Nyhed
Læsetid: 3 min.

Grundfos-chef: Reform går ud over fleksjobberes helbredelse

Når arbejdspladserne fremover kun skal betale for de timer fleksjobberne reelt arbejder, vil det betyde, at folk bruger mindre tid på arbejdspladsen, siger arbejdsmiljøchef i Grundfos, Mogens Lindhard, der bakkes op af eksperter. Det er en uheldig konsekvens af reformen, da der er fare for, at det går ud over fleksjobbernes psykiske helbredelse, mener han
Kaffepausen og andre ineffektive pauser på jobbet gavner personer i fleksjob, da det gavner det psykiske arbejdsmiljø. Men med den nye reform på området bliver der ikke tid til pauser på arbejdspladsen, hvilket går ud over helbredelsen af fleksjobberne. Arkiv

Kaffepausen og andre ineffektive pauser på jobbet gavner personer i fleksjob, da det gavner det psykiske arbejdsmiljø. Men med den nye reform på området bliver der ikke tid til pauser på arbejdspladsen, hvilket går ud over helbredelsen af fleksjobberne. Arkiv

Marie Hald

Indland
7. juli 2012

Fremover skal arbejdspladserne nu kun betale for de timer, deres fleksjobansatte reelt arbejder – i modsætning til i dag, hvor arbejdsgiveren betaler fleksjobbere en fast månedlig løn. Sådan lød det forleden, da regeringen fremlagde sin reform af førtidspension og fleksjobordningen. Men det har en direkte uheldig konsekvens for fleksjobberes psykiske helbredelse, siger arbejdsmiljøchef i Grundfos Mogens Lindhard, der har mange års erfaring med at ansætte fleksjobbere, og han bakkes op af flere eksperter.

Ifølge Mogens Lindhard vil det nye aflønningssystem i praksis betyde, at fleksjobbere bruger mindre tid på arbejdspladsen, fordi arbejdsgiverne ikke vil betale for den ’spildtid’, hvor medarbejderen reelt ikke yder. Og det går ud over fleksjobbernes mentale helbredelse, mener han: »Vi har haft medarbejdere på særlige vilkår i rigtig mange år, også før der overhovedet var noget, der hed fleksjob. Og en stor del af fleksjobbernes helbredelse handler netop om at være en aktiv og ligeværdig del af arbejdsmiljøet, og derfor er det vigtigt, at deres arbejdstid ikke bliver set efter med millimetermål,« siger Mogens Lindhard.

Ned til to timer

»Før kunne arbejdsgiverne ud fra et økonomisk synspunkt være lidt ’ligeglade’ med, hvor mange timer fleksjobberne reelt sad på arbejdspladsen, fordi man alligevel bare betalte et fast beløb. Og derfor var fleksjobbere gerne mere på arbejdspladsen, end de reelt kunne yde i effektive arbejdstimer. Men når man laver aflønningssystemet om, så vil arbejdsgiverne af gode grunde være meget mere nøjeregnende med, hvor meget fleksjobberne reelt yder i de timer, de er på arbejde. Den logiske konsekvens er færre timer på arbejdspladsen, og det er en meget uheldig konsekvens af regeringens reform,« siger Mogens Lindhard.

Også markedsleder i Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, Lars Nellemann, vurderer, at reformen kan have en konsekvens for fleksjobbernes helbredelse. Og det handler ikke kun om aflønningssystemet, men også om det faktum, at regeringen med reformen lægger op til, at fleksjobbere fremover skal kunne arbejde helt ned til to timer om ugen.»Når det bliver muligt at lave meget korte fleksjobordninger helt ned til to timer, så er det jo i effektivt arbejdstid, hvor skånedelen, pauserne og hele genopladningen foregår derhjemme,« forklarer Lars Nellemann.

Og ligesom Mogens Lindhard frygter han, at det vil gå ud over fleksjobbernes helbredelsesproces.

»Det, der fungerer bedst for fleksjobbere på en arbejdsplads, er at blive en del af fællesskabet. Folk får det ganske enkelt psykisk bedre, når de føler sig som en del af holdet og mærker, at de ikke blot har en praktisk, men også en social værdi på arbejdspladsen. Og det fællesskab kan man få meget svært ved at koble sig på, hvis man kun er der i få timer,« siger Lars Nellemann.

Formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt udtrykker ligeledes betænkelighed ved de konsekvenser, det nye aflønningssystem kan have på antallet af timer, fleksjobberne er på arbejdspladsen. For mens man skal passe på, at de ikke bliver presset for hårdt, er det samtidig vigtigt, at fleksjobbere har mulighed for at være så meget på arbejdspladsen, som de kan overkomme, mener hun. Også i de timer, hvor de ikke nødvendigvis kan levere 100 procent effektivt.

»Der er jo to sider af en arbejdsplads. Det ene er det konkrete arbejde, men det andet er selvfølgelig, at der er nogen, man siger godmorgen til, nogen man drikker en kop kaffe med, spiser frokost med og så videre,« siger Anne Lindhardt. I psykiatrien oplever hun, at mange har store ensomhedsproblemer og har svært ved selv at opsøge og indgå i sociale kontakter:

»Og der giver arbejdspladsen et fuldstændig naturligt sted, hvor man kan få opfyldt det behov, som jo er en meget vigtig del af genoptræning til et normalt liv. Og jeg er også betænkelig ved, at reformen vil påvirke, hvor large arbejdspladserne er i forhold til at have fleksjobbere, som måske er lidt mindre effektive,« siger Anne Lindhardt.

Skal evalueres

Arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne Leif Lahn Jensen anerkender, at det kan være en mulig konsekvens, men mener, at virksomhederne skal begynde at tage et større socialt ansvar:

»Nu må virksomhederne gerne begynde at tage lidt ansvar og lade være med kun at tænke på deres egen pengepung, men også på deres ansattes behov. Det er sikkert fuldstændig rigtigt, at nogle vil være meget nøjeregnende med hensyn til, hvor meget deres fleksjobbere skal være på arbejdspladsen, men det tager jeg stor afstand fra,« siger Leif Lahn Jensen og henviser til, at der i reformaftalen står, at den skal evalueres årligt.

»Så kan det godt være, at det her er noget af det, der skal ændres lidt på, hvis det viser sig at være et problem. Men det må vi jo se til den tid.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andreas Ebbesen

NOLA GRACE GAARDMAND

Du skriver følgende:

"Kaffepausen og andre ineffektive pauser på jobbet gavner personer i fleksjob, da det gavner det psykiske arbejdsmiljø."

Jeg er ved at være godt og grundigt træt at ordet "Personer.
Jeg havde gerne set at der stod følgende i stedet.
"Kaffepausen og andre ineffektive pauser på jobbet gavner mennesker i fleksjob, da det gavner det psykiske arbejdsmiljø."
Kan jeg få en forklaring på, hvorfor man ikke må skrive "Mennesker" men "Personer?

Det er meget dårligt sprogbrug, som jeg kræver at INformation gør op med.
Personer er et ord, man primært bruger i politirapporter og andre formælde skrivelser.
Ikke i dagligdags sprogbrug.
Ellers er jeg enig i kunklutionen fra Grundfos i artiklen.

MVh Heidi Madsen

Niels-Holger Nielsen
Lise Lotte Rahbek

Det værste i den artikel ar nu ikke personerne, men den omtalte psykiske helbredelse.
Hvad er det for en fisk?
Var de ansatte da allesammen syge i sindet, før de kom i fleksjob???
DET vil komme bag på min scleroseramte bekendte i flexjob,som så vidt jeg ved ikke fejler noget i psyken, som et flexjob skal helbrede hende fra.

Søren Kristensen

Nogle gange er det som om der bare skal laves om på tingene for at lave om på tingene. Lidt ligesom hos min gamle mor, som altid har elsket at flytte om til stor frustration for de af os der holder af genkendelighed. Man kunne også nævne de mange hjemmesider som egentlig fungerer udmærket i deres første udgave indtil de bliver designet helt ud den totale ubrugelighed, i bar iver efter at fylde smarte funktioner på. Håber ikke det går sådan med idéen om fleksjob, for et eller andet sted var det jo en meget god idé, i sit udgangspunkt. Og jo, de dyreste fleksjobbere var måske lige pebret nok, men det kunne en simpel justering have klaret. Grundlæggende mener jeg stadig: hvorfor reparere noget der virker? At der så måske ikke er nok fleksjob i forhold til efterspørgslen - eller om det kun er en myte - det er en helt anden diskussion.

Claus Jansson

Nu skal man jo ikke nødvendigvis tage mine ord for gode varer eller pålydende, men jeg kan da kun tilslutte mig argumenterne for at det sociale samvær er en meget stor faktor for mange fleksjobbere og deres evne til at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

I al beskedenhed så har også jeg forsøgt, at hjælpe andre fleksjobbere til at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet - som en naturlig del af MIT samfunds medansvar som fleksjobber, så har jeg for egen regning forsøgt at fungere som mentor for fleksjobbere udenfor arbejdsmarkedet.

