Læsetid: 5 min.

Ingen aner, hvor mange milliarder landets fonde ligger inde med

Eksperter efterlyser større åbenhed om fondenes milliardformuer. Åbenheden kommer, lover flertal i Folketinget, som overvejer at genindføre Fondsregistret. Et register kan være første skridt på vejen til, at politikerne kræver råderet over milliarderne, lyder det fra en ekspert
En række fonde bidrager til at løse opgaver, velfærdssamfundet ikke har råd til at påtage sig. For eksempel bidrager TrygFonden Kystlivredning til at øge badesikkerheden på de danske strande. Til gengæld nyder de almennyttige fonde godt af lempelige skatteregler.

En række fonde bidrager til at løse opgaver, velfærdssamfundet ikke har råd til at påtage sig. For eksempel bidrager TrygFonden Kystlivredning til at øge badesikkerheden på de danske strande. Til gengæld nyder de almennyttige fonde godt af lempelige skatteregler.

Christian Lindgren

24. juli 2012

Når man taler med professor ved Copenhagen Business School (CBS) Anker Brink Lund, der forsker i fondes samfundsmæssige betydning, er der noget, som virkelig kan hidse ham op. Daværende justitsminister Hans Engells (K) beslutning i 1991 om at nedlægge Fondsregistret, så ingen siden systematisk har dokumenteret fondenes virksomhed.

»I dag ved vi ikke, hvor mange fonde der er i Danmark. Vi gætter på 14.000 – men det kan lige så godt være 20.000. Og formuen kender vi heller ikke størrelsen på. Vi gætter på 400 milliarder kroner. Men det kan lige så godt være 600 milliarder kroner. Det er nærmest en skandale, at Folketinget ikke har solid viden om fondsverdenen,« siger Anker Brink Lund.

To årtier efter, at den daværende VK-regering nedlagde Fondsregistret – med støtte fra højrefløjen i Folketinget – overvejer den nuværende SRSF-regeringen imidlertid at genindføre det. Eller i det mindste skabe større åbenhed, indsigt og viden om såvel de erhvervsdrivende som de almennyttige fonde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ja, der er mange penge derude.
Fondene skal selvfølgelig i register, ligesom alle selskaber og virksomheder er det:
http://www.cvr.dk/Site/Forms/CMS/DisplayPage.aspx?pageid=0
og så skal de selvfølgelig beskattes for fuld drøn.

Der er masser af penge derude, de skal bare beskattes. Forleden hørte vi om penge i skattely, og idag tillige om pensionskasser. Alle disse penge skal beskattes, så skat på arbejde kan lettes.

Husk at forhandle med Ø, hvis I vil bevare ministertaburetterne.

John Vedsegaard

Der er mange andre ting ingen aner noget om, kasser til konflikt for eksempel, de er ikke engang regnskabspligtige over for skattevæsenet, hvilket vil sige at forskellige fagbosser kan tage hvad de vil, ingen kontrollere der alligevel - hvem ved, måske sker det allerede.

Det mindste man kan forlange er at skattevæsenet har 100% indblik i alle former for økonomiske transaktioner, uanset om det er fonde eller hvad der nu ellers findes af uigennemskuelige ordninger.

En forenklet lovgivning vil naturligvis hjælpe, men da politikerne får deres penge fordi de slikker disse kapitalinteresser på den nederste del af ryggen, holder de klogeligt deres kæft.

Hanne Gregersen

Åbenhed er altid godt....det er dog vigtigt, at alle forstår, at mange af disse fonde bidrager væsentligt til eksempelvis det frivillige Danmark eksempelvis, blot inden man får taget alle fondene over en kam og placerer dem solidt i det så udbredte fjendebillede her i spalterne, hvor alle, der har lidt mønter på bogen er skurke...... mange af dem bruger faktisk en del midler særdeles fornuftigt.
Eksempelvis TRYGFondens opsætning af hjertestartere over det ganske land (og nej, jeg ikke ansat i TRYG !)

