Læsetid: 3 min.

’Der bliver nok brug for politiet også efter revolutionen’

Enhedslisten kritiseres for at insistere på at forherlige revolutionen i sit principprogram. Nu går Liste Ø i gang med at revidere programmet. Selv om resultatet er uvist, så forventer Per Clausen, at politiet overlever revolutionen
En arbejdsgruppe på fire er gået i gang med at revidere Enhedslistens partiprogram, der under den seneste valgkamp var et rødglødende emne, da politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen måtte svare på spørgsmål om programmets mange ord om revolutionen.

En arbejdsgruppe på fire er gået i gang med at revidere Enhedslistens partiprogram, der under den seneste valgkamp var et rødglødende emne, da politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen måtte svare på spørgsmål om programmets mange ord om revolutionen.

Torkil Adsersen

18. juli 2012

Enhedslisten tager første skridt til en revision af partiets omstridte principprogram.

Partiets hovedbestyrelse har netop nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med et oplæg til et seminar i september om programarbejdet. Et arbejde, som skal munde ud i en drøftelse af principprogrammet på næste årsmøde.

»Jeg mener, at der er behov for at se på programmet, som er for uklart og præget af problemstillinger fra 1990’erne,« siger Janne Gleerup, medlem af hovedbestyrelsen og den fire mand store arbejdsgruppe.

Senest har Enhedslisten måtte forklare, fortolke og præcisere, hvordan principprogrammets omstridte formuleringer fra 2003 egentlig skal læses, efter at Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, havde kaldt partiet for »ekstremt«.

Selv om hverken Janne Gleerup – eller andre i Enhedslistens ledelse – på forhånd vil udtale sig nærmere om resultatet af arbejde med principprogrammet, så understreger hun, at et vigtigt spørgsmål netop bliver forholdet mellem Enhedslistens kortsigtede og langsigtede mål for samfundet.

»Og ikke mindst de udfordringer, som handler om at forbinde disse. Det er ærgerligt, at debatten er kommet til kun at handle om det idealsamfund, vi forestiller os. Et idealsamfund som lige pludselig virker virkelighedsfjernt, når det bliver sat i forhold til realpolitikken. Men det spændingsfelt mellem realpolitikken og de langtsigtede mål gælder nu ikke kun for Enhedslisten. Det er et problem alle partier står med,« siger medlemmet af arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen består, ud over Janne Gleerup, af medlem af hovedbestyrelsen og Folketinget Stine Brix samt hovedbestyrelsesmedlemmerne Mikael Hertoft og Jakob Lindblom. Sidstnævnte tilhører begge Enhedslistens venstrefløj og skal dermed være med til at forhindre, at arbejdet med principprogrammet graver de interne ideologiske grøfter endnu dybere.

Enhedslistens principprogram blev allerede et rødglødende emne under den seneste valgkamp, da den populære politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, pludselig måtte svare på spørgsmål om programmets mange ord om revolutionen, herskende klasser og forsøget på at »erstatte centrale dele af statsapparatet med nye nye folkemagtsorganer«.

Selv om Johanne Schmidt-Nielsen prompte bebudede en gennemskrivning af principprogrammets »støvede« sprog, så lykkedes det dog ikke hovedbestyrelsen på årsmødet i maj at komme igennem med forslaget om, at der skulle ligge et nyt principprogram klar i 2013. Et program, som skulle sendes til afstemning i 2014.

Lidt mere præcise

I stedet vedtog årsmødet, at arbejdet nu går i gang, så et udkast til et nyt principprogram ligger klar til næste år. Først da tager årsmødeltagerne stilling til, om programudkastet skal til afstemning på et senere tidspunkt.

Enhedslistens gruppeformand og medlem af hovedbestyrelsen, Per Clausen, forventer dog, at et revideret principprogram ender med at komme til afstemning i 2014.

»Jeg er ikke meget for at sige, at der vil komme til at stå det og det. For det er netop en del af partidemokratiet, at medlemmerne afgør, hvad der skal stå. Men jeg sikker på, at formuleringerne omkring militæret og politiet vil blive lidt mere præcise, end de er nu. Eller i hvert fald taget højde for, at der nok bliver brug for politiet også efter revolutionen,« siger Per Clausen. Sammen med sin folketingskollega, Finn Sørensen, måtte gruppeformanden i går udsende et tre sider langt nyhedsbrev, hvor de understregede, at »Enhedslisten vil en fredelig, social og demokratisk samfundsudvikling«.

