Nyhed
Læsetid: 7 min.

Kapitalisme er ikke længere forenelig med frihed

Europas socialdemokratier har underlagt sig virksomhedseliten. Socialdemokraterne har glemt, hvor de kommer fra. Det mener Sahra Wagenknecht fra Die Linke og forfatter til bogen ’Frihed frem for kapitalisme’, der har fået selv liberalister til at klappe
Overalt i Europa smider socialdemokratierne deres arvegods over bord, siger Sahra Wagenknecht – den unge stjerne på den tyske venstrefløj.

Overalt i Europa smider socialdemokratierne deres arvegods over bord, siger Sahra Wagenknecht – den unge stjerne på den tyske venstrefløj.

Johannes Eisele

Indland
10. juli 2012

Insourcing er det nye sort i både Europa og USA, og Tyskland bliver prist for at have fastholdt sin industrielle produktion, mens resten af Vesteuropa enten afviklede den eller sendte den til lavtlønslande i Øst. Nu stiger lønningerne i Øst, mens recessionen sænker sig i Vest. Undtagen i Tyskland, hvor arbejdsløsheden – og lønnen – er historisk lav, og der er skabt over en halv million nye job i industrien. Men udvidelsen af lavtlønssektoren kombineret med nedskæringer i de sociale ydelser, som den socialdemokratiske Schröder-regering satte i gang i 2003, og som den nuværende forbundskansler Merkel er i færd med at eksportere til resten af EU, er »absurd og kortsigtet«, mener Sahra Wagenknecht, medlem af Bundesdagen for venstrefløjsalliancen Die Linke.

»Man må desværre konstatere, at vi i Europa har adskillige socialdemokratier, som ligger fuldstændig under for virksomhedseliten. I Tyskland bestiller SPD ikke andet end at rende ærinder for Merkel, og de har ingen respekt for, hvor de kom fra,« siger Wagenknecht.

På få år har hun manøvreret sig fra isolation på den kommunistiske platform Die Linke til en fremtrædende position både i partiet og den borgerlige offentlighed. Når Die Linke kræver mindsteløn på 10 euro og investeringer i hjemmemarkedet frem for eksport, bliver de hånet for at ville ødelægge Tysklands konkurrencefordele. Men når Sahra Wagenknecht opfordrer til enhedsfront mellem socialister, marxister og liberale markedsøkonomer mod nutidens uproduktive og frihedsundergravende kapitalisme, roser Bundesrepublikkens borgerlige hende for den skarpsindige analyse.

Om titlen på sin nye bog Freiheit Statt Kapitalismus (frihed frem for kapitalisme, red.) siger Sahra Wagenknecht: »Jeg vil sætte ind med et frontalangreb mod fortællingen om det frie marked som forudsætningen for det frie menneske. Unge mennesker har i dag ingen økonomisk og social sikkerhed og dermed ingen elementær frihed – de har ikke en chance for at planlægge deres fremtid. På europæisk plan har finanspagten fjernet selvbestemmelsen inden for demokratiske fællesskaber. For flertallet er kapitalisme ikke længere forenelig med frihed.«

Wagenknecht henviser til en meningsmåling, der viser, at mens 48 procent i Bundesrepublikken forbandt kapitalisme med ’frihed’ i 1992, gør det sig i 2012 kun gældende for 27 procent. Samtidig er antallet, der forbinder kapitalisme med ’fremskridt’, faldet fra 69 til 38 procent. Med sin bogtitel vender Wagenknecht også 1970’ernes vesttyske parole ’freihet statt sozialismus’ på hovedet. En operation, der er lykkedes at dømme efter modtagelsen af bogen, der med ’den smukke kommunist’ Wagenknecht på forsiden ligger og lokker i det gamle vestberlinske Dussmann KulturKaufhaus’ ’vi anbefaler’-afdeling.

Social ødelæggelse

Du taler om nutidens ødelæggende kapitalisme – var der en gammel kapitalisme, som var god?