Christian Svenstrup Harder

Og som det til artiklen tilhørende billede indikerer, betaler Trygfonden også for mange af livredderne langs de danske kyster.

Henrik Darlie

Det betaler sig at være TRYG
Så man kan TRYGt lade fondene beholde deres 'hemmeligheder'. det er jo en af de 'detaljer' der gør 'markedet' så 'smart'.

randi christiansen

Typisk for daværende regering at benytte lejligheden til at mindske samfundets mulighed for kontrol med skattelettede midler - også dengang Henning Dyremose fik - var det 80 millioner - for at agere paradefigur for privatiseringen af folkets kommunikationsvirksomhed, KTAS.

Fogh, forgængere og efterfølgere, har ført en effektiv salamipolitik i ly af regeringsmagten.

På høje tid at folket siger stop og ikke mere lader sig snyde og trække rundt ved næsen af elendig argumentation, som ingen steder holder. Nej, det er ikke de rige, som genererer samfundets velstand, men en velfungerende befolkning i et miljø-og socioøkonomisk retfærdigt og bæredygtigt samfund.

Det eksisterende system har ikke bevist sin berettigelse, det har ikke tilgodeset de retmæssige interessenter, det har med andre ord ikke løst opgaven. Det er tid til forandring - hvis det ellers kan nås inden kollaps. Og i den store omstilling skal der naturligvis tages ved lære af historien - et kleptokrati skal ikke erstattes af et andet, og ærligt tjente formuer indenfor rimelighedens grænser : at de ikke medfører stor magtkoncentration på få hænder - er da i orden med mig. Vær så god at nyd det søde liv - men ikke på bekostning af andres menneskerettigheder.

Henrik Darlie

"Det er nærmest en skandale, at Folketinget ikke har solid viden om fondsverdenen,« siger Anker Brink Lund."

Skandale er det nok, men ubegavet er det helt sikkert.
Hvordan har nogen tænkt sig at man skal kunne styre økonomien når man ikke ved hvor mange penge der er? Det er ligesom at køre bil med lukkede øjne...
Tumbet.

John Vedsegaard

Det er ikke nødvendigvis et fjendebillede som Tomasi Dalager siger, men mere ef spørgsmål om hvad der er rimeligt for samfundet.

Den virkelige fjende er den der er modstander af samfundet og har rigeligt i sig selv!

Hanne Gregersen

@John
Tomasi ! I like it :o)

Alle er vel enige i, at modstandere af samfundet er nogle skidte knægte, men det er vist en banal erkendelse.
Jeg kender bare ikke rigtigt nogle af dem, udover nogle af de enkelte hætteklædte autonome spader, der turnerede rundt med deres voldsdagsorden omkring Jagtvaj 69 for år tilbage... hv0r findes modstanderne af samfundet ??

Preben Etwil

Uden at tage stilling til hvad pensionsformuernes løbende afkast skal bruges til, hvilket er et politisk spørgsmål, er en objektiv statistisk belysning af formuerne på personidentniveau af stor betydning for at kunne vurdere bæredygtigheden i den fremtidige ældrepolitik, da disse formuer, når de udbetales som pensioner, kommer til at spille en helt afgørende rolle for indkomstfordelingen - både blandt de gamle, men også i forhold til resten af befolkningen.

Preben Etwil

Uden at tage stilling til hvad pensionsformuernes løbende afkast skal bruges til, hvilket er et politisk spørgsmål, er en objektiv statistisk belysning af formuerne på personidentniveau af stor betydning for at kunne vurdere bæredygtigheden i den fremtidige ældrepolitik, da disse formuer, når de udbetales som pensioner, kommer til at spille en helt afgørende rolle for indkomstfordelingen - både blandt de gamle, men også i forhold til resten af befolkningen.

Lars F. Jensen

Fonde er skattepligtige og indsender årligt et regnskab.
De i artiklen nævnte styrelser foretager faktisk en ret nøjeregnende kontrol med fondene.

