Læsetid: 5 min.

Partnerskabet alle taler om, men ingen gør noget ved

Igennem snart et årti har man i Danmark talt om partnerskab mellem det offentlige og private, men på trods af de mange ord er det kun omkring ti gange, det offentlige og det private har forsøgt at finde ud af at samarbejde om OPP
Selv om der igennem de seneste ti år har været talt meget om offentlig-privat partnerskab er det kun få gange, det erblevet realiseret. Et af de få projekter, der er blevet opført gennem OPP er Rigsarkivet i København, som har fået nye arkiver

Selv om der igennem de seneste ti år har været talt meget om offentlig-privat partnerskab er det kun få gange, det erblevet realiseret. Et af de få projekter, der er blevet opført gennem OPP er Rigsarkivet i København, som har fået nye arkiver

31. juli 2012

Ambitionerne fejlede ikke noget. Nu skulle der virkelig sættes turbo under den nye mulighed for at skabe vækst, når det offentlige og det private samarbejdede. Men her 10 år efter daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale i 2002 er der ikke sket synderligt meget, når det handler om at skabe partnerskaber mellem det offentlige og det private.

»Vi vil forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. Vi vil gennemføre en regelforenkling, som letter byrderne på virksomhederne og styrker det offentligt-private samspil,« sagde Anders Fogh Rasmussen fra Folketingets talerstol tirsdag den 1. oktober 2002.

Den manglende interesse for at indgå disse partnerskaber har dog ikke holdt politikerne fra at tale meget om, hvor vigtigt det er, at det offentlige og det private begynder at arbejde tættere sammen og indgå forpligtende samarbejder – gerne til gavn for alle parter.

»En af de store fordele ved OPP er, at det indebærer en totaløkonomisk tilgang til bygge- og anlægsprojekter, hvor anlægsopgaven sammentænkes med den efterfølgende bygningsdrift. Den totaløkonomiske tilgang forhindrer bl.a., at vedligeholdelse gøres til genstand for årlige budgetdrøftelser og kan over årene give kommunen, regionen eller staten en økonomisk besparelse eller mere kvalitet for pengene,« har f.eks. daværende erhvervs- og økonominister Brian Mikkelsen (K) udtalt.

Men også fra den røde blok er OOP blevet bifaldet: »Jeg ser OPP som et spændende værktøj til at udvikle samarbejdet mellem det offentlige og det private. Vi overvejer løbende, hvilke modeller der er mest hensigtsmæssige, når vi inddrager private, og jeg kan sagtens forestille mig, at OPP vil være en samarbejdsform, vi vil vælge i nogle sammenhænge fremadrettet,« har overborgmester Frank Jensen (S) sagt.

I februar 2003 fremlagde den daværende VK-regering en 10-års investeringsplan, og heri fremgår det for første gang, at den tidligere regering så offentligt-private partnerskaber som en mulig finansieringskilde til større infrastrukturprojekter.

I den forbindelse blev der sat en milliard kroner af til forskellige pilotprojekter, hvor det offentlige og det private kunne gøre sig nogle erfaringer med den mere forpligtende form for partnerskaber.

Senere i VK-regeringens regeringsgrundlag »Nye mål« fra 2005 blev offentligt-private partnerskaber også nævnt utallige gange, men det fik ikke det offentlige og de private aktører til at finde sammen i flere partnerskaber.

I stedet forsøgte VK-regeringen igen i 2011 med udspillet »Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejder«. Her foreslog den daværende regering blandt andet, at der laves en standardmodel for, hvordan man kan indgå offentligt-private samarbejder. Det er en standardmodel, som den nuværende regering fremlagde i marts i år.

I dag står flere af de danske pensionskasser og fonde på spring til at indgå partnerskaber med det offentlige. Ifølge en rundringning fra Ugebrevet A4 ligger pensionskasserne inde med op mod 60 milliarder kroner, som de bare venter på at få mulighed for at komme til at investere.

Offentligt-private partnerskaber giver nemlig mulighed for at sikre et stabilt og relativt højt afkast til pensionskasserne og fondene. Et afkast, det på grund af finanskrisen stort set ikke er muligt at skaffe ved investeringer i aktier og obligationer.