»Den var bedre. Ikke fordi virksomhederne var flinkere, men fordi vi befandt os i en ganske særlig situation efter 2. Verdenskrig. Vi havde stærke venstrefløjspartier i flere lande, og i menneskers bevidsthed var kapitalisme lig med virksomhedskrise, samfundskrise, krig, fascisme. Kapitalisme med et socialt ansigt blev en strategi til at genrejse systemets popularitet. Dagens kapitalisme er langt mere brutal: Fattigdom og social udstødelse er værre end for tyve år siden. Jeg ønsker ikke at vende tilbage til 1990’erne, men det, vi oplever nu, er en omfattende social ødelæggelse.«

Som både Ossi (tidligere DDR-borger) og kommunist bliver Sahra Wagenknecht ofte afkrævet svar på, om arbejder- og bondestaten i øst så var bedre. Svaret er, at Wagenknecht ikke tror på planøkonomi – hvilket hun mener, at også DDR gik væk fra allerede i 1960’erne – men marxismen holder hun fast i. Desuden stiller Wagenknecht spørgsmålstegn ved, hvilken frihed Murens fald førte til med sig og for hvem. Wagenknecht blev af DDR-myndighederne betegnet som »for lukket over for kollektivet«, og hun meldte sig først ind i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED senere PDS) i 1989.

I sin nye bog tager Wagenknecht udgangspunkt den ’sociale markedsøkonomi’ i det gamle Vesttyskland og stiller spørgsmålet: Hvad hvis man tog den vesttyske finansminister og senere forbundskansler Ludwig Erhards parole om ’velstand for alle’ bogstaveligt og bragte den ud i sin yderste konsekvens? Med ’Erhard reloaded’ argumenterer Wagenknecht for ’kreativ socialisme’.

Siden har Wagenknechts stjerne fortsat sin opstigning både på Die Linke-himlen og i mainstreammedierne. Af journalister portrætteres hun som en sammenbidt ’terminator’-stalinist, der har forvandlet sig til en smilende markedssocialist. Men hendes beherskede ordvalg i beskrivelsen af den virkeliggjorte kapitalismes degeneration bliver stadig brudt op med begreber som ’masserne’ og ’kampmidler’ og udsagn, som »det er fint at samle 100.000 i demonstration, men hellere 100.000 i strejke«. Selv om hun primært retter skytset mod nutidens spekulative kapitalophobende kræfter, er det stadig systemet som sådan, Wagenknecht vil til livs.

Europæisk lønkoordination

USA og Frankrigs præsidenter vil ’bringe industrien hjem’, og på den danske venstrefløj er der en længsel efter the blue collar worker. Men er Die Linke imod ekspansionen af lavtlønsindustrijob?

»Først og fremmest mener jeg ikke, at der behøver være en automatik mellem at bringe industrien hjem og at presse lønningerne ned. I den tyske industris kerneområder tjener den bærende del af arbejdskraften ikke så dårligt, men store dele af fremstillingen er udliciteret til en lavtlønssektor af løsarbejdere. Hvis resten af Europa kopierer dette mønster, er det en spiral uden ende. Men et land har naturligvis brug for materiel produktion. For Grækenland er det et kæmpe problem, at deres industri er ødelagt af det europæiske marked, at deres virksomheder ikke var konkurrencedygtige. Men løsningen kan kun være, at lønningerne i Europa stiger. Vi har brug for lønkoordination, men mod toppen og ikke mod bunden.«

Selv fra The Economist lyder opfordringen til Merkel: ’please, can we start the engines now’. Men hun forekommer ikke at være et irrationelt menneske – hvor tror du, hun vil bringe Europa hen?

»Merkel forfølger stringent en strategi, der profiterer finanssektoren og de store virksomheder. Når Grækenland før eller siden melder ud, at de ikke kan betale deres afdrag, er det ikke bankerne, der kommer til at bløde, men de europæiske befolkninger. Samtidig er der massivt pres på Spanien og Italien for at afmontere den sociale sikkerhed og deregulere arbejdsmarkedet – alt det, som vi har oplevet i Tyskland de senere år. Arbejdsgiverne er begejstrede for den slags midler, som de takket være europæisk pres nu kan sætte igennem overfor fagbevægelsen. Alligevel er det naturligvis en absurd strategi, også fra erhvervslivets perspektiv, hvis man tænker længere. Den nuværende udvikling vil føre os mod de største omvæltninger siden verdenskrigene.«

Er løndumping og spareprogrammer alene en kortsigtet strategi, eller er der også en langsigtet strategi om global omstrukturering?

»Begge dele, tror jeg. Der er gang i en omstrukturering til fordel for en utæmmet kapitalisme. Men de systemer, som vil blive etableret, er hverken leve- eller funktionsdygtige. Købekraften i Europa vil forsvinde, og det europæiske sammenhold vil kollapse. Hvis euroen går sønder, gør den tyske eksportindustri det også. I den forstand er det en ubegribelig fra hånden til munden-udtænkt strategi. Jeg tror, at Merkel og co. reelt blot forsøger at købe tid ved at springe fra det ene akutte problem til det næste. Pengeindsprøjtningen fra den europæiske centralbank til de spanske banker lindrer her og nu, men løser ikke de grundlæggende problemer.«

Hvilket Europa?

Du har argumenteret for, at Europa stadig kan reddes, men hvorfor ikke ’beyond capitalism, beyond Europe’?

»Det, som oprindelig lå til grund for europæisk enhed – en fremtid uden krig, ønsket om demokrati, om en europæisk socialmodel – var fornuftige bestræbelser. Og hvis vi vender tilbage til rene nationalstatslige løsninger, er der stor fare for, at man spiller økonomierne ud mod hinanden med for eksempel spekulative valutaangreb. Men Europa er ikke i sig selv værd at redde. Hvis Europa igen skal blive et populært projekt, skal det være som et socialt Europa, en idé man kan kæmpe for. I dag kan de store virksomheder unddrage sig skat eller presse lønningerne ved at flytte rundt på produktionen. Det ville være fornuftigt at udvikle mekanismer, som for eksempel fælles høje standarder for social sikring og virksomhedsbeskatning, til at forhindre dette.«

I Danmark har Socialdemokraterne og SF netop indgået økonomiske forlig med højrefløjen – og deres opbakning i befolkningen er styrtdykket. Hvilken mening udleder du af, at de tilsyneladende hellere vil begå politisk selvmord end at føre venstreorienteret politik?

«Det ser vi over hele Europa – i Frankrig er det måske lidt anderledes, det vil vise sig – socialdemokratierne kaster deres traditioner over bord. Ethvert socialdemokrati, som havde bevaret blot et minimum af sit grundlag, ville blankt afvise af være med til for eksempel finanspagten, men SPD stemmer uden videre for. Bankerne og de store mediekoncerners ros er vigtigere for dem, end deres egne vælgeres interesser. Det er ingen overraskelse, at socialdemokraterne ikke stiller systemkritiske spørgsmål, men det nye er, at de ikke engang forsvarer deres egne sociale reformer inden for kapitalismens rammer. Naturligvis er det en anden sag i dag end under efterkrigstidens relativt lettere økonomiske tider og gunstigere styrkeforhold. Men umuligt er det jo ikke – Frankrig bevæger sig for eksempel i den retning. Så der er sådan set ingen undskyldning. Men de fleste steder kommer socialdemokraterne tilsyneladende til at gå i graven som tilpassede og underordnede.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Atkins hvis du trode at kapitalismen var national - så burde du have læst lidt Marx - årsagen til at man organiserede sig i Internationa - var at kapitalismen fra starten var og i dens væsen er - globalistisk og international - vi andre kan kun halte bagefter og sjældent har vi haltet så meget bagefter som i disse årtier - hvor venstreorienterede mennesker tor på natioinale løsninmger som ikke eksisterer

Robert Ørsted-Jensen

Niels-Holger Nielsen
Frihed er ikke vanskeligt at definere - det er nemlig først og fremmes noget man giver til dem man er uenige med.

