Læsetid: 3 min.

Kina-center skal lokke studerende til Danmark

Et nyt dansk-kinesisk universitetscenter i Beijing er ét af de projekter, der skal øge trafikken af studerende mellem Danmark og Kina. Men Danmark burde også give flere kinesere en gratis uddannelse her i landet, mener Dansk Erhverv
19. juli 2012

Danmark styrker indsatsen for at trække kinesiske studerende her til landet. En nylig indgået rammeaftale om videregående uddannelse og et nyt dansk-kinesisk universitetscenter skal vende tendensen, så flere unge kinesere får øjnene op for Danmark.

Til september begynder de første 53 danskere og et tilsvarende antal kinesere på en kandidatuddannelse på det nye universitetscenter i Bei-jing, Sino-Danish Center for Education and Research.

Danske universiteter får nu en base i Kina, siger direktør for centret, professor Hans Gregersen.»Strømmen af studerende går primært mod Kina i første omgang. Men vi vil også bruge det som en platform for at trække kinesiske studerende til Danmark,« siger Hans Gregersen.

I mandagens Information udtalte tidligere departementschef i udenrigsministeriet Jørgen Ørstrøm Møller kritik af den danske indsats de sidste ti år for at tiltrække studerende fra Kina og de øvrige vækstlande.

I 2020 vil tre ud af ti højtuddannede unge være kinesere, og derfor handler det om at hægte sig på den udvikling, det vil føre med sig.

Men de seneste fem år har stadig færre kinesiske studerende søgt mod Danmark. Der har været en stigning i antallet af udvekslingsstuderende, men den er blevet mere end modvirket af et kraftigt fald i antallet af studerende, der tager en hel videregående uddannelse i Danmark.

Svag tilstedeværelse

Siden 2007 har Danmark hvert år været repræsenteret på uddannelsesmesser i Beijing, men det har kun været en håndfuld af de videregående uddannelser, der har været repræsenteret.

Hans Gregersen var selv med på den seneste sidste efterår, hvor kun fire ud af de otte danske universiteter var til stede.

»Man kan spørge sig selv om den indsats, man gør, er stor nok. Danmark fyldte en meget lille del. I år skal seks universiteter dog med, så måske er det ved at gå op for universiteterne, at man skal være til stede på den slags konferencer, hvis man vil trække de kinesiske studerende til,« siger Hans Gregersen.

Han håber med det nye universitetscenter at skabe et mere permanent dansk vindue over for Kina, som også rummer forskningssamarbejder og danske virksomheder.

Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann, ser universitetscentret som en rigtig god investering. For det er med til at gøre danske universiteter synlige i Kina.

Han så dog også gerne, at de danske politikere turde give nogle flere kinesiske studerende en gratis uddannelse i Danmark med henblik på at fastholde dem på danske virksomheder bagefter. 100 flere stipendier ville koste 10-15 millioner kroner, men det forslag har partierne ikke taget til sig.

»Internationalisering er noget, man snakker om i lukkede cirkler på universiteterne og i interesseorganisationer og måske på embedsmandsniveau. Men der er ikke nogen fra politisk hold, der tager ejerskab på det, og så bliver det ikke rigtig til noget,« siger Jannik Schack Linnemann.

Dyre visum

Flere universiteter har dog også direkte samarbejder med kinesiske universiteter. På Aarhus Universitet samarbejder man med nogle af de bedste universiteter i Beijing og Shanghai, så man hvert år kan sende en snes studerende gratis til Kina og omvendt.

»Der oplever vi en stigende interesse for at komme hertil på gæsteophold. Og også fra vores egne studerende, der søger udveksling til Kina,« siger Ulla Gjørling.

Samarbejdet omfatter også sommerkurser, forskning, undervisning og ph.d.-forløb, og det er den slags, der kan trække mere med sig, siger Ulla Gjørling.

»Så begynder forskerne at samarbejde om undervisningsforløb, de kommer på forskerophold hos hinanden og skriver artikler sammen,« siger hun.

En af de store barriere for at trække forskere og studerende uden for EU til Danmark er dog de lange ventetider på visum og gebyrer på flere tusinde kroner.

»Vi hører tit fra gæsteforskere, at det er for dyrt og for besværligt. Det er ikke altid, man ved 60 dage i forvejen, at man skal på besøg,« siger Ulla Gjørling.

Selv om Udlændingeservice garanterer udenlandske universitetsstuderende ophold, skete det så sent som sidste år, at nogle ikke nåede frem til første time.

»Der er ikke tvivl om, at hvis det bliver offentligt kendt i udlandet, at visumprocessen ikke fungerer, så vil det afholde folk fra at søge til Danmark,« siger Hans Gregersen.

»Visum burde være noget, man gav gratis til studerende, for det er jo folk, man gerne vil have til landet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu