Nyhed
Læsetid: 7 min.

Kapitalisme er ikke længere forenelig med frihed

Europas socialdemokratier har underlagt sig virksomhedseliten. Socialdemokraterne har glemt, hvor de kommer fra. Det mener Sahra Wagenknecht fra Die Linke og forfatter til bogen ’Frihed frem for kapitalisme’, der har fået selv liberalister til at klappe
Overalt i Europa smider socialdemokratierne deres arvegods over bord, siger Sahra Wagenknecht – den unge stjerne på den tyske venstrefløj.

Overalt i Europa smider socialdemokratierne deres arvegods over bord, siger Sahra Wagenknecht – den unge stjerne på den tyske venstrefløj.

Johannes Eisele

Indland
10. juli 2012

Insourcing er det nye sort i både Europa og USA, og Tyskland bliver prist for at have fastholdt sin industrielle produktion, mens resten af Vesteuropa enten afviklede den eller sendte den til lavtlønslande i Øst. Nu stiger lønningerne i Øst, mens recessionen sænker sig i Vest. Undtagen i Tyskland, hvor arbejdsløsheden – og lønnen – er historisk lav, og der er skabt over en halv million nye job i industrien. Men udvidelsen af lavtlønssektoren kombineret med nedskæringer i de sociale ydelser, som den socialdemokratiske Schröder-regering satte i gang i 2003, og som den nuværende forbundskansler Merkel er i færd med at eksportere til resten af EU, er »absurd og kortsigtet«, mener Sahra Wagenknecht, medlem af Bundesdagen for venstrefløjsalliancen Die Linke.

»Man må desværre konstatere, at vi i Europa har adskillige socialdemokratier, som ligger fuldstændig under for virksomhedseliten. I Tyskland bestiller SPD ikke andet end at rende ærinder for Merkel, og de har ingen respekt for, hvor de kom fra,« siger Wagenknecht.

På få år har hun manøvreret sig fra isolation på den kommunistiske platform Die Linke til en fremtrædende position både i partiet og den borgerlige offentlighed. Når Die Linke kræver mindsteløn på 10 euro og investeringer i hjemmemarkedet frem for eksport, bliver de hånet for at ville ødelægge Tysklands konkurrencefordele. Men når Sahra Wagenknecht opfordrer til enhedsfront mellem socialister, marxister og liberale markedsøkonomer mod nutidens uproduktive og frihedsundergravende kapitalisme, roser Bundesrepublikkens borgerlige hende for den skarpsindige analyse.

Om titlen på sin nye bog Freiheit Statt Kapitalismus (frihed frem for kapitalisme, red.) siger Sahra Wagenknecht: »Jeg vil sætte ind med et frontalangreb mod fortællingen om det frie marked som forudsætningen for det frie menneske. Unge mennesker har i dag ingen økonomisk og social sikkerhed og dermed ingen elementær frihed – de har ikke en chance for at planlægge deres fremtid. På europæisk plan har finanspagten fjernet selvbestemmelsen inden for demokratiske fællesskaber. For flertallet er kapitalisme ikke længere forenelig med frihed.«

Wagenknecht henviser til en meningsmåling, der viser, at mens 48 procent i Bundesrepublikken forbandt kapitalisme med ’frihed’ i 1992, gør det sig i 2012 kun gældende for 27 procent. Samtidig er antallet, der forbinder kapitalisme med ’fremskridt’, faldet fra 69 til 38 procent. Med sin bogtitel vender Wagenknecht også 1970’ernes vesttyske parole ’freihet statt sozialismus’ på hovedet. En operation, der er lykkedes at dømme efter modtagelsen af bogen, der med ’den smukke kommunist’ Wagenknecht på forsiden ligger og lokker i det gamle vestberlinske Dussmann KulturKaufhaus’ ’vi anbefaler’-afdeling.

Social ødelæggelse

Du taler om nutidens ødelæggende kapitalisme – var der en gammel kapitalisme, som var god?

»Den var bedre. Ikke fordi virksomhederne var flinkere, men fordi vi befandt os i en ganske særlig situation efter 2. Verdenskrig. Vi havde stærke venstrefløjspartier i flere lande, og i menneskers bevidsthed var kapitalisme lig med virksomhedskrise, samfundskrise, krig, fascisme. Kapitalisme med et socialt ansigt blev en strategi til at genrejse systemets popularitet. Dagens kapitalisme er langt mere brutal: Fattigdom og social udstødelse er værre end for tyve år siden. Jeg ønsker ikke at vende tilbage til 1990’erne, men det, vi oplever nu, er en omfattende social ødelæggelse.«

Som både Ossi (tidligere DDR-borger) og kommunist bliver Sahra Wagenknecht ofte afkrævet svar på, om arbejder- og bondestaten i øst så var bedre. Svaret er, at Wagenknecht ikke tror på planøkonomi – hvilket hun mener, at også DDR gik væk fra allerede i 1960’erne – men marxismen holder hun fast i. Desuden stiller Wagenknecht spørgsmålstegn ved, hvilken frihed Murens fald førte til med sig og for hvem. Wagenknecht blev af DDR-myndighederne betegnet som »for lukket over for kollektivet«, og hun meldte sig først ind i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED senere PDS) i 1989.