Niels-Holger Nielsen

ROJ

Hvad giver man dem frihed til?

Niels-Holger Nielsen

Eller hvad befrier man dem fra?

Robert Ørsted-Jensen

Ja jeg var godt klar over at den ville du formodentlig ikke kunne greje Niels - det handler om at forstå vigtigheden i at sikrere at holdningher men ikke deler kan kuomme til udtryk - at repektere retten til holdninger man ikke deler

Der er selv sagt et krav gemt i det - nemlig kravet om at alle andre også skal respektere samme frihed.

Til det sidste - ideen om at befri andre for noget er totalitarisme i ubesmykket form - frihed og det at befri er noget man selv skal tage og eje .

Robert Ørsted-Jensen

Men det må være et krav at man støtter andre menneskers ønske om at besidde den frihed man selv nyder.

At du næppe ville kunne greje var min konklusion på det du selv havde formuleret -

ROJ, jeg var sådan set ikke i tvivl, Det er jo en tradition at synge "slår bro fra kyst til kyst" ...men at kapitalismen løbende ændre karakter på det punkt, har Marx ikke kunnet beskrive detaljer og medierne ekselerer jo ikke i den slags analyser. Derfor er Enhedslistens principprogram en god og enkel kilde til forståelse af udviklingen:

"Efter en periode siden anden verdenskrig, hvor nationalstaten var den afgørende ramme for profitjagt (kapitalakkumulation), satte store selskaber og de vigtigste industrimagters regeringer en proces i gang hen mod større økonomisk integration på globalt plan.
Denne strategi er gennemført i etaper. Reagans og Thatchers nyliberale offensiv fra begyndelsen af 80'erne førte til store forandringer, ligesom murens fald dels åbnede for ekspansion i den tidligere øst-blok, og andre steder flyttede styrkeforholdene til fordel for den globale kapital. "

http://www.enhedslisten.dk/enhedslistens-principprogram-0

Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener ikke østblokkenb gjorde fra eller til hvad angår kapitalismens styrke, men det er klart at nye markeder blev åbnet med murens fald.

Meget enig med hvad de andre ting du sir, Der er fx ingen tvivl om at kapitalismen havde udviklingsmuligheder ingen kunne have forestillet sig i det 19. århundrede. I en vis forstand var det vel også naivt at tro at kapitalismen som produktionsmåde ville overleve sig selv efter kun et århundrede eller måske to (afhænmgig af hvornår man anskuer fænomenet) - alt andet lige har de tidligere produktionesmåder eksisteret i hundreder af år, i flere tilfælde endog tusinder af år inden de blev erstatte. Histrorien antyder at som minumum skal en produktionsmåde dominere globalt inden mulighden for ændring indtræder og blir nødvendig for udviklingen.

Robert Ørsted-Jensen

Kapitalismen dominerede kun i Europa i år 1900 - så sandelig ikke på kloden - det er værd at tænke lidt over - Selv idag er der store områder hvor kapitalisme ikke er en dominerende produktionsmåde

Østeuropas kolaps er kapitalismens historisk største sejer - først nu får vi i vesten lov at smage kapitalismens sande inhumanisme.

,,,den Vesteuropæiske velfærdsmodel var kapitalismens bolværk mod kommunismen fra øst.

Robert Ørsted-Jensen

Her forbliver vi fundamentalt uenige Atkins - det var ikke nogen sejr - og selt ikke over noget der bare tilnærmelsesvis kunne udgøre et alternativ eller en trussel. Der var tale om et vanvittigt forsøg med hjælp af borgerligt dikatur og nærmest ubeskrivelige menneskerettighedskrænkelser og millioner af lig som løftestang - at springe et normalt udviklingsmønster med udvikling af kapitalisme og et demokratisk politisk rum over og istedet gå direkte fra en feudal produktiosmåde i først et (derefter flere) i enhver henseenende stærkt underudviklede feudale lande til og istedet gå direkte igang med at udvbikle en ny og endnu ikke defineret produktionsmåde.

