Læsetid: 4 min.

’Ministeriet finder fortsat ikke, at De er omfattet af positivlisten…’

Trods over syv års uddannelse i matematik og datalogi og et job som it-konsulent, mener Justitsministeriet ikke, at Bilal Isa er omfattet af Positivlisten – en liste over erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft. Bilal Isa har ikke tre års it-uddannelse, lyder argumentet
Bilal Isa har læst matematik og it i over syv år og har et job i it-branchen, men myndighederne mener ikke, han har uddannelse nok til at være omfattet af Positivlisten. I stedet for at kræve en formel treårig it-uddannelse, burde myndighederne se på, hvilke kompetencer man har, mener han.

Bilal Isa har læst matematik og it i over syv år og har et job i it-branchen, men myndighederne mener ikke, han har uddannelse nok til at være omfattet af Positivlisten. I stedet for at kræve en formel treårig it-uddannelse, burde myndighederne se på, hvilke kompetencer man har, mener han.

Sigrid Nygaard

25. juli 2012

I over halvandet år har den danske statsborger Bilal Isa kæmpet for at overbevise de danske udlændingemyndigheder om, at han har ret til at blive familiesammenført med sin palæstinensiske kone Malak Bdeir.

Malak Bdeir er under 24 år, men fordi Bilal Isa arbejder inden for it-branchen og desuden er uddannet datamatiker og har en bachelor i matematik, har de søgt om dispensation fra 24-årsreglen med henvisning til Positivlisten. Positivlisten er en liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og opfylder man kravene til den, kan myndighederne se bort fra andre krav til f.eks. familiesammenføring.

Men som Information skrev sidste efterår, mente hverken Udlændingeservice eller det daværende integrationsministerium dengang, at Bilal Isa var omfattet af Positivlisten og meldte derfor afslag på familiesammenføring. Siden har Bilal Isa ihærdigt forsøgt at overbevise myndighederne om, at han vitterligt bør være omfattet Positivlisten. Men på trods af udtalelser fra både Københavns Universitet og Roskilde Universitet, der understøtter Bilal Isas påstand, har Justitsministeriet, der i dag har sagen, igen og igen afvist det.

»Ministeriet finder fortsat ikke, at De er omfattet af positivlisten, idet De ikke har minimum en 3-årig it-uddannelse,« skriver Justitsministeriet i det seneste afslag fra 12. juni i år.

»Justitsministeriet tolker Positivlisten meget snævert, og det betyder, at de reelt ikke bruger den til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft,« siger Bilal Isa, der dog anerkender, at han ifølge reglerne ikke opfylder kravet til Positivlisten: »Hvis man ser juridisk på det, har ministeriet jo ret. Jeg har ikke en treårig it-uddannelse,« siger Bilal Isa.

Syv års uddannelse

I dag bor Bilal Isa i Lund i Sverige med sin kone og deres søn på halvandet år, der ligesom Bilal Isa er dansk statsborger.

Han er stadig ansat som it-konsulent i det digitale webfirma Creuna i København, hvor han arbejder med at vedligeholde hjemmesider for en række danske firmaer.

Selv om Bilal Isa ikke isoleret set har en treårig it-uddannelse, mener han, at han samlet set har så meget uddannelse, at det må være nok til at opfylde kravene til Positivlisten.

På Københavns Universitet har Bilal Isa taget en bacheloruddannelse i matematik, der svarer til tre års studietid. Dertil har han taget en datamatikeruddannelse på Niels Brock, der svarer til to år og tre måneders studietid. Herudover har Bilal Isa taget kurser på kandidatuddannelsen i matematik på KU og mangler kun at skrive speciale for at blive kandidat.

Endelig har han taget en række it-kurser i forbindelse med sit arbejde for Creuna. Kurser, der svarer til seks måneders studietid.

»Jeg har studeret matematik og it i syv år og ni måneder,« siger Bilal Isa, der tilføjer, at det er på baggrund af hans uddannelse og erfaring, at Creuna har ansat ham.

»Matematik er meget relevant i forhold til det, jeg arbejder med. Jeg tror ikke, man kan tage en it-uddannelse i dag, uden at den indeholder elementer af matematik, og jeg bruger selv min viden om matematik i mit arbejde,« siger Bilal Isa.

Som støtte for sin påstand har Bilal Isa også bedt Københavns Universitet og Roskilde Universitet om at vurdere hans it-kompetencer.

I en udtalelse skriver Studienævnet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU, at Bilal Isas kurser i bl.a. matematik og datalogi indeholder »væsentlige elementer af IT-kompetence.«

Studienævnet bemærker også i udtalelsen, »at det ikke er usædvanligt, at personer med Bilals baggrund finder ansættelse inden for it-verdenen.«

Studienævnet ved Roskilde Universitet har også vurderet Bilal Isas it-kompetencer, og her er konklusionen klar.

