De godt 3.000 danske studerende, der hvert år tager en bachelor- eller mastergrad i udlandet, risikerer at få store problemer med at komme ind på en kandidatuddannelse på et dansk universitet, når de kommer hjem igen, som Information har skrevet om i de seneste uger. Men de studerende kan kun klage over universitetets afgørelse til ministeriets Kvalifikationsnævn, hvis de er blevet optaget på studiet. Er de ikke optaget på et dansk studie, som netop har været problemet for de studerende, Information har talt med, så kan de klage til universitetet selv eller ministeriet, som dog kun behandler klagen, hvis universitetet direkte har overtrådt lovgivningen. Det efterlader reelt de studerende med internationale uddannelser uden klagemuligheder, da langt de fleste afslag bliver givet ud fra en faglig begrundelse, mener Emilie Nayberg, der er næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.
»Det er en rigtig dårlig retsstilling de studerende har på det her område, fordi systemet er så uigennemskueligt, og det er den enkelte studerende, der står med bevisbyrden,« siger Emilie Nayberg.
Hul i systemet
Universiteterne henviser til deres meritklagenævn, når det drejer som udenlandske uddannelser, men nævnene tager sig kun af godkendelse af enkelte kurser fra udlandet, oplyser kontorchef på Syddansk Universitet Jørgen Schou. Kvalifikationsnævnet, der hører under Uddannelsesministeriet, tager sig af klager fra studerende over merit for udenlandske eksamener, men altså kun hvis den studerende bliver optaget på universitetet. Emilie Nayberg mener ikke, at de studerende har mange chancer, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet: »De her studerende er billede på, at der er et hul i systemet,« siger hun og undrer sig over, at der ikke er bedre vilkår for internationalt orienterede studerende, når politikerne i årevis har opfordret de danske studerende til at rejse ud og få erfaringer i udlandet.
Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen mener, at danske studerende, der rejser ud, skal kunne have tiltro, at de kan bruge deres uddannelse, når de kommer hjem.
»Det er jo en ond cirkel for de her studerende. Ministeren bør tage de studerendes klager alvorligt, så vi undgår, at de støder ind i så mange forhindringer. Men hvis de gør, så må der være et system, hvor de danske studerende, der kommer i klemme, kan gå hen,« siger Esben Lunde Larsen.
Lige vilkår
Også SF’s forskningsordfører Jonas Dahl undrer sig over de ringe klagemuligheder for de danske studerende, der tager en hel uddannelse i udlandet.
»Universiteter og styrelse må hanke op i sig selv for at få styr på det her, for lige nu er vi for dårlige til at anerkende faglige kompetencer fra udlandet,« siger han.
Formand for Danske Universiteter Jens Oddershede er enig i, at der også skal være en uvildig klageinstans for danske studerende, der har taget en uddannelse i udlandet.
»Uanset om vores krav til de studerendes færdigheder er for skrappe eller ej, så ville det være rart, hvis man kunne få afprøvet afgørelserne ved en uvildig instans, så de, der føler sig uretfærdig behandlet, har de samme muligheder som de studerende på danske universiteter,« siger Jens Oddershede.
Lukrativ selvforståelse
Esben Lunde Larsen mener ikke, at de danske universiteter følger hensigterne i EU’s Bologna-proces, der blandt andet handler om, at de studerende skulle få nemmere ved at rejse ud, hvilket har betydet, at de europæiske uddannelser skulle være mere sammenlignelige via det fælles pointsystem ECTS og en fælles opbygning i bachelor- og kandidatuddannelser. »De ECTS-point, som de studerende har opnået på europæiske universiteter, bør kunne overføres til lignende uddannelser,« siger han og forsætter: »Vi kommer ikke udenom, at universiteterne kan stille krav om, at de studerende tager supplerende kurser for, at de kan komme ind, men det virker, som om de danske universiteter har så lukrativ en selvforståelse af, at de er bedre end udenlandske uddannelser, at studerende udefra oftest skal betale for ekstra kurser,« siger Esben Lunde Larsen.
Jonas Dahl mener, at man kunne se på, om der er mulighed for at belønne de universiteter, der er gode til at optage studerende med uddannelser fra udlandet: »Og så må vi se på, om der er behov for et nationalt nævn, der kan vurdere de faglige kompetencer opnået ved udenlandske uddannelser,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R).
Se det her var da måske noget hr Metz kunne hælde sin gælde over, i stedet for at spilde den på danske motorvejs"restaurationer" http://www.information.dk/305447
Jeg har selv arbejdet på et dansk universitet, og mit indtryk er klart det samme som Esben Lunde Larsens: Man drukner i selvtilstrækkelighed. Vi har verdens bedste uddannelse, og så skal folk fandeme ikke komme her og tro at de kan tage kurser af samme kvalitet i udlandet. For bare 10 år siden var det en helt anden sag forøvrigt.
Uli, mon erfaringerne for 10 år siden skyldes den rigide holdning til fagligt niveau nu?
Hvis det bliver sådan, at man kan klage sig vej ind på universitetet med en lavere fagligt funderet bachelor, så er vi andres hårde slid på de danske bacheloruddannelser på de danske universiteter spild.
Selvfølgelig er det kun universitetet, som kan vurdere en sådan klage fra en ansøger, når universitetet bedst kender det faglige niveau dette tilbyder.
Det skal ikke være universiteternes ansvar at kompensere for de studerendes valg af lavere fagligt funderet bachelor i udlandet. Det er den studerendes eget ansvar og noget denne skal undersøge forinden denne starter sin uddannelse. Det tror jeg også ALLE studerende har gjort og har den studerende ikke kunne opnå adgangskrav til universitetet og derfor starter sin uddannelse på et lavere fagligt niveau, skal denne fandeme ikke have adgang til at få bevis på kandidatgraden på det faglige højere niveau ved et dansk universitet! Det er at pisse os studerende, der har startet på de danske universiteter, med det fagligt højeste niveau, ned af nakken!
Jeg ved i øvrigt også godt, at jeg ikke kan tage advokatbestillingen i USA og så komme til Danmark med min kun 4-årig uddannelse og være advokat her i Danmark, hvor det tager 8 år at blive! Hvis dette bliver standarden, så er der da virkelig noget at hente i udlandet!
Det er rigtigt, som Esben Lunde Larsen (V) siger, at det fælles pointsystem ECTS og en fælles opbygning i bachelor- og kandidatuddannelser/Bologna-processen skulle gøre det lettere for studerende at rejse ud.
Men det er stadigvæk de relevante myndigheders ansvar at tage de endelige beslutninger:
"Although ECTS can help recognition of a student’s studies between different institutions and national education systems, higher education providers are autonomous institutions. The final decisions are the responsibility of the relevant authorities: professors involved in student exchanges, university admission officers, recognition advisory centres (ENIC-NARIC), ministry officials or employers."
De vigtigste træk ved ECTS og mere på engelsk
En uvildig klageinstans for danske studerende, der har taget en uddannelse i udlandet, er et godt initiativ, men det er lige så vigtigt, at de studerende får den bedste rådgivning, inden de tager ud for at læse, eller hvis de tager f.eks. en Bachelor i udlandet, at de så tager kontakt til et dansk universitet om muligheder for at komme hjem og læse videre.
I Guidelines i nedenstående link kan man læse på side 10-11 om de udfordringer, der er mht. godkendelse af videregående uddannelser i verden:
UNESCO, OECD guidelines for quality provision in cross-border higher education
Guidelines for Quality Provision in Cross-border Higher Education
Anne Albinus, det er en dårlig idé med en klageinstans udenfor universitetet, da denne klageinstans ikke har det fornødne indblik i uddannelsen og fagene, der er nødvendige for at komme på kandidatdelen.
Enhver der har taget en universitetsuddannelse ved, at udefrakommende slet intet begreb har om uddannelsen og at det vil være en stor fejl, at lade andre tage beslutninger på universitets vegne, end universitetet selv. Det handler om kvaliteten af universitetets færdige produkt: Den studerende.