Det var vanvittig halsløs gerning fra start til slut og det kunne umuligt blive andet end allerhøjest det det blev - en form for bureaukratisk reguleret statskapitalisme. En militær kasserne økonomi med politi, overvågnming og fængsler til enhver der ikke ville makke ret.

det var en velsignelse at blive af med det og vi kan kun lære et af det - nemlig hvad man under ingen omstændigheder skal gøre.

Desuden - enhver der har arbejdet i en stor koncern ved at kritisk kommunikation er afgørende hvis man skal undgå at virksomheden sander til og går helt istå - åbenhed, kritik, frihed for kritikere bliver selvsagt endnu vigtiger når et helt land omdannes til en stor kæmpe koncern.

Robert Ørsted-Jensen

Der var ingen kommunisme i øst

Robert Ørsted-Jensen

der var derfor ikke brug for noget bolværk - og det var da også kun bureaukraterne der byggede mure for deres eget forsvar - det var ikke os andre.

næh - det var også kommunismen i Vest kapitalismen frygtede - sammen med våbenhjælp fra Øst.

Robert Ørsted-Jensen

Du har alt for længe puttet blår i øjenen på dig selv Atkins - først når du en dag befrir dig selv for det der nonsens kan du begynde at se fremad og studere og som os andre pprøve at forstå den virkelige verden

Robert Ørsted-Jensen

Sovjet var det bedste der nogen sinder var sket for kapitalismen - med den i hånden og ved bare at lade pressen få lidt oplysninger om den virkelige virkelighed - havde man et mentalt bolværk - man behøvede bare at sige - 'se det er kommunism,e' og det store flertal af arbejdere var øjeblikkeligt på vild flugt - ingen havde lyst til at leve under et sovjettisk styre. End ikke flertallet af dem der lagde proteststemmer på¨DKP af og til - nærede det mindste ønsker om at leve under et sovjettisk system

Se det kommer sgu tættere på virkeligheden

Robert Ørsted-Jensen

Så længe så mange af jer holder fast i jeres illusioner vil det ikke være muligt at komme videre og igen begynder at debattere de faktiske muligheder og mulige alternative vi kunne argumentere for - så længe i hænger i den der fortids og alle de de illusioner er der ikke grundlag for nogen virkelig og slagkraftig venstrefløj

Robert, skriver jeg ikke "kommunismen i Vest" ??

Robert Ørsted-Jensen

desuden er der aldrig tale om noget totalt brud. De vil blive noget med at kombinere elementer fra forskellige produktionsmåder på en ny måde, sådan har det altid været. Men det er fandeme på høje tid at vi tager hul på den debat og evner at gøære det på en måde der kan engagere et flertal og ikke øjeblikkeligt frembribnger totalitære skræmmebilleder på nethinden af det store flertal.

Robert Ørsted-Jensen

jo du gjorde og det var det jeg svarede på

Robert Ørsted-Jensen

der var desværre og har ikke i 7 årtier været n komminisme i vest der ikke mere eller mindre skele til fallitboerne i øst - det var problemet - selv partier som VS og SF - kunne ikke befri sig helt for det der nonsens og begynder at tænke selvstændigt og relateret til deres egen virkelighed og - frm for alt - tage stilstrækkelig afstand fra uhyrlighederne

Robert Ørsted-Jensen

Drømmen om noget andet blev smadret af udviklingen i Sovjet og derefter Kina - Marx være lovet har vi nu en mulighed for at ånde igen

Robert Ørsted-Jensen

brug den!

ROJ, du forstår ikke at Sovjet var et og kommunisme i Danmark noget andet, men kunne du ikke, nu du mener du er så meget mere studert , pege på hvad der er dig mest imod i EL's principprogram, som jeg sendte dig linket til tidligere og som nok er den bedste fælles referenceramme vi har?