»Efter nøje gennemgang af dine eksamensbeviser for bestået Datamatikeruddannelse fra Niels Brock i 2004 og bestået Bacheloruddannelse i Matematik fra Københavns Universitet i 2001, kan studienævnet for Datalogi og Informatik hermed attestere, at dine IT-kompetencer svarer til en 3-årig Bacheloruddannelse i fagene Datalogi og Matematik på RUC.«

’Fjernt fra virkeligheden’

Med de to studienævns udtalelser i ryggen bedte Bilal Isa i februar Justitsministeriet om at overveje at genoptage sagen. Det afslog ministeriet endnu en gang og begrundede afslaget med, at Bilal Isa ikke har »anført nye, væsentlige oplysninger, som kan føre til en ændret vurdering af sagen«.

På trods af Bilal Isa uddannelser og udtalelserne fra KU og RUC, mener ministeriet som sagt ikke, at han er omfattet af Positivlisten.

»Enhver kan jo se, at ministeriet teknisk set har ret, fordi jeg ikke har en treårig it-uddannelse. Men når to store universiteter udtaler, at jeg har it-kompetencer, der svarer til tre års uddannelse, ville man håbe, at Justitsministeriet ville lytte. Men de mener stadig, at de ved bedre,« siger Bilal Isa.

Ministeriet skriver i afslaget til Bilal Isa, at selv om Roskilde Universitet »kan attestere, at Deres IT- kompetencer svarer til en 3-årig Bacheloruddannelse i fagene Datalogi og Matematik«, så kan det »ikke føre til at De er omfattet af positivlisten, idet De forsat ikke har minimum tre-årig IT-uddannelse«.

Ministeriet anerkender altså, at RUC vurderer, at Bilal Isas uddannelse »svarer« til en treårig uddannelse, men ministeriet mener ikke, det er det samme, som at Bilal Isa har en treårig it-uddannelse.

Ministeriets argument er, at RUC »alene har vurderet« Bilal Isas »IT-kompetencer«.

»Deres uddannelse er således ikke hermed vurderet til at være en 3-årig IT-uddannelse,« skriver ministeriet.

»Udlændingemyndighederne bør fokusere mere på kompetencer i stedet for at stå fast på et krav om tre års it-uddannelse. Arbejdsgiveren kigger på kompetencer og erfaring, og så er det irrelevant, om kompetencerne er opnået ved treårig sammenhængende uddannelse eller på en anden måde,« siger Bilal Isa.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov (S), der er på ferie. Justitsministeriet oplyser, at »reglerne kun giver mulighed for at anerkende formel uddannelse, når man behandler en ansøgning om familiesammenføring efter Positivlisten«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Maaske vi her kan blive enige om, at de ansatte i dette 'Justits' ministerium selv burde have nogle bedre uddannelser, for de kan tilsyneladende ikke passe deres job paa en hverken menneskelig eller faglig ordentlig maade - grotesk - intet mindre!!

Faktisk lyder det jo naesten som om Hornbech var tilbage.......det er hun maaske!?

Leif Højgaard

Hvorfor ikke blive i Sverige - det er da meget bedre og mere menneskeligt. Danmark er et dejligt land - at være fri for.

Thomas Christensen

Nu hvor de bor i Sverige, saa kan de jo bare flytte til Danmark og soege om familiesammenfoering efter EU-reglerne, hvor der ikke er nogen 24-aars regel. Paa den maade slipper han ogsaa for diverse krav til permanent ophold, som gives automatisk efter 5 aar, naar blot han stadig er gift med sin kone.

Grethe Thomsen

Justitsministeriets ansatte gør jo netop, hvad de skal i den sag og følger praksis. Det er derfor nødvendigt at ændre praksis, hvilket ovenstående sag tydeliggør, at der er et behov for.

Marianne Rasmussen

Nu er der her tale om den 24 års-regel, som siger, at partneren skal være fyldt 24 år, men der er faktisk også en anden 24 års-regel, som kan spænde ben for dem- En regel, der førhen var på 28 år.

Der siges intet om, hvor længe Malak Bdeir har boet i Danmark, men såfremt han ikke er født her, skal han ydermere have haft lovligt ophold i landet i minimum 24 år for at få familiesammenføring.

Og man er bedøvende ligeglade med, at han er dansk statsborger.

Tal om groteske og umenneskelige regler, som vi simpelthen ikke kan være bekendt. Man må virkelig skamme sig over, at vi behandler mennesker på denne måde.

Først skriver man at Bilal Isa har 7 års uddannelse i matematik og datalogi.
Det er virker misvisende, når det viser sig, at han er bachelor i matematik og har en datamatiker uddannelse.

Men det kan da være en fordel ikke at være altfor højtuddannet som f.eks. system-administrator og lign.

Kristina Jensen

Ja, hvorfor egentlig ikke nøjes med Sverige, hvis det blot handler om at være sammen med sine kære? Men det gør det jo ikke...

Hvorfor justitsministeriet misbruger regler præcis efter ordene. Det har dog intet med reglerne at gøre, men med omstændighederne i sagen i øvrigt. Det lugter langt væk af arrangeret ægteskab og af en palæstinensisk kvinde, som hverken kan dansk, sikkert er analfabet og i Danmark vil sætte en masse børn til verden, som vil få det lige så svært, idet farmand er på arbejde.

Vi mangler lige den halve sandhed...

