Danskerne kan være blevet aflyttet uden retskendelse igennem en årrække. For hvis Danmark – som det hedder i forsvarsloven – »er i krig eller i andre ekstraordinære forhold« tillader paragraf 17 i loven myndighederne at aflytte borgere og åbne deres breve uden retskendelse.
Tilbage i 2009, da det første gang kom for dagens lys, at paragraffen tillod aflytning uden retskendelse, ønskede daværende forsvarsminister Søren Gade (V) ikke at oplyse Folketinget om, hvorvidt Danmark var i krig eller ej.
Nu gør den nuværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ham kunsten efter.
Da Pernille Skipper, retsordfører i Enhedslisten, i april stillede samme spørgsmål til Nick Hækkerup, som SF’s Holger K. Nielsen stillede til Søren Gade i 2009, fik hun et lignende svar.
I 2009 fandt Søren Gade ikke, »at der inden for rammerne af en besvarelse af spørgsmål« fra Forsvarsudvalget »kan gives oplysninger om anvendelse af forsvarslovens paragraf 17, herunder i den konkrete situation«. I stedet ville den daværende regering, »såfremt dette måtte være aktuelt«, orientere Folketingets særlige udvalg vedrørende efterretningstjenesterne.
I 2012 svarede Hækkerup (S) sådan:
»Jeg finder ikke, at der inden for rammerne af en besvarelse af spørgsmål stillet af Folketingets Forsvarsudvalg kan gives oplysninger om anvendelsen af forsvarslovens paragraf 17, herunder i den konkrete situation.«
Folketingets særlige udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, som Gade i sit svar henviser til, blev nedsat for 20 år siden og kaldes ofte for tys-tys-udvalget. Sagen undrer Jacob Mchangama, der er chefjurist i Cepos:
»Det er påfaldende, at en regering med SF, der kritiserede Søren Gade i sin tid, ikke selv kan gøre det bedre. Det føjer sig til listen over eksempler på politiske handlinger, som venstrefløjen protesterede over, og som de ville gøre noget ved. Dem lader man så hånt om, når man selv kommer til magten,« siger han.
Da sagen senest blev rejst, dannede Mchangama trop med den daværende opposition i kritikken af VK-regeringen. Kritikken gik på, at bestemmelsen i forsvarsloven strider imod den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Den påbyder, at hemmelige overvågningsforanstaltninger skal opfylde en række retssikkerhedsmæssige garantier, som kun kan fraviges, såfremt Danmark suspenderer dele af konventionen.
Og ifølge Mchangama indeholder paragraf 17 i Forsvarsloven ingen af disse garantier og er derfor i strid med artikel 8.
»Det er under al kritik, at man ophæver retsgarantier uden at fortælle befolkningen om det,« siger Jacob Mchangama.
En stat i staten
Når ikke Folketinget kan få indsigt i, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) foretager sig, ender FE som en stat i staten, mener Pernille Skipper fra Enhedslisten:
»Vi har nogle frihedsrettigheder og menneskerettigheder, som vi skal værne om. Der er tale om helt grundlæggende principper, som ministeren her ikke tager hensyn til. Borgerne skal have at vide, hvis staten misbruger sine magtmidler,« siger Pernille Skipper.
Også Radikales Zenia Stampe undrer sig over tavsheden fra den nuværende minister:
»Det synes jeg, man som minister burde være i stand til at svare på. Vi skal have afklaret det her område og have svar på, hvilke borgere, der kan udsættes for aflytning uden retskendelse. Derfor vil jeg tage en snak med ministeren om det her,« siger Zenia Stampe. Det var SF’s Holger K. Nielsen, der i sin tid stillede spørgsmål til Søren Gade, og det undrer Jonas Dahl (SF), at heller ikke den nuværende minister kan svare på spørgsmålet.
»Det er rimeligt, at vi nu får svar på, hvilke paragraffer der følges. Derfor vil jeg høre ministeren ad, for det skal være muligt at få afklaring på, hvorvidt Danmark er i krig eller ej.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nick Hækkerup, der er på ferie.
Om vi er i krig?
Enten ved danske politikere det ikke eller også er det en hemmelighed.
Jeg kan ikke rigtigt beslutte mig til hvad der er værst.
Hvis svaret er nej, er det svært at forklare hemmelighedskræmmeriet.
Hvis svaret er ja, kan man undre sig over at 'chefen' er på ferie. men krigen er måske ikke særlig vigtig, eller også er det hele bare et udtryk for en ny verdensorden, hvor krig, så at sige, er en del af 'butikken'. Fy for fanden.
Jacob Mchangama:
"Det er under al kritik, at man ophæver retsgarantier uden at fortælle befolkningen om det"
Jacob Mchangama rammer som altid plet.
Man kan overveje hvorfor etaten opfører sig som om retsgarantierne var blevet ophævet.
a) Et udslag af stålsat magtfordrejning, magtfuldkommenhed og arrogance, hvor de magtfuldkomne skulle føle trang til at fastholde, at de er magtfuldkomne, fordi de kan være det. Altså at gør hvad der passer dem, og lader folket vide, at de forholder sig således, at de har al magt og folket ingen.
b) Retsgarantierne ER blevet krænket, og der nægter man at indrømme til lovgiverne. Højst tys-tys udvalget får det at vide (måske), men da har det ingen konsekvens, da de pågældende er pligtige til at holde bøtte (uagtet at de har en grundlovssikret ret til at ytre sig frit fra folketingets talerstol).
Når a) intet fornuftigt formål tjener, hvilke(n) er da tilbage?
Det rigtigt lede ved den nuværende situation er, at regeringen jo ikke lige netop er blevet taget på sengekanten :
Den har været i opposition i TI år, og har altså haft god tid til at forberede sig ... også ,mht denne sag.
Fy for fan... for mennesker ... eller også skylder de os en rigtig god forklaring. Ups, g den får vi jo netop ikke.
fy en stinker
Fint at Information fölger op på dette spörgsmål, som jeg har fået stillet i Folketinget lige siden Danmark blev krigsförende.
Udenrigsministeriet oplyste den 22. maj 2003, at "Danmark ikke længere kan anses for at befinde sig i en væbnet konflikt med Irak", men det har trods en räkke spörgsmål endnu ikke väret muligt at få et klart svar på, om hvilken situation Danmark så befinder sig i. Uanset regeringsfarve er dette spörgsmål åbenbart så kontroversielt, at det virker som om noget holdes skjult.