Det er muligt, at en forsker ikke kan få adgang til alle individuelle data, men regeringen og SkatteThor kan da blot lave et udtræk.

Skattereglerne følger i høj grad reglerene for selskaber, med visse begrænsninger for ikke erhversmæssige fonde.
Penge anvendt til fondens formål skal beskattes af modtager som indtægt.

Almennyttige formål - fx Røde Kors - er dog som oftest skattefri. Kun derved opstår myten om skattefrihed.

Lars :)

Jørgen Holm

Som skrevet står, så er fondsmidler i stor udstrækning udskudt skat. Hvilket vel i en vis udstrækning betyder, at forvaltningen af skattemidler er delvis privatiseret.

Forbavsende mange kommunale og private anlægsprojekter og andre initiativer, startes med at undersøge om der er fondsmidler at hente (eller de endnu mere underlige LAG midler).

Reelt betyder det, at de politiske folkevalgte beslutninger er underlagt fondsbestyrelsernes sympatier. Det til trods for, at det er udskudte skattemidler.
Det er muligvis godt at RealDania skyder formuer i privatejede herregårdshaver, men samfundsmæssigt havde pengene måske en bedre og mere nødvendig anvendelse. Gælder også TRYG's livreder og hjertestarter.

Når det er offentlige midler der ligger til grund, så var det måske bedre end registrering, hvis det folkevalgte politiske system kom mere ind i fondbestyrelserne.
Lidt på samme måde som medarbejder repræsentanter i virksomhedsbestyrelser, så skulle almennyttige fonde måske pålægges bestyrelsessmedlemmer fra det folkestyre hvis udskudte skat de har som økonomisk grundlag.

Så ville fondsmidler måske lande lidt bedre og mere alment, end i de reklamefyldte prestigeprojekter der idag nyder fremme.

Lars F. Jensen

@jørgen Holm. Nu er den udskudte skat noget Frank Aaen påstår. Det er IKKE et holdbart standpunkt og slet ikke for ikke erhvervsdrivende fonde.

Disse sidste uddeler i praksis alle indtjente midler - evt. fordelt over en meget kort årrække. Skatten er naturligvis pålignet ud fra den nettoindtægt som fonden har - det adskiller sig ikke fra din og min skat - tager jeg fx orlov, så snyder jeg skattevæsnet - ganske lovligt - knokler jeg overtid, bliver jeg skatteflået. Skat må nøjes med skat at den indtægt. hvis størrelse jeg alene vælger.

De erhvervsdrivende fonde virker stort set som AS/Aps'er rent skatteteknisk. De udskyder skat fx. ved nyinvesteringer og afskrivninger. Det er en del af den normale erhvervsmæssige drift.

Nøjagtigt hvordan skatten er opgjort vedrører imidlertid ikke dig eller mig, men kun virksomheden og skattevæsnet.

Erhvervsinvesteringer skal IKKE være gode eller nyttige ifølge andres moral, religion eller anden overtro, men skal understøtte virksomhedens produktion, beskæftigelse og fremtid.

Uddelinger skal ske efter vedtægterne og de påser tilsynsmyndighederne ganske godt

Huske det er ikke offentlige penge, men private menneskers penge og anvendelsen skal følge vedtægterne uanset om vi andre synes det er nyttigt eller rigtigt.

Der var fx bestemt ingen kirkelige fonde eller en Christiania fond, hvis jeg alene skulle bestemme.

Men det skal jeg - heldigvis - helt bestemt ikke.

Lars :)

Fond, det er et vidt begreb. Er kapitalfond og hedgefond medregnet? Pensionsfonde?

Hvem gav tilladelse til at bruge ordet "fond" til så forskellige typer af spare-op-kasser? Hvem fik Hans Engell til at nedlægge fondsregisteret? Var det en bankmand?

Til alle de skattetekniske bortforklaringer må stilles spørgsmålet, om der er lån involveret i opgørelsen af fondsmilliarderne. Kan det tænkes, at det imponerende bygningsværk Fondsbyen er konstrueret over et stålskelet og på et fundament, der hovedsageligt består af lån?

