Gymnasierektorer: Skævt optag er en myte

Studenter med topkarakterer fra de 15 internationale gymnasier – International Baccalaureate (IB) – i Danmark har nemmere ved at komme ind på topuniversiteter i udlandet end på danske universiteter. Formanden for IB-skolerne mener dog ikke, at det er noget problem, mens gymnasieeleverne vil have systemet lavet om.

Problemet for de internationale studenter opstår ifølge IB-koordinator på Copenhagen International School (CIS) Mary Donnellan, når IB-point skal regnes om til danske karakterer.

»Omregningen virker uretfærdig for IB-studenterne, der skal levere en højere karakter end studerende med en dansk studentereksamen for at komme ind. På universiteter som Oxford og London School of Economics kræver de et minimum på 38 point for at komme ind, hvilket kun knap tre procent af IB-studenterne på verdensplan opnår,« siger Mary Donnellan.

På den danske konverteringsskala svarer 38 points til et 9,5 i gennemsnit, hvilket langtfra er nok til at komme ind på de mest populære danske studier som psykologi, medicin og statskundskab. Ifølge UNI-C, der hører under Ministeriet for Børn og Undervisning, fik 17 procent af de studerende fra det almene gymnasium (stx) sidste år et snit på 9,5 eller derover.

»Kan det virkelig passe, at konverteringsskalaen skal være konstrueret sådan, at det er næsten umuligt for IB-studenter at komme ind på de mest populære danske videregående uddannelser?« spørger Mary Donnellan, der dog ikke har noget overblik over, hvor stort problemet er, da langt de fleste af Copenhagen International Schools studenter søger til udlandet.

En myte

En undersøgelse af IB-studenternes muligheder for at komme ind på de danske videregående uddannelser fra 2011 viser, at 72 procent af dem kom ind, mens tallet for studenter med en almindelig dansk studentereksamen var 81 procent. Men formanden for de danske IB-skoler, Anders Kloppenborg, mener, at forskellen dækker over, at de internationale studenter oftere er mere urealistiske, i forhold til hvilke studier de kan komme ind på.

»Det er en myte, at de IB-studerende, der er kvalificerede nok, ikke kan komme ind på danske universiteter. Vi har et fuldstændig fremragende system, hvor de IB-studerende har åben adgang til de danske universiteter og topuniversiteter i udlandet, hvad de danske studenter jo ikke har,« siger Anders Kloppenborg, der er rektor for Birkerød Gymnasium.

Malene Nyborg, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener dog ikke, at de IB-studerendes problemer er en myte.

»Selv om rektorerne og politikerne ikke vil anerkende det, så er det stadig et reelt problem, at IB-studenter ikke er ligestillede med almindelige studenter, når de søger ind på de videregående uddannelser,« siger Malene Nyborg, der mener, at man må ændre på omregningsmetoden eller optage IB-studenterne direkte på deres point, som de gør i udlandet.

Mister hjemmebanefordel

»Ændringen af den danske karakterskala handlede netop om, at det skulle blive nemmere at sammenligne med udenlandske karakterer, og det kan vel ikke passe, at det skal være nemmere at komme ind på Oxford end på Københavns Universitet,« siger Malene Nyborg.

Anders Kloppenborg erkender, at der er tale om en mindre skævhed, for de studerende, der får mellem 38 og 42 point på IB-skolerne, hvor det højest mulige antal point er 45.

»Der kan være en lille bitte afvigelse, men problemet vil blive marginalt i 2013, hvor kvote 2 (hvor man kan blive optaget på andet end karakterer, red.) bliver større,« siger Anders Kloppenborg.

– Men burde I ikke informere de studerende om, at de kan få problemer med at komme ind på danske uddannelser med den her eksamen?

»De IB-studerende får løbende studievejledning og information, men vi har ikke oplevet de store problemer med, at de ikke kan komme ind,« siger Anders Kloppenborg, der mener, at IB-studenterne er så ressourcestærke, at de nok skal komme ind på et andet studie.

»Når man begiver sig ud i internationalisering, så mister man sin hjemmebanefordel. Det er deri hele udfordringen ligger ved at komme ud i verden og lære frem for at blive hjemme i trygge Københavnstrup,« siger Anders Kloppenborg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Morten Østergaard, men Uddannelsesministeriet oplyser, at der ikke er nogen aktuelle planer om at lave om på systemet.