Læsetid: 7 min.

Kapitalisme er ikke længere forenelig med frihed

Europas socialdemokratier har underlagt sig virksomhedseliten. Socialdemokraterne har glemt, hvor de kommer fra. Det mener Sahra Wagenknecht fra Die Linke og forfatter til bogen ’Frihed frem for kapitalisme’, der har fået selv liberalister til at klappe
Overalt i Europa smider socialdemokratierne deres arvegods over bord, siger Sahra Wagenknecht – den unge stjerne på den tyske venstrefløj.

Overalt i Europa smider socialdemokratierne deres arvegods over bord, siger Sahra Wagenknecht – den unge stjerne på den tyske venstrefløj.

Johannes Eisele

10. juli 2012

Insourcing er det nye sort i både Europa og USA, og Tyskland bliver prist for at have fastholdt sin industrielle produktion, mens resten af Vesteuropa enten afviklede den eller sendte den til lavtlønslande i Øst. Nu stiger lønningerne i Øst, mens recessionen sænker sig i Vest. Undtagen i Tyskland, hvor arbejdsløsheden – og lønnen – er historisk lav, og der er skabt over en halv million nye job i industrien. Men udvidelsen af lavtlønssektoren kombineret med nedskæringer i de sociale ydelser, som den socialdemokratiske Schröder-regering satte i gang i 2003, og som den nuværende forbundskansler Merkel er i færd med at eksportere til resten af EU, er »absurd og kortsigtet«, mener Sahra Wagenknecht, medlem af Bundesdagen for venstrefløjsalliancen Die Linke.

»Man må desværre konstatere, at vi i Europa har adskillige socialdemokratier, som ligger fuldstændig under for virksomhedseliten. I Tyskland bestiller SPD ikke andet end at rende ærinder for Merkel, og de har ingen respekt for, hvor de kom fra,« siger Wagenknecht.

På få år har hun manøvreret sig fra isolation på den kommunistiske platform Die Linke til en fremtrædende position både i partiet og den borgerlige offentlighed. Når Die Linke kræver mindsteløn på 10 euro og investeringer i hjemmemarkedet frem for eksport, bliver de hånet for at ville ødelægge Tysklands konkurrencefordele. Men når Sahra Wagenknecht opfordrer til enhedsfront mellem socialister, marxister og liberale markedsøkonomer mod nutidens uproduktive og frihedsundergravende kapitalisme, roser Bundesrepublikkens borgerlige hende for den skarpsindige analyse.

Om titlen på sin nye bog Freiheit Statt Kapitalismus (frihed frem for kapitalisme, red.) siger Sahra Wagenknecht: »Jeg vil sætte ind med et frontalangreb mod fortællingen om det frie marked som forudsætningen for det frie menneske. Unge mennesker har i dag ingen økonomisk og social sikkerhed og dermed ingen elementær frihed – de har ikke en chance for at planlægge deres fremtid. På europæisk plan har finanspagten fjernet selvbestemmelsen inden for demokratiske fællesskaber. For flertallet er kapitalisme ikke længere forenelig med frihed.«

Wagenknecht henviser til en meningsmåling, der viser, at mens 48 procent i Bundesrepublikken forbandt kapitalisme med ’frihed’ i 1992, gør det sig i 2012 kun gældende for 27 procent. Samtidig er antallet, der forbinder kapitalisme med ’fremskridt’, faldet fra 69 til 38 procent. Med sin bogtitel vender Wagenknecht også 1970’ernes vesttyske parole ’freihet statt sozialismus’ på hovedet. En operation, der er lykkedes at dømme efter modtagelsen af bogen, der med ’den smukke kommunist’ Wagenknecht på forsiden ligger og lokker i det gamle vestberlinske Dussmann KulturKaufhaus’ ’vi anbefaler’-afdeling.

Social ødelæggelse

Du taler om nutidens ødelæggende kapitalisme – var der en gammel kapitalisme, som var god?

