Læsetid: 3 min.

Reform af fleksjob er nyt nederlag til fagbevægelsen

Oppositionen forhindrede, at fleksjobbere bliver straffet for ikke at melde sig ind i en a-kasse. Fagbevægelsen mister rekrutteringsmulighed, vurderer ekspert
Oppositionen forhindrede, at fleksjobbere bliver straffet for ikke at melde sig ind i en a-kasse. Fagbevægelsen mister rekrutteringsmulighed, vurderer ekspert
2. juli 2012

Netop som fagbevægelsen står svækket tilbage efter de forliste trepartsforhandlinger, må den med weekendens forlig om førtidspension og fleksjob indkassere et nyt nederlag.

Ifølge regeringens oprindelige udspil, ’En del af fællesskabet’ fra februar i år, skulle reformen på flere punkter tilgodese a-kasse-medlemmer. Kun fleksjobbere, der har meldt sig ind i en a-kasse, skulle således kunne få det højest mulige tilskud til fleksjob på 200.000 kr. årligt, mens ikke-medlemmer højst ville kunne få 180.000 kr. Desuden skulle medlemmer af en a-kasse, der er visiteret til fleksjob, kun kunne få en ledighedsydelse på 89 procent af højeste dagpengesats, mens ikke-medlemmer måtte nøjes med en særlig ydelse på 60 procent af samme sats.

Ændringer, der vel at mærke ikke ville give nogen fleksjobbere flere penge end tidligere, men alene stille fleksjobbere, der ikke er medlemmer af en a-kasse, dårligere.

Men regeringen måtte bøje sig for oppositionen. De borgerlige partier gjorde det nemlig til et kardinalpunkt at stille alle fleksjobbere lige, uanset medlemskab af en a-kasse. For som Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs siger til Information: »Vi var ikke enige i den forskelsbehandling, som regeringen lagde op til. Der er ingen andre end fagbevægelsen, der har efterspurgt det forslag, mig bekendt heller ikke fleksjobberne selv. Derfor kunne vi ikke andet end se det som en tak for indsatsen til fagbevægelsen, og det var vi selvfølgelig ikke interesserede i at bidrage til.«

En byttehandel

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er det vanskeligt at forstå den foreslåede forfordeling af fleksjobbere, der ikke er medlem af en a-kasse, som andet end et forsøg på at finde en måde for fagbevægelsen at rekruttere nye medlemmer på.

»Jeg kan ikke umiddelbart se de rationelle grunde til forskelsbehandlingen, udover at man på en måde nærmest ville tvinge fleksjobberne ind i a-kasserne,« siger han og minder om, at regeringen kom med sit oprindelige udspil, der tilgodeså medlemmer af en a-kasse, på et tidspunkt, hvor man forventede at indgå trepartsaftale.

»Så den godbid, eller vennetjeneste om man vil, var formentlig en del af et større spil. Men efter trepartsaftalen er faldet til jorden, føler regeringen nok ikke, at den skylder fagbevægelsen noget, og for de borgerlige er det selvfølgelig en synlig sejr, at der ikke er blevet lavet vennetjenester i forhold til fagbevægelsen.«

Også Venstres Ulla Tørnæs antyder, at der er en sammenhæng mellem trepartsforhandlingerne og forliget om førtidspension og fleksjob.

»Jeg noterer mig i hvert fald, at beskæftigelsesministeren holdt fast i a-kasse-kravet helt indtil sammenbruddet i trepartsforhandlingerne,« siger hun.

Formanden for Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Hans Dankert, er godt tilfreds med, at støtten til fleksjobbere ikke gøres afhængig af medlemskab af en a-kasse.

»Vi har hele tiden ment, det var en urimelig konstruktion at differentiere på den måde,« siger han og tilføjer, at fleksjobberne for ham at se var ved »at ende som en slags gidsler« mellem regeringen og fagbevægelsen i forbindelse med trepartsforhandlingerne.

LO udsendte i går en pressemeddelelse, hvor faglig sekretær Ejner K. Holst kritiserede oppositionen for at insistere på at fjerne fordelene ved medlemskab af en a-kasse.

»Det betyder jo, at man går imod princippet om, at folk kan forsikre sig mod arbejdsløshed,« erklærede Ejner K. Holst og oplyste, at der i øjeblikket er ca. 16.000 ledige, der er visiteret til fleksjob.

Over for Information erkender LO-sekretæren dog, at alle disse 16.000 ledige fleksjobbere med det nuværende forlig - ligesom tidligere - kan få en lige så høj ydelse, som alene medlemmer af en a-kasse ville få, hvis regeringen var kommet igennem med sit oprindelige udspil:

»Det er rigtig nok. Den ydelse, de får nu, er den samme som den, a-kasse-medlemmerne skulle have.«

-Hvad er så fordelen for den enkelte fleksjobber i at forsikre sig til en højere ydelse gennem en a-kasse?

