Nyhed
Læsetid: 7 min.

Kapitalisme er ikke længere forenelig med frihed

Europas socialdemokratier har underlagt sig virksomhedseliten. Socialdemokraterne har glemt, hvor de kommer fra. Det mener Sahra Wagenknecht fra Die Linke og forfatter til bogen ’Frihed frem for kapitalisme’, der har fået selv liberalister til at klappe
Overalt i Europa smider socialdemokratierne deres arvegods over bord, siger Sahra Wagenknecht – den unge stjerne på den tyske venstrefløj.

Overalt i Europa smider socialdemokratierne deres arvegods over bord, siger Sahra Wagenknecht – den unge stjerne på den tyske venstrefløj.

Johannes Eisele

Indland
10. juli 2012

Insourcing er det nye sort i både Europa og USA, og Tyskland bliver prist for at have fastholdt sin industrielle produktion, mens resten af Vesteuropa enten afviklede den eller sendte den til lavtlønslande i Øst. Nu stiger lønningerne i Øst, mens recessionen sænker sig i Vest. Undtagen i Tyskland, hvor arbejdsløsheden – og lønnen – er historisk lav, og der er skabt over en halv million nye job i industrien. Men udvidelsen af lavtlønssektoren kombineret med nedskæringer i de sociale ydelser, som den socialdemokratiske Schröder-regering satte i gang i 2003, og som den nuværende forbundskansler Merkel er i færd med at eksportere til resten af EU, er »absurd og kortsigtet«, mener Sahra Wagenknecht, medlem af Bundesdagen for venstrefløjsalliancen Die Linke.

»Man må desværre konstatere, at vi i Europa har adskillige socialdemokratier, som ligger fuldstændig under for virksomhedseliten. I Tyskland bestiller SPD ikke andet end at rende ærinder for Merkel, og de har ingen respekt for, hvor de kom fra,« siger Wagenknecht.

På få år har hun manøvreret sig fra isolation på den kommunistiske platform Die Linke til en fremtrædende position både i partiet og den borgerlige offentlighed. Når Die Linke kræver mindsteløn på 10 euro og investeringer i hjemmemarkedet frem for eksport, bliver de hånet for at ville ødelægge Tysklands konkurrencefordele. Men når Sahra Wagenknecht opfordrer til enhedsfront mellem socialister, marxister og liberale markedsøkonomer mod nutidens uproduktive og frihedsundergravende kapitalisme, roser Bundesrepublikkens borgerlige hende for den skarpsindige analyse.

Om titlen på sin nye bog Freiheit Statt Kapitalismus (frihed frem for kapitalisme, red.) siger Sahra Wagenknecht: »Jeg vil sætte ind med et frontalangreb mod fortællingen om det frie marked som forudsætningen for det frie menneske. Unge mennesker har i dag ingen økonomisk og social sikkerhed og dermed ingen elementær frihed – de har ikke en chance for at planlægge deres fremtid. På europæisk plan har finanspagten fjernet selvbestemmelsen inden for demokratiske fællesskaber. For flertallet er kapitalisme ikke længere forenelig med frihed.«

Wagenknecht henviser til en meningsmåling, der viser, at mens 48 procent i Bundesrepublikken forbandt kapitalisme med ’frihed’ i 1992, gør det sig i 2012 kun gældende for 27 procent. Samtidig er antallet, der forbinder kapitalisme med ’fremskridt’, faldet fra 69 til 38 procent. Med sin bogtitel vender Wagenknecht også 1970’ernes vesttyske parole ’freihet statt sozialismus’ på hovedet. En operation, der er lykkedes at dømme efter modtagelsen af bogen, der med ’den smukke kommunist’ Wagenknecht på forsiden ligger og lokker i det gamle vestberlinske Dussmann KulturKaufhaus’ ’vi anbefaler’-afdeling.

Social ødelæggelse

Du taler om nutidens ødelæggende kapitalisme – var der en gammel kapitalisme, som var god?

