Nyhed
Læsetid: 2 min.

Forsvarschefen indkaldt til møde om fangehåndtering

Forsvarsministeren har indkaldt forsvarschefen til møde efter nyt rod i fangeregnskabet. S og Enhedslisten vil have generalen til at svare på, hvad der er sket med de tilbageholdte, og om der kan være flere glemte fanger
Forsvarsministeren har indkaldt forsvarschefen til møde efter nyt rod i fangeregnskabet. S og Enhedslisten vil have generalen til at svare på, hvad der er sket med de tilbageholdte, og om der kan være flere glemte fanger
Indland
13. juli 2012

De nye oplysninger om rod i fangeregnskabet, som Information i går afdækkede, skal ikke blot gemmes væk i den kommende fangekommission. Det mener Socialdemokraterne og Enhedslisten. »Det tager lang tid med kommissionen. Men det er klart, kan vi rette noget allerede nu og få nogle oplysninger frem, så skal vi det,« siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, Bjarne Laustsen.

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, mener, at kommissionen skal undersøge sagen til bunds, men der er også spørgsmål, der kræver svar nu.

»Det er vigtigt at huske på, at det er mennesker af kød og blod, vi taler om. Det er afgørende, at vi får sikret, at der ikke sidder nogen, som Danmark har ansvar for, i de afghanske fængsler lige nu og lider overlast,« siger han.

I går kom det frem, at forsvaret endnu en gang må opjustere antallet af fanger, Danmark har taget i Afghanistan. De danske militærpolitifolk, som siden 2002 er blevet udsendt som såkaldte ’enkeltmænd’ til multinationale enheder i Kabul, har nemlig ikke rapporteret hjem om de fanger, de har taget. De danske militærpolitifolk har blandt andet tilbageholdt personer i forbindelse med anholdelsesoperationer i Kabul by, fremgår det af et brev fra Forsvarskommandoen.

Forsvaret har dog hverken overblik over, hvor mange fanger det drejer sig om, eller om der er nogen, der har holdt øje med, hvad der er sket med de fanger efterfølgende.

Det må være en opgave for den kommende undersøgelseskommission om krigsdeltagelsen i Irak og Afghanistan, lød det i går fra Forsvarskommandoen.

Ingen sovepude

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S), der er på ferie, men ifølge ministerens pressesekretær, har han nu indkaldt forsvarschef Peter Bartram til et møde for at drøfte fangehåndtering på baggrund af de nye oplysninger.

Bjarne Laustsen mener, at generalen her må svare på, hvordan man forholder sig til, at der kan være lignende sager med glemte fanger i Irak, hvor forsvaret også har udsendt folk som enkeltmænd til en lang række forskellige enheder.

»Så kommer vi i hvert fald et stykke vej,« siger han.

Og så skal kommissionen også undersøge sagerne.

»Det er vigtig at få slået fast, hvad der er sket. Er der nogen, der har påtaget sig et ansvar, så kan vi agere på det fremadrettet,« siger Bjarne Laustsen.

De nye oplysninger kom frem i et brev, som Forsvarsministeriet selv offentliggjorde, og det er positivt, at man ikke bare ventede på kommissionen, siger Nikolaj Villumsen. Men nu skal den gode stil følges til dørs:

»Det er fint, at kommissionen går i dybden, men det må ikke blive en sovepude, når man har nogle meget konkrete problemstillinger som den her. Sidder der fanger i Afghanistan og Irak, som Danmark har ansvar for, er det et ansvar, vi har nu og her. Det er ikke noget, der kan blive skudt til mange år ud i fremtiden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Det lyder som en håbløs opgave.

Der er jo næppe givet "kvittering" for de modtagene fanger, og afghanernes "fangeregnskab " er sikkert ikke dansk satndard.

Nogle fanger er givet løsladt hurtigt ved bestikkelse, familie- og klanforbindelser o s v.

Nogen er vel løsladt ,enten fordi de ansås for OK eller fængslerne var overfyldte ?

Andre har et andet forløb, og nogen sidder sikkert i et fængsel et eller andet sted eller er døde "undervejs" - nogen har en dom andre har ikke været for en domstol ??

Man kan vel også forestille sig, at der er betydelig usikkerhed om flere fangers identitet - afghanerne har jo ikke cpr-numre, navneattester m v, og mange kan hverken læse eller skrive (selv om de er gode skytter og soldater og talibanere og narkogangstere o s v).

Fint at undersøge tingene, men det er næppe realistisk at vente svar på alt .
I
øvrigt, så er Afghanistan ikke vores land, så afghanerne må selv gå igang, og der er da en del afghanske NGO'er, der fokuserer på menneskerettigheder , det burde vel være disse NGO'er, der stod i spidsen for et generelt "fange- og retssikkerhedsarbejde" i Afghanistan ??

Og hvad så?
Havde man forestillet sig, at vi skulle overføre alle de som bliver taget til fange her til DK, og efter en eller anden straf give dem og deres familier ophold med alt betalt resten af deres dage?
Så kan det da godt lige være, at der vil komme millioner af krigere, som ville være "fanger".
Ih guder hvor er de politisk korrekte dog naive, til det kriminelt dumme grænsende.

Til almindelig oplysning.

Forpligtelsen til at holde et "fangeregnskab" og føre tilsyn stammer fra Genevekonventionen som Danmark har ratificeret.

Henrik Darlie

Knud Madsen siger:

"Så kan det da godt lige være, at der vil komme millioner af krigere, som ville være “fanger”."

Tror du virkelig det?

Lars R. Hansen

Der kan bestemt ikke være tale om særlige mange tilbageholdte af dansk personel på enkeltkmandsudsendelse - men det vil være nær umuligt at opklare hvor få, deres navne og hvad der efterfølgende er sket med dem - blandt andet eftersom der ingen oversigter findes fra pågældende multinationale styrker herom.

Skal der laves navnelister - med henblik på undersøgelser af deres forhold efter overdragelse til multinationale styrker eller værtsnationens myndigheder - da må de overvejende bygge på interviewundersøgelser af de pågældende udsendte og deres hukommelse - måske man kan være heldig og finde et navn eller to i en af de udsendtes gamle notater.

Så kan den danske stat straks gå i gang med at lede efter en vis Qudratullah, mellem 40 og 50 år, sidst set i 2004 i selskab med belgiske MP'ere i Kabul - det er tvivlsomt om den danske stat vil kunne opspore de få personer som dansk personel på enkeltkmandsudsendelser har måtte medvirket til at tilbageholde eller tilbageholdt - men lad os da endelige gøre et stort nummer ud af det...

Lars R. Hansen

Til almindelig og retvisende oplysning.

Genevekonventionens bestemmelser vedr. krigsfanger finder anvendelse på krigsfanger - Danmark har ikke taget nogle krigsfanger i Afghanistan, Irak eller Cypern for den sags skyld.

Henrik Darlie

@Lars

"Desuden var det ikke en pensel, men en spraydåse"

Lars R. Hansen

Krigsfangestatus er noget ganske bestemt og afgrænset i den humanitære folkeret, Darlie - hvad enten du synes og det eller ej - så forholder det sig således.

Henrik Darlie

@Lars

Hvis du siger det er det sikkert rigtigt,
og alt er sikkert i skønneste orden.
Det hele skyldes sikkert misforståelser.
Der er nok ikke noget at komme efter.
Men jeg ser nu alligevel frem til at tingene bliver undersøgt ordentligt, selvom det jo nok bliver svært at få alt frem med alle de fejl der bliver begået og alle de misforståelser der er.
Krigsfangestatus eller ej.