Læsetid 3 min.

De grønne vil have atomlosseplads på Risø

Placeringen af atomaffaldet fra Risø snævrer sig ind under højlydte protester. Striden kan bedst løses ved at lade det radioaktive affald blive på halvøen, mener både Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening
Der er tale om 5.000-10.000 kubikmeter affald fra forsøgsanlægget Risøs tre atomreaktorer, som det ville kræve 250 lastbiler med anhængere at flytte. Affaldet henfalder hurtigt, hvilket i denne sammenhæng vil sige højst 300 år, før radioaktiviteten er væk.  Arkiv

Der er tale om 5.000-10.000 kubikmeter affald fra forsøgsanlægget Risøs tre atomreaktorer, som det ville kræve 250 lastbiler med anhængere at flytte. Affaldet henfalder hurtigt, hvilket i denne sammenhæng vil sige højst 300 år, før radioaktiviteten er væk. Arkiv

Christian Ringbæk
12. juli 2012

Feltet af kandidater til Danmarks første atomlosseplads snævrer sig ind. Først var der 22 potentielle placeringer. Så var der seks, og nu skal en række prøveboringer sommeren over udvælge de to eller højest tre bedst egnede steder at bygge et såkaldt slutdepot for Danmarks begrænsede mængde af radioaktivt affald.

Men på forhånd stritter alle fem involverede kommuner imod. Mest højlydt har protesterne hidtil lydt fra Bornholm, hvor borgmester Winni Grosbøll (S) på et borgermøde tirsdag aften truede med om nødvendigt at blokere øens havne.

Den lokale natur og erhvervsudvikling bliver flere steder brugt som argument for, at atomaffaldet bør sendes til allerede eksisterende anlæg i udlandet. Men det radioaktive affald skal blive i Danmark, mener både Danmarks Naturfredningsforening (DNF) og Greenpeace.

»Danmark skal tage sig af sit eget farlige affald. Det er et godt princip at have, for så slipper vi for den farlige affaldstransport på tværs af lande,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra DNF. Størstedelen af atomaffaldet stammer fra de tre gamle forsøgsreaktorer på Risø, hvor den sidste blev taget ud af drift i 2000. Siden har affaldet stået i cementforede tromler på et mellemlager samme sted, og det bedste ville være at bygge et slutdepot i nærheden, mener Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder hos Greenpeace.

»Det er helt ude af proportioner at skulle transportere alt det her affald til et andet sted i Danmark. Risikoen for uheld er jo ligefrem proportional med transportafstanden,« siger han.

Et lille problem

Samtidig mener Tarjei Haalaand, at man skal bevare sagen i dens rette proportioner. »Nu taler folk det kraftigt op, men der er ikke noget højradioaktivt affald. Det er et overskueligt problem at få en løsning på,« siger han.

Selve de højradioaktive brændselsstave er for længst sendt tilbage til USA, som led i en gammel tilbageleveringsaftale, da Danmark fik uranen. Tilbage er en større mængde lavradioaktivt affald som metalskrot og beton fra de nukleare anlæg og de handsker, arbejderne har haft på, mens de rev dem ned. Andet stammer fra hospitalernes kræftbehandling. I alt er der tale om 5.000-10.000 kubikmeter affald, som det ville kræve 250 lastbiler med anhængere at flytte. Affaldet henfalder hurtigt, hvilket i denne sammenhæng vil sige højst 300 år, før radioaktiviteten er væk. Dertil kommer en mindre mængde affald på 233 kg fra nogle særlige forsøg, som også er lavradioaktivt, men som har markant længere henfaldstid.

Til sammenligning arbejder man i Tyskland på at finde plads til et slutlager for 26.000 ton højradioaktivt atomaffald.

God tid

De danske myndigheder har i årevis forsøgt at afsætte den mindre mængde særaffald i udlandet, da den vil fordyre et dansk depot væsentlig. Men resten skal der bygges et slutdepot til, da det nuværende mellemlager ikke er indrettet til at holde i 300 år og være under overvågning.

