Læsetid 1.28 min.

Ingen tegn på et dansk sexmekka

Et af argumenterne bag S og SF’s ønske om en kriminalisering af sexkunder er, at Danmark ’er et sexmekka’, når nu vi er omgivet af lande, der kriminaliserer. Intet tyder imidlertid på, at der er stigning i antallet af sexarbejdere og sexkunder i Danmark
25. juli 2012

Danmark er blevet mål for alle Nordeuropas liderlige, der lovligt kan komme og boltre sig i vores sexarbejdere, nu hvor både Sverige, Finland og Norge har reguleret sig ud af den slags friheder. Sådan lyder et af Socialdemokraterne og SF’s ræsonnementer bag en kommende lov, der skal indbefatte en kriminalisering af sexkøb. I gårsdagens avis diagnosticerede Pernille Vigsø Bagge (SF) situationen i Danmark således:

»Den danske løsning er ikke tålelig, når antallet af prostituerede ikke falder, når Danmark til stadighed er et sexmekka, fordi andre lande såsom Norge, Sverige og endda Litauen skrider til kriminalisering.«

Ingen tal viser imidlertid en stigning i sexarbejdere, siden kriminaliseringen i de omkringliggende lande.

Socialdemokraternes og SF’s argument undrer derfor Steen Schapiro, der er talsperson for Seksualpolitisk Forum og længe har fulgt debatten:

»Der er intet, som tyder på, at sexarbejdet skulle være steget i omfang herhjemme i mange år, og svenskere og nordmænd køber sex derhjemme uanset forbud. Der er altså ingen evidens for, at Danmark skulle være et ’Nordens bordel’,« siger Steen Schapiro.

Stor rapport

I Det Nationale Forskningscenter for Velfærds rapport fra 2011 fastslog forskerne bag rapporten, at antallet af sexarbejdere er lavere end før antaget. Man har tidligere estimeret, at antallet lå på omtrent 6.000, men det viste sig snarere at ligge omkring de 3.500.

Rapporten viser også, at stort set alle de sexarbejdere, der arbejder på klinik eller igennem escort, er imod en kriminalisering. Tilmed peger rapporten på, at sexarbejderne ikke har tænkt sig at standse deres arbejde ved et forbud, men derimod er nervøse for kriminaliseringens negative konsekvenser for deres sikkerhed.

Uændrede tal

Det er ikke kun i Danmark, at tallene er uændrede. I Sverige, der gennemførte en kriminalisering i 1999, er der endnu intet bevis for, at antallet af sexarbejdere er blevet mindre. Det konkluderede en rapport udført af Center for Human Rights & Humanitarian Law ved Washington College of Law i april 2012. Ligesom den norske rapport, som Information i gårsdagens avis omtalte, heller ikke kunne påvise en nedgang i antallet af sexarbejdere efter landets kriminalisering i 2009.

»Der har i årevis været spredt myter om prostitution også uden dokumentation – eller endda på trods af beviser for det modsatte. Fra myter om at alle er ofre eller tager skade af at sælge seksuelle ydelser, til lastbiler fyldt med titusindvis af sexslaver. Fantasierne stemmer bare ikke med virkeligheden eller sagkundskaben,« siger Steen Schapiro.

Også chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank CEPOS undrer sig over debattørernes manglende lydhørhed over for empiri:

»Man kan som part i sagen sagtens have alle mulige moralske holdninger til prostitution, men det må nu engang være kvindernes egen sag. Og moraliseringen klinger lidt hult, når alle undersøgelser tyder på, at de prostituerede får det dårligt af en kriminalisering.«

 

 

Leder på side 2

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Sune Olsen

Endnu engang opfører regeringen sig præcis som VKO regeringen, ved at ville gennemføre symbolladet lovsjusk, der går imod alle realiteter. Forstemmende for dem som havde håbet på bare lidt mere omtanke vedrørende lovgivningsarbejdet efter regeringsskiftet.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

Helt ærligt, det er anden dag i træk, at man bruger en repræsentant fra "Seksualpolitisk Forum" som et eller andet orakel for, hvad der virkelig foregår på prostitutionsmarkedet. Det er ligesom hvis man brugte "Fox News" som hovedkilde til at belyse Afghanistankrigen eller finanskrisen. Jeg ved det er agurketid men derfor behøver man vel ikke fuldstændig, at give afkald på al kritisk jourmalistik.