Fleksjobberne er om man vil, deres egne bedste ambassadører. Det er vel en konklusion man kommer til, dels fordi man har de tæt inde på kroppen selv - og fordi man til tider har opdaget hvor komplekst fleksjobområdet er. Fleksjobbere er lige så bredt et udsnit af befolkningen som det ordinære arbejdsmarked og med et kludetæppe af sygdomme og handicaps.

Uden det sociale samvær, så er det min klare overbevisning at der er stor risiko for at selv dem der FÅR en tilknytning til arbejdsmarkedet fremover står til at have endnu større problemer med at holde sig FAST på arbejdsmarkedet.

Hele indfaldsvinklen til reformen er forkert, den tager udgangspunkt i økonomiske betragtninger og ikke i den enkelte borgers situation.

"»Så kan det godt være, at det her er noget af det, der skal ændres lidt på, hvis det viser sig at være et problem. Men det må vi jo se til den tid.«"

Igen en ussel indfaldsvinkel til problemstillingen, da det er indlysende for alle, at behandling er dårligere end forberedelse, så denne afslørende kommentar viser netop, at man fra politisk hold ikke har viljen til at levere et stykke ordentlig politisk arbejde.

Man kan jo frygte at dette ringe menneskesyn også en dag vil blive dominerende i det offentlige sygehussystem, hvor behandlingsgarantien netop har vist sin værdi.

"Hvis det om nogle måneder skulle vise sig, at du har cancer, så må vi jo overveje at en behandling, men indtil da ser vi ingen grund til at undersøge dig"

Ingen økonomiske betragtninger kan retfærdiggøre at man spiller russisk roulette med folks helbred.

Det er dårligt politisk arbejde at reformere for reformens skyld og med kun økonomiske begrundelser for øje. Så travlt har vi heller ikke, at vi ikke kan gøre arbejdet ordentligt.

Breaking news: Arbejde kurerer sygdom. Underret forskerne. Lægerne. Sygehusene. Videnskabelige skrifter. Indkald til et G20 møde med den nye kur.

Hvad er det da for en overskrift? Folk får tilkendt fleksjob fordi det vurderes at de aldrig vil kunne arbejde mere og de ikke vil få det bedre af nogen former for behandling. Man gav den laveste og mellemste førtidspension for det før 2003.

Det er jo for pokker ikke genoptræning de er i. Hvad er da for noget ævl i den artikel.

odd bjertnes

Den bexte psykiske helse kommer af overarbejde af lyst ... mnen man har vekl bare at skruppe f ve fyraften, ellers krænker man den faglige tro og kultur.

Søren Kristensen

Et forsøg på at samle alle flosklerne på et sted:

Det er selvfølgelig prisværdigt at regeringen ikke vil efterlade nogle hjemme på sofaen eller på perronen, hvis de år så langt, når nu de fleste gerne vil vil være en del af det hårdtarbejdende fællesskab. Noget andet er om det er rimeligt at parkere syge personer i et fleksjob til en halv million om året, bare fordi det er trendy at stå tidligt op om morgenen, tage en blå kedeldragt på og smøre leverpostejsmadder og hvad nu hvis en fleksjobber ser fjollet ud i en kedeldragt eller ikke kan fordrage leverpostej eller måske slet ikke har en sofa, fordi hun har været på kontanthjælp i årevis og hvordan kan vi egentlig være sikre på at hun ikke bare er hypokonder gode venner med sin læge, sin sagsbehandler eller kommunens lægekonsulent?

Jo, fleksjob er et komplekst område. Det er for så vidt hele arbejdsmarkedsområdet og flosklerne gør det ikke nemmere. Omvendt skal vi tale om det her på en eller anden måde. Men hvorfor skal det lige være blå kedeldragter? I mange tilfælde er der jo ikke brug for meget mere end en t-shirt.

Søren Kristensen
Hvad er det du gerne vil tale om? Ret og rimelighed? Hvordan systemet er indrettet? Hvordan man kunne gøre det bedre? Menneskerettighederne jf Handicapkonventionerne? Bedrageri med sociale ydelser? Pengene i det hele taget?