Risø var med i feltet som ét af de 22 oprindelige placeringer til slutdepotet, der blev undersøgt. Men både Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace mener altså, at Risø er blevet siet fra for hurtigt.

»Vi mener ikke, det er blevet undersøgt ordentligt, om man kan lade affaldet blive på Risø,« siger Ella Maria Biscchop-Larsen.

Greenpeace henviser til, at der i kortlægningen af de 22 områder står, at størstedelen af området ved Risø ligger højt over havniveau. Men i resumeet til beslutningstagerne nævner man kun den mindre, lavtliggende del, som er sårbar over for havstigninger og stormfloder.

Det var i går ikke muligt at få svar fra Sundhedsministeriet på, om det er på den baggrund, at Risø er blevet valgt fra. Det fremgår dog også af resumeet, at man ved Risø som det eneste område har registreret en lille seismisk aktivitet i undergrunden.

En placering på Risø kunne ellers også have en samfundshistorisk sideeffekt, foreslår Tarjei Haalaand.

»I virkeligheden skulle man tage den fulde konsekvens og lave slutdepotet om til et mausoleum på Risø, hvor det hele startede. Så kunne man lave et flot punktum i stedet for at gøre det til et stort problem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Jeg holder med Greenpeace.... lad svineriet blive på Grisø... Og lav en masse smukke kapsler af rustfrit stål og pak dem ind i bly og derefter i rustfritstål igen "dan 20 cm bly sådan noget svineri skal pakkes ordentligt ind ....

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

5000 - 10.000 kubikmeter affald?

Bortset fra usikkerheden på 50% er det så ikke skræmmende at et lille forsøgsanstalt i et så lille land med så få hospitaler med radiologiske afdelinger kan producere op til 10.000 kubikmeter radioaktivt affald?

Hvor mange millioner kubikmeter radioaktivt affald bliver der mon produceret per dag verden over? Samt alt det l... som ha ligget i mellemdepoter siden 50'erne?

Det forekommer mig at vi virkelig har fået os et affaldsproblem på halsen, globalt set. Og bortset fra et håndfuld slutdepoter ligger det hele i mere eller mindre afsikrede "mellemdepoter" dvs. det er oplagret med minimum sikkerhed på steder hvor man ved det ikke kan blive liggende, og ingen har den mindste idé om hvor og hvordan man skal komme af med skidtet.

Det eneste vi med sikkerhed ved er at problemet vil overleve vores såvel som eventuelle fremtidige civilisationer.

Alligevel bliver der produceret lystigt videre. Jeg vil gætte mig til at der findes radioaktiv affald nok til at forvandle hele kloden til en selvlysende bold - flere gange over.

Nogle gange kan man godt spekulere over om der overhovedet findes intelligent liv - i vores del af universet.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Mon ikke det er bedst at bruge den sunde fornuft og se på, hvor man bedst kan håndtere dette affald på både kort og langt sigt - og så gå efter en teknisk saglig løsning.

Går der først politik i det her, så ender det med "dårlige" og "populistiske " beslutninger.

Brugerbillede for Per Møller

Og hvilken rolle får "nyhedsformidleren"? Først en redegørelse for at det "kun" er 5-10 tusinde kubikmeter lavreaktivt affald: altså "noget der fylder 10*10*50 meter .f.eks. ti meter bredt og ti meter højt og 50 meter langt! i 300 år!
Og så sammenligningen med Tyskland: måleenheden er nu kg og det der skal opbevares er høj-reaktivt.
Altså en soleklar sammenligningning mellem "æbler og pærer".
Hvorfor handler det altid om bagatellisering og tågesnak, når der "informeres" om nukleare forhold?

Brugerbillede for Rolf Hansen

Tja taget i betragtning at langt det meste af affaldet er lavradioaktivt og desuden har en relativ kort halveringstid, så er det faktisk dumt at skulle til at bygge et stort dyrt anlæg til at behandle det.

Det kan sagtems ligge på risø, dog skal man tænke på at der hele tiden bliver tilført mere affald fra industri og hospitaler. Så spørgsmålet er om der er plads nok på risø også i fremtiden.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Brian Pedersen:

Det vil sige at du takker nej tak til feks. kræftbehandling eller behandling af skjoldbruskkirtlen, osv.