Brugerbillede for Rune Lund

det er anden dag i træk, at man bruger en repræsentant fra “Seksualpolitisk Forum” som et eller andet orakel for, hvad der virkelig foregår på prostitutionsmarkedet.

Jeg gad godt se nogen lægge navn til reel insider information om hvad der reelt foregår på prostitutionsmarkedet. Mens vi venter på gaudeaut er det vel ok at høre folk der har forkset i skidtet, om end på intellektuel afstand?

Selv holdt jeg til på vesterbro i årene 2001-3 stykker, midt under byfornyelsen og den følgende eksproprietering af underklassen til yderkanterne. Det var dengang man også snakkede om at lukke mariakirken mm (en del varmestuer belv lukket definitivt), og politiet iøvrigt brugte mere energi på at banke dem der hang ud ved banegårdens bagindgang end på at traske christiania tynd i fuld kampuniform.

Det sidste lykkedes ikke, men man har dog været succesfuld i et uproportionelt tværsnit af istedgade hvor under er betydeligt kortere end over. Det har så betydet en tilsvarende højere kroncentration af undermennesker i den billige ende.

Ydermere har ekspropriateringen af fastboende veletablerede betydet en åbning i kødmarkedet som den kriminelle undergrund mere end velvilligt har udfyldt.

Jeg forlod danmark i lede i 2003, og besøgt siden KBH i 2005. Istedgade by night havde forandret sig væsentligt. Nu var det yngre end polititet tillader og mørkere end pia ville være tryg ved tøser der trak overalt efter kl 01.

Pointen so far er, at man ikke kom prostitutionen til livs. Man gjorde plads til andre ved at ødelægge det der var.

Hvor mange af dem der er 'handlede' er iøvrigt fuldstændigt udokumenteret. Når jeg bliver antastet af en 40+ årig afriskansk bigmama på 100+ kilo der spørger om jeg er 'lookin for a good time' ved Irma på vesterbrogade kl lort om natten har jeg mine tvivl om hvorvidt der er tale om slaveri. Bortset fra hudfarven selvfølgelig. Hun er jo neger.

Når jeg læser notitser i avisen* der omtaler politiets brave insats over for den forfærdelige menneskehandel får jeg nærmest lyst at kaste op, eller noget ind i min skærm. Man anholder de formodede ofre og fastholder dem på den danske udlængingelovgivning. Hvad nytter det at smide trusler om hjemsendelse i hovedet på luderne, med mindre formålet er netop det: 'SEND DEM HJEM!'.

Vil vi nogensinde se en reel progressiv indsats hvor man tager hånd om bundfaldet og løfter det op hvor det kan bære sig selv? Næppe.

Til gengæld er mangt en kvindelig politikker lige akkurat søsterlig nok til at væmmes ved sexkøb generelt og tilføje endnu en puha-nej-ikke-i-vores-land-lovgivning der udelukkende tjener fremmedgørelse, forråelse og kriminalisering som selvfølgeligt princip. Det virker jo fint med hash og narko. Snart skal det blive forbudt ved lov både at ryge, drikke og hore.

Jeg glæder mig iøvrigt til at se noget dybdeborende undercover-journalistik fra prostitutionsmiljøet.

* http://www.information.dk/304262

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

@ Torben Nielsen

" Søren
Seksualpolitisk Forum er vel nok det mest seriøse bud på viden vi har.
Eller hvem mener du, der ligger inde med større viden?"

Beklager men jeg har altså lidt svært ved at se "Seksualpolitisk Forum" som det mest seriøse bud på viden om prostitution vi har. Christian Groes-Green har jo åbenlyst læst den nye norske Pro Senter rapport ret selektivt, så han ender med at konkludere meget mere end der egentlig er belæg for i rapporten. Det har jeg indtrykket er meget betegnende for "Seksualpolitisk Forum", hvis man går ind på deres hjemmeside, så hedder det godt nok, at man ønsker en "sober og faktuel debat", men hvis man ser på det postes på hjemmesiden, så er det ret selektivt, artikler indlæg og "analyser" der understøtter "Seksualpolitisk Forum"s egen agenda, som regel præsenteret med superlativer som "nyskabende", "Interessant" o.s.v, men det er der så nogen der falder for.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

@Torben Nielsen

"Søren
Christian Groes-Green er jo ikke medlem af Seksualpolitisk Forum.
Og så stillede jeg dig faktisk et spørgsmål.
Hvem ligger inde med større viden?"

Han er ihvertfald ifølge hjemmesiden, en af medstifterne, så ved jeg ikke om han har meldt sig ud siden. Det er heller ikke for mit vedkommende et spørgsmål om hvem der har den største viden, jeg tror ikke sådan noget kan gøres op rent kvantitativt, men om hvordan man bruger den viden, her mener jeg at "Seksualpolitisk Forum" har et problem.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

@ Torben Nielsen

"Hvad er “Seksualpolitisk Forum”s egen agenda? Søren"

Vel nogenlunde den samme som SIOs og Christian Groes-Greens, at man er imod et købeseforbud og at man ønsker, at give prostituerede samme rettigheder som andre arbjedstagere på arbejdsmarkedet.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

@ Torben Nielsen

"gentag gerne i punktform"

Nej jeg vil ej, du må også gøre lidt af arbejdet selv og forøvrigt hvis du bevæger dig over på Seksualpolitisk Forums hjemmeside vil du se, at deres kritik af købesexforbuddet i Norge, ligger tæt op af Christian Groes-Greens, man skulle næsten tro de havde forbindelse med hinanden.

Brugerbillede for Steen Schapiro
Steen Schapiro

Søren Rehhoff, sikke en masse mudder du kan kaste uden egentlig substans.

Er der noget af der står i artiklen, som du mener faktuelt er urigtigt - og med hvilken evidens? Eller prøver du bare at suspektgøre forskellige debattører der argumenterer imod en kriminalisering?

Der er gennem årene spredt utallige grove myter og fordomme om sexarbejde fra KFUK-Reden og 8. marts Initiativet, samt et par enkelte poliitkere. Så når du snakker om "Fox News" skal du vist vende blikket et andet sted hen.

Brugerbillede for Jørgen Malmgren
Jørgen Malmgren

Steen Schapiro

Glem det, alle argumenter mod et forbud er i sig selv en strafbar handling. Hver gang emnet er oppe, så ender det i alen lange hadske kønspolitiske tilsvininger der ikke flytter noget holdningsmæssigt nogen steder.

Uden at der skelnes mellem handlede kvinder og kvinder der selv har valgt erhvervet. For det valg kan en "normal" kvinde "indlysende nok" ikke finde på at tage.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

@ Steen Schapiro

"Søren Rehhoff, sikke en masse mudder du kan kaste uden egentlig substans."

Ja, ret godt ikke, men måske kunne du fortælle mig hvor det er, du synes substansen mangler i mit indlæg.

"Er der noget af der står i artiklen, som du mener faktuelt er urigtigt - og med hvilken evidens? Eller prøver du bare at suspektgøre forskellige debattører der argumenterer imod en kriminalisering?"

Det jeg primært kommenterede på, var Informations valg af kommentatorer i den her debat, om der pt. er 3500 eller 6000 eller 4500 prostiuerede i Danmark, synes jeg er en forholdsvis lille del af den her debat. Faktisk undrer det mig hvad Information egentlig ville fortælle med den her artikel udover, at prøve, at mistænkeliggøre Pernille Vigsø Bagge, fordi hun er tilhænger af et købesxforbud.

"Der er gennem årene spredt utallige grove myter og fordomme om sexarbejde fra KFUK-Reden og 8. marts Initiativet, samt et par enkelte poliitkere. Så når du snakker om “Fox News” skal du vist vende blikket et andet sted hen."