Mange fejrer revolutioner

Finn Sørensen erkender dog, at særligt principprogrammets afsnit om vejen til en »socialistisk samfundsomvæltning« lyder forældet i 2012: »Den diskussion manglede vi at tage i 2003. I stedet klarede vi os med nogle erfaringer fra 1970’erne, hvor der var en helt anden situation. Vi havde lige haft militærkuppet i Chile, Vietnamkrigen og andre forsøg på nationale befrielsesbevægelser, som var blevet mødt med en hård militær modstand. Men der trænger vi nok til lidt selvkritik i forhold til, at vi ikke dykkede ned i den problemstilling. Hvad vil det egentlig sige at gennemføre socialismen i et samfund som det danske? Det er den rigtigt spændende diskussion,« siger han.

Enhedslistens mangeårige retspolitiske ordfører – og nuværende medlem af hovedbestyrelsen – Line Barfod, mener, at partiets problem skyldes, at mange i dag fejlagtigt kun forbinder fænomenet ’revolutionen’ med Sovjetunionen: »Der er faktisk mange mennesker i mange lande, som fejrer deres revolutioner – for eksempel USA og Frankrig. Lande, som har stolte traditioner med, at borgerne kræver medindflydelse på, hvad der skal ske ud over på valgdagen. Et demokrati er nemlig ikke kun, at borgerne møder op hvert fjerde år. Det er også, at de er aktive imellem valgene.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Venstre skriver i sit principprogram:

"Liberale ønsker derfor en spredning af den private ejendomsret."

...kunne Information ikke nu Venstre har siddet 10 år ved magten afkræve Lars Løkke en redegørelse for hvordan det går med opfyldelse af den pasus.

Lennart Kampmann

Partiprogrammet er forældet sovjetromantik. Hold op med at ville bestemme over folk - sæt dem fri i stedet for.

Enhedslisten ved stadig ikke hvad demokrati egentlig er. Partiet har ikke respekt for individet; det er "Kammerat Napoleon (Animal Farm)" om igen.

Folkemagtsorganer ...bah!!
Soyus Neruzhimiy Respublik Svobodniy og så videre...
Med venlig hilsen
Lennart

Nick Mogensen

@Lennart Kampmann.

Det lyder som om du lever på en 'Animal Farm'. Din argumentation er i hvert fald præget af dyrisk irrationalitet.

Claus Oreskov

@Lennart Kampmann. Frisættelse fra HVAD og til HVAD? Mig bekendt findes der ingen frihed i en pengestyret samfundsmaskine!

Maya Nielsen

Det lyder rart, men byg da endeligt et nyt korps op af det gamle for det vi har nu minder altså lidt om heldet i russisk roulette, altså når man prøver at få dem ud til tævedårerne og forhindre at nogen bliver lamslåede .

Maya Nielsen

Det lyder rart, men byg da endeligt et nyt korps op af det gamle for det vi har nu minder altså lidt om heldet i russisk roulette, altså når man prøver at få dem ud til tævedårerne og forhindre at nogen bliver lamslåede .

Hanne Gregersen

Mon ikke det ville gavne EL, hvis de lige flettede næbet et stykke tid om det program, inden de for viklet sig ind i mere og mere pinagtige afarter af "forklar-mig-røv" syndromet....... hvor er den spindoktor, når de har brug for ham/hende ??

Brian Pietersen

jeg synes det er godt de har revolution i partiprogrammet, for det er jo det der til sidst vil ske uanset hvilke parti det handler om.

et demokrati kan konstant fungere på at have 51% af stemmerne, dette kan udnyttes på værste vis med reformer osv til at udnytte de 49%.

Så kan der til sidst blive brug for en revolution i afmagt.

Lennart Kampmann

Det kræver en del naivitet at overlade ansvaret for sin tilværelse til enhedslistens drømmere. Dermed ikke sagt at de nuværende politikere gør det godt.

Enhedslistens drømmesamfund er et fængsel for de fleste.