Hvem er så opsat på at holde beløbene hemmelige?

Den lille erhvervsdrivende skal holde regnskab med søm, skruer og papkasser, der rigtigt nok har en værdi, men hvordan kan han forstå, at det skulle være nødvendigt, når hundreder af milliarder ikke har statens interesse.

Lars F. Jensen

@Jens Yde "Fond, det er et vidt begreb. Er kapitalfond og hedgefond medregnet? Pensionsfonde?"
Normalt ikke hvis du mener det, der er dækket af fondsloven.

En Kapitalfond er vel nærmest et fælles administrationsselskab for typisk større investorer, en Hedgefond er en investeringsforening med vægt på spekulation. En Pensionsfond er vel blot et andet navn for en pensionskasse, der ofte afdækker et enkelt firmas pensionsforpligtigelser.

"fond" er vel ikke et beskyttet ord og man skal aldrig kun 'skue hunden på hårene", men med viden og dygtighed selv undersøge de faktiske forhold i en givet enhed, der kalder sig "fond"

@Jens Yde "når hundreder af milliarder ikke har statens interesse."

Jamen, det har skam SKATs meget store interesse og har også et par statslige styrelsers interesse.
Det er bare - som også alle andre selvangivelser - ikke offentlig information. Der dannes vel en skattestatistik, som for alle andre skatter.
.
Alt den snak om milliarder i kapital - er ret misforstået - Carlsberfondet har fx til formål at eje den bestemmende indflydelse i Carlsberg og det hverken kan eller skal uddele overskud, som andet andet end et biformål.

Men det er afgørende for både skattebetaling og jobs i Danmark, at mange af vore største firmaer via fondseje ikke let via børsen kan 'røves' og bortføres til andre lande.
Novo, Carlsberg, A.P.Møller, Danfoss, Grundfos mmfl. er vigtige eksempler.

Hele din tale om lån - må bygge på en omfattende uvidenhed. Der har da været enkelte eksempler på fonde, der er gået langt og også til tider meget for langt for at redde en virksomhed. Senest fx EBH fonden og Fjerritslev Bank konkurs, men her var man jo meget tæt på en straffesag.

Skattefriheden er knyttet til det almennyttige formål - og ikke til fondene som sådan. Man kan altid overveje om et givet formål er almennyttigt nok til at få bevilget skattefrihed, men er det ikke et helt andet spørgsmål?

Lars :)

Jørgen Holm

@Lars. Det er rigtigt hvad du skriver - om erhvervsdrivende fonde - men det er de almennyttige fonde jeg talte om.

Det er kun et tredjedels delemne i denne debat, som udspringer af Informationens artikelserie om pensionskasser samt erhvervsdrivende og almennyttige fonde. Artikelserien stiller spørgsmålene hvad kan de, hvad vil de og hvad vil vi med dem ?

Og igen er det kun en del af disse spørgsmål jeg skrev om. Og derfor synes jeg at vi taler lidt forbi hinanden. Det er godt for en forandringsdebat at vide hvorfra man starter og hvad man vil ændre på,
Du interesserer dig åbenbart meget for hvad de kan og må indenfor gældende regler, men mit spørgsmål går mere på hvad vi vil med dem og hvordan får "vi" dem til at gøre som "vi" vil.

For almennyttige fonde må "vi" være en eller anden grad af samfundet. Det gælder måske også pensionsfonde. men kan sagtens være anderledes for erhvervsfonde hvor virksomheden selvfølgelig har en helt rimelig overvejende indflydelse og rettighed.

Almennyttige fonde er ikke faldet ned fra himlen ved en naturkraft, det er et samfundsopfundet begreb og regelsæt. Hvis man ikke synes at det giver helt de ønskede resultater, så opstår spørgsmålet hvad vil de og hvad vil vi og hvordan får man de to svar til følges.

Et af forslagene er kontrol med øget registrering, et andet er reduktion med øget beskatning, et tredje udbudskonkurrence med dele af OPS-strategien.