»Den var bedre. Ikke fordi virksomhederne var flinkere, men fordi vi befandt os i en ganske særlig situation efter 2. Verdenskrig. Vi havde stærke venstrefløjspartier i flere lande, og i menneskers bevidsthed var kapitalisme lig med virksomhedskrise, samfundskrise, krig, fascisme. Kapitalisme med et socialt ansigt blev en strategi til at genrejse systemets popularitet. Dagens kapitalisme er langt mere brutal: Fattigdom og social udstødelse er værre end for tyve år siden. Jeg ønsker ikke at vende tilbage til 1990’erne, men det, vi oplever nu, er en omfattende social ødelæggelse.«

Som både Ossi (tidligere DDR-borger) og kommunist bliver Sahra Wagenknecht ofte afkrævet svar på, om arbejder- og bondestaten i øst så var bedre. Svaret er, at Wagenknecht ikke tror på planøkonomi – hvilket hun mener, at også DDR gik væk fra allerede i 1960’erne – men marxismen holder hun fast i. Desuden stiller Wagenknecht spørgsmålstegn ved, hvilken frihed Murens fald førte til med sig og for hvem. Wagenknecht blev af DDR-myndighederne betegnet som »for lukket over for kollektivet«, og hun meldte sig først ind i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED senere PDS) i 1989.

I sin nye bog tager Wagenknecht udgangspunkt den ’sociale markedsøkonomi’ i det gamle Vesttyskland og stiller spørgsmålet: Hvad hvis man tog den vesttyske finansminister og senere forbundskansler Ludwig Erhards parole om ’velstand for alle’ bogstaveligt og bragte den ud i sin yderste konsekvens? Med ’Erhard reloaded’ argumenterer Wagenknecht for ’kreativ socialisme’.

Siden har Wagenknechts stjerne fortsat sin opstigning både på Die Linke-himlen og i mainstreammedierne. Af journalister portrætteres hun som en sammenbidt ’terminator’-stalinist, der har forvandlet sig til en smilende markedssocialist. Men hendes beherskede ordvalg i beskrivelsen af den virkeliggjorte kapitalismes degeneration bliver stadig brudt op med begreber som ’masserne’ og ’kampmidler’ og udsagn, som »det er fint at samle 100.000 i demonstration, men hellere 100.000 i strejke«. Selv om hun primært retter skytset mod nutidens spekulative kapitalophobende kræfter, er det stadig systemet som sådan, Wagenknecht vil til livs.

Europæisk lønkoordination

USA og Frankrigs præsidenter vil ’bringe industrien hjem’, og på den danske venstrefløj er der en længsel efter the blue collar worker. Men er Die Linke imod ekspansionen af lavtlønsindustrijob?

»Først og fremmest mener jeg ikke, at der behøver være en automatik mellem at bringe industrien hjem og at presse lønningerne ned. I den tyske industris kerneområder tjener den bærende del af arbejdskraften ikke så dårligt, men store dele af fremstillingen er udliciteret til en lavtlønssektor af løsarbejdere. Hvis resten af Europa kopierer dette mønster, er det en spiral uden ende. Men et land har naturligvis brug for materiel produktion. For Grækenland er det et kæmpe problem, at deres industri er ødelagt af det europæiske marked, at deres virksomheder ikke var konkurrencedygtige. Men løsningen kan kun være, at lønningerne i Europa stiger. Vi har brug for lønkoordination, men mod toppen og ikke mod bunden.«

Selv fra The Economist lyder opfordringen til Merkel: ’please, can we start the engines now’. Men hun forekommer ikke at være et irrationelt menneske – hvor tror du, hun vil bringe Europa hen?

»Merkel forfølger stringent en strategi, der profiterer finanssektoren og de store virksomheder. Når Grækenland før eller siden melder ud, at de ikke kan betale deres afdrag, er det ikke bankerne, der kommer til at bløde, men de europæiske befolkninger. Samtidig er der massivt pres på Spanien og Italien for at afmontere den sociale sikkerhed og deregulere arbejdsmarkedet – alt det, som vi har oplevet i Tyskland de senere år. Arbejdsgiverne er begejstrede for den slags midler, som de takket være europæisk pres nu kan sætte igennem overfor fagbevægelsen. Alligevel er det naturligvis en absurd strategi, også fra erhvervslivets perspektiv, hvis man tænker længere. Den nuværende udvikling vil føre os mod de største omvæltninger siden verdenskrigene.«

Er løndumping og spareprogrammer alene en kortsigtet strategi, eller er der også en langsigtet strategi om global omstrukturering?