I sin nye bog tager Wagenknecht udgangspunkt den ’sociale markedsøkonomi’ i det gamle Vesttyskland og stiller spørgsmålet: Hvad hvis man tog den vesttyske finansminister og senere forbundskansler Ludwig Erhards parole om ’velstand for alle’ bogstaveligt og bragte den ud i sin yderste konsekvens? Med ’Erhard reloaded’ argumenterer Wagenknecht for ’kreativ socialisme’.

Siden har Wagenknechts stjerne fortsat sin opstigning både på Die Linke-himlen og i mainstreammedierne. Af journalister portrætteres hun som en sammenbidt ’terminator’-stalinist, der har forvandlet sig til en smilende markedssocialist. Men hendes beherskede ordvalg i beskrivelsen af den virkeliggjorte kapitalismes degeneration bliver stadig brudt op med begreber som ’masserne’ og ’kampmidler’ og udsagn, som »det er fint at samle 100.000 i demonstration, men hellere 100.000 i strejke«. Selv om hun primært retter skytset mod nutidens spekulative kapitalophobende kræfter, er det stadig systemet som sådan, Wagenknecht vil til livs.

Europæisk lønkoordination

USA og Frankrigs præsidenter vil ’bringe industrien hjem’, og på den danske venstrefløj er der en længsel efter the blue collar worker. Men er Die Linke imod ekspansionen af lavtlønsindustrijob?

»Først og fremmest mener jeg ikke, at der behøver være en automatik mellem at bringe industrien hjem og at presse lønningerne ned. I den tyske industris kerneområder tjener den bærende del af arbejdskraften ikke så dårligt, men store dele af fremstillingen er udliciteret til en lavtlønssektor af løsarbejdere. Hvis resten af Europa kopierer dette mønster, er det en spiral uden ende. Men et land har naturligvis brug for materiel produktion. For Grækenland er det et kæmpe problem, at deres industri er ødelagt af det europæiske marked, at deres virksomheder ikke var konkurrencedygtige. Men løsningen kan kun være, at lønningerne i Europa stiger. Vi har brug for lønkoordination, men mod toppen og ikke mod bunden.«

Selv fra The Economist lyder opfordringen til Merkel: ’please, can we start the engines now’. Men hun forekommer ikke at være et irrationelt menneske – hvor tror du, hun vil bringe Europa hen?

»Merkel forfølger stringent en strategi, der profiterer finanssektoren og de store virksomheder. Når Grækenland før eller siden melder ud, at de ikke kan betale deres afdrag, er det ikke bankerne, der kommer til at bløde, men de europæiske befolkninger. Samtidig er der massivt pres på Spanien og Italien for at afmontere den sociale sikkerhed og deregulere arbejdsmarkedet – alt det, som vi har oplevet i Tyskland de senere år. Arbejdsgiverne er begejstrede for den slags midler, som de takket være europæisk pres nu kan sætte igennem overfor fagbevægelsen. Alligevel er det naturligvis en absurd strategi, også fra erhvervslivets perspektiv, hvis man tænker længere. Den nuværende udvikling vil føre os mod de største omvæltninger siden verdenskrigene.«

Er løndumping og spareprogrammer alene en kortsigtet strategi, eller er der også en langsigtet strategi om global omstrukturering?

»Begge dele, tror jeg. Der er gang i en omstrukturering til fordel for en utæmmet kapitalisme. Men de systemer, som vil blive etableret, er hverken leve- eller funktionsdygtige. Købekraften i Europa vil forsvinde, og det europæiske sammenhold vil kollapse. Hvis euroen går sønder, gør den tyske eksportindustri det også. I den forstand er det en ubegribelig fra hånden til munden-udtænkt strategi. Jeg tror, at Merkel og co. reelt blot forsøger at købe tid ved at springe fra det ene akutte problem til det næste. Pengeindsprøjtningen fra den europæiske centralbank til de spanske banker lindrer her og nu, men løser ikke de grundlæggende problemer.«

Hvilket Europa?

Du har argumenteret for, at Europa stadig kan reddes, men hvorfor ikke ’beyond capitalism, beyond Europe’?