Hvilke grove myter og fordomme spreder KFUK-Reden og 8. marts Initiativet, og hvem kaster med mudder nu? Det eneste jeg er bekendt med er, at KFUK-Reden for et par år siden opgav, at de havde flere brugere end de egentlig havde, fordi der var nogen der skrev sig ind under forskellige navne og derfor blev talt dobbelt og det er så en sag man har skamredet lige siden, som et eksempel på KFUK-Redens uredelighed. Desuden bare fordi andre giver udtryk for en anden opfattelse af, hvad der foregår på prostitutionsmarkedet end den,der hersker i Seksualpolitisk Forum, så er det vel ikke nødvendigvis det samme som, at de spreder fordomme og myter, jeg ved ikke hvorfor Seksualpolitisk Forum tror, at man selv sidder inde med nogen endelig sandhed om prostitutionsmarkedet, så alle andre opfattelser er et udtryk for fordomme og myter.

Brugerbillede for Steen Schapiro
Steen Schapiro

Søren Rehoff kom til kort.

Dels kunne han ikke påpege noget forkert i artiklen, selvom han i tidligere kommentarer havde travlt med at prøve at kalde Seksualpolitisk forum for "Fox News" og så tvivl om lødigheden i netværket og det skrevne. Men der er ikke noget ulødigt i artiklen.

Og dels kan han ikke se det relevant i at efterprøve åbenlyst urigtige mytedannelser fra politikerne. Det var artiklens emne; er det rigtigt at Danmark er blevet "Nordens Bordel"/et "Mekka" og at svenske og norske sexkunder kommer hertil, og at vores sexhandel er steget - angiveligt pga sexkøbsforbuddet i Sverige og Norge? Nej, det er ikke rigtigt. Denne myte er dermed ingen begrundelse for et forbud. Og det er artiklens substans.

Og endelig prøver han at negligere/forsvare KFUK's Reden for det smuds de selv har rodet sig ud i gennem i et årti.
Han misforstår eller prøver at hvidvaske det mangeårige bedrag de blev afsløret i at føre myndighederne under - de akkumulerede tallene i årevis, så de til myndigheder og medierne angav et samlet tal for en mangeårig periode, i stedet for et årligt besøgsantal for et år. Udover det fusk han nævner med dobbeltposteringer. Så tror da pokker at talket så ud til at stige - de blev ved at lægge tidligere års besøgende oveni de efterfølgende års antal.
Denne ekstreme misinformation blev efterfølgende misbrugt af den svenske regering til at prøve at påstå, at sexkøbsforbuddet var en succes selvom omfanget af sexarbejde ikke var faldet i sverige trods et årti med forbud - fordi omfanget angiveligt steg i Danmark. Hvilket det ikke gjorde, jfr artiklen ovenfor.
Og derudover, har KFUK's Reden været bannerførere for mytedannelser og misinformation på dette område i årevis - der en en lille samling her:
http://www.seksualpolitik.dk/tema-reden.html

Brugerbillede for Tom Sietam

Noget kunne tyde på, at debattørerne her, og på de andre tråde om dette emne, er blevet serveret en ordentlig omgang sommeragurkesalat. Rasmus Langhoff ?, tilsyneladende Socialdemokraitets ordfører på købesex-området, debatterede ved middagtis emnet i P1 med en repræsentant for Seksualpolitisk Forum. Her slog han utvetydigt fast, at det ikke ville blive foreslået at forbyde prostitution, kun køberne skulle kriminaliseres. I lovens forstand er prostitution et lovligt erhverv, hvor der sælges serviceydelser, og jeg vil godt se den dommer, der vil dømme en kunde, der har købt en legal vare. En sådan dommer findes forhåbentlig ikke i det danske retssystem, det ville da også være en juridisk pervertering. At Rasmus Langhoff så efterlader Pernille Vigsø Bagge og Tine Bramsen i vejgrøften, er jo ikke noget nyt, den kluntede måde denne regering håndterede betalingsringen og forhandlingerne med EL synes at trække lange spor.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

@ Steen Schapiro

"Søren Rehoff kom til kort.