»Begge dele, tror jeg. Der er gang i en omstrukturering til fordel for en utæmmet kapitalisme. Men de systemer, som vil blive etableret, er hverken leve- eller funktionsdygtige. Købekraften i Europa vil forsvinde, og det europæiske sammenhold vil kollapse. Hvis euroen går sønder, gør den tyske eksportindustri det også. I den forstand er det en ubegribelig fra hånden til munden-udtænkt strategi. Jeg tror, at Merkel og co. reelt blot forsøger at købe tid ved at springe fra det ene akutte problem til det næste. Pengeindsprøjtningen fra den europæiske centralbank til de spanske banker lindrer her og nu, men løser ikke de grundlæggende problemer.«

Hvilket Europa?

Du har argumenteret for, at Europa stadig kan reddes, men hvorfor ikke ’beyond capitalism, beyond Europe’?

»Det, som oprindelig lå til grund for europæisk enhed – en fremtid uden krig, ønsket om demokrati, om en europæisk socialmodel – var fornuftige bestræbelser. Og hvis vi vender tilbage til rene nationalstatslige løsninger, er der stor fare for, at man spiller økonomierne ud mod hinanden med for eksempel spekulative valutaangreb. Men Europa er ikke i sig selv værd at redde. Hvis Europa igen skal blive et populært projekt, skal det være som et socialt Europa, en idé man kan kæmpe for. I dag kan de store virksomheder unddrage sig skat eller presse lønningerne ved at flytte rundt på produktionen. Det ville være fornuftigt at udvikle mekanismer, som for eksempel fælles høje standarder for social sikring og virksomhedsbeskatning, til at forhindre dette.«

I Danmark har Socialdemokraterne og SF netop indgået økonomiske forlig med højrefløjen – og deres opbakning i befolkningen er styrtdykket. Hvilken mening udleder du af, at de tilsyneladende hellere vil begå politisk selvmord end at føre venstreorienteret politik?

«Det ser vi over hele Europa – i Frankrig er det måske lidt anderledes, det vil vise sig – socialdemokratierne kaster deres traditioner over bord. Ethvert socialdemokrati, som havde bevaret blot et minimum af sit grundlag, ville blankt afvise af være med til for eksempel finanspagten, men SPD stemmer uden videre for. Bankerne og de store mediekoncerners ros er vigtigere for dem, end deres egne vælgeres interesser. Det er ingen overraskelse, at socialdemokraterne ikke stiller systemkritiske spørgsmål, men det nye er, at de ikke engang forsvarer deres egne sociale reformer inden for kapitalismens rammer. Naturligvis er det en anden sag i dag end under efterkrigstidens relativt lettere økonomiske tider og gunstigere styrkeforhold. Men umuligt er det jo ikke – Frankrig bevæger sig for eksempel i den retning. Så der er sådan set ingen undskyldning. Men de fleste steder kommer socialdemokraterne tilsyneladende til at gå i graven som tilpassede og underordnede.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hanne Gregersen

Nok en dame, som er værd at lytte til, uagtet om man er enig med hende ----lyder som en, der har reflekteret lidt over sagerne og ikke blot er et af de sædvanlige dogmatiske tågehorn.....

Her gik vi og troede at det var arbejderbevægelsen der var international og støttede frihedsinitiativer verden over - og så viser det sig, at det er kapitalismen, der uden fædreland, driver rundt med verdens produktion, alt efter hvor profitten er størst.

Der vil komme et skred til venstre når folk indser at de ikke længere kan regnes som landsforrædere bare fordi de fremfører kommunistiske synspunkter.

Niels-Holger Nielsen

PS. Hvis man er ung i en alder af 42 år, hvornår bliver man så moden? Det behøver jo ikke være et problem for SW, som privat danner par med den knap så unge og erfarne Oskar Lafontaine;-)

Niels-Holger Nielsen

Det er ikke tabu at betegne folk (faktisk: kvinder) som unge og smukke (alt tæller jo), men det er bestemt ikke god stil at betegne folk (især ikke kvinder) som gamle og grimme - uanset hvor vist deres budskab måtte være. Glem stereotyperne og kom til sagens kerne.