Karsten Aaen

Reglerne giver jo ,kun mulighed for at anerkende formel uddannelse.....Hvis Bilal havde taget en 3 årig bachelor-uddannelse i datalogi, var der ikke nogen problemer....

Og jeg forstår altså heller ikke hvorfor han dog ikke bare bliver i Sverige....

»Efter nøje gennemgang af dine eksamensbeviser for bestået Datamatikeruddannelse fra Niels Brock i 2004 og bestået Bacheloruddannelse i Matematik fra Københavns Universitet i 2001, kan studienævnet for Datalogi og Informatik hermed attestere, at dine IT-kompetencer svarer til en 3-årig Bacheloruddannelse i fagene Datalogi og Matematik på RUC.«

Så burde den sag ikke være længere!

Karsten Aaen

Hvorfor mon nogen tror der er tale om et arrangeret ægteskab....er det mon fordi hans kone er palæstineser og man automatisk bare går ud fra at hun er muslim, analfabet og muslimer bare automatisk altid har arrangerede ægteskaber.

Måske man skulle finde ud af i Danmark at en 1/3 af palæstinserne faktisk er kristne, mange er palæstinenserne, især de højt-uddannede går faktisk ikke op i religion, og er faktisk næsten ateister. Og hvorfor skulle Bilals kone være analfabet, bare fordi hun er palæstinenser. Dette er det som hedder en fordom.....og det er uretfærdigt overfor Bilal, men især er det uretfærdigt overfor Bilals kone...

Dertil kommer at Bilal Isa er dansk statsborger, og danske statsborgere har ret til et familieliv med familien - i Danmark. Ifølge alle konventioner... Og i Canada f.eks. som mange henviser til stiller man krav til de indvandrere som vil rejse ind til landet, men altså ikke til deres familie. Danmark er det eneste land i hele verden, som stiller krav om at en persons mand eller kone skal opfylde forskellige krav....

PS: Bilal er altså manden, Malak er konen....

Martin Haastrup

Et bjerg af bureaukrati belæsser visse borgere - racismens camouflerende juridiske gevandter.

Jeg finder ikke at ministeriet er omfattet af positiv-listen, hvad angår anstændig menneskelig behandling.

Mange eller de fleste bureaukrater er djævlens advokater. En menneskerace ofte helt udenfor pædagogisk rækkevidde.

Heinrich R. Jørgensen

Hvad i alverden skulle der i øvrigt være i vejen med såkaldte "arrangede ægteskaber"? Altså ægteskaber, der er indgået på basis af fornuft, snarere end hormonelle forstyrrelser i tosomhed, hvor ægteskabsindgåelsen ikke alene involverer de vanlige tre parter (stat og ægtefæller), men er et anliggende med fem parter (stat, ægtefæller og deres respektive familier?

Her ses bort fra ægteskab med relativt nærtbeslægtede (indavl), familiesammenføring af en vitterligt kulturfremmed person til DK (her fælles kimen til en ensom, ulykkelig og dysfunktionel tilværelse i et lidet hjertevarmt rige), og elementer af pression og tvang (der under alle omstændighed er forbudt, uagtet at domstolene aldrig (?) kriminaliserer almindelig tvang).

peter jensen

Tja, positivlisten er en liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Bilal arbejder efter hvad jeg kan læse som datamatiker og der er stor arbejdsløshed blandt datamatikere.

Artiklen roder rundt i begreberne datamatiker, datalogi.

Lennart Kampmann

Når man bliver 18 år skal man have ret til at gifte sig med hvem man vil og få sin ægtefælle til Danmark. Så må vi tage kampen om hvor mange sociale ydelser man skal have ret til bagefter.

Danmark gør ikke nok for at vise at statsborgerskabet er værdifuldt i denne sammenhæng.

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Blaabjerg

Stive handlingsorienterede regler gør det, at det fritager/forghindrer mennesker for at bruge deres sunde fornuft og endda følge en sådan, som de eventuelt bliver gjort opmærksom på af andre, når de skal tage konkret handlingsmæssig stilling.

Derfor bør samtlige regler i offentligt regi ændres, så de bliver formålsorienterede i stedet for konkret handlingsorienterede. Derved kan lovgivningen samtidigt forenkles betydeligt. Alternativet er, at gøre lovgivningen endnu mere kompliceret, end den i forvejen er for ved at forsøge at tage hensyn til myriader af tænkelige enkelttilfælde og således at imødekomme et nærmest utopisk ønske om at simulere objektiv og upartisk menneskelig fornuft.

Lars Poulsen

@Suz Skov:

"Men det kan da være en fordel ikke at være altfor højtuddannet som f.eks. system-administrator og lign."

Som System Administrator finder jeg dette udsagn anstødeligt. Jeg tror ikke du er klar over de nødvendige kompetencer/uddannelse samt løbende efter-uddannelse indenfor dette fag.

Lars Poulsen

@Lennart Kampmann:

"Danmark gør ikke nok for at vise at statsborgerskabet er værdifuldt i denne sammenhæng."

Statsborgerskabet er i det hele taget blevet meget udhulet under den forrige regering.
Ud over det nævnte kan man også påpege:

1) Hvis man som (indfødt!) dansk statsborger flytter til udlandet i en årrække, så mister man retten i et antal år (vist op til 7 år) til kontanthjælp og har kun ret til starthjæp. (dog ændret under nuværende regering).