»Den var bedre. Ikke fordi virksomhederne var flinkere, men fordi vi befandt os i en ganske særlig situation efter 2. Verdenskrig. Vi havde stærke venstrefløjspartier i flere lande, og i menneskers bevidsthed var kapitalisme lig med virksomhedskrise, samfundskrise, krig, fascisme. Kapitalisme med et socialt ansigt blev en strategi til at genrejse systemets popularitet. Dagens kapitalisme er langt mere brutal: Fattigdom og social udstødelse er værre end for tyve år siden. Jeg ønsker ikke at vende tilbage til 1990’erne, men det, vi oplever nu, er en omfattende social ødelæggelse.«

Som både Ossi (tidligere DDR-borger) og kommunist bliver Sahra Wagenknecht ofte afkrævet svar på, om arbejder- og bondestaten i øst så var bedre. Svaret er, at Wagenknecht ikke tror på planøkonomi – hvilket hun mener, at også DDR gik væk fra allerede i 1960’erne – men marxismen holder hun fast i. Desuden stiller Wagenknecht spørgsmålstegn ved, hvilken frihed Murens fald førte til med sig og for hvem. Wagenknecht blev af DDR-myndighederne betegnet som »for lukket over for kollektivet«, og hun meldte sig først ind i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED senere PDS) i 1989.

I sin nye bog tager Wagenknecht udgangspunkt den ’sociale markedsøkonomi’ i det gamle Vesttyskland og stiller spørgsmålet: Hvad hvis man tog den vesttyske finansminister og senere forbundskansler Ludwig Erhards parole om ’velstand for alle’ bogstaveligt og bragte den ud i sin yderste konsekvens? Med ’Erhard reloaded’ argumenterer Wagenknecht for ’kreativ socialisme’.

Siden har Wagenknechts stjerne fortsat sin opstigning både på Die Linke-himlen og i mainstreammedierne. Af journalister portrætteres hun som en sammenbidt ’terminator’-stalinist, der har forvandlet sig til en smilende markedssocialist. Men hendes beherskede ordvalg i beskrivelsen af den virkeliggjorte kapitalismes degeneration bliver stadig brudt op med begreber som ’masserne’ og ’kampmidler’ og udsagn, som »det er fint at samle 100.000 i demonstration, men hellere 100.000 i strejke«. Selv om hun primært retter skytset mod nutidens spekulative kapitalophobende kræfter, er det stadig systemet som sådan, Wagenknecht vil til livs.

Europæisk lønkoordination

USA og Frankrigs præsidenter vil ’bringe industrien hjem’, og på den danske venstrefløj er der en længsel efter the blue collar worker. Men er Die Linke imod ekspansionen af lavtlønsindustrijob?

»Først og fremmest mener jeg ikke, at der behøver være en automatik mellem at bringe industrien hjem og at presse lønningerne ned. I den tyske industris kerneområder tjener den bærende del af arbejdskraften ikke så dårligt, men store dele af fremstillingen er udliciteret til en lavtlønssektor af løsarbejdere. Hvis resten af Europa kopierer dette mønster, er det en spiral uden ende. Men et land har naturligvis brug for materiel produktion. For Grækenland er det et kæmpe problem, at deres industri er ødelagt af det europæiske marked, at deres virksomheder ikke var konkurrencedygtige. Men løsningen kan kun være, at lønningerne i Europa stiger. Vi har brug for lønkoordination, men mod toppen og ikke mod bunden.«

Selv fra The Economist lyder opfordringen til Merkel: ’please, can we start the engines now’. Men hun forekommer ikke at være et irrationelt menneske – hvor tror du, hun vil bringe Europa hen?

»Merkel forfølger stringent en strategi, der profiterer finanssektoren og de store virksomheder. Når Grækenland før eller siden melder ud, at de ikke kan betale deres afdrag, er det ikke bankerne, der kommer til at bløde, men de europæiske befolkninger. Samtidig er der massivt pres på Spanien og Italien for at afmontere den sociale sikkerhed og deregulere arbejdsmarkedet – alt det, som vi har oplevet i Tyskland de senere år. Arbejdsgiverne er begejstrede for den slags midler, som de takket være europæisk pres nu kan sætte igennem overfor fagbevægelsen. Alligevel er det naturligvis en absurd strategi, også fra erhvervslivets perspektiv, hvis man tænker længere. Den nuværende udvikling vil føre os mod de største omvæltninger siden verdenskrigene.«

Er løndumping og spareprogrammer alene en kortsigtet strategi, eller er der også en langsigtet strategi om global omstrukturering?

