Baggrund
Læsetid: 8 min.

Lars-Henrik Schmidt: ’Alkohol er en stimulans og en gift’

Alkoholen har været afgørende for skabelsen af den vestlige kultur, mener forsker og filosof, Lars-Henrik Schmidt
For Lars-Henrik Schmidt har alkohol aldrig været noget fremmed i de miljøer, han er kommet i. Det har tværtimod været en del af hans dannelse, at alkoholen var der.

For Lars-Henrik Schmidt har alkohol aldrig været noget fremmed i de miljøer, han er kommet i. Det har tværtimod været en del af hans dannelse, at alkoholen var der.

Tine Sletting

Indland
6. juli 2012

Lars-Henrik Schmidt er filosofisk fortrolig med overskridelsen og udskejelser. Han har som idéhistoriker beskæftiget sig med både libertineren og de institutioner, som vil kontrollere libertineren. Han har skrevet om den moderne socialhygiejnes fødsel, og han har iagttaget, hvordan vores kultur er blevet præget af det, han kalder ’fitnesshysteri’.

»Sundhedsbølgen er blevet kombineret med nypuritanisme,« forklarer Schmidt: »Den er blevet til en mission. Man legitimerer det ved at sige, at det er frigørelse af folk. Men i virkeligheden er velværen og raskheden en kontrol. Disciplinering er befolkningsomsorg administreret gennem individernes selvomsorg. Det er noget, staten vil have dig til for at minimere sundhedsudgifterne og levere en kompetent arbejdskraft. Man laver en maskine ud af alle disse sunde kroppe.«

Den nye mission ser ikke alkohol som en stimulans, men som en gift. Det er for de fleste i dag utænkeligt, at vestlig filosofi skulle være forbundet med alkohol. Men som Schmidt pointerer:

»I filosofien har vi Hegels vin-regninger. Det er uhyrlige mængder, han fik konsumeret. Sartre skrev sine hovedværker på amfetamin. Freud har skabt psykoanalysen på kokain. Man kaldte det rusgifte, men det ord, mener jeg, er forkert. Rigtigt doseret er det ikke en gift, men en stimulans. Når man taler om rusgift, glemmer man rusens skaberkraft og gør rusen giftig i sig selv,« siger han.

Krig og alkohol

Lars-Henrik Schmidt sidder ved mødebordet på sit kontor i hjemmet på Frederiksberg. Det karakteristiske mørke hår, som er ved at blive gråt, hænger løst ned til skuldrene. Han minder om, at hele den vestlige kultur står i gæld til alkoholen: »Vi kunne aldrig have lavet de hære og udkæmpet de krige, som vi har, uden alkohol.«

»En sømand eller en officer fik så og så meget rom på en dag. Og man kunne tage rommen fra ham, det vil sige, at man kan bruge det som disciplineringsform. Man bedøver dem simpelthen i alkohol og holder derved soldens sammenhold nede,« siger Lars-Henrik Schmidt og refererer til Karl Marx: »Det er den begyndende industrialisering, der sætter sig igennem – faktisk i kraft af alkoholen. Det er ikke alkoholen, der skaber den. Men man bruger alkoholen til at gøre den tilværelse, der kommer ud af industrialiseringen, tålelig. Hvad enten det er på et skib, eller det er på en fabrik, hvor man skal følge et tempo, som kommer et andet sted fra. Hvis man er kritisk marxist, så betyder det her, at tingene bliver fremmede for dig. Du bliver et vedhæng til maskineriet. Og for at kunne klare, at du bliver styret af en maskine – og at maskinen ikke bliver styret af dig, så laver man den her lindring.«

I dag arbejder de færreste i industrien, men alkoholen går også godt i spænd med de mange kreative fag, mener Lars-Henrik Schmidt.

»Med alkohol bliver man endnu mere glad eller endnu mere ked af det. Derfor er findes der så mange alkoholikere blandt kreative. Dem, der må leve af at performe. Den springer hele tiden pænhedsmasken. Man går fra at være en ’personne’ til at være en ’personnage’. Man bliver uforudsigelig, uberegnelig og ligefrem utilregnelig. Problemet er, at utidigheden rummer en sandhed.«

Alkohol kan være med til at fjerne censuren: »Tit kommer tingene ikke igennem, fordi man bortcensurerer dem. Når man er i en ophidset og beruset situation, så får det lettere løb. Derfor kan skænderier også være fantastiske til at skærpe synspunkter. Du tvinger dig ud i nogle gardiner, som pludselig får en anden farve. For nogen er denne hygge det uhyggelige.«

Middelmådigheden

I bogreolen bag ham kan man se, at H.C. Andersens samlede værker er uberørte – de mange bind står stadig pakket ind i plastik. En enkelt Marquis de Sade-bog er til gengæld så slidt, at ryggen er faldet af. ’SADE’, har Lars-Henrik Schmidt selv skrevet med en sprittusch. Han har selv brugt alkoholen til at give sine tanker frit løb og til at bekæmpe middelmådigheden:

»Jeg var skrækslagen ved tanken om at skulle opdage, at jeg var middelmådig. Det er ikke en kritik af middelmådigheden. Det var skrækken for at skulle opdage, at det var mig selv. Og der kan man bruge alkoholen,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Han har selv oplevet, hvordan han under indtagelse af alkohol har fået ideer, som han har bearbejdet dagen efter:

»Mine tekster er skrevet i ædru tilstand, men mange tanker er tænkt, mens jeg har været beruset. Jeg søger ikke det rå. Jeg søger det bearbejdede rå. Det må gerne lige have været igennem systemet, inden det bliver noteret. Man skal sove på det. Det har virket for mig at drikke spiritus om aftenen og stå tidligt op og skrive det hele ned. For hvis det virkelig er så fantastisk, som jeg syntes, det var i situationen, så vil det også komme igen. Hvis jeg ikke kan komme tilbage til det, så var det måske ikke så skide genialt alligevel.«

Destillering

En afgørende ændring af alkoholkulturen kom ifølge Lars-Henrik Schmidt med udbredelsen af destillationen. Siden man i 1600-tallet drak tyndt øl som en form for rent vand, er der ifølge Lars-Henrik Schmidt sket en accelerering af alkoholprocenten. Øllet er blevet stærkere, og man fandt på at drikke snaps eller gin og så den raffinerede whisky:

»På den måde afspejler alkoholen vores historie, hvor alting skal gå hurtigere. Når man drikker øl, er der grænser for, hvor fuld man kan blive – kroppen kan simpelthen kun rumme en vis mængde vand, men man kan blive lige så beruset af et stort glas brændevin, som man kan af 10 øl. Det er også derfor, det ofte går galt for unge mennesker, fordi de drikker shots. De har ikke samme styr på det, som hvis de bare drak øl ... men det er vel også meningen,« siger Lars-Henrik Schmidt med et smil, som dog stivner:

»Raffinering af stoffet og accelerationen af virkningerne har vi levet som organisk del af kulturen. Det nye problem er de kemiske stoffer og deres økonomi.«

Rusmidlerne reflekterer forandringer i vores livsstil og produktionsforhold. Hvad der er sprit i det ene sociale lag er spiritus i et andet. Spiritualiteten har også andre sociale funktioner – Lars-Henrik Schmidt påpeger, at alkohol er beslægtet med humor:

»Alkoholen er den flydende vits. Det er den, vi bruger til at bekræfte fællesskaberne med igennem en konsumptionskultur. Når jeg fortæller dig en vittighed, så er det et tilbud til dig. En afprøvning af, om vi har noget tilfælles. Hvis du griner, så er du med. Hvis du ikke griner, så er du ikke med. Hvis jeg tilbyder dig en øl, og du siger nej, så signalerer du, at du ikke vil være en del af fællesskabet. Du trækker dig ud.«

Og det øvrige selskab vil søge sammen med ligesindede:

»Når mødet er slut, eller konferencen er overstået, så er der altid nogle, der skynder sig hjem eller op på værelset. Og så er der nogle andre, der bliver hængende og siger, ’skal vi lige have en lille én, inden vi går i seng’. Det kan være nogle, man er uenige med fagligt, men man kan alligevel sidde og drikke en øl med dem i baren. Og i virkeligheden har man mere tilfælles med dem, end med dem som man er enige med fagligt, men som er taget hjem for at være klar til næste dag. Derfor berører vi noget dybt menneskeligt. Det handler om, hvordan man rækker ud efter andre – og risikerer at blive afvist.«

Kedsomhed og depression

Vi er tilbage ved Schmidts grundsyn på alkohol – den er både en stimulans og en gift. For når drukken ikke længere er fælles, men ensom, opstår der som regel problemer:

»Den accelererede druk giver ikke kun en opløftelseskultur, men også en depressionsbehandlingskultur, hvor man bruger alkoholen til at se bort. Det bliver en instant holiday. Det er den ensomme druk, hvor aleneheden føles forkert, og den er socialpsykologisk farlig, fordi man bliver isoleret. Det er den, de fleste bliver syge af,« mener han og peger på, at årsagen er som regel kedsomhed:

»Alkoholen trækker dig ud af kedsomheden. Man oplever ikke det kedelige som kedeligt, fordi man får et forskruet næsten hallucinatorisk blik på tingene. Man kan se det morsomme i noget, som ellers ikke er morsomt. Den type druk handler om at kunne klare hverdagen, ganske som arbejderklassen drak for at kunne udholde arbejdet ved maskinerne.«

Blodstyrtning

Det har historisk været almindeligt, at intellektuelle gik på barer og diskuterede med glas i hånden og flasker på bordet: »Alkohol har aldrig været noget fremmed i de miljøer, jeg er kommet i. Det har været en del af min dannelse, at alkoholen var der, og at den havde den der dobbelthed. På universitetet kunne vi købe vin og stærke øl i kantinen. Men i starten var det fællesskabet, der forbandt det,« siger han.

Han har også på sin egen krop oplevet, hvordan alkoholen kan skade som en gift:

»For fem år siden blev jeg indlagt med en blodstyrtning. Jeg kastede blod op, og det eneste, jeg kunne gøre, var at afholde mig fra at drikke alkohol. Jeg havde fået at vide, at jeg havde en svag mave, og at jeg ikke skulle drikke så meget. Men jeg er ikke så god til at lytte til den slags, så afholdsmand var jeg ikke blevet. Det var mig inderligt imod, men det viste sig jo så, at det var rigtigt, hvad lægerne havde sagt,« siger han. Fra den dag besluttede han sig for at skifte livsstil.

»Men det betyder ikke, at jeg ikke har drukket alkohol siden. Jeg kan heller ikke sige, at jeg har drukket den sidste øl i den her verden, men jeg drikker ikke. Jeg fortryder heller ikke. Det er noget, jeg må afstå fra, og den misere har jeg bragt mig selv i. Jeg aner ikke, hvad det vil sige at blive gammel – af gode grunde. Og jeg kan ikke sige, om jeg får en ringere alderdom, end jeg kunne have haft. Men at jeg får en kortere alderdom, er formodentlig hævet over enhver diskussion.«

Serie

Skål, Danmark

Vi drikker Gammel Dansk til rundstykkerne, rødvin til osten, fadøl til fodbolden og Cult Shakers til de bankende basrytmer i byen. Stort set alle voksne danskere hygger sig med alkohol – men hyggen har en slagside. Over 3.000 danskere dør hvert år af alkoholisme, hver fjerde trafikdrab skyldes spritkørsel, og behandlingen af alkoholrelaterede sygdomme koster årligt samfundet over tre milliarder kroner.

Spørgsmålet er, om glæderne ved alkoholen er omkostningerne værd – eller om flaskehalsen peger på en syg alkoholkultur.

Seneste artikler

  • Ølhunden glammer

    17. juli 2012
    Når ’den sidste øl’ er drukket, opstår der et tomrum, som skal fyldes ud, og det kræver en kulturændring. Fordømmelse af alkoholen med entydigt fokus på skadevirkningerne er ikke konstruktivt i forhold til at skabe en sådan ændring.
  • Skååål, kære læser!

    16. juli 2012
    Gin, rom, øl, vin, snaps, cognac og champagne. Informations læsere elsker tilsyneladende alkohol og drikker markant oftere end den gennemsnitlige dansker. ’Selvfølgelig,’ siger livsstilsekspert
  • ’Tag dit glas, min ven’

    14. juli 2012
    Danskerne har sunget drukviser siden middelalderen. Nogle er platte – andre er direkte dumme. Information har været på jagt efter de værste – og mødt Svend Nielsen i en kælder under Dansk Folkemindesamling
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Erik Blumensaat

Den forlængede hjerne, rygraden,centralnervesystemet, det autonome nervesystem, elsker rusens ekstase.
I gennem rusen kan den fortrænge hovedes tyrani over resten af kroppen.

Var det ikke også noget med at de havde nået frem til at alkohol øgede arbejdsevnen.
Byggeboomet for 8-9 år siden var tiden for det største forbrug af kokain og amfetamin vi kender til.

Nic Pedersen

W.C. Fields reinkarneret som professor.

Steen Erik Blumensaat

I Leif Panduros bog ,,Fern fra Danmark,, er Fern blevet så rig at han har sit eget mobile sygehus( stimulus hus) .
Er du leder og har råd, så er der ingen der kommer og sætter dig 40 dage i fængsel for 2gram stimuli, og giver dig en bøde på 2500kr.

En ordentlig brandert hjælper også, når man skal finde på noget at skrive i avisen......................!

Når alt kommer til alt handler det vel om, at få den højre hjernehalvdel i spil - kort sagt at fremelske kreativitet (og her taler jeg ikke om at lave filtdukker o.lign.).
Eftersom dette kan gøres mindst lige så godt - og formentlig bedre - via meditation og andre praksisser, som ikke involverer nervegifte og andet bras, finder jeg det lidt besynderligt, at forherlige selvdestruktivitet.
Det største problem er, at vores kultur er så fokuseret på rationalitet (og dermed den venstre hjernehalvdel), at alt andet bortluges i den almindelige dannelse. Børn med tegn på udpræget brug af højre hjernehalvdel tvinges til at indpasse sig osv.

Jesper Wendt

At der er forskel på forbrug og misbrug, er et ret væsentligt budskab. Det er grænsen der er pikant.

Alan Strandbygaard

Nå, er alkoholikere nu de næste der står for tur?

I lang tid har det været ellers rygerne, de overvægtige og de arbejdsløse. Men den hetz er måske tilfredsstillende høj nu, og vi går derfor videre til den næste gruppe?

PS. Vil hetzen så også gælde de der nyder de dyre rødvine, og de der sidder pimper i ensomhed?

Jesper Frimann Ljungberg

@Alan Strandbygaard

Livet er for kort til dårlig rødvin. Eller dårlig øl. Det gode med øllen er at man kan lave fantastisk øl hjemme på køkkenbordet til en meget billig penge. For fem til ti kroner literen kan man lave øl der gør at man for evigt vil miste lysten til konsum øl.... Hvis man da kan kalde det det .

// Jesper en øl snob.

"Here's to alcohol, the cause of — and solution to — all of life's problems." Citat af Homer Simpson

Sven Holt Nielsen

Som tørlagt alkoholiker lyder det for mig som en alkoholikers undskyldning for fortsat at drikke

Kaspar Olsen

"Gud" er den eneste stimulans som behøves.
Ikke den syntetiske og falske "gud" som vi kender fra alle de slavebindende religioner.
Næ - Søg og find den rigtige GUD. - ("ikke så ringe endda" - "bedre end sit rygte" - "kendt fra TV !")

Eller som de sagde til Jesus ved brylluppet !
Hvorfor har du gemt den bedste vin tilsidst ? = ren Spiritualitet ! - "den bedste og stærkeste vin" ! "Rød som hjerteblod !"
Med ren Spiritualitet bliver betegnelsen "menneske" til en hæderstitel !
Den fineste titel der kan fås heromkring på disse kanter af universet !

Maria Guldager

@Kaspar Olsen; uden at kunne redegøre for sammenhængen i det såkaldte center for religiøse fænomener i hjernen, så giver jeg dig ret i at man må kunne drage meget ensartede konklusioner fra troen på og oplevelsen af Gud som fra øvrige bevidsthedsudvidende stimuli.
- Selv er jeg usikker på om disse stimulanser kun angiveligt udvider, men i virkeligheden destruerer. Om den i artiklen omtalte inspiration i stedet kan optrevles på sobre veje; om det at leve på kanten egentlig ikke er allerede at være faldet i havet?

Selvom jeg klart er imod den socialistiske frihedsindskrænkende linje er jeg mht. indledningens sundhedsbølgespot nødt til at afvise stats-veludspekulerede kontrol af selvomsorg som paranoia - en paranoia jeg ganske vist er på fornavn selv og som avles af en politisk reguleret overvågning- så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om al den kløgt der kom fra alkoholen også tog en smule af dømmekraften.

At vi i denne tid bekymrer os for kroppen som en del af det hele menneske, er for genialt til at skyde socioøkonomisk effektivitets- konspiration efter.

tankerne melder sig ....

- er ikke også imperialismen grundlagt på alkohol ?

- er inkvisationen (inklusiv erobringen af americas) grundlagt på alkohol ?

-hvad med den overdrevne grådighed på børserne, måske ikke kun alkohol, men en del af det.....

det ligger og lurer mellem linjerne på den tørlagtes retrospektive tanker.........
glimrende artikel forresten......

Når Schmidt nævner sport, giver både sport og alkohol kredsløbsforøgelse og ekstra blod til hjernen, mon ikke han kunne have tænkt lige så gode tanker hvis han var sportsudøver. Zone-opleverlser er naturligt forekomne her.

Om man kan finde gud med alkohol, vil jeg sige at det er det alt for kraftig en substans til, og kan nærmest kun være en lille appetitvækker, uanset hvor meget man bruger det.
Personligt tror jeg på de naturlige veje, meditation og lignende.

Peter Andreas Ebbesen

"Stol aldrig på en mand, der ikke drikker.
Bartender! En kasse til!
W C Fields.
MVH Heidi Madsen.

Søren Kristensen

Jeg læser artiklen sådan at vi (lønarbejdere) ikke kun "går videre" fra at have været på nakken af rygerene, de overvægtige og de arbejdsløse til nu pludselig at kaste os over alkoholosterne, men mere der hen at alkoholisterne nu også indkulderes i den pulje af formastelige, som kontinuerligt bearbejdes med henblik på at optimere befolkningens såkaldte sundhed, herunder arbejdsevne. Og med den konkurrence danske - eller europæiske - lønarbejdere er oppe imod, ikke mindst fra fra udenlandske lønarbejdere, som har et meget restriktivt forhold til rusmidler, igen nævnt ingen glemt, er det sådan set en logisk udvikling der følger samme spor som vækstfilosofien i det hele taget. At så overklasserne i alle leje følger egne spilleregeler, der er hvad det er og altid har været: et privilegium.

Karsten Skyum Larsen

Udvortes virker alkohol rensende, men indvortes er alkohol et rusmiddel. Efter min mening er alkohol et dårligt rusmiddel, idet det givet ret ubehagelige abstinenser, som nemmest repareres med mere alkohol. Der er stor risiko for mange at blive afhængig af alkohol, og skaderne herved er meget alvorlige.

Den personlige økonomi tager skade, familielivet trues, arbejdslivet trues, kørekortet er i risikozonen, vitale indre organer tager skade, erkendelsen af afhængighed undertrykkes ("jeg drikker ikke for meget, og jeg kan stoppe, når jeg selv vil").

Alkoholdebutten startes for det meste for at slippe nogle hæmninger, føle sig mentalt bedre tilpas og føle sig lidt mere modig. På længere sigt kan rusmidlet være fatalt for den enkelte forbruger.

Nic Pedersen

@Jesper Frimann

Ølsnobberi er et prisværdigt træk! ;-D

Kunne du aflokkes et link/opskrift på dette køkkenbordsøl?

Det lyder jo til, du har noget gennemprøvet der.

Henrik Rude Hvid

Link til et mikrobryggeri, der brygger øl efter øllets sjæl ;-):

http://www.wintercoat.dk

Henrik Rude Hvid
Johan Vejleskov

God artikel

"Heller drikke én dram selv - end se sig sur på at andre gør det"

Skål!!!

Karsten Skyum Larsen

Til Johan: Det er nok helt forkert at bruge alkohol til at regulere ens egne følelser. Jeg tror, det er her, at afhængighed starter - det er farligt at lade dårlige følelser styre alkoholforbruget..

Sammenlignet med alkohol er kaffe og tobak rusmidler, som er meget mere udbredte og vanedannende. Kaffe misbruges i meget større dele af befolkningen og er helt anerkendt i vores kultur. Selv gamle koner får abstinenser, hvis de ikke jævnligt får deres kaffe - deres sociale liv er opbygget med kaffen i centrum, så mon ikke kaffe også burde inkluderes i rækken af afhængighedsskabende rusmidler.

Tobak har længe været et accepteret rusmiddel, og man for dog ikke bøder for at ryge det på tilladte steder. Nikotinen er voldsomt vanedannende og kan være svært at komme ud af.

Jeg mener ikke, det er helt rigtigt at fokusere på virkningen af alkohol, når man ser på, hvor mange forskellige rusmidler, der er bruges af befolkningen. Mange mennesker har også et blandingsmisbrug, som ikke er nemt at skrive om. Hash og sukker er jo også et rusmidler, mange er uenige om farligheden af i det store billede.

Alkohol i selskab med den lange række af andre rusmidler er forvirrende at danne sig en mening om. Noget er socialt anerkendt og noget er ikke, og spørgsmålet kan være - hvem har egentlig forstand på, hvad der er godt og hvad der er dårligt, når man taler om brug af rusmidler - jeg kan ikke overskue det.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nic Pedersen

Brygger du selv ?
Hvad type øl kan du li' ?

// Jesper

Nic Pedersen

@ Jesper

Nej, jeg har slet ingen erfaring med hjemmebrygning, derfor spørger jeg.

Hvis jeg skal udpege en topfavorit, så bliver det nok en mørk tjekkisk øl, der hedder Ferdinand efter ham den bortskudte kronprins, hvis det siger dig noget?

Ellers er jeg også meget til de britiske ale-typer.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nic.

Så ville jeg nok starte i det små.
Et starter sæt som et af dem her:
http://www.maltbazaren.dk/shop/begynder-saet-25c1.html'

Og så ellers bare lave en ekstrakt øl. Der burde være info på siden med de relevante links til at komme i gang.
Men pas på det er en hobby der er addictive som bare pokkers.

// Jesper

Karsten Skyum Larsen

Jeg er ikke sikker på, at Lars-Henrik med sin artikel havde forestillet sig at starte en snobbet øl- og vinklub op her på siden. Hvis man gerne selv vil fremstille alkohol derhjemme, kan man nemt ud af 2 kg sukker og en god gær producere 1 kg rent sprit. Det er imidlertid en farlig hobby, fordi den både er nem at håndtere og samtidig skadelig for Jeres fremtidige liv.

Et af dilemmaerne er, at man selv nemt kan fremstille rusmidler og samtidigt ødelægge sit liv med at indtage dem. Folketinget lovgiver om noget af det, men de kan umuligt håndhæve disse love, før skaden er sket.

Det vi mangler er en fordomsfri og professionel vejledning i, hvilke rusmidler man løber den mindste risiko ved at indtage. Hvis hash eller benzodiazipiner er mindre skadelige end alkohol, hvorfor så ikke tage det i stedet for, hvis rusen er lige så god.

Nic Pedersen

@ Jesper

Mange tak. Det vil jeg kigge nærmere på :-)

Jesper Frimann Ljungberg

@Karsten Skyum Larsen
Der er stor forskel på hjemmebrygget øl og så dum alkohol, også selv om det skulle være hjemmedestileret. Hvilket så formodentlig også er ulovligt, så vidt jeg husker med mindre man har en sprit tilladelse.

// Jesper

Karsten Skyum Larsen

Skader som følge af indtagelse har længe været en kastebold mellem sundheds- og socialministerierne, og hvis mange mener, at indtagelse af rusmidler er en del af den danske kultur, burde man vel også have kulturministeriet ind over, og det vil bestemt ikke gøre sagen bedre.

Var det så ikke bedre at oprette et rusmiddelministerium, som blev bemandet med embedsmænd, der er specialister på området. Det er forfærdelig dyrt at reparere på alle de skader, der sker ved forkert brug af rusmidler hos en stor andel af den danske befolkning, og kunne der gøres noget fornuftigt for at rette på det, vil der være mia af DKK at spare på stats- og kommunalbudgetterne.

.

Jesper Wendt

"hvem har egentlig forstand på, hvad der er godt og hvad der er dårligt, når man taler om brug af rusmidler - jeg kan ikke overskue det."

Mon ikke de fleste narkomaner har tjek på det, som spidskompetence.

Men stoffer virker forskelligt på folk, så det er svært at putte i en kasse. Kemien i kroppen er afgørende, da det jo er en kemisk reaktion, så det bedste var at legalisere det, og afstemme det. På den måde sikrer man at folk kan have det sjovt, uden at dø.

Face it, de gør det alligevel, så hellere være en del af det, så man kan hjælpe, end at stå udenfor med en pegefinger og se til.

Karsten Skyum Larsen

@Jesper
Jo, det er ulovligt, men der er jo tale om en lov, som umuligt kan håndhæves.

2 kg sukker + gær + en destillationskolbe på komfuret, og du får en liter rent sprit....

Det er jo også ulovligt at være i besiddelse af og bruge hash, og folk gør det alligevel.

Det er ikke lovene, der regulerer misbruget. Det er nok mere danskenes personlige viden, holdninger, meninger og adfærd, der er afgørende. Akkurat ligesom med den hastighed, man vælger, når man kører bil, og der bliver så vidt jeg ved skrevet mange fartbøder trods love og skiltning.

Karsten Skyum Larsen

@Jesper Wendt,
Jeg synes, at det du skriver er rigtigt klogt. Jeg vil tro, at Farmaceuter, Psykiatere, Neurologer, Læger, Sociologer og andre af samme kaliber har den mest professionelle viden på området. Misbrugernes egen viden er hjemmelavet, men kunne være nyttig at lytte til.

Jeg synes, du er inde på det helt rigtige med at acceptere, at danskerne bør have mulighed for at bruge rusmidler, når de har brug for det, og at det er helt forkert at kriminalisere det og lade dem ødelægge deres liv. Adgangen til køb af fornuftige rusmidler bør suppleres med professionel og let forståelig vejledning.

Der er ingen tvivl om, at man ved de nuværende reguleringsmetoder tvinger folk til at købe dyre urene stoffer, lave sprit eller metamfetamin selv og i mange tilfælde tage overdosis med fatale følger.

Hugo Barlach

Nå Lars-Henrik, så fik du da i det mindste hjemmebryggerne op på tæerne. Men hvad der driver indignationen, såvel den filosofiske som den sociale er vel stadig henvistheden. Altså magteløsheden. Så dét at sige magten midt imod, vil jeg derfor tillade mig at læse ud af artiklen, som kernen i anliggendet. og så er det vel i grunden ikke så galt at oprette lidt hjemmebryg, fremfor at nedkalde samfundsteoretikernes, psykernes, medicinernes eller for den sags skyld sundhedsapostlenes og politikernhes mishag med at tildele bagsiden af tilværensens ulidelige charme en vis status. Så tak for det (jeg knapper lige en enkelt op i al ubemærkethed)...

Kærlig hilsen

Hanne Gregersen

@Frimann
Så sandt så sandt....jeg nappede den her i går og følte mig ikke fortabt overhovedet ----snarere det modsatte :o)
http://www.winewaiter.dk/Torbreck-Steading-2002.html

Jesper Frimann Ljungberg

@Thomas Dalager

Jeg må indrømme at rødvin i den klasse (endnu) er spildt på mig. Jeg har ikke nok viden og erfaring til at værdsætte en vin i den prisklasse over en vin til måske 100-130kr.
Jeg har dog viden og erfaring nok på Øl området, og erfaring nok når det kommer til single malt whisky.

Men en anden side af indtagelse af alkohol er jo også stimulering af sanserne. Og der er stor forskel på stimuleringen, hvis man drikker 10 konsum øl pinsler og så 2 tungere halvliters hjemmebryggede. Man bliver mere 'mæt' og mindre fuld.

// Jesper

Karsten Skyum Larsen

@Jesper Frimann

Jeg giver dig ret i, at det smager fantastisk godt, og den lette rus er herlig. Det er lige det, der skal til, hvis man vil belønne sig selv og sine nærmeste for ét eller andet.

Det er fint nok, at nogle kan stoppe der og værdsætte det, mens alt for mange af de andre ryger ud ad tangenten og finder på andre ting, der lige skal fejres på tilsvarende vis, og så får vi nogle nye alkoholikere, der ødelægger det for sig selv og andre. Det er det, der er en del af misbrugsproblemet.

Jeg aner ikke, hvorfor nogle bliver fanget i det, mens andre ikke gør. Det er netop her, der mangler ekspertise, for man kan jo ikke ved lovgivning forbyde folk at blive misbrugere, ligesom man heller ikke kan forbyde folk at nyde en god øl og en god malt-whiskey og for så vidt en god cigar.

Bjørn Pedersen

Det er ikke middelmådighed, helbredsfanatisme og puritanisme der er årsagen til at vi hører så meget om øget sundhedsregulering, fedtafgifter, og vel snart også alko-afholdenhed:

Det er intet andet end flere danskeres ønske om at betale mindre i skat. Flere usunde mennesker der bare frit kan gøre som alle andre...bare mere usundt, er lig mer i skat og flere omkostninger. Ergo indskrænker man hvad disse mennesker kan gøre, der måtte resultere i at de bliver en omkostning. En rationel business beslutning i det der engang var et velfærdssamfund, men nu er ved at blive til et velfærdssfirma hvor vi alle skal røvrende, stikke og udnytte hinanden for at firmaet kan undgå konkurs.

Peer Bentzen

Jeg elsker bare disse filosoffer, der ikke viger tilbage for noget, når det gælder om at afsløre de grimme, grimme magthavere.

Som nu ham her Schmidt, der beredvilligt stiller op og gerne fortærer i kassevis af whiskey for at finde inspiration til at løfte sløret for - ja faktisk afsløre - disse onde, onde umennesker på magtens tinder, som søsætter den ene kampagne efter den anden om at holde sig i form og passe på sit helbred, udelukkende for at kunne vride de stakkels, undertrykte lønslaver for de allersidste dråber af arbejdsduelige kræfter og spare på sundhedsbudgetterne.

For det kan umuligt og aldrig på noget tidspunkt være i ens egen interesse her i livet at have en sund og velfungerende krop, leve uden unødvendige smertefulde sygdomme og skavanker og dø gammel og mæt af dage, ja - leve et langt og godt liv.
Hvem i alverden kunne dog nogensinde komme på så tosset en ide?

Bjørn Pedersen

@Peer Bentzen

Når andre bestemmer hvad der er i ens egen interesse, er det jo ikke ens egne interesser der plejes, men dem der *har* interesser i ens krop og velfærd. Skatteydere, politikere, etc.

Sundhed *bør* være i ens egen interesse. Ikke andres interesse i andre.

Peer Bentzen

Bjørn Pedersen, jeg forstår ikke din replik.
Måske skyldes det, at min kommentar ikke var skrevet som replik til din, eller nogen andens, kommentar, men at du troede dette, da du læste den, og derfor følte at det var nødvendigt at replicere, som du gjorde.

Jeg ser ingen konflikt mellem et eget ønske om at leve sundt og længe, og samfundets ønske om det samme.
Her har vi råbt og skreget på profylakse i sundhedssystemet, og når så endelig der er tiltag til det, råber folk "Forræderi!" og det, der er værre.

INTET samfund har råd til alt. Hvem i alverden kunne dog nogensinde komme på så tosset en ide?

Bjørn Pedersen

@Peer

Jeg troede skam ikke at din kommentar var en replik til min. Min kommentar var dog en replik til din. Som regel indledes en samtale med at nogen taler til en anden. I dette tilfælde, mig til dig. ;-)

Nu mener jeg ikke der kan være tale om hverken "forræderi" eller ondskab hos nogen af dem, der taler for forebyggelse og forbud. De varetager blot deres egne interesse, og det er der ingen grund til at dæmonisere.

For du har netop ret i at intet samfund har råd til alt. Derfor skal man naturligvis også reducere omkostninger. Men måden man gør dette på, behøver ikke manifestere sig i at gøre alt der potentielt kan gøre skade på ens krop, ulovligt. Skisport, elastikspring, faldskærmsudspringning, og mountainbiking er altsammen sportsgrene hvor du kan komme grueligt galt, og dermed koste samfundet penge hvis du bliver en grøntsag eller invalid.

På samme måde som rygere og folk der bliver overvægtige, tager disse mennesker et bevidst valg om at udsætte sig selv for skade. Det betyder jo ikke at man bør straffe skiløbere for at tage den risiko.

Rent økonomisk set, ville det dog give mening at gøre det. Jeg har ikke noget problem med at man som samfund siger: "Nej, vi vil som skatteborgere ikke længere betale for de mennesker der udsætter sig selv unødig risici". For intet samfund har råd til alt. Men det ville være et argument for ikke længere at betale, det ville ikke være et argument for at kontrollere ved lov det naboen går og laver, der kan ende med at koste samfundet skattepenge.

Thorsten Lind

DREAM
..har fået på puklen
her i spalterne, og med god grund.

Når modellen anvendes på sundhed / livsstil,
så havner man i en form for `nazi-tænkning´!
Desuden holder regnestykket ikke en meter,
når de positive sider ved rusmidlerne konsekvent
ignoreres......så-eeh...skål Hr Philosoph! :-)
Mvh Th

Andreas Trägårdh

Forkert Lars-Henrik Schmidt

Dine forventninger til alkohol er en stimulans og en gift. Det er selvbilledet der gør dig fuld og ikke den fysiske substans i væsken.

Alkohol er egentlig bare vand og sukker og måske lidt urte mineraler. Det kan kroppen godt bruge, men den har ingen interesse i en oplevelse, det har dit selv billede til gengæld. Det er dette der skal stimuleres for at blive oplevet, og det er dette selv der faktisk er selve rusen, stimulancen og giften der optager dig.

Kan du finde ud af at være dig selv - dvs. krop. så kan du ikke lykkes dig at blive påvirket af alkohol for da vil kroppen forvandle det til de ovenstående komponenter det kan bruge.

Andreas Trägårdh

Selvbilled er bare en tanke. Når den er irrelevant og fjernet kan den ikke skabe en følelse længere og derfor er der intet at stimulere, .. at kunne finde ud af at være (sig selv) betyder at man ikke længere er på afstand af sig selv, man dyrker derfor ikke længere et selvbillede - man er det man er; krop.

Det var vi naturligvis altid, men uden et selvbillede er kroppen ikke længere udsat for det pres forestillingen om det, ikke alene kan være anderledes, måske endda ligefrem bør eller skulle være anderledes. Når disse sindrige tilstande er elimineret fra kroppen kan presset fra dem ikke længere opleves.

Andreas Trägårdh

Lars-Henrik Schmidt

Dine iagtagelser er ikke dine, og de fleste gør sig jo de samme tillærte ikke desto mindre tåbelige gentagelser. De svarer til dem et barn på en lukket institution måtte ydre sig omkring omverdenen, kun set gennem andre, især ansatte, gennem koridorer og tremmer for vinduet, og tv med udvalgte programmer. Det er vild fantasi (begrænset!)

Andreas Trägårdh

Kroppen kan ikke være afhængig af stimulancer for de har ingen effekt på kroppen. Kroppen oplever slet ikke noget.

Det er de tanker og føleleser vi lægger i det vi gør, hele vejen op gennem historien, fra produktion til konsumering, der skader kroppen, og ikke selve alkoholen.

Afhængighed er kun en mental lidelse. Det er en flugt ud i erindringen, som er kollektiv og derfor skaber vores selvbilleder og erindringer. Det kan kun eksistere sålænge vi dyrker det. Det er selvbilledet der er det begrænsede, der er det afhængige og som derfor må stimuleres eller bukke under.