2) Hvis et EU land vil have en dansk stasborger udleveret så gøres dette helt rutinemessigt under terror-lovgivning (selv om alle de 166 tilfælde siden 2004 ikke har drejet sig om terrorisme)

3) Man kan risikere at blive udleveret til lande der udøver tortur (e.g. USA).

4) Før i tiden kunne man stolt fremvise sit danske pas overalt på kloden og blive vel mødt. Nu skal man passe på i visse lande (mest i mellemøsten).

Det danske statsborgerskab er altså blevet temmeligt eroderet.

Brian Pietersen

om jeg fatter at der er en positivliste, så nogle er forfordelt frem for andre, det synes jeg ik om, men sådan er vi jo så forskellige.

Lars Poulsen

@Brian Pedersen:

Ja man skulle ellers tro at loven var lige for alle, men så kan man vist godt tro om igen.

Lidt ligesom at en kvinde generelt skal betale mindre i bilforsikring end en mand. Eller bilforsikringen er forskellig alt efter hvor du bor.

Leif Højgaard

System Administrator - er det en uddannelse ? For 20 år siden var det en 'funktion' og noget man kunne lære på et tre-ugers kursus hos leverandøren og så var det op til den enkelte at opdatere sin viden. Noget tyder på at nye teknologier har det med at blive meget indviklede når pædagogerne og fagforeningerne kommer ind i biledet.

Marianne Rasmussen

Hele konceptet med positivlisten har jo også vist sig ikke at fungere. Vi har netop læst at omkring halvdelen af dem, der får opholds- og arbejdstilladelse ud fra listen, går arbejdsløse, mens der er andre erhverv, som skriger på arbejdskraft, hvor man igen og igen får afslag.

Hvad med at gøre som med den famøse liste over muskelhunde og alvorligt overveje at arkivere hele listen lodret. Det ville være en fornuftig begyndelse.

Derefter kunne man begynde at se på enkeltsager - fx. ud fra om vedkommende har tilbud om arbejde eller ikke. Jeg tror ikke mindst arbejdsmarkedet ville få gavn af den tilgang.

@Kristina Jensen:

Vi vil gerne tilbage, fordi jeg savner Danmark og København, hvor jeg er født og vokset op. Mener du ikke jeg har ret til at bo i Danmark?

Justitsministeriet misbruger ikke reglerne. Problemet er netop reglerne.

Jeg ved ikke hvad du baserer dine påstande på og hvad arrangeret ægteskab betyder i din verden.

Min kone og jeg elsker hinanden, og jeg ville flytte til verdens ende for at være sammen med hende og min søn.

Jeg forstår ikke hvad du har imod palæstinensiske kvinder.

Du har ret i at hun ikke kan dansk. Den eneste mulighed for at starte på dansk sprogskole mens man venter på familiesammenføring i Danmark er at finansiere det selv, og det er de færreste mennesker der har råd til dette. Desuden fik min kone ikke den mulighed, da myndighederne var mere optaget af at udvise hende end at se på hvilke ressourcer hun kunne bidrage med.

Min kone er ikke analfabet. Hun kan læse, skrive og tale arabisk og engelsk. Derudover har hun en studentereksamen med speciale i matematik.

Vi har ingen planer om at få en masse børn. Vi har en dreng på halvandet år, og vi har et barn på vej som lige nu står til at blive født i Sverige. Min kone modtager ikke nogen form for social støtte. Jeg er ene-forsørger i kraft af mit job i Danmark.

Har du flere beskyldninger?

Espen Fyhrie

Redaktionen vil gerne takke Bilal Isa for svar på spørgsmålet.

Vi må dog indskærpe til debattørerne at holde kommentarerne til artiklens emne.

Debatvært
Espen Fyhrie

Leif Højgaard

Bilal - jeg er også født og opvokset og uddannet i København men gennem årene er det blevet stadig vanskeligere at føre en rolig og 'normal' tilværelse på grund af en al for kompliceret lovgivning, som man vogter nidkært over. En god ting er ligestilling mellem kønnene. Manden og hustruen betragtes som to selvstændige økonomiske individer med gensig forsørgelsespligt. Og det mener jeg betyder mange problemer for 'blandede' ægteskaber. Det danske system er så kompliceret at det er næsten umuligt, at skære igennem uden at gå på kompromis med andre forordninger. Hvis det endeligt skulle lykkes at blive 'sammenført' su vil der gennem tiden fremover duke nye 'urimeligheder' op hvis en af Jer skulle blive uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ulykke eller andre ting hvor det såkaldte velfærdssamfund skal ind over og servicere. Det ender gerne op med i en hårknude hos de offentlige myndigheder hvor sager syltes og borgere får en ligegyldig og dårlig behandling, som kan være svært at holde ud i længden. I værste fald risikerer man at blive kriminaliseret for et eller andet socialt bedrageri selvom man blot forsøger at bruge de små råderum der levnes i lovene i form af uklarheder og generaliserende formuleringer.

Jeg har nu boet på Bornholm i 21 år og savner hverken København eller Danmark som så. Mit råd til dig er at I skal blive i Sverige og blæse Danmark et stykke. Det er ikke værd at ofre dyrebar tid på - tid som ellers kunne være brugt til at opbygge en lille famile i rolige og anstændige forhold med en lille hyggelig lejlighed og fred til at lege med børnene og komme sammen med venner. Sverige er et godt sted hvor man sjældent ser krænkelser af borgernes personlige værdighed.

Leif Højgaard

Apropos 'Positivlisten' - hvis denne liste virkeligt skulle være et udtryk for mangel på kandidater til ledige stillinger, så betyder det vel at virksomhederne ikke evner at tiltrække alle de mange kvalificerede, som helt givet lever en skjult og ubemærket tilværelse. Det kunnne være interessant at få et vide hvilket datagrundlag, man bygger listen på og hvor tit den bliver opdateret. Måske skyldes manglen for ringe incitamentsstruktur. Og på den baggrund arbejder myndighederne helt ud i den blå luft.

Leif Højgaard

Apropos 'Positivlisten' - når jeg gennemgår listen så falder min egen baggrund nydeligt ind på 10 af listens poster uden at jeg nogensinde bare har været kontaktet bare én eneste gang i hele mit liv. Jeg går ud fra at de fleste af debatørerne har den samme erfaring - store ord og ingen handling. Vores borgmester Wini Grosbøl (S) har dog for et år siden meddelt at Bornholm ikke kan tilbyde akademiske stillinger hvilket dog er en form for erkendelse.

peter jensen

Hej Bilal, undersøg mulighederne for at blive familiesammenført under EU reglerne. Det tror jeg er bedste bud i din situation.
Held og lykke

Marianne Rasmussen

Apropos Peter Jensens bemærkning:

Jeg vil stærkt fraråde Bilal Isa at kaste sig ud i at overholde EU-reglerne uden at have sat sig meget, meget grundigt ind i dem først.

Jeg ved desværre af erfaring, at den danske stat i den type sager vil gå meget langt for altid at finde en eller anden søgt undskyldning for at give afslag ud fra EU-reglerne.

På papiret lyder reglerne lovende, men virkeligheden er en helt anden.

@Peter Jensen:
Tak for dit råd. Vi har søgt om ægtefælle sammenføring efter EU-reglerne, og venter på udlændinge styrelsens afgørelse. Det er sjovt at en europæer eller udlænding der flytter fra et andet EU land til Danmark har flere rettigheder end en dansk statsborger. Burde det ikke være omvendt?
Jeg ved godt at jeg ikke får ret meget personligt af at forfølge sagen om positiv listen, men vi bliver nødt til at udfordre denne uretfærdige regel og tage et opgør med reglerne der blev grundlagt under VKO regeringen for at forbedre tilstandene i Danmark.

Kristina Jensen

Bilal Isa

"Vi vil gerne tilbage, fordi jeg savner Danmark og København, hvor jeg er født og vokset op. Mener du ikke jeg har ret til at bo i Danmark?"

Jeg har ingen mening om dig, da jeg ikke kender dig. Hvorfra har du idéen om, at jeg skulle være imod at du vil bo i Danmark? Så vidt jeg kan læse af ovenstående artikel er DU fri til at bo i Danmark, som tingene er nu.

"Justitsministeriet misbruger ikke reglerne. Problemet er netop reglerne."

Jeg er overbevist om, at reglerne er avanceret og fyldt med undtagelser og dispensationsmuligheder og at myndighederne har en god grund eller flere til at have afvist din dispensationsansøgning. Mine bud var blot muligheder, da jeg jo ikke kender dig.

"Jeg ved ikke hvad du baserer dine påstande på og hvad arrangeret ægteskab betyder i din verden."

Arrangeret ægteskab betyder i Danmark at man ikke selv har valgt hvem man skal dele livet med og dette går imod menneskerettighederne vi har.

"Min kone og jeg elsker hinanden, og jeg ville flytte til verdens ende for at være sammen med hende og min søn."

Så er Sverige vel også fint?

"Jeg forstår ikke hvad du har imod palæstinensiske kvinder."

Det forstår jeg ærlig talt heller ikke, da jeg intet har udtrykt i den retning.

"Du har ret i at hun ikke kan dansk. Den eneste mulighed for at starte på dansk sprogskole mens man venter på familiesammenføring i Danmark er at finansiere det selv, og det er de færreste mennesker der har råd til dette. Desuden fik min kone ikke den mulighed, da myndighederne var mere optaget af at udvise hende end at se på hvilke ressourcer hun kunne bidrage med.

Min kone er ikke analfabet. Hun kan læse, skrive og tale arabisk og engelsk. Derudover har hun en studentereksamen med speciale i matematik."

Alene forskellen på det græske og det arabiske alfabet er en kæmpe udfordring, hvis din kone ikke allerede kan begge alfabeter. Jeg ved den slags indgår i Justitsministeriet vurdering af din kones chancer for en succesfuld integrering i Danmark.

"Vi har ingen planer om at få en masse børn. Vi har en dreng på halvandet år, og vi har et barn på vej som lige nu står til at blive født i Sverige. Min kone modtager ikke nogen form for social støtte. Jeg er ene-forsørger i kraft af mit job i Danmark.