»Begge dele, tror jeg. Der er gang i en omstrukturering til fordel for en utæmmet kapitalisme. Men de systemer, som vil blive etableret, er hverken leve- eller funktionsdygtige. Købekraften i Europa vil forsvinde, og det europæiske sammenhold vil kollapse. Hvis euroen går sønder, gør den tyske eksportindustri det også. I den forstand er det en ubegribelig fra hånden til munden-udtænkt strategi. Jeg tror, at Merkel og co. reelt blot forsøger at købe tid ved at springe fra det ene akutte problem til det næste. Pengeindsprøjtningen fra den europæiske centralbank til de spanske banker lindrer her og nu, men løser ikke de grundlæggende problemer.«

Hvilket Europa?

Du har argumenteret for, at Europa stadig kan reddes, men hvorfor ikke ’beyond capitalism, beyond Europe’?

»Det, som oprindelig lå til grund for europæisk enhed – en fremtid uden krig, ønsket om demokrati, om en europæisk socialmodel – var fornuftige bestræbelser. Og hvis vi vender tilbage til rene nationalstatslige løsninger, er der stor fare for, at man spiller økonomierne ud mod hinanden med for eksempel spekulative valutaangreb. Men Europa er ikke i sig selv værd at redde. Hvis Europa igen skal blive et populært projekt, skal det være som et socialt Europa, en idé man kan kæmpe for. I dag kan de store virksomheder unddrage sig skat eller presse lønningerne ved at flytte rundt på produktionen. Det ville være fornuftigt at udvikle mekanismer, som for eksempel fælles høje standarder for social sikring og virksomhedsbeskatning, til at forhindre dette.«

I Danmark har Socialdemokraterne og SF netop indgået økonomiske forlig med højrefløjen – og deres opbakning i befolkningen er styrtdykket. Hvilken mening udleder du af, at de tilsyneladende hellere vil begå politisk selvmord end at føre venstreorienteret politik?

«Det ser vi over hele Europa – i Frankrig er det måske lidt anderledes, det vil vise sig – socialdemokratierne kaster deres traditioner over bord. Ethvert socialdemokrati, som havde bevaret blot et minimum af sit grundlag, ville blankt afvise af være med til for eksempel finanspagten, men SPD stemmer uden videre for. Bankerne og de store mediekoncerners ros er vigtigere for dem, end deres egne vælgeres interesser. Det er ingen overraskelse, at socialdemokraterne ikke stiller systemkritiske spørgsmål, men det nye er, at de ikke engang forsvarer deres egne sociale reformer inden for kapitalismens rammer. Naturligvis er det en anden sag i dag end under efterkrigstidens relativt lettere økonomiske tider og gunstigere styrkeforhold. Men umuligt er det jo ikke – Frankrig bevæger sig for eksempel i den retning. Så der er sådan set ingen undskyldning. Men de fleste steder kommer socialdemokraterne tilsyneladende til at gå i graven som tilpassede og underordnede.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Torbensen

Robert.

Du er en god inspirator.

Robert Ørsted-Jensen

Tak Torbensen

- det bedste man kan gøre er at dele sine tanker med andre og skulle man være heldig at kunne medvirke til at puste til lidt tænkningen så har det ikke været helt forgæves.

Der er i høj grad behov for at man nytænker dette her og også at man ikke graver sig ned i skyttegrave og stædig uforsonlighed. Der er ingen i denne verden der har nogen endelig og færdigsyet løsning på noget, og det er i virkeligheden slet ikke så galt. Enhver ideologi der påstårs at indeholde det absolutte svar og løsningen på alt bærer i sig kimen til totalitarisme, og så er det ligegyldigt om ideen komme fra højre, midten eller venstre og om ophavsmanden eller kvinden har de bedste motiver.

Vi lever i en verden under konstant forandring og det bedste vi kan gøre er at forsøge at påpege kritiske punkter så sagligt som dette lader sig gøre og derefter opstille nogle ideer som peger i en anden og bedre retning, samt at gøre vores bedste for at mobilisere og sikre at der er plads til kritik og at folket stilles over for reelle valg.

Men det er utrolig problematisk at venstrefløjen i den grad er ophørt med at bidrage til at sætte dagsordner og skabe nytænkningen.