Niels-Holger Nielsen

'knap så unge og erfarne Oskar Lafontaine' skulle have været: knap så unge men erfarne Oskar Lafontaine

Jens Overgaard Bjerre

Det var en god artikel. Om klasseforræderne i Socialdemokratierne: "I Tyskland bestiller SPD ikke andet end at rende ærinder for Merkel, og de har ingen respekt for, hvor de kom fra."
Og:
"Ethvert socialdemokrati, som havde bevaret blot et minimum af sit grundlag, ville blankt afvise af være med til for eksempel finanspagten, men SPD stemmer uden videre for. Bankerne og de store mediekoncerners ros er vigtigere for dem, end deres egne vælgeres interesser." Det er fuldstændig som i Danmark. Stakkels gamle mennesker som har kæmpet i fagforeninger med videre for socialdemokratiet. Det er nogle kedelige mennekser, som i dag skubber mod graven. De fattige først, de fattge først, lyder deres røst.

Emil Edelgart

Apropos gamle paroler, så har man åbenbart glemt "Wer hat uns verraten? Sozialdemokraten!" de sidste 100 år.

Men, ja, markedssocialisme vil helt sikkert fungere denne gang...

Niels-Holger Nielsen

Bevares, Steen Sohn, jeg har ikke med noget antydet, at SW skulle se gammel ud, hverken direkte eller indirekte. Jeg stillede et spørgsmål om hvornår man bliver moden, som en formildende station inden midaldrende og ældre, for slet ikke at tale om det ynkelige sidste stadie: gammel.

Det var bare en støtanke.

Niels-Holger Nielsen

Meget interessant tråd. Stort set alle fra den almindelige venstresump i disse spalter til den lidt(?) afvigende Thomas Dalager har kun rosende ord til overs for Sahra Wagenknect. Den sidste forbeholder sig koldblodigt retten til at være enig, mens resten er klakører. Det er en meget kompliceret tekst med mange implikationer, især af den slags som indbyder til modsigelse og diskussion. Men nej, det er åbenbart for vanskeligt?

PS. Venstresump er ikke ment nedsættende, mange ville sikkert også placere overtegnede der, og det skal jeg ikke protestere imod. Jeg hentyder kun til, at vi er mere uenige om snart sagt alting end vi lader ane.

Niels-Holger Nielsen

Emil Edelgart

100 år er meget præcist i forhold til min egen ringe vurdering, og i modstrid med de flestes vurderinger her på siderne.

Niels-Holger Nielsen

Errata

'Den sidste forbeholder sig koldblodigt retten til at være enig' skulle naturligvis have været 'Den sidste forbeholder sig koldblodigt retten til at være uenig'

Grethe Preisler

Klog dame den Sarah Wagenknecht - klogere på økonomiske og politiske realiteter end sin arme rundtossede kansler.

Hvis det nu skulle gå så galt ,som VKO, LA og (og R?) håber, til efteråret ....

Altså hvis finanslovsafstemningen resulterer i SSFR-regeringens afgang i utide:

Så var det måske en ide for SF og de forslåede rester af den socialdemokratiske venstrefløj, at tage kontakt med Sahra Wagenknecht.

Med henblik på at overtale damen til at holde et kursus for deres unge, uerfarne (og til den tid forhenværende) ministre i, hvad forskellen er på politik og karrierepleje samt pragmatik og opportunisme.

Karrierepolitikere som Søvndal og Thorning behøver de ikke at tage med til Tyskland. De har allerede bevist, at de er uden for pædagogisk rækkevidde.

Enhedslisten unge løvinder behøver ikke at tage helt til Tyskland for at blive undervist i praktisk socialisme.

De kan så nøjes med at tage en tur til Nordjylland og få et par gratis lektioner hos Per Clausen i kunsten at lade være at eksplodere, mens man siger, hvad man mener, om en rævekage.

Men det kan jo være, det går alligevel. Sass har allerede været ude med en retorisk afværgedagsorden.

Niels-Holger Nielsen

Hvornår var det nu, det var?