For mig at se har man gået løs på ordningerne med en kødhammer, hvor man skulle have brugt kirurgiske snit istedet. Man har jo besluttet sig inde på borgen så der er ikke noget at komme efter eller noget at diskutere. Man har prøvet på at råbe dem op.

Søren Kristensen

Hvis en regering har brug for at vise handelekraft, når nu atomsfæren er ladet med floskler omkring en særlig udsat gruppe kan en kødhammer, alt andet lige, være et udmærket redskab, men selvfølgelig er det synd for dem det går ud over.

Lidt mere konkret: Det fine ved den hidtidige ordning var at den kunne skues sammen på mange forskellige måder, med vægt på arbejdstid eller på arbejdsopgaver efter behov, det hele under en og samme lønramme og altså rigtig godt og fleksibelt, set med den borgers øjne, der har brug for stabilitet og social accept fra omgivelserne. Det uheldige var at nogle fleksjobbere fik en meget høj løn, for meget favorable arbejdsvilkår, når man sammenligner med andre, som har problemer med at være eller komme ind på arbejdsmarkedet (kald det bare misundelse, men sådan er der jo så meget) og der var, efter min mening brug for nogle små justeringer. Men grundlæggende var ordningen et meget fint tilbud, ikke mindst til fysisk handicappede. Min fornemmelse er at man er ved at smide barnet ud med badevandet, fordi man vil forsøge at bruge ordningen til at løse lang række andre sociale problemer, hvor man inviterer mennesker indenfor, som for det første måske slet ikke er arbejdsmarkedsparate og som måske heller ikke selv har arbejde som førsteprioritet, hvis de selv kunne vælge.
Når man tænker på hvor stor efterspørgslen på fleksjob angiveligt har været i forhold til udbuddet, så er jeg ikke sikker på den nye model kommer til at give større mening en den gamle.

Men jo, jeg er ikke ekspert i detaljerne.

odd bjertnes

Godmorgen alkodanskere - nu gav jeg det så en chance men sikke et lortestof i skulle hellere ryge fede ... :-)
og nu også i læselig form :
:
'Den bedste psykiske helse kommer af overarbejde af lyst … men man har vel bare at skruppe af ved fyraften, ellers krænker man den faglige tro og kultur'.

Søren Kristensen,
Det er jo ikke bare et spørgsmål om pengene. Du kan ikke få nogen til at arbejde mere, som har fået tilkendt de ydelser på de vilkår som gælder - og der skal meget dokumentation til og professionelle indover såvidt min erfaring går.

Jeg bliver - desværre - nødt til at påpege igen og igen, at man ikke kan få hverken flexjob eller førtidspension hvis der er nogen behandlingsmuligheder tilbage. Det har været kriteriet siden 2003. Hvis nogen enkeltpersoner har snydt og misbrugt systemet så skal man jo finde ud af hvem det er istedet for sådan en omgang kollektiv afstraffelse der kan jage folk fra hus, hjem og blive overladt til arbejdsgivernes nåde.

Ligesom jeg også bliver nødt til at påpege at f.eks KL stod frem her i Information og sagde at de havde 'taget forskud på reformerne' og dermed både brudt gældende lovgivning og vist at de spekulerer i hvad folk har ret til, og prøver på at placere dem hvor det koster mindst. Det er rigtigt uhyggeligt hvis nogen der kunne have fået et normalt liv med en ordentlig behandling, istedet bare har fået tilkendt et flexjob fordi staten jo betaler.

Det er et meget alvorligt problem hvis det er blevet misbrugt af dem på den måde som jeg fremstiller det her og noget der ikke bare skal ordnes ude i kulisserne, der er nogen der skal stilles til ansvar i retslig forstand. Igen, jeg tror desværre ikke det er intentionen at rette op på tingenes tilstand og se hvor dybt kaninhullet går. Så det sker nok ikke.

Søren Kristensen

Man kunne godt mistænke nogen for at sætte barren for fleksjob så lavt som to timer om ugen, ikke kun for at gøre det vanskeligere for reelt uarbejdsdygtige borgere at opnå førtidspension men, for at gøre det stort set umuligt. Man skal jo være meget dårlig, hvis man ikke på en eller anden måde kan arbejde to timer om ugen, ikke sandt? Så altså, umiddelbart kunne det se ud som om det kun handler om penge, magt og evt. misundelse, hvor ucharmerende den end måtte være. Men der kunne også gemme sig andre ædle motiver bag reformen og måske er de bare være svære at få øje på. Igen: det kan være politikerne bare ikke er gode nok til at kommunikere deres budskaber ud til borgerne/brugerne/vælgerne?