ROJ siger:
Planøkonomi dur fundamentalt ikke ...hertil vil jeg hævde at planøkonomi er nødvendigt for at rette op på kapitalismens såkaldte markedsfejl og planøkonomi har vist sit værd til alt hvad vi betragter som samfundets vitale produktion og infrastruktur. At der så skal være plads til fri forskning og samarbejde mellem universiteter og virksomheder er en anden sag som sagtens kan eksistere ved siden af planøkonomien.

Torbensen siger:
I Danmark fungere tingene meget bedre ...målet er jo det krisefri stabile samfund for alle borgere og det mener jeg ikke vi helt har cementeret i Danmak - mildt sagt.

Per Torbensen

Arkins

"I Danmark fungerer tingene meget bedre"

Nej det mener jeg bestemt ikke-der mangler nok et spørgsmåls tegn-det er skrevet som en spørgende sætning og ikke som en konklusion.

Per Torbensen

Atkins

Ja de sku rigtigt -Der mangler et ikke bedre-selvfølgelig.

Sket er sket det kan ikke udviskes-beklager.

Robert Ørsted-Jensen

Din insisteren på planøkonmi Atkins indeholde i mine ører et element af stædig – jeg fristes til at sige dogmatisk insisteren - på noget der i dine egne ører lyder som sovjettisk ideologisk arvegods og derfor må være ’rigtig socialisme’ og ’sund og godt’.

Men virkeligheden er at der er intetsomhelst progressivt eller særlig socialistisk ved planøkonomi. Ingen af klassikewrene anbefalede planøkonomi. Planøkonomi er endog i klar strid med Marx ideer om individets frihed til at være tænker den ene uge og producent den næste.

Planøkonomi er ganske enkelt et redskab alle typer samfund tager i brug i ekstreme nødsituationer oftetst undtagelsestilstande i forbindelse med krigssituationer hvor man ikke var tilstrækkelig forberedt og hvor man hurtigt skal omstille sit produktionsapperat og målrette sin storindustri mod bestemte opgaver, fx produktion af krigsskibe, fly, bomber og lignende.

Det handler om at lade militæret eller militærlignende systemer tage over og det medfører altid restriktioner og mangel på almindelige forbrugsvarer. Ingen planlægger kan huske alt og staten vil ofte bevidst afskærer produktion af visse ting og muligheder som staten anser for unyttige. Det går naturligvis altid ud over det civile samfund og den almindelige forbruger og borger. Men det betyder ikke noget for borgerne er fra da af anset for og reduceret til - redskaber for staten - og fordi planlæggere oftest er mænd.vil der med det samme opstå nødsituatione hvad angår bestemte forbrugsgoder som især handler om fritid, den frie tanke samt kvinder og børn. Man glemme derfor ofte sådan lige at der også er et behov for visse civile beklædningsgenstande, tørklæder, ure, bleer, snørebånd, musik, spil, musikfestivaller, kaffebarer, tandpasta og iskager, samt valgmuligheder inden for samme ting. Man beslutte at der ikke længere er råd til borgernes frihed og frie valg på visse områder. Almindelige borgere er med det samme omdannet til statens tjenere. De er fra da af ligegyldige ting hvis funktion det er at agere – typisk – kanonføde – for staten.

Omfattende planøkonomi er fundamentalt set al magt til bureakrater og stat og lig med at gøre borgere med samt deres behov - til statens ejendom. Det er fundamentalt set det samme som statsligt militærisk dikatur. Staten griber ind og stopper produktion af ting som staten i situationen finder unyttige og uproduktive og industrien målrettes på at producere bestemte ting og forbydes at producere andre ting, eller de glemmes bare.

Alle samfund har igennem historien gjort brug af planøkonomi. USA anvendte planøkonomi i forbindelse med borgerkrigen i 1860erne, udbruddet af første verdenskrig og under anden verdenskrig. Mange vil husker libertyskibene under 2 verdenskrig som produceredes på samlebønd fordi så mange gik ned med forsyninger på vej til England og folk druknede. Det sidste var ikke altid noget man længere følte man havde råd til at kære sig over, der var kun få mennesker på disse skibe, hvorfor planlæggerne ikke altid sikrede at redningsudstyr var af bedste kvalitet – borgerne var kanonføde for staten.