Med venlig hilsen
Lennart

Brian Pietersen

uanset om det står i et principprogram kan det ske.

Iøvrigt:
konservative, de vil lukke folk ind i fattighuse.. venstre vil lade folk ligge og dø i gaderne, bare det ikke lige er deres egen osv osv osv....

det kan man jo læse i bøgerne... og man kan se d love de laver, hvilke vej de fører hen....
jeg kan også godt huske, også fra vores fortid.....i ved bøger... c¨,)

Nick Mogensen

@Lennart Kampmann.

Er der anderledes hvis man tager andre partiers "hede drømme" i betragtning? Er det ikke bare et spørgsmål om hvilket fængsel?

Jan Toft Rasmussen

Måske skulle man stilfærdigt minde om, at andre har fundet det formålstjenligt at definere et mål, fastsætte en strategi og så ellers gøre sig umage med taktikken alt efter de skiftende betingelser. Men man kan nemt miste terræn og tabe kampen, hvis ledelsen midt i det hele giver modstridende meldinger om mål og strategi.Nu er Ehl midt i kampen, og det er åbenbart lykkes, at så intern tvivl om mål og midler. Det må da være en fordel for de politiske modstandere eller hur?

Lennart Kampmann

@ Nick Mogensen

Du nåede aldrig at svare mig om du har læst "Animal Farm".

Enhedslisten vil et kollektivt samfund, hvor der ikke er plads til det selvstændige individ. Intet parti har en så urealistisk forståelse af økonomi og incitamentsstruktur som EL. Der er tale om drømme og luftkasteller.

Med venlig hilsen
Lennart

Brian Pietersen

Nick

noglke mennesker egner sig ikke til at bo i et samfund, de kan ikke indordne sig, og det kræves det hvis man er mere end 1 person.

Jo flere vi er, jo mere skal vi finde ud af at være her sammen.

det er der nogle som ik har det godt med, nogle har det bedst med kaos osv...

jeg er socialist da jeg mener vi skal hjælpe hinanden istedet for det modsatte.

Peter Lassen

Ja, der bliver også efter revolutionen brug for et stærkt revolutions politi til at holde masserne ned .. det har man jo set ved alle tidligere socialistiske revolutioner...

Martin Kaarup

Bevares. Det er kun forventeligt at folkets forår atter besøger de undertrykte lande i Europa. Lærer man ikke af historien er den så venligt at komme tilbage om påminde en om sagens rette natur.

Øjensynligt er der mange som ikke kan genkende deres egen undertrykkelse eller simpelthen mener at andre er mere undertrykte og samfundets internationale organisationer burde hjælpe dem først.

Enhedslisten burde dog agte sig fra at adoptere dele af den tilgængelige og delvist afprøvede kommunisme roadmaps, heriblandt den besyngede indstutrialisering, fordi disse slet slet ikke er forenelige med et bærekraftig samfund/en planet. Og det giver knappest værdi at indføre et hvilket som helst samfundsmodel på en død plane, ikke sandt.
Når det er sagt er Enhedslisten nok Danmarks bedste svar på en ny bæredygtig retning. De andre partier, og vi kunne fælles kalde dem for Danmarks Forretningsparti har indtil videre med al bestemtheed erklæret sig villig til at forøge uliggheden i samfundetog fortsætte den ikke bærekraftige forbrugsfest indtil planentet er helt udbrændt. Der er ingen fremtid for de næste generationer af danskere under Forrretningsparitet udover øget medmenneskelig elendighed.

Lykke tiil Enhedslisten.

Jonas Jørgensen

Nu er det sådan set kun partiets kongres der kan beslutte om vi skal have nyt program eller ej. Ikke Hovedbestyrelsen eller Folketingsgruppen.

Der foreligger en kongresbeslutning om en ajourføring i forhold til form - ikke indhold.

Martin Kaarup

Desuden, over halvdelen af verdens 100 største økonomier er privatejet totalitære regimer vis a vis aktionørejede virksomheder.

Enhver samtale om kolletivitet uden forståelse for den virkelige verdens sammensætning vidner om umodne overvejelser.
F.eks. kontrollerer ca. 1 famiilier omtrent 70% af den israelske bruttonationprodukt, hvilket retteligt har fået flere aviser til at bemærke at Israels statsminister i de fleste tilfælde bedre kan beskrives som en administrerende direktør for familierne end som en folkevalgt statsleder.