Søren Peder Møller

Jeg er helt enig med Mogens Lindhard. Når forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager skal gøres op med lup går mange sociale relationer tabt. Det nye er at det er en arbejdsgiver der konstateret det.
Det er ikke sådan at Jobcenteret har en kontrollant stående, så hva' med at gøre som det passer flexjobberen og jobbet bedst; et ligeværdigt ansættelsesforhold sætter de nye lønsatser jo alligevel en stopper for.

Marie Reinholdt

Arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne Leif Lahn Jensen anerkender, at det kan være en mulig konsekvens, men mener, at virksomhederne skal begynde at tage et større socialt ansvar:

»Nu må virksomhederne gerne begynde at tage lidt ansvar og lade være med kun at tænke på deres egen pengepung, men også på deres ansattes behov. Det er sikkert fuldstændig rigtigt, at nogle vil være meget nøjeregnende med hensyn til, hvor meget deres fleksjobbere skal være på arbejdspladsen, men det tager jeg stor afstand fra,« siger Leif Lahn Jensen

Ja, virksomhederne indser nok, at de må tage mere socialt ansvar; det sker nok helt af sig selv, uden nogen form for incitament, ud over at man appelerer til deres samvittighed og gode vilje... I første omgang forholder reformen sig ikke engang til, hvordan man overhovedet vil sikre sig, at arbejdsgiverne vil ansætte alle de mennersker, der nu vil blive visiteret til fleksjob, når de nu skal betale for det faktiske antal timer, der arbejdes. Det er da ønsketænkning der vil noget.

Karsten Aaen

Nej, det nye er ikke at en arbejdsgibver har erkendt dette - alle arbejdsgivere som står bag selvstændige firmaer ved dette, måske mere eller mindre ubevidst.

Og jo, jobcentret har altså en kontrollant stående.....hvad tror du folks resourceperson skal bruges til - også? Altså den person som skal tage sig af unge mennesker under 40 år....

Sådan som jeg har forstået det skal arbejdspladsen betale en fleksjobber løn for de timer, han eller hun arbejder, f.eks. 15 timer om ugen. De andre timer får han eller hun supplereret op fra staten eller kommunen? sådan som jeg har forstået det? Er det ikke at lave en god, enkel ordning om til en meget besværlig ordning - og at påføre staten og kommunerne udgifter? hvor det før var arbejds-giveren, som betalte hele udgiften til mennesker i fleksjob..... Og er det ikke også sådan at mennesker i fleksjob nu også bliver en sag for jobcentret i kommunen? Det er altså for mig at se at lave byrokrati bare for at lave byrokrati...

Og hvad sparer man reelt herved - højst 500 millioner kr. (man sparer 1,9 mill. kr. men giver 1,4 mill. kr. ud igen). Og de sidste 500 millioner kr. går sikkert til administration....

Og hvis problemet var (er), at nogle har ondt i røven af, ja undskyld ordvalget, men er misundelige på, at højtlønnede f.eks. får en meget stor løn, hvis de får et fleksjob, f.eks. at gymnasielærere får omkring 40.000 kr. pr. person i et fleksjob. (Og ja, det gør de, men kun hvis de har cirka 8-12 års ansættelse i gymnasie-skolen...) Og her kunne man jo så, som andre også er inde på, have lavet en mindre justering.

Men hele tankegangen bag dette her er jo at øge arbejds-udbuddet, altså at sørge for, at der er så mange mennesker om buddet, at almindelige løn-modtagere vil tage et job til dagpenge eller kontant-hjælp eller til arbejde fuld tid til det som en fleksjobber skal have for 15 timers arbejde. I det lys skal denne her 'reform' ses.

PS: Hvorfor det hedder en reform aner jeg ikke, for mig at se er der tale om et opgør med den danske eller nordiske universelle velfærdsstat - og det eneste som det måske forbedrer er den danske stats udgifter....og det er ikke en gang sikkert....

Søren Kristensen

I den nuværende ordning er det heller ikke arbejdsgiveren der betaler hele lønnen til fleksjobberen. Tilskuddet fra staten følger en procentsats. Om det er 50, 33 eller noget helt tredje husker jeg ikke. Men det er enkelt og det må det vist helst ikke være, i disse tider, hvor enkelthed ofte er lig med arbejdsløshed. I hvert fald for djøf´s medlemmer.