Det er planøkonomi i en nøddeskal – og jeg hører bestemt ikke til dem der vil forbyde sådan noget, det er et fremragende redskab hvis man hurtigt vil opnå et eller endet, men det kræver, hvis det skal fungere bare nogenlunde uden alvorlige fejl, at der er tale om et ekstremt åbent samfund med frihed til at udtrykke kritik af enhver art og ikke gå rund og skjule noget for nogen.

Når det blev et særligt træk ved den bolsjevikkiske stat skyldes det ikke ideologi men borgerkrigen og landets store tilbageståenhed. Man mente at man kunne sikre elektricificering, uddannelse og opbyggelse af en sværindustri og lignende, på rekord tid hvis man nomdannede hele samfundet til en stor kaserne hvor alle ordrer oppefra skal adlydes, uden at der stilles pørgsmål. Det har man ret i, det kan man bestemt gøre, men det er selvsagt altid på bekostning af borgerne og deres frihed samt værdien af menneskeliv i det hele taget. Man burde nu kunne se hvorfor jeg mener at det næppe er noget specielt anbefalelsværdigt, andet end som sagt i nødsitauationer og en sådan en er vi sgu meget meget langt fra lige nu.

Robert Ørsted-Jensen

Desuden er planøkonomi er i en visforstand middelmådighed sat i system.

Der er ikke plads til geniale typer med besynderlige ideer, folk der tænker uden for boksen. Pc’eren og alle de der gadgets som vi sidder og bruge lige i dette øjeblik, musen f..eks. blev af meget gode grunde ikke opfundet og produceret i et planøkonomisk system og ville kun under særlige forhold få lov til at blive produceret i et sådant system.

Bureakrater, uanset hvor begavede de er, vil altid have deres begrænsninger og det vil typisk være umuligt at overbevise sådanne folk om at f.eks. en ipad er nyttig. Steve Jobs typer dør i glemsel i et stytam der er domineret af planøkonomi.

Robert Ørsted-Jensen

Det er snarer vigtigt at vi istedet overvejer et andet forhold.

Neo-liberalisterne økonomer antager f.eks. typiskk at Stive Jobs, Bill Gates eller Lennon og McCarney og Michael Jackson typer gjorde som de gjorde fordi der åh så gerne ville være milliardærer.

Men hvis du ser nærmere efter gør folk sjælden nogetsomhelst for de ville være rige. De gør det fordi de ikke kunne lade være med at gøre det, firdi det giver livet indhold og mening for dem. Dette er værd at tænke over, for det betyder et det er friheden den enkeltes frie initiativ der er det afgørende for menneskelig udvikling

Per Torbensen

Robert.

her har du simpelhen bare fat i den lange ende,meget svært fot mig at argumentere i mod dette indlæg.
Kom til at tænke på Marx,kan ikke huske hvor??

Noget med "produktivkræfternes innovative væsen eller dynamik i det kapitalistiske samfundssystem.

Rigtig -rigtig godt indskud i debatten -fortidens Marx opdateret til nutiden-samtiden.

Robert Ørsted-Jensen

Sahra Wagenknecht er klart en begavet dame - og det er helt sikkert netop sådanne tanker der for hende til at sige det hun siger Torbensen Det er endnu en ufattelig vigtig lære vi bør drage af østlandendes 'eksperiment'

Robert Ørsted-Jensen

Det der kendetegner sovjetsystemet er at undtagelsessituationer blev ophøjet til at være et mål i sig selv - og he brød man i virkeligheden med maxismen og mængder af progressiv tænkning fra fortiden på flere og afgørende punkter. Det er derfor helt ideotisk - undskyld mig udtrykket - hvis vi begynder at idealisere den slags.

Per Torbensen

Nu kan jeg så ikke vurdere hvordan Sovjet i 30erne eller 40erne skelede til Marx ,eller om de handlede udfra en realpolitisk situation.
Ihvertfald under den store fædrelandskrig var det vel udfra den totale trussel som determinerede en total kommando produktion og økonomi.