Eller gerne vil risikerer at der er metal, gals og andre uorganiske emner i dine fødevarer.

Radioaktivt affald er en del af den moderne verden også selvom vi ikke har akraft, så producerer vi stadigvæk radioaktivt affald. Men det er ikke så slemt fordi alt organisk materiale naturen fremstiller er også radioaktivt, hvilket er grunden til at man kan daterer det med en kulstof 14 analyse.

Verden er radioaktiv vend dig til det.

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

Rolf Hansen

ja, jeg er nødt til at sætte mig mere ind i det på et senere tidspunkt.... jeg bryder mig simpelthen bare ik om atomaffald.

man kan sige om man dør af det ene eller andet, så vælger jeg noget hvor resten af jorden ik ryger med....

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Enig med Tarjei Haaland, Greenpeace, lad det blive på Risø, hvor det hører hjemme. Ingen grund til at belemre Bornholm eller andre steder med et slutdepot, der altid vil kaste en lille skygge af sig.

Byg et slutdepot på Risø, der kunne stå som et mausolæum, et kulturhistorisk monument over fortidens letsindighed. Hvis man er bange for havstigninger kan det oplyses, at halvøen har kote 4 meter på det højeste sted. Der kunne man bygge et "varft" - en forhøjning på yderligere nogle meter, så skulle man vel være sikker. Eller man kan bygge det lige inden for halvøen, hvor terrænet straks stiger til kote 12-14 meter over havet. Det område hører også til Risø vist nok. Ellers kan man ekspropriere det.

Se Kort- og Matrikelstyrelsens kort:
http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Brugerbillede for Martin B. Vestergaard
Martin B. Vestergaard

Hvis man alligevel skal grave det ned i grundfjeldet, kan det da ikke være det store problem om stedet indenfor de næste 300 år kommer under havoverfladen eller ej, så må sige jeg synes det lyder fornuftigt med et slutdepot ved Risø: Mindst mulig transport og ikke noget nyt sted der skal udpeges.

Og med hensyn til overskriften, er den da lidt misvisende når affaldet, ud over affaldet fra Risø, omfatter radioaktivt industri- og hospitalsaffald.

Brugerbillede for Kim Øllgaard
Kim Øllgaard

Lad os placere det i udkantsdanmark (København og nærmeste omegn).
Her kan man blot bore en ny tunnel ved siden af Øresundstunnellen, så kan man oplagre affaldet sammen med svenskernes. For når undergrunden er sikker nok til samfærdsel, er den vel også sikker nok til atomaffraldet.

Brugerbillede for Anne Albinus
Anne Albinus

Det er ikke korrekt som der står her:
"Dertil kommer en mindre mængde affald på 233 kg fra nogle særlige forsøg, som også er lavradioaktivt, men som har markant længere henfaldstid."

De 233kg er omdefineret fra højradioaktivt til mellemradioaktivt. Og det er brændselsstave fremstillet for Risø, som Risø har lavet forsøg på, da de ikke kunne afsættes.

Risø og Helsingør Værft forsøgte at producere og eksportere brændselsstave fra 1965-84. Disse brændselstave indeholder en relativt stor mængde langlivede isotoper og skal derfor opbevares dybere nede. En helsefysiker sagde i Berlingske:

Problemet med stavene er først og fremmest, at de indeholder ganske store mængder langlivede radioaktive isotoper, bl.a. strontium-90 og cæsium-137, med en radioaktiv halveringstid på henholdsvis 28 og 30 år. Det indebærer, at der kan gå flere tusind år, før de ikke længere udgør en sundhedsfare ved direkte eksponering til miljøet.

