Læsetid: 5 min.

Heroinklinik svigter den sociale indsats

Hovedstadens første heroinklinik Valmuen åbnede med intentionen om, at heroinuddelingen skulle følges af en intensiv social indsats. I dag ser Valmuens brugere dog ikke meget til de sociale tilbud, som nu bliver yderligere forringet. Valmuen er blevet ’ren og skær heroinuddeling’, lyder kritikken. Københavns Kommune er uenig
I to år har Lars hver dag taget til Valmuen i Københavns Nordvestkvarter for at få lægeordineret heroin. Det har hjulpet ham meget, men samtidig har Lars oplevet, hvordan den sideløbende sociale indsats er blevet nedprioriteret.

I to år har Lars hver dag taget til Valmuen i Københavns Nordvestkvarter for at få lægeordineret heroin. Det har hjulpet ham meget, men samtidig har Lars oplevet, hvordan den sideløbende sociale indsats er blevet nedprioriteret.

Tine Sletting

23. juli 2012

Da den københavnske heroinklinik Valmuen i 2010 slog dørene op, var meningen at uddelingen af heroin skulle følges op af en intensiv social indsats over for brugergruppen, der har mange års stofmisbrug og sociale problemer i bagagen. Udover de to daglige heroininjektioner skulle Valmuen blandt andet tilbyde samtaler, et varmt måltid mad og mulighed for at opholde sig i den tilknyttede café. Siden blev ordningen kritiseret for at underprioritere den sociale indsats, og Københavns Kommune ansatte endnu en pædagog.

Men nu varsler Valmuen yderligere forringelser i den sociale indsats. Det varme måltid mad er væk, cafeen lukkes for ophold i dagtimerne, og transportstøtten til brugerne fjernes.

Besparelserne skyldes, at den medicinske behandling med heroin er så personalekrævende, at man må nedprioritere den sociale indsats, forklarer overlæge på Valmuen, Christian Hvidt, der kalder udviklingen ’trist’.

»Hvis man skal udnytte denne behandling, skal man satse både på den medicinske og den socialfaglige del. Det er ærgerligt, hvis de medicinske fremskridt ikke bliver omsat til sociale forbedringer. Det er vores udfordring i øjeblikket,« siger Christian Hvidt.

Udviklingen møder kritik hos Nanna Gotfredsen, der er jurist i den private organisation Gadejuristen og i tæt kontakt med mange af brugerne på Valmuen.

»Valmuen er i dag i praksis et sted for heroinuddeling og ikke meget mere end det. Det står i grel kontrast til de visioner, man havde for stedet, da det åbnede. Men hvis man ikke bare vil parkere brugerne på heroin, men også hjælpe dem med deres sociale problemer, som man skal ifølge lovgivningen, er der brug for en effektiv sideløbende social indsats,« siger Nanna Gotfredsen.

Hun tilføjer, at målgruppen af stofafhængige er så hårdt belastet, at den sociale og den medicinske behandling skal integreres for at virke. Derfor mener hun også, at de indledende visioner for Valmuen var ’eminente’.

»Man havde alle mulige planer om, at der skulle være adgang til alverdens behandlingsformer heriblandt psykologhjælp, daglige måltider og udflugter og aktiviteter. Men det er mest blevet ved tanken,« siger hun.

Flagskib

Lars har været tilknyttet ordningen med lægeordineret heroin på Valmuen i to år. Også han er skuffet over udviklingen:»Jeg er ked af, at det har udviklet sig sådan. Jeg havde troet, at Valmuen ville være Københavns Kommunes flagskib. Og det var det også i starten. Der var tale om, at vi skulle have psykologer og psykiatere tilknyttet, og at pædagogerne skulle hjælpe os med vores sociale problemer, men det har de slet ikke tid til mere. Det betyder, at folk ikke kan komme det skridt videre med deres liv, som de har behov for,« siger Lars, der er godt tilfreds med selve den medicinske del af behandlingen, som han føler, har givet ham en vis ro.

Men han savner den personlige kontakt med socialfagligt personale:

»Der er ikke nok personale til, at man kan føre en samtale til ende uden at blive afbrudt af de andre brugere. Valmuen er ren og skær heroinuddeling.«

I Sundhedsstyrelsens vejledning til uddeling af lægeordineret heroin, fremgår det klart, at »den lægeordinerede heroin på ingen måde vil kunne stå alene. De positive resultater vil kun kunne opnås, hvis behandlingsindsatsen er helhedsorienteret og dermed også retter sig mod den enkelte stofmisbrugers sociale problemer.«

Hvor man i andre kommuner har samlet den sociale og den medicinske indsats på samme klinik, har man i København placeret dele af den sociale indsats på forskellige rådgivningscentre rundt i byen.