'Kapitalisme er ikke længere forenelig med frihed'

Jeg sidder klar med øv-hornet.

Niels-Holger Nielsen

Det er sandt nok

'Sass har allerede været ude med en retorisk afværgedagsorden.'

Men er det en god eller ildevarslende nyhed?

Martin Hansen

Schröders reformer har, siden de trådte i kræft i 2005, har været ekstremt succesfulde (http://goo.gl/3xO2J). Italien og Spaniens har en arbejdsløshed på henholdsvis 10 og 25%. At den tyske model er problematisk, mens den spanske/italianske model er værd at holde fast i, er mildest talt en bizar holdning.

Henrik Darlie

"Socialdemokraterne har glemt, hvor de kommer fra. Det mener Sahra Wagenknecht fra Die Linke og forfatter til bogen ’Frihed frem for kapitalisme’, der har fået selv liberalister til at klappe"

Så klapper de sikkert osse i Libyen for der er 80% liberalister.

Kapitalismen er jo bare gået konkurs. Et kilo guld er ikke noget værd bare fordi man har lavet en kongekrone ud af den. Men man gav mennesket matematikken og det var hvad der kom ud af det. Man forstår jo næsten syndfloden med det in mente!

Schroder var en katastrofe med hans reformer, alle de penge man tjente var jo fordi man solgte varerne til de andre på kredit og man får dem jo ikke igen. Der er en risiko ved at låne penge ud, og alt hvad tyskerne tjente på papiret er uafskrevne tab.

Mathine Lotus Rasmussen

Fantastisk analyse af kapiatalismen og Socialdemokraternes selvmords projekt.

Man må spørge sig selv om, hvor smertefuldt Socialdemokraterne ønsker deres død skal være.

Det er for naivt at undervurderer det kapitalistiske system og højre kræfterne. Min 76 år erfaringer på denne klode får mig til at lugte fascisme.

Niels-Holger mener ikke de venstreorienterede tager diskussionen om Sahra Wagenknechts bog alvorligt nok. Måske er det fordi den lige er tysk nok. Den mest vedkommende udtalelse i interviewet er efter min mening:

I den tyske industris kerneområder tjener den bærende del af arbejdskraften ikke så dårligt, men store dele af fremstillingen er udliciteret til en lavtlønssektor af løsarbejdere...Hvis resten af Europa kopierer dette mønster, er det en spiral uden ende.

og her er både Dennis Kristensen

http://www.information.dk/305166

og

Camilla Schwalbe
http://www.information.dk/305602

aktuelle i dagens avis - omend mindre eksotiske,,,

Socialdemokratiets eventuelle død er vel af mindre betydning - verdenssocialismen vil leve videre - og i øvrigt er alle interne skænderier i en opbrudstid udelukkende skænderier om pengekassen. Die Linke har lige haft et opgør for åbent tæppe. Sådan er det - verdenssocialismen lever videre,

Nils Bøjden

Så må i allesammen være utroligt glade for at vi ikke lveer i et kapitalistisk samfund, men i et blandingsøkonomisk samfund med stærk statsstyring af alverdens sektorer.

Niels bøjden, det blandingsøkonomiske samfund hvor staten havde egne virksomheder der kunne opsuge arbejdsløse og forberede samfundet på næste opsving - det er en saga blot.

Grethe Preisler

Henrik Darlie: "Så klapper de sikkert også i Libyen, for der er 80% liberalister."

Klap nu lige hesten selv Henrik Darlie.

Hvorfor skulle libyerne klappe af Sahra Wagenknecht, og hvem siger at 80% af dem er liberalister?

De aner næppe, hvem Sarah Wagenknecht er. Og desuden har de ingen erfaringer med hverken frihed, socialdemokratisme, kommunisme eller kapitalisme at falde tilbage på endnu, eftersom de aldrig har været udsat for andre regeringsformer end feudalt kongedømme og et militærdiktatur under ledelse af en bindegal oberst Gaddafi.

Så mon ikke de arme libyere har nok at gøre med at finde deres egne ben oven på deres egen revolution?