Har du flere beskyldninger?"

Med danske øjne er din kone meget isoleret som hjemmegående. Dette har sikkert influeret på afgørelsen. Integrationslovgivningen er et af de mest avancerede lovtekniske områder vi har i dag, hvilket er dybt uretfærdigt i forhold til hvem der har mest brug for at forstå disse love, bekendtgørelser mv. At man skal have to børn før man er 24 år er meget langt fra den gennemsnitlige dansker.

Hvad gør du og din kone for at blive integreret?

Der findes flere forskellige gratis kurser på nettet, hvor din kone kan lære dansk, så hun kan blive integreret i det danske samfund og få tilknytning til Danmark og danskerne. Her er et af stederne: http://www.speakdanish.dk/en/lessons/0010-1-first-meeting.php

Det er utrolig vigtigt at jeres børn lærer dansk, når I skal ansøge om deres statsborgerskab her i Danmark.

@Kristina Jensen:
Jeg synes bedre om dit andet debat indlæg, som er meget mere høfligt end det første. Tak for dine råd, som jeg håber jeg kan bruge til noget fornuftigt.

Karsten Aaen

I Danmark bruger vi det latinske alfabet, ikke det græske. En person som kan tale og skrive engelsk kender nok begge alfabeter indgående....

I Danmark kan man ikike få sprogundervisning, medmindre man er familie-sammenført her i landet altså har et dansk cpr.nr. Sådan er loven og reglerne.
Og hvis Bilals kone ikke modtager nogle former for social støtte af staten eller kommunen, kan staten eller kommunen så ikke være totalt ligeglad med, hvordan Bilal og hans familie vælger at bo og leve, altså at de lader Bilal gå på arbejde og hans kone være hjemme med børnene. Ingen, eller i hvert fald ganske få, synes at have noget imod Agnete Selsing eller Lisbeth Røge Jensen går hjemme med børnene, men de er selvfølgelig også danskere.

Og hvad du, Kristina, eller det danske system om at Bilals kone er meget isoleret? Tror du ikke, at Malak, Bilals kone, måske selv kunne opsøge steder, hvor hun kunne gøre gavn, som frivillig i det danske samfund.

Den eneste grund, de danske myndigheder har afvist Bilals ansøgning om familie-sammen-føring er dette: Formelt har han ikke en 3-årig datalogi-uddannelse, sådan er reglerne altså. Og det er der ikke noget at gøre ved.

Og jeg vil altså også råde Bilal til at blive i Sverige, husene og bilerne og lejlighederne og maden er meget bedre og billigere end i Danmark.

Bilals kone har en studentereksamen med speciale i matematik, men det ved de danske myndigheder vel heller ikke noget om. Når jeg taler med mine elever om skolesystemet i deres hjemlande, så hedder det at der er et gymnasie eller flere gymnasier, hvor man f.eks. kan tage en uddannelse indenfor matematik eller litteratur, altså at hvis man har interesse for matematik går man et slags gymnasie, har man interesse for litteratur går man på et andet...

Ang. arrangeret ægteskab - hvorfor går man så meget op i det i det her land? Det, du taler om Kristina m.fl. lyder som du taler om tvangs-ægteskaber og det er noget helt helt andet.

Og tror I ikke at familier kan skræmme ellers gode potentielle kærester og ægtemænd væk bare ved den måde de ser på dem på eller opfører sig overfor dem på. Det kan godt være unge piger og mænd tror de selv vælger deres ægtefæller eller ægtemænd eller kærester, men vi har alle en fortid, en historie, som begrænser os, bevidst eller ubevidst, når vi vælger den mand eller kone vi skal bo sammen med, eller giftes med.

Men det er som visse persone tror at alle valg i det her land sker ud fra den her sang: 'der er ingen bånd der binder mig'. og nægter at indse, at båndene er der, omend usynlige nogle gange.

Og igen:
Når Bilals kone bliver forsørget af ham, hvorfor vil staten, og kommunen, så blande sig i hvordan de lever derhjemme. Man kunne have en mistanke om at det var fordi de var muslimer eller man troe det i staten.

Thomas Christensen

Marianne Rasmussen:
Det kan sagtens lade sig goere, man skal bare vaere omhyggelig med sin dokumentation. Min udenlandske kone har opnaaet familiesammenfoering med mig efter EU-reglerne.

Bilal: Hvis ikke du kender siden, saa check www.aegteskabudengraenser.dk , der kan du finde al noedvendig info, saafremt du skulle faa et afslag. De vil ogsaa hjaelpe dig med en evt. klage, skulle det blive noedvendigt.

Marianne Rasmussen

Thomas Christensen:

Jeg taler slet ikke om mig selv, men om en sag jeg har fulgt på nærmeste hold.

Desværre kan jeg ikke beskrive den nærmere her - lige nu venter de på en ny afgørelse fra ministeriet, men sagen har kørt siden 2004 og er på alle måder grotesk.