Robert Ørsted-Jensen

Det ender altid i realpolitik og ideologier er noget men bruger ved højtider Torbensen

Robert Ørsted-Jensen

Der er mange aspekter man skal overveje. Når USA's præsisdent Eisenhover i sin tid advarede mod det militærindustrielle kompleks – så var det resultatet af USA's planøkonomi han advarede i mod. Der er en tendes i ethver bureakratisk system til at bureakraterne vil insistere på at ville forstætte det de laver og på at de er så vigige og nyttige at de ikke kan undværes. Sat på spidsen - når Stalins bødler havde myrdet, den første fjende måtte der findes nye fjender ellers blive man jo arbejdsløs ikke? Alene derfor er statslige bureakratiske systemer ikke særlig efterstræbelsesværdige - det er et redskab man skal bruge kun med den allerstørste forsigtighed.

Robert Ørsted-Jensen

Marx var legitimation for Sovjet - det var et redskab hvormed man kunne samle folk uden for landets grænser til støtte for enhver politik man måtte kunne finde på

Per Torbensen

Men egentlig er det jo altid svært,helt at forstå en historisk periode fuldsstændig logisk med nutidens briller-Bent Jensen sagde i 70erne noget med ,at sætte 1940 briller og anskuelse med dens tids briller for at forstå tidens handlinger og opfattelser.
Når vi diskuterer et emne historisk set,ser vi det jo altid lidt fra oven-er man i den tid man beskæftiger sig med er mn på gulvet hvor udsynet kan være og måske er mindre.

Robert Ørsted-Jensen

Bent Jensen er Danmark mest elendigige historiker og det er han NETOP fordi hanh ikke evner at indleve sig i fortiden. Hele hans produktion bære vidne til dette.

Jeg har ingen problemer med at forstå hvorfor man gjorde som man gjorde i Sovjet - det beklagelige er bare at så mange på venstrefløjen stadig insistere på kun at idealisere det.

Den bedste tjjeneste man kan gøre menneskeheden er altid at forholde sig kritisk og aldrig give efter for trangen til at idealisere.

Per Torbensen

Men du ret det er realpolitikken der determinerer og ideologien ved højtiderne.

"Kapitalisme er ikke længere forenelig med frihed" - pardon me, har den nogensinde været det ...

Per Torbensen

Robert

Skal lige fordøje denne debat vi har haft,vender tilbage-tak for iaften .

Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener endog at der i flere tilfælde var rationelle og gode grunde til at man gjorde som man gjorde i Sovjet. Men det må aldrig fører til at manidealiserer eller forholder sig ukritisk til det, vi skal kunne lære af det og det kan vi kun hvis vi analyserer og stiller kritiske spørgsmål.

Robert Ørsted-Jensen

Det bør være sådan at hvis ikke, kritisk anskuet og omsat til realpolitik, de ideer man har bringer os tættere på vores mål om et friere, mere retfærdigt og miljørigtigt samfund - ja så må iderne droppes.

Ideer må i sig selv aldrig være vigtiger end det mål de påstås at arbejde for..Vi kan ikke bruge dogmatisme til noget-som-helst.

ROJ siger:

Din insisteren på planøkonmi Atkins indeholde i mine ører et element af stædig - jeg fristes til at sige dogmatisk insisteren

Jeg vil hertil anføre, at din manglende forståelse for planøkonomiens indhold peger på et arrigt had til alt hvad der vedrører den socialitiske lejer.

Robert jeg har sat overskrifter på fordi du kun almindeligvis kun forholder dig til et enkelt argument i et argumentkompleks og det betyder at du skævvrider debatten i den retning der passer i dit ærinde.

Krigen og planøkonomi
Planøkonomien blev i modsætning til hvad du tror - suspenderet under den store fædrelandskrig (hvilket Torbensen også er inde på) og erstattet af en "200 procents bevægelse". Der var ingen der under krigens rædsler talte kuglelejer. De skulle blot produceres uanset ressourcer og omkostningerne. Hele den vestlige verdens affaldsproblem skyldes en form for "200 procents bevægelse" - i fredstid.

Knaphed og planøkonomi
Planøkonomi egner sig til et knaphedssamfund, som skal sikre sine borgere livsnødvendige leverancer. Uden at komme nærmere ind på årsagerne til knaphedssituationen i den socialistiske lejer, må det lige anføres at denne knaphed primært skyldtes, at udgangspunktet var et tilbagestående zaristisk feudalsamfund som gang på gang blev invaderet af hære fra vest, samt den kapitalistiske lejrs, omfattende handelsembago, valutarestriktioner, og konstante krigstrusler, som tvang Øst til at bruge uforholdsmæssigt store ressourser på militær. Danmark havde efter krigen et vareministerium (nedlagt i 60'erne) der havde til opgave at sikre at vores sparsomme udenlandsk valuta blev brugt hensigtsmæssigt.