Robert Ørsted-Jensen

næ - og det var det heller ikke for det store flertal af de danske vælgere Atkins - de var alle lige så dumme og uvidende som jeg hvad dette angår - og det var ikke spor svært at finde nogen på venstrefløjen der åh så gerne ville bekræfte dem i deres vildfarelser.

Vi behøvede ikke CIA - der var altid et koryfæ på den hjemlige scene til at gøre arbejdet for dem - som f.eks. da salig Carl Madsen forsvarede skueprocesserne i 30'erne som retfærdige. Her kunne man så kære videre i en uendelighed og Madsen er i virkeligheden ikke noget godt eksempel, bedre er det med dem fra selv VS og SF som stadig gav luft for ideer om at der var et eller det derovre som var godt og sundt.

Men selvfølgelig kunne man da gøre som salig Bert Breckt foreslog under strejkerne DDR i 1956 - opløse folket og vælge os et nyt.

ROJ, du undviger "det konkrete" som jeg ellers kurserede over tidligere her på tråden... emnet er jo svaret på kapitalismens tvang,

Robert Ørsted-Jensen

Beklager hvis jeg skulle have overset noget - kan du rekapitulre - hvad er for dig det konkrete?

,,svaret på kapitalismens tvang med udgangspunkt i dansk kommunisme. Læs evt. artiklen.

Robert Ørsted-Jensen

jo men det har jeg svaret på. Der var ingen dansk kommunisme - eller rettere - den var aldrig synlig ud over forbrødringen med et eller anden mere eller mindre degenereret leninistisk diktatur et eller andet sted i verden. Så længe denne fundamentale ukritiske forbrødring var til stede, var der ikke noget grundlag for at få et flertal af danskere i tale. Da man endelig begyndte at frigøre sig lidt - var toget kørt. Som sagt der var sgu ikke brug for CIA propaganda - vi ku selv

Robert Ørsted-Jensen

vi skød os selv i foden med vores ukritiske forbrødringer og alle argumenterne for samme - benægtelserne, bortforklaringerne etc etc - konstant og hele tiden skød vi os selv i forden og det gør vi stadig

Robert Ørsted-Jensen

Hvad Wagenknecht angår så lyder hun jo som et lys og jeg vil se at finde tid at læse hvad hun skriver også

Robert Ørsted-Jensen

Måske er det netop fra tidligere østfolk at vi vil få den der højest påkrælvede indsprøjning af nye ideer

Grethe Preisler

Niels-Holger Nielsen,

Nå du har også opdaget, at man ikke altid uden videre kan fæste lid til alt, hvad der står i overskrifterne et eller andet sted?

Tillykke med det ;-)

Nils Bøjden

"Bill Atkins "

"Niels bøjden, det blandingsøkonomiske samfund hvor staten havde egne virksomheder der kunne opsuge arbejdsløse og forberede samfundet på næste opsving -"

Du tager fejl. V-K har ikke bestilt andet end at opsuge arbejdsløshed i staten i alle de år hvor de var ved magten. Og det var en fuldstændig idiotisk plan.

Det øgede lønudgifterne for danske virksomheder da den naturlige markedsdannelse af lønningerne var sat ud af spillet.

Et af resultaterne ser vi i dag, hvor de danske virksomheder kæmper med alt for store produktionsomkostninger til følge.

Så nu står vi med en stat / offentlig sektor hvor vi ikke umiddelbart kan fyre de mange mennesker som reelt set intet fornuftigt foretager sig.

Dette holder skatten oppe og medfører en dramatisk forringelse af velfærdsstaten.

Men et spørgsmål: Hvis vi skal afskaffe arbejdsløsheden, hvordan skal vi prissætte løn?