Thomas Christensen

Marianne Rasmussen:

Ikke desto mindre er der hvert aar et stort antal par som bliver familiesammenfoert via EU-reglerne. Der er ikke de store ben i det, man skal bare undgaa ting som kan drage ens reelle ophold i det andet EU-land i tvivl, og saa skal man omhyggeligt dokumentere sit ophold paa alle taenkelige maader. De sager der traekker ud er som regel sager hvor der er et eller andet halmstraa som Udlaendingestyrelsen kan faa fat i, saa det skal man helst undgaa. Kan man det, er det bestemt muligt.

Marianne Rasmussen

Thomas Christensen:

Halmstrå er det helt rigtige ord. I den omtalte sag fandt de 3 vidt forskellige halmstrå i hver sin retssag. Det har været helt klart, at når den ene blev afvist, søgte man og fandt på et andet. Som sagt i 3 forskellige retninger og med uendelige sagsomkostninger til følge.

Thomas Christensen

Marianne Rasmussen:

Det er desvaerre rigtigt hvad du skriver. I familiesammenfoeringssager er man noedt til at gaa ud fra at US kun eksisterer for at goere livet besvaerligt for en, og saa tage sine forholdsregler. Man faar absolut intet foraeret.

Søren Blaabjerg

Så vidt det synes at fremgå her, består tricket i at vide helt præcist hvilke svar man skal give til udlændingestyrelsens og andre relevante myndigheders forskellige formelle spørgsmål, for ikke at plumpe i en "fælde", der med ivrige bureaukraters nidkære hjælp får sagerne til at trække i langdrag eller gå i hårdknude. Derfor er mit råd til Bilal Isa (og andre i tilsvarende situationere at tænke lige så strategisk klogt (og søge god rådgivining hos folk med erfaring om dette), som disse myndigheder og deres mange regler og skemaer, der skal udfyldes med tilhørende dokumentation, er durkdrevne og forelskede i petitesser.

Thomas:

Det kan jeg kun give dig ret i. Det skyldes kulturen der dominerer i Udlændinge styrelsen, det tidligere integrations ministerium og i dag Justitsministeriet. Kulturen er at ansøgeren er skyldig indtil det modsatte er bevist. Formodnings reglen som ikke ret mange danskere kender til er kun toppen af isbjerget desværre.

Ellen Chakir

Kristina, "Arrangeret ægteskab betyder i Danmark at man ikke selv har valgt hvem man skal dele livet med og dette går imod menneskerettighederne vi har."
Sikke noget sludder. Arrangeret ægteskab betyder ikke tvangsægteskab. Og ville du have skrevet ovenstående, hvis Bilal havde heddet Bill Isak og oprindeligt fra USA, men født og opvokset i Danmark og hans kone fra Paraguay? Tsk, tsk nogle fordomme om muslimer. Der er intet i artiklen, der indikerer arrangeret ægteskab - og slet ikke tvangsægteskab. De fleste af os gifter sig af kærlighed - tro det eller ej.
Jeg er pæredansk, 49 år gammel, har to sønner på 25 og 28. Jeg er veluddannet og havde altså to børn før dine stramme kriterier tillader det ift. dansk gennemsnit. Kors, hvor er din verden lille!
Og intet af ovenstående har at gøre med, om Bilal har den uddannelse, der skal til for at blive godkendt ift. Positivlisten. Det er det, artiklen handler om.
Og nej, hvis man er født og opvokset i København, har man også - som regel - sin familie i København. Derfor flytter man ikke "bare" til Sverige og bliver der. Selv som pæredansk, er familien for nogle af os stadig en vigtig del af vores netværk og følelsesmæssige sundhed.
Bilal har jo altså også sit arbejde i Danmark. Et arbejde, han lyder til at være glad for, og som har støttet ham gennem hele denne proces.
Held og lykke med EU-sammenføringen Bilal, det kan lykkes. Min søn og hans ukrainske kone var gennem turen for nogle år siden og bor nu i København. Men hav papirerne, bonnerne osv. i orden. Der spørges om ALT.

Den historiske baggrund for, at der kan dispenseres fra 24-års reglen og tilknytningskravet, hvis den ægtefælle, der bor i Danmark i forvejen, har job på positivlisten, er, at samtidig med at disse regler blev indført i 2002, blev mulighederne for at flytte til Danmark for at arbejde også forbedret ved indførelsen af positivlisten.

Og det førte så til, at man indså, at det ville være absurd, hvis man tvang personer som Isa Bilal til at udvandre, fordi deres ægtefæller ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark. Hvorefter de danske virksomheder så skulle ud i Verden og rekruttere nogle andre til de stillinger, der dermed blev ledige.

Nogle af disse arbejdsimmigranter tager således deres familie med sig til Danmark, og dermed ville resultatet blive, at en hel familie skulle integreres i Danmark i stedet for blot en enkelt person.

Det er den officielle begrundelse for, at der i sager om ægtefællesammenføring kan dispenseres for 24-års reglen og tilknytningskravet, hvis den herboende har job på positivlisten.

Men siden hen har man lempet reglerne for arbejdskraftindvandring yderligere, således at der nu også findes en beløbsordning, hvor en løn på 375.000 om året er nok til at give opholdstilladelse.