Vesten og planøkonomi
Planøkonomi eksisterer i Vest, i den offentlige produktion, i enhver virksomhed, også private, og er et værn mod unødig ressourcespild. Ressourceallokering er en vigtig diciplin i virksomhedsstrategi.

Socialisme og planøkonomi
Planøkonomi, offentlig produktion, regulering af den private sektor, ressourceallokering, miljøbevidsthed, omsorg for 'alle' landets borgere - er facetter af den samme socialistiske fornuft.

PS. Din opfattelse af bureaukrati er ret så unuanceret. Læs evt. Anthony Downs.

Robert Ørsted-Jensen

Du synes ikke at læse hvad jeg skriver Atkins.

Robert Ørsted-Jensen

Selfølgeligt blev planøkonomien ikke suspendret under krige, det ville iukke have været muligt at flytte krigsindustri og hele fabrikker østpå og dwereefter nå de impornerende militære produktiosstal man nåede under krigen uden planøkonomi. Planøkonomi er netop nødvendigt og kan være et endog afgørende element netop i krigstid.

Ellers er vi i virkeligheden forbausende enige på flere afgørende punkter, hvad klart dokumentere at du blev så fornærmet over den første sætning Atkins at du ikke mente at du behøvede læse resten.

Robert Ørsted-Jensen

At jeg er også (men bestemt ikke udelukkende) kritisk over for planøkonomi som redskab har intet at gøre med at være kritisk over for socialisme. Planøkonomi er ganske enkelt ikke noget der i særlig grad knytter sig til (hvad du selv sammen med mig rigtigt anfører) eller er et nødvendigt element i en socialistisk økonomi. Det var det sidste der var min pointe foruden det at påpege at der knytter sig en masse faldgrupper til ideen om at økonomi og produktion kan top-styres og planlægges.

Robert, det er ikke muligt at planlægge produktion, når verdens stærkeste militærmagt - Hitlers nazihær - hamrer mod bymurene, fabrikker demonteres og genopstilles længere østpå, og produktionen samtidig skal stige. Krigsledelsen måtte tage de overordnede beslutninger og sætte deres lid til "det sovjetiske folks forsvarsvilje" Læs evt. "Ivans krig" af Merridale. Tror du "200 procents bevægelsen" er noget jeg har hevet ud af den blå luft?

Robert Ørsted-Jensen

Det er ikke muligt bat flytte produktion østpå uden planøkonomi Atkins

At Planøkonomi ikke er socialistisk økonomi, skulle vi være enige om. Så har du ikke læst mit afsnit: Socialisme og planøkonomi:

Planøkonomi, offentlig produktion, regulering af den private sektor, ressourceallokering, miljøbevidsthed, omsorg for ‘alle’ landets borgere - er facetter af den samme socialistiske fornuft.

Det er muligt Marx ikke har beskrevet planøkonomi, men jeg er ikke dogmatisk gammelmarxist.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg sagde ikke at der ikke var punkter hvor vi vare uenige, jeg sagde bare at der er større saammenfald end du åbenbart så

Er det planoknomi at blive enige med fagforeningerne om at alle producerer 200 procent af normen? Naturligvis har ledelsen taget de overordnede beslutninger, men det er ikke planøkonomi.

Stædig - var det din udmelding om mig? :-)

Robert Ørsted-Jensen

Ja det er det!

Robert Ørsted-Jensen

Ikke mindstr fordi der ikke reelt var frie fagforeninger i Sovjet

Robert Ørsted-Jensen

Selvfølgelig er det planøkonomi!

No one is more of a slave than he who thinks himself free without being so.
Goethe

Robert vi to har simpelt hen ikke den samme opfattelse af hvad planøkonomi er. Min kan deffineres som:

Overordnet ressourceallokering udfra demokratiske mål.

Problemet er at hvis man forsøger at trække ovenstående ned over det såkaldt "fri marked" så skriger alle "sovjetisk planøkonomi - føj"

Robert Ørsted-Jensen

Næ det du beskriver er også en form for planøkonomi. du har bare tilføjet det fine ord demokrati.