Det er blåøjet og uundvørgerligt forbundet med menneskelig elendighed at fortsætte sin tyrkertro på de bevidst fejlslagne politiske samfundsmodeller som har været fremherskkende i europas efterkrigstid. Som det er fastslået af FN's Millenium Ecosystem Assessment i 2005 er hele forøgelsen af levestandarden i den såkalde Vestlige verden sket på bekostning af jordens evne til at opretholde fremtiidige menneskelige generationer.

Der er brug for nye veje såfremt den forudsiigelige menneskelige elendighed skal afværges og det prompte.

Lykke til hvad end det blir.

Nick Mogensen

@Lennart Kampmann.

Jeg har ikke læst 'Animal Farm'. Jeg så først din kommentar nu. Det var ikke arrogance at jeg ikke svarede. Det vil jeg understrege.

Hvad er alternativet? Foreslå noget? Jeg stemmer ikke på Enhedslisten. Men jeg stemmer heller ikke på dig.

Kaspar Olsen

Revolutionen ?
Var det da ikke lige "revolutionen" der kom og gik da Ungdomshuset blev nedkæmpet af Ritt Bjerregård og af Politiet med assistance af Københavns lufthavns Brandsprøjter samt diverse helikoptere og Politiets Indsatsstyrke samt ikke at forglemme diverse "stikkere" indside ungdomshusets unge brugere ?

Det scenario af en revolution er der jo ingen danskere der glemmer foreløbig og skulle det alligevel engang gå i glemmebogen - vil en ny provokeret mulighed for magtdemonstration via andre "Bilderberg-politikere" som Ritt Bjerregård igen blive iværksat med futtog og hollændervogne og "skyd efter benene".
For ikke at glemme hele svineriet af nymodens demonstrant nedkæmpelses-teknologi fra USA !

Selve forudsætningen for en "revolution" må være denne; at en større utilfreds menneskemængde kan focusere og fastholde deres utilfredshed med "systemet" indtil dette nævnte "system" nedsmelter og ændrer sig til det bedre !
Som om at det nogensinde kunne ske i "Danmark".

Revolutionen i Danmark 2012 kan kun manifestere sig gennem lidt iskold kulde overfor forhadte politikere som de utilfredse reolutionære tilfældigvis møder i supermarkedet !
Og hvor tit sker det lige ?
Præcis den samme folkelige kulde som under Tyskernes besættelse af Danmark i de 5 lange år uden forsyninger af bananer og chokolade og tobak og kaffe og spiritus.
Det var som da sommerfuglen herself endelig baskede med vingerne og så måtte tyskerne tabe krigen - Jah ?
HA - Som om !

Lennart Kampmann

@ Nick Mogensen

Fint nok. Jeg vil gerne anbefale George Orwells bog da den netop er en kritik af revolutionstanken.

Jeg synes dog at det er lidt underligt at du angriber min måde at argumentere på, når du ikke har den ringeste anelse om hvad jeg refererer til.

Jeg fisker ikke efter din stemme. Jeg leder dog efter en art rød tråd i dit svar.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Mosbak

Der er i bund og grund alene tale om god gammeldags kommunistforskrækkelse, der naturligvis udløses når ægte venstrefløjspartier øger mandattallet - uanset om det så bare er på papiret.
Og selvfølgelig er der fortsat brug for politiet, også efter at EL eventuelt måtte besidde regeringsmagten - spørgsmålet er blot hvem og hvilke dele af politiet.
Med historisk viden om hvilken skæbne der blev Chile eller Grækenland til del, da de stod med store socialistiske befolkningsgrupper bag sig, og vandt eller kunne vinde et valg, er der vist ingen grund til at fraskrive sig retten til med magt at fastholde et socialistisk mål, da de borgerlige modparter vil gøre a l t hvad der står i deres magt for at ødelægge det. Og med alt menes der også indgriben fra fremmede magter, og med det mener jeg ikke alene USA.