Og derfor kan jeg kun give Isa Bilal ret i, at det er helt absurd, at både Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet fortolker dispensationsmuligheden så snævert. Hvis det oprindelige formål med ordningen skal fastholdes, burde den jo tværtimod udvides, så også alle dem med en årsløn over 375.000 fik dispensation for de to regler.

Og jeg er helt enig med Isa Bilal i, at det er forvaltningskulturen i både Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet, der er noget grundlæggende galt med, idet det synes at være et selvstændigt mål for dem at tolke alting så snævert og restriktivt som muligt helt uden hensyntagen til, hvad der egentlig var politikernes hensigt med lovgivningen.

Og det er vigtigt at være opmærksom på, at dispensationer pga. job på positivlisten ikke er en lovfæstet "regel". Det er en administrativ tolkning, der er udført tilbage i 2002, og derfor kan og bør den selvfølgelig også tages op til revision, når reglerne for indvandring af arbejdskraft ændrer sig.

Eller også bør man bare droppe både 24-års reglen og tilknytningskravet helt, så også kortuddannede og lavtlønnede danske statsborgere igen får en mere generel ret til at leve deres familieliv i Danmark.

Det er således svært at argumentere for, at det skulle være et meget stort samfundsproblem, at danskere gifter sig med udlændinge, og at dette fører til indvandring, når man samtidig tillader masser af indvandring af andre typer.

Heinrich R. Jørgensen

Spørgsmålet er, om positiv-listen har nogen som helst relevans for personer der ikke er udlændinge?

Bilal Isa har ikke alene indfødsret (svarer til begrebet "statsborgerret", der typisk anvendes i dansk oversatte mellemfolkelige dokumenter), men har ligefrem fået indfriet denne ret, i form af (tilstået) statsborgerskab. En udlænding er et forfatfatningsretligt begreb -- en person der ikke har statsborgerret/indfødsret, og som derfor er staten uvedkommende.

Juristerne har bøjet almene begreber siden Erik Ninn-Hansens dage. Jurister og andre embedsmænd har påviseligt (sic!) fiflet med både dansk lovning, med cirkulærer, med administrativ praksis, med ansvarsfralæggelser, og med undladelse af at holde lovgiverne meningsfuldt informere. De har systematisk ikke alene vendt det blinde øje til, men har været deltagere i at etablere de juridiske konstruktioner, der bevidst havde til hensigt at skabe "blinde vinkler", så embedsmænd teknisk-sandfærdigt kunne hævde, at de ikke kunne få øje på hvad de ønskede at skjule.

Magt er ret -- navnligt i en nationalstat. Uagtet mængden af dokumentation, indicier og den enkle logik der gør påstandene yderst plausible (grænsende til vished) kan man konstatere, at magtfuldkommenhed er både en mental og en fysisk tilstand. Man kan ikke via domstolene påtale sådanne unoder.

Noget andet er, hvis staten tiltaler en fremturende borger for injurier; så kan der måske komme hul på bylden?

PS. Og som en tilføjelse til ovenstående må det væsentlige naturligvis også være, hvilket arbejde den herboende i praksis udfører, og ikke hvilken formel uddannelse han eller hun har.

For konsekvenserne af, at Isa Bilals arbejdsgiver skal finde ny arbejdskraft i udlandet, hvis Isa Bilal tvinges til at udvandre, er jo ikke afhængig af, præcis hvilke eksamenspapirer Isa Bilal har eller ikke har. Den afgørende er den jobfunktion, han udfører, og om en arbejdsimmigrant fra eksempelvis Indien eller Vestbredden kunne få opholdstilladelse for at udføre det arbejde.

Og det må man gå ud fra er tilfældet, da der jo er tale om højtlønnet akademisk arbejde. Og så er det naturligvis den substans i sagen, som både Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet burde forholde sig til og ikke teknikaliteter omkring varigheden af den formelle uddannelse eller disko-koder eller alt muligt andet ligegyldigt.

PPS. Lige netop i denne sag medførte det så ikke, at den danske arbejdsgiver mistede sin medarbejder, at Isa Bilal blev tvunget til at udvandre. Men det er jo kun fordi, arbejdspladsen ligger i nærheden af Øresundsbroen, og Isa Bilal derfor - i lighed med mange andre danskere med udenlandske ægtefæller - har kunnet sikre sin ret til familieliv ved at flytte til Sydsverige.

Og det er jo fint nok. Men rejser da unægtelig også det spørgsmål, hvorfor det skal være en svensk opgave at sikre retten til familieliv for danske statsborgere, som både arbejder og betaler skat i Danmark?

Man kunne da med rette mene, at dette mere oplagt var en dansk opgave. Derved kunne afstanden mellem hjem og arbejdsplads jo også blive mindre til gavn for miljøet, og integrationen går nok også lidt nemmere, når der ikke skal blandes et helt tredie sprog nemlig svensk ind i sagen.

Thja. Det er jo bare den sædvanlige gang hælden vand ud af ørene fra politikernes side. Den såkaldt "faste og fair" (nå nej nu er det "robust og retfærdig") udlændingepolitik må der for enhver pris ikke sættes spørgsmålstegn ved. Og derfor forholder stort set ingen af dem sig til substansen i sagen.