Men ved at adskille den medicinske og den sociale indsats bliver det sværere at hjælpe de hårdt belastede brugere, der i forvejen skal møde op to gange dagligt på Valmuen for at få deres heroininjektion, lyder kritikken.

Overlæge Christian Hvidt fortæller, at den medicinske del af behandlingen – selve heroinuddelingen– er en stor succes. Brugerne bliver stabiliserede og kommer i stor stil ud af deres sidemisbrug. Men, understreger han, det er helt afgørende, at behandlingen bliver fulgt op af en social indsats.

»Vi har en masse af de relevante tilbud ude i byen i de etablerede rådgivningscentre, men det ville være bedst, hvis så meget som muligt af den sociale sagsbehandling kunne foregå på Valmuen,« siger Christian Hvidt.

Kulturhus

På Valmuen hjælper sundhedspersonalet brugerne med at injicere heroin to gange dagligt – om formiddagen og om eftermiddagen. Tidligere kunne brugerne opholde sig på stedets café i tidsrummet mellem de to injektioner. Da en del af brugerne har lang transporttid, var det et tilbud, som mange benyttede sig af. Fremover vil cafeen dog være lukket mellem injektionerne.

–Hvor går brugerne hen mellem de to behandlinger, hvis de ikke længere kan være i jeres café?

»Nu er der tilfældigvis et kulturhus lige ved siden af, hvor de kan gå ind. Så der findes tilbud i lokalområdet, men ikke lige på selve klinikken. Vi havde fra starten valgt, at det gav mening at huse folk mellem injektionerne, og det havde ret beset været bedre, hvis de kunne være på klinikken. Men det er jo heroinuddelingen, der er kerneydelsen, og det må man prioritere, hvis der ikke er penge til det hele. I sidste ende er det jo en politisk beslutning hvor mange penge, man vil bruge på ordningen,« siger Christian Hvidt.

I Københavns Kommune forklarer kontorchef i Socialforvaltningen Jan Jensen, at socialborgmester Mikkel Warming (Ø) i februar tog initiativ til bevilling af en ekstra stilling til den socialfaglige indsats i Valmuen. Det skete, efter at der var rejst kritik af den sociale del af behandlingen på klinikken. Samtidig understreger Jan Jensen, at brugerne på Valmuen modtager en større socialfaglig indsats end eksempelvis brugerne på Københavns Kommunes metadonklinikker.  

»Tidligere har det været muligt at levere en større social indsats på Valmuen, fordi der har været færre brugere. Men nu har vi vurderet, at det er nødvendigt at omprioritere indsatsen. I stedet for at prioritere at have en café åben, synes vi, det er vigtigere, at pædagogerne satser på den individuelle kontakt med brugerne – netop for at undgå at brugerne ender med at blive parkeret på den medicinske del af behandlingen,« siger Jan Jensen.

 

Information er bekendt med Lars’ efternavn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Formodentlig er der vældige summer for samfundet at spare på en optimal indsats; men fordi alting er delt op i konti og forskellige afdelinger med egne budgetter vil det aldrig fremgå.

Lennart Kampmann

Det er lidt uklart i faktaboksen om de 62 millioner kroner og ca. 70 brugere passer sammen, eller om de 70 brugere blot er valmuens brugere.

62 millioner kroner til 70 mennesker årligt er ret voldsomt, også selv om det giver bedre livsvilkår. Min pointe er at for 62 millioner kroner kunne man lave en heroin fabrik og forsyne alle danske narkomaner med alt det heroin de kan tage. Hvis de danske isaf styrker bad en lokal talibaner om en pose med heroin for ca. 60 millioner kr. ville den nok række til mere end 70 brugere.

Det er prisværdigt at hjælpe narkomanerne, men er det sund brug af 62 millioner kr. årligt?

Med venlig hilsen
Lennart

Bjarne Bisgaard Jensen

Det kunne være optimalt at se et specificeret budget for Valmuen. 62 mill kr til ca 70 brugere lyder af meget, så hvor går pengene hen. Til høje lønninger til sundhedspersonalet, til sikkerhed eller hvad?. Hvad er medicinudgiften f.eks. Det synes ikke som at brugernes sociale liv prioriteres. Før disse oplysninger fremgår kan sagen ikke diskuteres på et sagligt grundlag.

Bjarne Bisgaard Jensen

Jon W Leonon
Nu køber Københavns Kommune sikkert ikke heroinen i Istedgade, så hvad er meningen med din kommentar?
I stedet vil det være relevant at få oplyst hvad medicinalindustrien forlanger for varen

Jon W Leonon

Meningen er, naturligvis :
HVAD bruger de alle de penge på ?
Jeg er, naturligvis, ikke i tvivl om at medicinal-industrien også her tager sig yderst godt betalt, men SÅ godt kan det heller ikke være, medmindre altså der er flere penge i at sælge skidtet lovligt ...

olivier goulin

Et eller andet sted er der i hvertfald nogen, der må tjene godt på denne forretning.