Enhver der var opmærksom i forbindelse med Jugoslaviens sammenbrud, ved at vor sydlige nabo havde fingrene dybt begravet i konflikten med at opløse det tilbageværende socialistiske samfund, der jo var kendetegnet ved at have en høj levestandard, samt ikke mindst at være et åbent samfund.

Hvis man mener at der kommer det rene "Animal Farm" ud af en ægte socialistisk regering tager man fejl.
George Orwells udmærkede beskrivelser af et totalitært samfund retter sig mod det daværende Sovjetunionen under Stalin, et system han var indædt modstander af, idet han gik ind for demokratisk socialisme.
Så Animal Farm er en kritik af Stalinismen, ikke af socialismen.

Men man kan jo altid hive nogle gamle krikker af stalden mens man oparbejder et borgerligt hysteri - man skal bare huske hvilken kontekst Orwells litteratur er skrevet i - han drog jo til Spanien for at kæmpe mod fascismen, netop fordi han var socialist.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Herman Bang skrev i 20'erne en avisartikel om det nye sovjetiske samfund, hvor han sagde, at den eneste måde at indføre et sådant samfund var ved samtidigt at have utallige kontrolinstanser og -udøvere.
Så politiet skal der nok blive brug for - jeg har aldrig set en erklæret socialistisk stat uden. Men strengt taget har jeg heller aldrig set en reelt socialistisk stat.

Nick Mogensen

@Lennart Kampmann.

Jeg vil læse bogen. Jeg kan godt lide Orwell. Tak for tippet.

Jeg synes dine bidrag ofte kategorisk afviser tanken om et vist niveau af fællesskabelighed. Du adskiller implicit den offentlige og private sfære, som to fuldstændigt afgrænsede områder. Der er jeg meget uenig.

Det er muligt at Enhedslisten program er 'forældet sovjetromantik', men højrefløjens højredrejning, hvor økonomien bliver ledestjernen for vigtige valg i livet og i politikken, samt det meget problematiske og logisk illegitime forsøg på at gøre det økonomiske område som en før-social sfære er meget farlig. Langt farligere - fordi det allerede har vundet delvist indpas - end Enhedslistens fællesskabelige idealismen. Begynd dér, i stedet for at gå Max Stirner ærinde og hylde menneskets egoisme.

Tine Sørensen

Wikipedia:
Ordet revolution har flere betydninger:

Revolution (politik) – en pludselig og omfattende ændring af et lands regime forårsaget af en folkelig opstand
Revolution (moderetning) – en stilperiode, 1789–1792; efterfulgt af Directoire
Revolution (omvæltning) – f.eks. en videnskabelig revolution
Revolution (film) – en film fra 1985 instrueret af Hugh Hudson med bla Al Pacino
Revolution (sang) - en sang af The Beatles
Revolution (musiker) - en nyskabende spillemåde

Se også

Franske revolution – en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød

Den Russiske Revolution 1917 – de begivenheder, som ledte til afviklingen af det zaristiske styre i Rusland

Den industrielle revolution – en periode i den sidste del af 1700-tallet og den første del af 1800-tallet, hvor store ændringer inden for landbrug, fremstilling, minedrift og transport.

Tine Sørensen

Som det kan ses i definitionerne af ordet "revolution, har tiderne skabt nye definitioner, og vi har brugt ordet i så mange forbindelser, at betydningen vel næppe længere kan fastholdes som beskrivende andet end - "igangsættelsen af en radikal forandrings-proces."

Enhedslisten må definere deres brug af ordet revolution.
Det er ikke givet eller selvfølgeligt, hvad det dækker.

Men guderne skal da vide, at vi har hårdt brug for radikale forandringer!
Demokratiet fungerer yderst tvivlsomt, og det samme gør økonomien.
Og imens sejler vores grundlæggende livsbetingelser os af hænde................

Johannes Lennar

Nick Mogensen
Animal farm findes også på film. Så kan du få det overstået på et par timer.
Der findes en ny og en ældre version.
Jeg har hørt at den ældre version minder mest om bogen, så det er vidst den der er bedst at se.

Emil Edelgart

Hvor meget mere suppe kan der mon koges på denne non-story? En sammenslutning af marxistisk-leninistiske, trotskistiske, maoistiske og udefinérbare socialistiske partier går ind for "revolution"? *får morgenkaffen galt i halsen* Stop trykken og ryd forsiden!