Takket være journalist David Rehlings artikel kan man se, hvad der er i de 233 kilo brændselsaffald, nemlig det ultra-giftige plutonium og uran-235, der skal opbevares forsvarligt i op til en halv million år. Det bekræftede Risøs reaktorchef til Information i 2007. Se også: Rehling: A-kraft flop efterlod højradioaktivt affald, 19.2.2001

I flere år har man forgæves forsøgt at komme af med disse 233 kilo langlivet affald til udlandet. Se her hvad Norge har prøvet og hvad der taler imod en oparbejdning i min kommentar til dr.dk/p4

Brugerbillede for Anne Albinus
Anne Albinus

Romed Bucher:

I Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, 2005 kan man se at Risø står for cirka 5000 m3 affald. Herudover er der oplagret 2.000 m3 malm fra Kvanefjeldet på Grønland. Denne malm og den underliggende jord, der også skal fjernes, udgør tilsammen godt 3000m3.

Der ud over vil man benytte sig af slutdepotet til at komme af med : 2 ton ubestrålet uran, 50-70 ton bly, omkring 200 kg cadmium, 80 kg beryllium og 40-50 ton bitumen.

http://ing.dk/artikel/117975-atomlosseplads-skal-fyldes-med-tonsvis-af-bly

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

Nu ved jeg ikke hvordan de geologiske forhold er omkring Risø, men generelt vil jeg tro (hvis jeg er korrekt informeret) at Sjælland jo stort set ikke er mere end en endmoræne, dvs. en ophobning af grus, sten og ler som de seneste gletschere har skubbet foran sig.

Det taler ikke ligefrem for egnethed til "slutdepot"

Så synes jeg i øvrigt at alene udtrykket "slutdepot" er noget Orwelliansk sprogbrug. Vi, dvs. vores civilisation, har slet ikke de store chancer for at opleve "slutningen" hvilket jeg ville sætte til den tid hvor skidtet igen er blevet (relativ) ufarligt, almindelig giftig affald. Med en halveringstid der ligger længere ud end tektoniske bevægelser og evt. nye istider

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Men det skulle vist ikke graves ned, hvis det skulle blive på Risø, det skulle have en hel masse beton- og stålkasser uden på sig, så det blev helt tæt, og så og stå der som et monument og fortidens lille fejltrin, et mini-Tjernobyl, kunne man også sige.

Med hensyn til "slutdepot" tænkes det vist bare på, at det er "slut" med at flytte rundt på skidtet. Så vender man ryggen til det og håber det bedste.

Brugerbillede for Markus Lund

Atomkraft er uønsket i Danmark. Folket har talt for længe siden, og det ved Risø godt. Derfor må de tage konsekvenserne af deres egen 'horeunge' og kontroversielle eksperimenter og grave det ned, hvor det er. Det kan selv de mest hardcore atomkraftmodstandere se logikken i.

Synes i det hele taget det er flot, at Greenpeace foreslår at man gør problemet til en fremtidig attraktion og dermed udviser forståelse for problemet, i stedet for at stille sig i et hjørne sammen med resten af råbekoret, undertegnede inklusiv.

Brugerbillede for Anne Albinus
Anne Albinus

Rohmed Bucher:
Det var kun en præcisering.

Mht. betegnelsen "slutdepot": Man taler i andre lande om "oplagring" og "deponering". Det er nok afsmitning fra svensk:

"SKB tar i dag hand om det svenska kärnavfallet på ett säkert sätt. Använt kärnbränsle mellanlagras och radio-aktivt driftavfall slutförvaras".

Direktiv fra EU-Kommissionen om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, 19.7.2011, står i Artikel 3 definitioner :

3) »deponering«: anbringelse af brugt brændsel eller radio­ aktivt affald på et anlæg uden tanke på senere udtagning

og

14) »oplagring«: opbevaring af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et anlæg med henblik på senere udtagning.

Norge anvender ordene: deponi for lav- og mellomaktivt radioaktivt avfall og Mellomlagerløsning for brukt reaktorbrensel og langlivet mellomaktivt avfall.

Jeg studsede over bagtanken med direktivet om affaldshåndtering. Fandt flg. i en artikel i Ny Teknik fra 2010 hvor direktøren for Generaldirektoratet for Energi, EU Kommissionen, bl.a. sagde følgende:
"Om vi kan ordna säkra förvar kommer acceptansen för kärnkraft att öka.