»Det, som oprindelig lå til grund for europæisk enhed – en fremtid uden krig, ønsket om demokrati, om en europæisk socialmodel – var fornuftige bestræbelser. Og hvis vi vender tilbage til rene nationalstatslige løsninger, er der stor fare for, at man spiller økonomierne ud mod hinanden med for eksempel spekulative valutaangreb. Men Europa er ikke i sig selv værd at redde. Hvis Europa igen skal blive et populært projekt, skal det være som et socialt Europa, en idé man kan kæmpe for. I dag kan de store virksomheder unddrage sig skat eller presse lønningerne ved at flytte rundt på produktionen. Det ville være fornuftigt at udvikle mekanismer, som for eksempel fælles høje standarder for social sikring og virksomhedsbeskatning, til at forhindre dette.«

I Danmark har Socialdemokraterne og SF netop indgået økonomiske forlig med højrefløjen – og deres opbakning i befolkningen er styrtdykket. Hvilken mening udleder du af, at de tilsyneladende hellere vil begå politisk selvmord end at føre venstreorienteret politik?

«Det ser vi over hele Europa – i Frankrig er det måske lidt anderledes, det vil vise sig – socialdemokratierne kaster deres traditioner over bord. Ethvert socialdemokrati, som havde bevaret blot et minimum af sit grundlag, ville blankt afvise af være med til for eksempel finanspagten, men SPD stemmer uden videre for. Bankerne og de store mediekoncerners ros er vigtigere for dem, end deres egne vælgeres interesser. Det er ingen overraskelse, at socialdemokraterne ikke stiller systemkritiske spørgsmål, men det nye er, at de ikke engang forsvarer deres egne sociale reformer inden for kapitalismens rammer. Naturligvis er det en anden sag i dag end under efterkrigstidens relativt lettere økonomiske tider og gunstigere styrkeforhold. Men umuligt er det jo ikke – Frankrig bevæger sig for eksempel i den retning. Så der er sådan set ingen undskyldning. Men de fleste steder kommer socialdemokraterne tilsyneladende til at gå i graven som tilpassede og underordnede.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nils Bøjden

@Robert O Jensen

Hvis du læser FNs rapporter vil du se at den statskontrollerede kapitalisme som vi også bruger i Europa har bragt velfærd, forlængede og forbedrede liv, rent drikkevand, bedre uddannelser, bedre sygehuse og generelt bedre liv til et sted mellem 2 og 3 mia i Asien over de sidste 20 år.

Had er det du vil komme med?

Per Torbensen

Nils Bøjden.

"Had er det du vil komme med?"

Robert skal selvfølgelig kun svare på det hvis han vil.

Personligt må jeg nu udtale på Robert vegne,had har aldrig været hans stærke side i de ca 6mdr hvor undertegnet har haft den glæde at diskuterer med ham,tværtimod.
Forstår ikke selv meningen med den sætning Nils Bøjden.

Robert Ørsted-Jensen

Bøjden
som jeg skrev bør du læse mine indlæg før du går i blækhuset. Havde du gjort det ville du konstaterer at jeg er stærk kritisk over for planøkonomi og afviser at der er ret meget andet at lære fra østlandende end hvad man IKKE skal gøre. Jeg er maxistisk socialist, men jeg har aldrig anset østlandende for et eksempel til efterfølgelse andet end på mindre perifære punkter og jeg hører til dem der altid har afvist at betegne disse som 'socialistiske lande'.

Det er derfor den forkerte du henvender dig til. Jeg er i øvrigt helt enig med dig i at kombinationen af manglende ytringsfrihed, planøkonmi og en ensidig fokusseren på produktionstal var på bekonstning af sikkerhed (Tjernobyl) og miljø (forurening) var en miljømæssig katastrofe.

Jeg afviser ikke at der kan være situationer hvor planøkoni er et brugbart redskab, men jeg afvisere enhver samfundmodel som fundamentalt bygger på planøkonomi.

Jeg bør så også svare Randi og sige at plankægge sin økonomi - ikke er det samme som planøkonomi - men det er en længere snak. Selvfælgelig bør man planlægge og bstyre sin økonomi, men der er mange andre og bedre redskaber end diktatur og planøkonomi.

Robert Ørsted-Jensen

Du bør i øvrigt stadig læse og forholde dig til mine indlæg for der er flere detaljer i det jeg skriver

Vi kommer ikke som jeg ser det uden om et minimum af samfundsmæssiggørelse - samfundsmæssig styring bør ikke være statsligt dikatur - af af af produktionene hvis vi skal løse di miljøprobnlemer vi har og skabe et ligevægtssamfund.