Dels kunne han ikke påpege noget forkert i artiklen, selvom han i tidligere kommentarer havde travlt med at prøve at kalde Seksualpolitisk forum for “Fox News” og så tvivl om lødigheden i netværket og det skrevne. Men der er ikke noget ulødigt i artiklen."

Hvor pinligt for mig, men igen havde mit første indlæg mere noget med Informations valg af faste kommentatorer i den her debat at gøre, ikke med artiklens indhold og når jeg sammenlignede Seksualpolitisk Forum med Fox News havde det mere noget at gøre med, at på trods af erklæringer om at man ønsker en sober og faktuel debat, så fremstår de fleste af indlæggende temmeligt ensidige.

"Og dels kan han ikke se det relevant i at efterprøve åbenlyst urigtige mytedannelser fra politikerne. Det var artiklens emne; er det rigtigt at Danmark er blevet “Nordens Bordel”/et “Mekka” og at svenske og norske sexkunder kommer hertil, og at vores sexhandel er steget - angiveligt pga sexkøbsforbuddet i Sverige og Norge? Nej, det er ikke rigtigt. Denne myte er dermed ingen begrundelse for et forbud. Og det er artiklens substans."

Nej jeg finder det ikke specielt relevant. Hvis du ser på Socialdemokratiet og SFs programmer i forbindelse med prostitution så er det ikke først og fremmest bekymringen for et sexmekka, der nævnes som begrundelse for købesexforbud. Det nævnes sådan slet ikke. Det er mere en bemærkning fra Pernille Vigsø Bagge, der tages op og koges noget suppe på i artiklen. Bortset fra det er der observeret noget øget sexturisme fra Sverige og kundekredsen i Norge er jo også svundet, jeg ved så ikke om nogen gider komme helt til Danmark men hvem ved og hvis Danmark efterhånden er det sidste land i Danmark uden købesexforbud, så bliver der vel et eller andet pres på det danske prostitutionsmarked. Desuden mener jeg ikke at man måle omfanget af sexhandel ved, at tælle antallet af prostituerede, det skal nok nærmere måles på antallet af, hvor mange kunder der modtages.

Sagen om Reden synes jeg, jeg har svaret på . Forøvrigt underligt at I, i betragtning af hvor meget I bekymrer jer for de prostitueredes ve og vel har sådan et horn i siden på dem, eftersom de jo nok er en af de organisationer, der gør en del for at hjælpe prostituerede med problemer. Jeres lille samling af eksempler på Redens misinformation giver jeg ikke meget for, det er langt hen ad vejen mere et spørgsmål om påstand mod påstand. I gør altså ikke op med særligt mange myter såvidt jeg kan se.

Brugerbillede for Steen Schapiro
Steen Schapiro

Rehoff forsøger at blive ved - men der er blevet svaret på de få pointer der var i hans mudderkastning.
Jeg kommer bare til at gentage mig selv;
Jo, argumentet om vi skulle have et forbud fordi at Danmark skulle være blevet nordens bordel/mekka er rigtigt ofte blevet brugt, også i breve til politkerne og i indlæg til medierne - og den påstand er der slet ikke substans for, selvom Rehoff prøver at genoplive den.
Ej heller er omfanget af sexarbejde steget herhjemme, ej heller er det faldet i Sverige eller Norge, ej heller er der evidens for mindre handel, ej heller kan det siges at Sveriges kriminalisering er en succes på baggrund af falsificerede tal for Danmark
- falske tal der kom fra KFUK's Reden i en helt anden alvorlig og falsificeret grad en Rehoff prøvede at glide henover.
Redens løgne og myter og skadelige stigmatisering Rehoff spurgte til, og som jeg har givet en henvisning til en liste over. Og det er ikke "påstand mod påstand" men fordomme uden evidens og direkte misinformation som centret oplyser.

Reden er statstøttet med et årligt tocifret milionbeløb. Jeg håber, ikke mindst for sexarbejdernes skyld og især for de udsatte, at vi med tiden kan få en bedre hjælpeorganisation, der er uvildig og ikke misinformerer og stigmatiserer så groft og konstant.

Slut herfra på at spilde tid på useriøs on-line mudderkastning fra Rehoff.