Hvad med en nyhedshistorie om de partier, der ikke går ind for en eller anden slags revolution? Der vitterlig mener, at samfundet bare kan fortsætte uændret for stedse, med vækst helt op i skyerne, rovdrift på planetens naturressourcer og udbytning og udnyttelse af de menneskelige? Her er der da virkelig tale om at stirre sig blind i en utopi.

Helge Andersen

Tænk sig. Hvis ikke Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal var så inkompetente at en stor del af deres vælgere er smuttet over til liste Ø, så ville enhedslisten slet ikke få al den opmærksomhed og kunne derfor leve videre med sin revolutionsromantik i fred.

I stedet er de i kraft af en række meningsmålinger tvunget til at tage stilling til om ideologien skal tilpasses vælgerne eller omvendt.

Nick Mogensen

@Helge Andersen.

Helle og Villy har rigtignok vist sig at være inkompetente. De er begyndt at efterligne de fleste andre politkere.

Tilbage i politk er dem som... nå nej, dem er der næsten ingen af.

Lennart Kampmann

@ Nick Mogensen

Jeg hylder frihed som det vigtigste princip. 2 plus 2 er 4 og når det gælder følger alle de andre friheder.(Læs Orwells 1984 for at forstå referencen).

Orwell var socialist og en fin en af slagsen. Han troede på sagen, og hyldede en socialisme der var human og baseret på frihed og broderskab. Jeg kunne forestille mig at der ville være plads til mig i hans ideelle verden.

Enhedslisten vil ændre verden, men ikke baseret på alles frihed. Det er proletariatets diktatur på nye flasker, spædet op med en katastrofal mangel på indsigt i økonomi. Enhedslistens socialisme kan kun fungere indtil man løber tør for andres penge.

Problemet er at ligesom Jehovas Vidner ser søde ud, men har en fanatisk holdning til at lade sine egne dø af blodmangel, så er enhedslisten iklædt en køn frontfigur, der får folk til at glemme hvad partiet egentlig dækker over. Skuffelsen over Thorning driver folk i armene på mere radikale kræfter.

Hvis du vil have et hint i retning af meningsdannere jeg finder interessante er Thorau, Orwell og Richard Stallman på listen.

med venlig hilsen
Lennart

Nick Mogensen

@Lennart Kampman.

Jeg er færd med en Orwell bog.

Jeg vil anbefale 'Det radikale demokrati' med Chantal Mouffe og Ernesto Laclau. Det er et rigtig godt bud på en tredje vej. En vej hvor Chicago drengenes økonomiske forståelse ikke er 'forståelsen' af økonomi og hvor kommunistiske dagsdrømme også afvises. Det vil kræve en længere redegørelse for 'den tredje vej', men den er et godt bud.

Frihed er også afgrænsning. Frihed indebærer valg og fravalg.

Underkastelse og magtkamp er en del af menneskets natur, men vi må forsøge at gøre spillereglerne ens for alle. Det er de ikke i dag. Her er systemet indrettet til de kyniskes fordel.

Niklas Monrad

Der siges "Men det spændingsfelt mellem realpolitikken og de langtsigtede mål gælder nu ikke kun for Enhedslisten. Det er et problem alle partier står med".

Det er nu ikke alle partier, som skal brolægge så store afstande mellem realpolitiken og deres langsigtede mål. Det må vel selv Janne Gleerup kunne erkende? Og det er jo netop dette uoverstigelige gab - som de langt de fleste mener EL vil forcere - vi beder EL gøre rede for.

Men man kan trøste sig med, at EL kun får en vis vælgertilsutning så længe partiet bare hænger sig i en procent af sundhedsudgifterne her og en procent af socialudgifterne der. Og at Villige Villy bliver ved med at lede SF skader jo heller ikke ...

Lennart Kampmann

@ Nick Mogensen

Den tredje vej og enhedslisten har vel ikke mange snitflader til fælles? Den tredje vej er vel også S og SF's igangværende dødsdans.

Jeg har det besværligt med ordet radikal i forbindelse med den tredje vej. Jeg forestiller mig at noget "radikalt" er meget anderledes, med ret barske konsekvenser. I en dansk sammenhæng er den tredje vej ikke noget specielt, nærmere business as usual.