Og hvor du har fuldkommen ret i at kapitalismen har været os en god tjener på mange punkter - så er der ikke skygge af tvivl om at uhæmmet kapitalisme er en trussel mod milø såvel som social lighed på vor klode. Vi er derfor nød til at indæmme det frie marked som minimum på de punkter hvor dette truer de to nævnte faktorer og et samfund uyden vækst er ikke mulig under ublu kapitalisme,l vækst er snarer en forudsætning hvor virkeligheden er at der er grænser for vækst.

Robert Ørsted-Jensen

Bøjden
I øvrigt respekterer og diskutere jeg gerne med alle også borgerlige kritikere og neoliberalister - uanset at jeg mener de tager fundamentalt fejl - men jeg vil altså ikke sidde og rekapitulere hvad jeg allerede har skrevet på samme tråd igen og igen - bare fordi sådan en som dig ikke gider tager dig tid til at læse det før du går i blækhuset.

Lisbet Jørgensen

Fra Sahra Wagenknecht's site:
"It is becoming ever more obvious: the tax billions that the government wasted to buy fee the biggest gamblers are lacking now when it is a matter of fighting mass firings and growing unemployment. Instead of supporting individual banks it would have been cheaper and better to have transferred the whole banking system into public hands. A functioning banking system does not need any private banks. It needs banks that finance sensible investments instead of speculating on global markets.“

I bogen Web of Debt redegør forfatteren for hvordan Amerikas (verdens) største problem er de mange renter, vi betaler til bankerne. Bankerne har gennem mange hundrede år skabt PENGE UD AF INGENTING i form af lån med renter. Dette er med til at udhule købekraften. En tysk forsker har udregnet, at disse beløber sig til 40 pct af varers pris - de penge kunne istedet bruges på velfærd for alle!

Økonomien styres af en meget lille, meget diskret elite omkring Rockefeller, Morgan, Rotschild, som ejer mindst 80 % af verdens samlede BNP. Det er globaliseringens herskere - monopolkapitalister og imperialister, som skævvrider hele ideen med "det frie initiativ". Nok derfor at socialister/marxister og mange liberalister/småkapitalister idag kan finde sammen i fælles front...

Enhedslisten har foreslået en bankpakke 5 - en offentligt ejet bank - til alle dem der ikke ønsker at spekulere, men bare vil have deres penge opbevaret et sikkert sted. Yderst rimeligt, eftersom det er et krav i dag at have en bankkonto.

Selv i USA er der en national bevægelse i gang for public banking - 18 stater er indtil nu med på ideen. Den eneste USA stat, der slap nogenlunde helskindet igennem krisen, var North Dakota, der som eneste stat havde en offentligt ejet bank !!

PUT BANKERS BEHIND BARS
http://www.avaaz.org/en/bankers_behind_bars_f/?slideshow

Per Torbensen

En kapitalkoncentration på så få hænder er selvfølgelig skadelig-men 80% af bnp på verdensplan -er det virkelig rigtig?

John Vedsegaard

Kapitalisme har aldrig været forenelig med frihed, men det har kommunisme heller ikke.

Per Torbensen

Ingen lande har nogen sinde været i nærheden af kommunisme.

randi christiansen

ROJ - selvfølgelig ved jeg godt, at man med planøkonomi referer til et bestemt system. Når jeg skriver, som jeg gør, er det for at henvise til det meningsløse i at anvende sovjetisk planøkonomi som reference til - som du skriver - noget som helst andet end som eksempel på noget, der ikke virkede - og tage ved lære af det. Så har det eksperiment ikke været helt spildt.

Det, som giver mening, er at tale om hvordan vi planlægger vores økonomi på en hensigtsmæssig måde - ikke at forsvare eller angribe systemer som tydeligvis ikke virker - og det gælder også den måde som det kapitalistiske system har tilladt rovdrift på og ophobning af enorme formuer.

Ja, kapitalkoncentration på 80 % af bnp på verdensplan, finansverdenens forbundne kar - er desværre den sørgelige virkelighed. Fællesskabet er blevet og bliver stadig snydt, så det driver

randi christiansen

: rovdrift på fællesskabets ressourcer og på basis heraf ophobning af enorme formuer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Hold da helt op, hvorfor har jeg ikke læst om denne kvindelige politiker før nu?
Jeg har set hende i tysk Tv adskillige gange og tænkt: Hun er godt nok lige ud ad landevejen - og lægger ikke skjul på sin herkomst.

Det er en gammel artikel fra 2012, men jeg vil putte den i min bog over læseværdige dokumenter.

ps! På den danske Wikipedia beskrives hun som: "Politiske modstandere beskriver hende som venstreekstremist, stalinist og kommunist". Hvorfor kommer redaktøren her ikke med den bemærkning i en læsevejledning?

Sider