Robert Ørsted-Jensen

her er damen i fuld floor
ikke dårligt det
http://www.youtube.com/watch?v=A7i6gwDSTyo

Robert Ørsted-Jensen

Hun går fandeme i kødet på dem - befriende at høre og se - mere i den retning ville være godt

Jon Rosengren

"der var ingen kommunisme i Øst.", "der var ikke planøkonomi i DDR"

Stop nu med historierevisionismen. Hvis I skal kritiserere dagens tilstand som "kapitalisme" eller endnu værre "liberalisme" uden at tage hensyn til hvor langt fra ordens rigtige betydning vores nuværende system er så må I ikke tage jer ret til at kalde Sovjet for en borgerlig statskapitalisme, der er altså for langt ude...

@Nils
Jeg ved godt det er opfattelsen at antal ansatte i det offentlige steg helt vildt, men tallene ser således ud:

.......................................................1999 ... 2009
Offentlige og tjenester................968,7... 1 019,9
Offentlig administration ............... 177,1 ... 156,0
Undervisning ............................... 195,7 ... 214,4
Sundhedsvæsen ........................ 153,3 ... 164,0
Sociale institutioner ..................... 310,1 ... 328,6
Foreninger, kultur renovation . ....132,5 ... 156,8

Beskæftigede i DK i alt ........... 2 745,6 ... 2 842,2
(DS)

De Statsejede virksomheder som DSB, SAS, DONG, PostDanmark og andre, kører jo efter bundlinieprincippet og deltager ikke i en opsugning af arbejdsløse - og det er netop der Staten har mistet de finanspolitiske muligheder.

Noget helt andet er at der ganske rigtigt blev pumpet mange penge i de offentlige budgetter under VKO, men det er vist lidt af en gåde hvor de er blevet af - så vidt jeg husker - men ansatte blev pengene ikke brugt til. Måske til overfakturering, EDB-projekter og anden form for konsulentbistand?

Robert Ørsted-Jensen

Jon Rosenberg
borgerligt diktatur er et andet ord for mindretals - når vi snakker om det som borgerligt er det fordi de bogerlige regimer var de første til at gøre brug af det.

Robert Ørsted-Jensen

'et andet ord for mindretals diktatur' (beklager)

Robert Ørsted-Jensen

Men pointen bag denne snak er at vi slet ikke har brug for nogen form for diktatur - vi har dermod brug for en form for demokrati som også sikrer bevarelse af miljøet og en rimelig fordeling af ressourcerne.

Jon Rosengren

Og det er også fint at bruge den betegning, når det ikke passer med dit billede af rigtig kommunisme, men så kan du jo ikke applicere termer som kapitalisme eller liberalisme på dagens system, som jo ikke har særligt meget til fælles med termerne i des rene, teoretiske former.

Hvis man siger at der ikke var kommunisme i øst må man også acceptere at vi ikke har kapitalisme i vest.

Robert Ørsted-Jensen

Jon
Mange mennesker er ikke klar over at ingen af de lande de hører omtalt som kommunistiske end ikke selv omtalte sig selv som kommunistiske lande. Men det gjorde de altså ikke. Først i 1936 påstod Sovjetunionen at det var blevet et socialistisk land og man håbede at nå det stadie man kaldte kommunisme engeng i dette århundrede.

Vi er mange der aldrig anderkendte påstanden om at Sovjetunionen nogensinde var socialistisk. Vi argumentere, med Marx i hånden såmen, at Socialisme og demokrti er uadskillige størelse, at socialisme ikke er muligt uden et udvidet demokrati og ytringsfrihed.

Kommunisme er en drøm om et ideal samfund hvor der er både politisk og økonomisk demokrati. Der er ingen stat og borgerne deler produktet af deres arbejde.

Så nej - det er ikke historeforfalskning - bare en snak mellem folk der mener at de er socialister.

Robert Ørsted-Jensen

Vi er også folk som mener at vi bør kunne tale om - og tænke fremad - med nogle forestillinger om hvordan et bedre, mere socialt retfærdigt, og mindre miljøødelæggende demokratisk samfund på vores klode måske kunne komme til at se ud og i øvrigt hvordan dette kunne gøres til målsætning for politisk arbejde.

randi christiansen

ROJ - nå, det er det, du mener med, at der ikke skal være en stat : "Kommunisme er en drøm om et ideal samfund hvor der er både politisk og økonomisk demokrati. Der er ingen stat og borgerne deler produktet af deres arbejde."