Men sådan er der så meget. Partinavnene passer ikke til indholdet. for eksempel aner Danmarks liberale parti Venstre ikke hvad liberal vil sige. SF har opgivet både folket og socialismen, Konservative smed integriteten væk under VKO, og så videre...

Er der nogen der vil etablere et parti der går ind for republikanisme og en moderne grundlov,baseret på frihed?

Med venlig hilsen
Lennart

Georg Christensen

Når de borgerlige vælter ud, vælter over deres egne ben, for at bekæmpe "Enhedslisten", så vælter "stemmerne" ind hos listen, om de så bruger "ordene"(revolution,kapitalisme eller kommunisme, eller bare "pisse ved en sten"), så tror jeg, at "Enhedslistens" klare budskaber giver "genklang" ude i det Danske rige. Tid til eftertanke og "nytænkning". Et parti med "visioner", om en bedre fremtid for vores børn og børnebørn.

NB: Hvad partiet er i stand til at yde, kan kun fremtiden vise. Nye veje er "de" allerede nu, i stand til at vise. Held og lykke, kan jeg kun ønske "Enhedslisten".

Andreas Trägårdh

Samfundet bygger på konflikt derfor må dets borgere lade nødvendigvis udtrykke samfundet ved at være i konflikt med samfundet, for konflikter bærer løsningen i sig selv, de kan ikke løses på anden vis, uden at det skaber problemer. Problemer er det der opstår når nogen løser en konflikt med en anden konflikt. Derfor er problemer uløselige, for løsningen er forskudt. Man har lykkedes med at flytte fokus 'med vilje' så nu kan ingen indsat gøre nogen forskel. Det uløselige består kun sålænge at der er nogen der lever af det, og dette svækker naturligvis samfundet men faktisk også administartionen - staten. Nu bliver det legitimt at styrke denne, lige et job for populisten. Det tjener et egennyttigt formål at skabe problemer i stedet for at løse konflikter i samfundet. Det er det politikerne lever af idag. De løser ikke konflikter, de skaber problemer og et dyrt administration cirkus. Og mens de gør det må de gerne lyve og forhøje deres budgetter, lønninger og pensioner. Det er det vi har set på i 40 år. Det er blevet et politisk projekt at skabe problemer i samfundet, stagnation er blevet en pression. Vi har haft et politisk politi i årtier. Vi har haft et politisk mediemonopol i årtier, og vi har haft et ensidigt politisk monopol i årtier. Vi har ført krige - og tabt dem, for lånte penge og nu sætter vi pøblen til at betale for festen.

Andreas Trägårdh

Lidt om grund konflikten.
Den afgørende forskel må dreje sig om at være og at vide at man er. Det er to vidt forskellige ting. Væren er en tilstand, den er individuel mens opfattelsen af væren; vide at man er, kende dets omgivelser og sammenhænge, det er ikke en væren.

Alt hvad vi opfatter, tænker og føler, alt hvad vi mener og tror, alt hvad vi siger, hører og forstår, alt hvad vi spiser og kalder hinanden - alt hvad vi ved og lader komme til udtryk tilhører samfundet.

Det er kernen.

Vi er fælles om dette gennem vores forskelligheder - vi er fælles om at være forskellige, men alt hvad vi opfatter og interagerer i og med, er blevet os overdraget fra samfundet, det tilhører dem der gik forud for os. Vi kan bruge det til at navigere med i verden, et sted som ikke tilhører nogen af os mere end nogen anden. Tilhører verden nogen mere end andre da må det dreje sig om dem der kommer efter os, hvis tilværelse i den grad afhænger af, og mere end nogen sinde bygger på vores besindighed, forstand og beslutsomhed.

Andreas Trägårdh

Det er idag blevet tungtvejende mere interessant at vide at man er til og hvordan det dog kan lade sig gøre og ikke mindst hvordan vi tror vi bliver opfattet, det er myter mest af alt men det er det eneste skolerne, politikerne og medierene går op i.

Hvordan vi lever er blevet vigtigere end at leve. Dette skiller resten af naturen fra og underordner den, og det er nok det aller farligst menneskeheden har produceret hidtil.

Sider