I Danmark har man kun få erfaringer med offentligt-private partnerskaber. Omkring 10 gange har det offentlige dristet sig til at indgå et partnerskab. Et af de seneste eksempler er på motorvejsstrækningen mellem Kliplev og Sønderborg i Sønderjylland.

Gode erfaringer fra udlandet

Brugen af offentligt-private partnerskaber er dog meget udbredt i andre lande. Især i England er modellen med partnerskaber blevet en fast etableret måde at finansiere, opføre og drive offentlige institutioner og infrastrukturinvesteringer så som skoler, sygehuse, motorveje og lignende.

Siden begyndelsen af 1990’erne er der i England etableret omkring 700 offentligt-private partnerskaber.

Det er også i England, at den største evaluering af offentligt-private partnerskaber er blevet foretaget. Den engelske rigsrevision – UK National Audit Office (NAO) – konkluderer i sin seneste rapport fra 2009, at 69 procent af de offentligt-private projekter, der er blevet afsluttet mellem 2003 og 2008, er blevet færdige til tiden, mens 42 procent af de projekter, der er blevet forsinkede, blev færdige inden for seks måneder ud over den aftalte tidsramme.

65 procent af de offentligt-private projekter holdt sig også inden for det aftalte budget, og ved under halvdelen af de forsinkede projekter betød forsinkelsen en højere pris for det offentlige.

Sammenligner man med almindelige byggerier, viser en undersøgelse fra UK National Audit Office, at der har været budgetoverskridelser i 73 procent af samtlige offentligt finansierede byggeprojekter, og 70 procent af de konventionelle byggeprojekter overholdt ikke tidsplanen.

Den danske Rigsrevision undersøgte i 2009 en række danske anlægs- og byggeprojekter. Ud af 49 projekter overskred 43 procent af projekterne budgetterne. 20 procent af projekterne havde efter Rigsrevisionens opfattelse en »væsentlig overskridelse«. I gennemsnit blev budgetterne i de 49 undersøgte projekter overskredet med 10 procent.

»Offentligt-private partnerskaber indeholder et meget stærkt økonomisk incitament for den private partner til at overholde budgettet og tidsplanen. Hvis ikke de to ting bliver overholdt, udløser det en økonomisk bod, som ingen har lyst til at betale. I mange offentlige projekter er der en tradition for at underbudgettere og forlade sig på, at tilgivelse er bedre end tilladelse,« siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

Udover England er offentligt-private partnerskaber udbredt i Australien, USA, Canada og Holland. Og erfaringerne fra offentligt-private partnerskaber er stort set de samme i de lande som i England. En analyse fra 2007 foretaget af Infrastructure Partnerships Australia i samarbejde med University of Melbourne viser, at tidsplanen i 25 procent af projekterne blev overskredet, når det offentlige selv stod for opførelsen, mens det kun var tilfældet for 13,2 procent af projekterne, når opførelsen skete i samarbejde med private. Derimod viser erfaringerne i Holland, at der kan være udfordringer forbundet med de offentlige-private partnerskaber.

I Holland er det især ved store infrastrukturprojekter, man har benyttet sig af offentligt-private partnerskaber.

Det har blandt andet betydet, at udgifterne ved offentlige-private samarbejder har været højere, end hvis de var blevet gennemført på traditionel vis.

Det hollandske finansministerium vurderer, at udgifterne har været ni procent højere – blandt andet fordi det har kostet store summer at udvikle projekterne på grund af manglende erfaringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Et af de mest udviklede omraader for offentlig/private partnerskaber her i England er jernbaner.

Det ulykkelige resultat er bl.a. billetpriser der er 2-3 gange hoejere end i resten af Vesteuropa, saa det kan ikke undre at der i Danmark er nogen der gerne vil til fadet.

Det sidste danske geni paa dette omraade hed saa vidt jeg husker Brixtofte til efternavn. Maaske skulle man hoere nogle af skatteborgerne i Farum(Furesoe) kommune om de kunne taenke sig mere af det samme?

Hvis man endelig skal evaluere udfaldet, saa ved enhver foerste aars okonomistuderende at man maaler en investerings succes paa dens Net Present Value (NPV) og ikke paa om budgettet overskrides.