Min tanke var at man kunne gå en fjerde vej med samarbejde og dialog. Nemlig at "vi" var med som en part på fondens side af bordet når de besluttede hvad der skal støttes. Muligvis kun med taleret, muligvis med stemmeret, muligvis antals- og tidsbegrænset for den enkelteperson - jeg ikke hvad der er bedst i detaljen.

Men jeg ved, at i andre sager hvor man politisk vil fremme en indflydelse, har det hjulpet med positiv særbehandlig, kvoter eller andre regelbestemte indflydelser.

Så fremfor en masse kræfter på kontrol eller nedbrydende reduktioner via beskatning, så var politisk medindflydelse i bestyrelsen måske et svar på spørgsmålet - hvad vil vi med de almennyttige fonde og hvordan opnår vi det ?

Og en overkommelig pris for fonden for at bevare goderne ved at være almennyttig.

@Lars F. Jensen

Tak for svaret. Min uvidenhed på området er enorm, men hvordan kan jeg få viden om emnet? Fondsbestyrelserne er jo ikke videre meddelsomme, og kapitalfonde og hedgefonde forekommer uigennemskuelige i deres opbygning, hvilket jo også er meningen.

Men lidt søgning på nettet klarer man da:

Finanstilsynet har rejst offentlig kritik af danske sparekassers udlån til de fonde, som kontrollerer dem. Otte danske pengeinstitutter har LÅNT PENGE UD til den fond, som EJER pengeinstituttet. Det er ikke ulovligt, men . . .

Blandt andet hedge fonde anvender såkaldt ”gearing” for at øge afkastet, hvilket vil sige, at fonden anvender LÅNTE midler for at øge sine investeringer og dermed øge afkastet.

Mængden af lån bliver vel først synlig den dag, hele huset braser sammen. Det så vi et glimt af i 2008.

Plottet med "fonde" er - efter min opfattelse - iscenesat for at FORVIRRE os på bageste række, så vi ikke kan snakke med.

Nej, ordet "fond" er ikke beskyttet, og det er ordet "råd" åbenbart heller ikke. Det har vi set med etableringen af Finansrådet, der 1997-2011 på skift har været styret af Peter S. fra Danske Bank og Peter S. fra Nordea. Jeg selv troede længe, at "Finansrådet" var noget, der havde overlevet den forrige regerings udrensning af råd, nævn og styrelser..

Hvor mange typer fonde findes der?

5, 7 eller 9?

Skal "funds of funds", som det hedder på dansk, medregnes i optællingen? Funds of funds eksisterer primært i udlandet, da funds of funds SKATTEMÆSSIGT ikke er attraktivt i Danmark, ifølge oplysninger fra Investeringsforenings"rådet".

Lars F. Jensen

@Jens Yde. Du bør undlade - som jeg forsøgte at skrive - at udgå fra ordet "fond" - men tage udgangspunkt i den danske fondslovgivning.
For alle de andre af de mange begreber, du næsten magnetisk trækker ind i debatten, er udenfor fondslovgivningen og har intet - INTET - med sagen at gøre.
De er dækket af bla pensionslovgivningen eller den almindelige erhvervslovgivning.

Det er heller ikke sådan, at du har eller burde have det mindste krav på viden om andre menneskers privatliv eller om fx priskalkulationerne, som vi bruger på min arbejdsplads.

Det er ikke konstruktivt eller godt for forståelsen at sammenblande mere end absolut nødvendigt.

Konspirationsteoretikere er efter min mening syge i hovedet - men hvis du vil ud af den vej, så er det jo et frit land.

Det er muligt at læse fondslovgivningen på retsinfo.dk . Via biblioteket kan du skaffe uddybende bøger om den gældende fondslov. Skat.dk kan også give helt nøjagtige regler for den gældende beskatning - men det er måske nok tung læsning.