Niels-Holger Nielsen

Kære Bill Atkins

Tak for dit indlæg med to links. Jeg bliver altid meget ansporet af dine indlæg. Hvordan er Bill i stand til at sammentænke, hvad skaberen undfangede som modsætninger? Tænker jeg ved mig selv. Er der tale om en syntese, som overgår min fatteevne? Jeg er ikke nået til nogen afklaring, men jeg fortsætter ihærdigt mine bestræbelser. Bare klø på.

Indlægget fra DSU-chefen er retorisk bullshit, men Dennis Kristens indlæg er mere komplekst og jeg overvejer stadig om det mon er et af de apokryfe skrifter, eller om det i særlig grad er dogmatisk. Men som sagt, det var en kompliceret udmelding med mange lag.

Niels-Holger Nielsen

Angående overskriften

Ordet frihed i sig selv er et af de sværeste at begrunde på en konsistent måde. Derimod er frihed fra ditten eller datten, eller frihed til dette eller hint til at tage og føle på. Når jeg hører ordet per se, afsikrer jeg altid hanen på min revolver.

Niels-Holger Nielsen

Grethe Preisler

Ikke fordi jeg skal blande mig i din disput med Henrik Darlie, men eftersom jeg har anbefalet hans ytring, har jeg vel en lille aktie i foretagendet, og kan vel tale for mig selv. Forleden læste jeg et eller andet sted en overskrift, som proklamerede at 80% af libyerne er liberalister. Floskelsprog huserer i den offentlige debat.

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins

'Niels bøjden, det blandingsøkonomiske samfund hvor staten havde egne virksomheder der kunne opsuge arbejdsløse og forberede samfundet på næste opsving - det er en saga blot.'

Kunne du give et par eksempler på den slags virksomheder?

Niels-Holger Nielsen

Tiden er moden for nye alliancer

Skuffede reformister forener sig med de revolutionære for at befordre en genkomst af reformismen. Historiens veje er uransagelige - især for de alt for nærsynede og for de alt for langsynede. Resten boltrer sig som fisk i vandet.

Jon Rosengren

"Svaret er, at Wagenknecht ikke tror på planøkonomi – hvilket hun mener, at også DDR gik væk fra allerede i 1960’erne"

Og Vesten gik ligesåledes væk fra kapitalisme og markedsøkonomi i 80'erne når man begyndte at beslutte hvilke private virksomheder som stod over loven OG markedet, det vi i dag kalder "too big to fail".

Indtil venstre-teoretikerne begynder at inkludere dette faktum i sin historiefortælling så er finder man altså bedre kapitalismekritik hos liberalisterne.

Med hensyn til Dennis og Camilla så peger de begge på Dansk Arbejdsgiverforening/Venstres aggresive hensigter og erklærede mål om en voldsom lønspredning på det danske arbejdsmarked, med risikoen for en lavtlønssektor af løsarbejdere sådan som Sarah Wagenknecht også advarer mod.

I mit næste liv vil jeg også være gammelmarxist og lænene mig tilbage i stolen mens jeg venter på at elendigheden skal overraske alle de dumme revisionister.

Blandingssamfund
Er det ikke almindelig Keyens?, at staten gennem sin finanspolitik, sikre at der i nedgangstider gives mere ud, end der tages hjem i skatter, mens der i en højkonjuktur tages toppen af den økonomiske aktivitet gennem offentlig opsparing, og at en sådan finanspolitik i henhold til Ordo-liberalismen kræver en stærk stat som har et godt tag i samfundets vitale produktion og infrastruktur? Og har Nyrup og VKO's privatiseringer ikke netop været med til at undergrave en sådan styring af samfundet.
http://da.wikipedia.org/wiki/Blandings%C3%B8konomi

Martin Haastrup

Friheds-filosofi.

Frihedens Filosofi - Sjælelige iagttagelsesresultater efter naturvidenskabelig metode. Rudolf Steiner - Antroposofisk Forlag.

Antroposofisk Forlags bogstue - Solspejlet - i København K.

Robert Ørsted-Jensen

Kapitalisme er fundamentalt set ufrit

Der er i alle tilfælde ikke mere sammenhæng mellem kapitalisme, frihed og demokrati end der er mellem diktatur og socialisme. Til gengæld kan ingen form for socialisme fungere uden end det mest absolutte demokrati.

Sider