Jeg formoder at du mener at vi i 1970 med folkeafstemninger skulle have besluttet om vi ville give en mand som Steve Jobs lov til at skabe og producere Apple computere og senere computermus og ipodds og sådan

Robert Ørsted-Jensen

og det mener du ville være til gavn for folket - er det det?

Robert Ørsted-Jensen

Du burde lytte til Sahra Wagenknecht - hun har trods alt lidt mere personlig erfaring bag det hun siger Atkins

Robert Ørsted-Jensen

men du har ret i at det ikke er sovjettisk planøkonomi - for her mente man ikke at demokrati var nødvendigt

Robert Ørsted-Jensen

Det fremgår i øvrigt ikke af det jeg skrev at at bureakratiske systemer eller planøkonomi udelukkende skulle være noget negativt - tværtimod - alt på rette tid og sted - eller alt er godt - når det ikke misbruges - men anvendes med omtanke og på rette sted og måde..

Robert, skrev jeg ikke tidligere at der skal være områder i samfundet der er rammestyrede således, at eksv. fri forskning er mulig evt, i et samarbejde mellem virksomheder og universitet. Og med hensyn til Wagenknechts og mit syn på planøkonomi, så er det jo sådan at fordi en tilfældig østtysker siger at socialismen ikke dur, så gør jeg jo ikke det til mit synspunkt.

Robert Ørsted-Jensen

Hven er den tilfældige østtysker der sige at socialisme ikke dur - mig bekendt er venstrepartiet et socialistisk parti og Sahra Wagenknecht socialist - men lige somjk mig en socialist der mener at planøkonomi som dominerende produktionsform - ikke dur

Robert Ørsted-Jensen

Tilsyneladen mener du ikke at man kan være socialist uden at tro på statsejendom og planøkonomi - det er sgu ellers det vi andre plejer at opfatte som en noget borgelig fremstilling af vores arvegods

Ego er det ikke kun mig og Sahra der ikke i dine øjner er socialister - selveste Karl Marx er heller ikke længere Socialist

Interessandt synspunkt Atkins

Robert Ørsted-Jensen

Selv Lenin falder af pinden - og må nu erklæres for borgerlig - :)

randi christiansen

Altså hør nu - dette kævleri om planøkonomi ...

Vi må da kunne enes om, at det er nødvendigt at planlægge sin økonomi -det stoooore spørgsmål er så hvordan. Hvilke parametre lægger man til grund for sin planlægning?

Vi lever trods alt i et retssamfund - hvilket må siges at have en vis indflydelse på økonomien - så i mine øjne er spørgsmålet, hvorledes vi indretter adgangen til de fælles ressourcer på en hensigtsmæssig måde.

Nils Bøjden

@Robert O Jensen

Foreløbig har Vesttyskland brugt 25 år og adskillige 100 mia euro for at rydde op efter socialismen.

Østersøen er ved at drukne i loft da de tidligere socialiste lande ingen intentionen havde om at kloakere, men ledte lort direkte ud i Østersøen.

Det kaspiske hav er indtørret med en af de største ørkendannelser til følge som en konsekvens af planøkonomi.

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/...

"Håndteringen af affaldet i Østeuropa udgør stadig et stort miljø- og sundhedsproblem. Mange steder ophobes alt fra almindeligt husholdningsaffald til sundhedsfarligt industri- og hospitalsaffald på primitive lossepladser, som ikke har de membraner, der forhindrer bl.a. giftstoffer og tungmetaller i at sive ned i grundvandet. I Bulgariens hovedstad, Sofia, risikerer kloakarbejdere f.eks. dagligt at blive smittet med sygdomme fra de store mængder flydende affald, som hospitalerne hælder i afløbet."

Det er sgu' da planøkonomien der skaber de store katastrofer.

randi christiansen

Nils Bøjden - I og med at den sovjetiske planøkonomi var et - godt nok mislykket forsøg - på at dæmme op for den kapitalistiske hærgen og ophobning af værdier på private hænder, må selvsamme kapitalistiske system altså tage sin del af (van)æren for verdenssamfundets økonomiske kaos.

Robert Ørsted-Jensen

Bøjden - det ville være en god ide om du læste hvad jeg skriver inden du selv farer i blækhuset.

Nils Bøjden

@Robert O Jensen

Hvad er det jeg skriver som er forkert?

Sider