Endnu et eksempel i en lang række på, at en af de helt væsentlige og tiltrængte sociale velfærdstiltag på samme tid er mangelfuld og alt for dyr.

Skær de universelle luksusvelfærdsgoder til resourcestærke borgere væk, sørg for ordentlige offentlige tilbud til de trængende, så de kan blive selvhjulpne, uden fordyrende mellemmænd til at stikke deres grådige snabler ned i de offentlige kasser.

Hvor svært kan det egentlig være?

Staten er for svag, hvor den burde være stærk - og for stærk, hvor den burde være svag.

/O

Hvis nu man læste ordentlig efter står det egentlig rimelig klart:

"Ordningen finansieres af 62 millioner årligt fra den statslige satspulje. Pengene går til at etablere og drive klinikker i udvalgte danske byer..." citat slut.

Altså er det på landsplan der er afsat 62 millioner og ikke kun til Valmuen.

Det er en genial ordning med lægeordineret heroin, på flere planer, men rigtig ærgeligt at den ikke bliver fulgt optimalt til dørs, med opprioritering af den socialfaglige indsats.

Når man lægger et budget for noget helt nyt og banebrydende som det her er i Danmark må man også forvente at et sådant budget ikke holder,eller i hvert fald må finjusteres de første år. Jeg siger gi dem de ekstra par millioner det kræver for at køre som hensigten var, og alle får mest ud af det. Skær gerne lidt i forsvarets budget for min skyld....:)

Lennart Kampmann

@ Mads Bek

Det er svært at læse den faktaboks ordentligt. Der er anført 62 millioner i årlige omkostninger og ca. 70 brugere. Ikke mere klarhed end det.

Betaler du selv de par ekstra millioner du vil give dem?

Med venlig hilsen
Lennart

Anni Løndal de Lichtenberg

Heroinen, som de administrerer i Valmuen, fremstilles på et laboratorium i Schweiz af valmuer fra Tasmanien.
I 2011 kostede det omkring 200.000 kroner om året for en person i lægeordineret heroinbehandling i Valmuen.

Kilde: Hus Forbi

Lennart Kampmann,

hvorvidt du kan læse den faktaboks rigtigt eller ej er dybest set underordnet. Jeg ved at Valmuens budget ikke er 62 millioner!
Problemet handler (som altid) om økonomiske midler distribueret af vores kære politikere, og hvis de vil stå fast på det budget der er blevet lagt, så bliver Valmuen kun et sted for heroinudlevering. Jeg argumenterer blot for, at man burde opprioriterer den socialfaglige indsats, og det gøres desværre kun med flere penge.
Mvh

Lennart Kampmann

@ mads bek

Når du antyder at vi andre ikke kan finde ud af at læse boksen ordentligt, må jeg da have lov til at gøre indsigelse. Nu er det åbenbart underordnet om jeg kan læse den ordentligt.

Men jeg var i færd med at forholde mig til en ratio på 62mio/70 personer. Det er noget andet.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

Med de tal der er fremme vil jeg mene at Valmuens budget til heroin og personale bør ramme ca. 21-22 mio, til 70 brugere. (14 mio til heroin, 7 mio til personale). Så er der 40 mio til bygninger og koda afgifter.

Med venlig hilsen
Lennart

Jack Jönsson

Når man har taget dette skridt, burde man måske tage skridtet fuldt ud og lovliggøre alle stoffer. Derved kunne samfundet spare milliarder, på politi, fængsler og andet. Det er vel ikke samfundet opgave at redde dem der ikke vil reddes.

Steffen Ipland

Det kunne være interessant såfremt Københavns Kommune ville være indstillet på at udlicitere opgaven til nogle sociale iværksættere. De starter nye virksomheder for at løse sociale problemer ved at drive forretning og har den sociale indsats som deres primære mål. Det giver nye job, nye muligheder og nye resurser til socialt udsatte grupper – på et økonomisk bæredygtigt grundlag og til gavn for hele samfundet.

Synd med det sociale arbejde, men selv hvis det ENESTE tiltag var at lange gratis, ren heroin ud, så er det alletiders.

Alternativet er, at 70 mennesker skal kæmpe en desperat daglig kamp for at financiere indkøb hos forbrydere af den allerværste gangster type. Og alle pengene stjæles, så vi betaler dem over forsikringen.

Det ville være glædeligt med fremskridt, men status quo er allerede fantastisk meget bedre end situationen før Valmuen.

Tak til alle involverede for at spare skattekroner, og for at gøre tilværelsen lidt bedre for 70 danskere.