Det er også en - omend forståelig - sygdom, at påstå at naboen har uendelig med penge, når man selv står og mangler. Men i denne sag er 'naboens græs' nu ikke mere eller mindre grønt end alt andet 'græs'.

Lars :)

Det er meget mærkeligt, at lige præcis banker og andre finanshuse af og til beskyttes mod shorting på aktiebørserne af de "finansielle regulatorer" i hovedstæderne

Det er endnu mere mærkeligt, at ingen i medierne beskæfttiger sig med det.

Mangelen på oplysninger skyldes ikke, at finansredaktørerne er syge i hovederne, men at deres karakter er fej. De er ensidigt udvalgt gennem en meget lang årrække.

Kan det samme tænkes om fraværet af kritik af ordene "fond" og "råd". Således at disse tjenere og sekretærer for store magter straks søger at hjælpe deres chefer, kendte såvel som ukendte, ved at henvise til tykke bøger med indhold af jura, matematik og hvad de ellers studerede i deres ungdom.

Det er da klart, at selv professor Anker Brink Lund bliver gal over sådan noget.

Henrik Darlie

Lars F. Jensen siger:

"Det er heller ikke sådan, at du har eller burde have det mindste krav på viden om andre menneskers privatliv eller om fx priskalkulationerne, som vi bruger på min arbejdsplads. "

Det kommer da helt an på hvad de/I render og laver.

Lars F. Jensen

@Henrik Darlie
Muligvis skattevæsnet, konkurrencestyrelsen og andre myndigheder. Er der tale om kriminalitet så naturligvis politiet. Men konkrete enkeltforhold rager altså hverken dig, mig eller offentligheden.

@Jens Yde
Der er intet i dit seneste indlæg der har nogen relation til fonde efter fondsloven. Hold dig dog til emnet eller find en anden tråd.

Lars :)

Georg Christensen

Det er på tide, at " vi" samfundene især ,får oplysning om "de skattefrie fondes" virken.

Ikke for at ødelægge dem, men, at få " viden", om deres "skattefrihed", deres "administrations udbetalinger".

Som "samfund", har vi krav på, også her, at få "viden" om, og ikke bare på grund af (politisk og journalistisk "dumhed"), bare overlades i "uvidenheden".

randi christiansen

Store kapitalkoncentrationer har stor magt, derfor har samfundet ret til at kende til deres oprindelse, aktivitetsradius, konstruktion og økonomiske fødekæde(r)

De bør derfor være transparente. Ingenting at skjule, ingenting at frygte, mener jeg plejer at være argumentet fra de, der gerne vil snage i småfolks økonomi for at ´sikre´sig i mod socialt bedrageri. Når det drejer sig om magtfulde kapitalakkumuleringer har piben åbenbart en anden lyd.

Niels Engelsted

De store--hemmelige--kapitalformuer er simpelthen udtryk for, at kriminalitet--sort, grå og modehvid--er finanskapitalens modus vivendi på den nuværende etape af udviklingen.
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=31982
http://www.spiegel.de/international/business/the-libor-scandal-could-cos...

Der findes endeløst mange skjulte penge i verden. Mindst 31.000 milliarder dollars befinder sig for eksempel i skattely. Halvdelen er ejet 92.000 personer.
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=32087

Når nu de fleste samfund har kæmpehuller af gæld som befolkningerne ikke kan fylde i 1000 år, hvorfor så ikke tage disse pengebjerge og fylde dem i hullerne? Det er hvad en tysk tænketank foreslår.

Man kan begynde med Radis uskyldigt lydende forslag om åbenhed, det vil få banditterne til at gå totalt bananas.

randi christiansen

Nemlig, banditter i habitter - follow the money, og vi vil finde de cancerknuder, som forhindrer det globale flow i retning af miljø-og socioøkonomisk retfærdighed og bæredygtighed.

Men de individer, der sidder på toppen af disse kapitalkoncentrationer, er åbenbart helt blinde for den skade, de forvolder også på deres eget eksistensgrundlag. Eller er de ekstraterrestrials, hvis opgave er at ødelægge planeten?