...men så er borgerne jo staten ? I en eller anden flad ledelsesstruktur - lissom på Christiania ?

Robert Ørsted-Jensen

Randi jeg ved ikke hvormeget fidus jeg har til en sådan vision, men den ser da smuk ud på papiret, og det var alstså ddet visionen om kommuniske handlede om. Personligt tror jeg at ideer der blive for snævre og optræder som en fuld færdig løsnbing på altr er potentielt farlige ideer.

Jeg tror ikke på at der er nogen fuld færdig ideal løsning på noget som helst her i tilværelsen og jeg tror at folk der tror på den slags er en slags religiøse som man skal passe lidt på med at give alt for megen magt.

Men der er ikke noget galt i at have en vision om noget andet og bedre. Blot mener jeg man skal anlægge en mere pragmatisk vinkel på løsningen af de problemr vi kan se og arbejde mod en vision om noget andet og bedre som tilgodeser en balance mellem frihed, folkestyre, behovet for konkurrence på visse områder, herunder innovation og det frie initiativ - men sætter menneskelige behov lige muligheder og social sikkerhed og ikke mindst miljøet i centrum. Nærmere tror jeg ikke man kan komme det

Robert Ørsted-Jensen

Den pågældende drøm om kommunisme er en syntese af den vision du finder hos Marx - og det er da meget smukt - men han var klog nok til ikke at specificere for meget, men desværre ikke fremsynet nok til indbygge nogle forbehold og understrege demokrati. Der var også en tror på endegyldige løsninger i hans tankegang, som vi bør være mere end bare skeptiske over for, men visioner er vigtige

randi christiansen

ROJ : Først når fundamentet er i orden, kan man navigere, og man kunne jo begynde med at respektere de grundlæggende lovmæssigheder for at leve i overensstemmelse med sin habitat, f.eks. at det er en dårlig ide at forurene overlevelsesressourcer som luft, vand, jord. Det er man efterhånden begyndt at fatte, men man vil stadig ikke gå til ondets rod, og ændre dér, hvor det er nødvendigt, nemlig med ejerskabet til fællesskabets ressourcer. Det er et overgreb mod vore menneskerettigheder, at der kan privatkapitaliseres på fællesskabets ressourcer, og at der således er næsten frit spil ifht misbrug og forurening af biotopen.

Som jeg tillader mig at formulere det : en miljø-og socioøkonomisk global bæredygtighed må beskrives og sættes som mål. De, som ikke vil tilslutte sig, må betegnes som forbrydere mod menneskeheden .

F.eks. tilhører det Canadiske tjæresand verdenssamfundet. At fremføre disse synspunkter, i en verden hvor 0,01% kontrollerer størstedelen af fællesskabets ressourcer, medfører risikoen for at blive dømt ude som håbløs utopist. Det bliver det ikke mindre sandt af, men man må jo begynde et sted - helst med en korrekt diagnose - det giver trods alt det bedste udgangspunkt for at finde en løsning på problemerne.

John Vedsegaard

Ser man på Danmark isoleret, er kapitalismen grundlaget for hele vores samfund, og værdierne var aldrig blevet skabt uden.

MEN, nu er samfundet opbygget til en rimelig fornuftig funktion. Hvorfor skal vi finde os i store kapitalkoncentrationer gør fuldstændig hvad de vil, nærmere betegnet er man nødt til at standse den ophobning af kapital der foregår. Det kan for eksempel ske ved konfiskation af alle formuer over en vis størrelse, for eksempel 100 millioner. De på den måde indragede formuer, skal selvfølgelig ikke i politikernes lommer men i borgernes måske som arbejdskapital fremover eller hvad man nu beslutter.
Det vil være en del af måden til at fjerne banker og andre finansielle, skadelige foretagender helt.

Sider