»Jamen det er ‘den danske model’: At man ikke får noget foræret, men at man har forsikret sig.«

Ejner K. Holst understreger imidlertid, at a-kasserne, »især de fagligt funderede a-kasser«, har en særlig ekspertise til at hjælpe personer visiteret til fleksjob i arbejde. De har nemlig bl.a. gennem tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalgsmedlemmer »en meget, meget tættere kontakt med virksomhederne end fx kommunerne.«

Hans Dankert fra Landsforeningen af fleks- og skånejobbere er principielt enig i, at fagbevægelsen i kraft af sine forbindelser til landets virksomheder ville »kunne hjælpe med at formidle kontakter og skabe flere fleksjob«. »Men jeg kan altså ikke se nogen saglig begrundelse for at straffe fleksjobbere økonomisk, fordi de ikke er medlemmer af en a-kasse,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maya Nielsen

Fagbevægelsen er I krise SAMMEN med Socialdemokraterne, folk har mistet forståelsen og grrebet om hvad solidaritet dybest set betyder I et samfund, der er alt for meget selviscenesættelses kultur frem for hvad gør vi for andre kultur, fedt og DR ku lave nogle udsendelse om unge der gør en forskel I andre menneskers liv , så ikke alt kun handler om me myself I, osv. Osv., eller knepning på TV-live , skønt om vi igen kunne prioritere medmenneskelighed også I fælleskulturen på mediesiden ... !

Maya Nielsen

Fagforbund findes jo ikke alene som et sted man forsikrer sig selv, men I lige så høj grad som et sted man hjælper andre mennesker, kolleger, så de ikke ender I økonomisk ruin, når de mister et job uforskyldt.... Det handler også om at hjælpe andre... !

Lise Lotte Rahbek

Man kunne få den grimme tanke,
at fagforeningerne nu skal til selv at arbejde for deres egen eksistensberettigelse.
Og oprigtig talt - så er Børsting og de andre store fagbosser, hvis personlige indkomstniveau, livsførelse og holdninger mest af alt ligner en ministers,
nok tjenlig til udskiftning,
hvis eksistensberettigelsen skal virke overbevisende.

Der begynder at tegne sig et billed af hvad Hu's besøg virkelig gik ud på. Det var nok ikke længere før vi hører en SF'er belærer os om at fagforening og arbejdsløshedsforsikring ikke er ægte socialistisk.

brian fritzner

At den borgerlige regering undergravede fagbevægelsen i 10 år under OVK, det var forusigeligt. Den øvelse startede allerede under Schlutter med Max Blicher sagen.

At SF og socialdemokratiet også har annekteret disse usolidariske synspunkter, kan bestemt ikke overraske med tanke på det knæfald, de har indledt på stort set alle andre områder.

Føj for en tam regering, de ledende aktører i regeringen matcher fagbevægelsens top i talentløshed.

Steen Erik Blumensaat

Regeringen gentaget blot, regeringen Nyrups politik,
indtil idag har vi været vidne til en papagøjeagtig gentagelse af R. S regeringen fra 1994 politik.
Lytter man til denne regerings sprog, så er det ord for ord, sætning for sætning en gentagelse af R S regeringen i halfemserne, ikke et eneste ord er nyt, ikke en eneste selvstændig tale.

Kraket i 1989 førte til spørgsmålet om hvad vi så skulle gøre.
Løsningen var, ud med lav teknologi, ind med høj teknologi.
Det skedte så, indførelsen af høj teknologi var så dyr en omgang at der intet tjent var med indførelsen og endte i kraket i 2006.
Løsningen er så nu at indføre Grøn teknologi, (hvad det så er?).
Denne nye italesættelse vil så føre os frem, til kraket i 2018.

Poul Simonsen

Og medlemmerne har fået den støtte mod regeringens asociale omfordeling fra fagtoppen , som rebet giver den hængte.

I flere indlæg spøger linket til EL: http://enhedslisten.dk/node/​70031.

Men at Mette Frederiksen er en vendekåbe og en klon af Inger Støjberg er ikke nyt. Tværtimod!

Det kan jeg ikke rigtigt bruge til noget. Udover at hetze regeringen uden virkning.

Hvis EL er noget værd, tager de konsekvensen og vælter regeringen, inden disse forlig udmøntes i lov.

Alt Finn Sørensens flimmer om sværere finanslov og lignende er i mine øjne dybt, dybt useriøst!

(Men han er jo også fagforeningernes mand.)

Fagforeninger er vel også et resultat af kapitalismen, eller rettere et forsvar mod denne. Et forsvar som et parti der kalder sig socialistisk vil nedbryde.

Hanne Christensen

Fagbevægelsen gør en meget kedelig figur.

At forsøge at sikre sig medlemmer ved at fattiggøre nogle syge mennesker, er ganske enkelt meget, meget usselt.

Jeg kan slet ikke se, at Staten skal blande sig i, hvordan eller hvor let det skal være for en fagbevægelse at rekruttere medlemmer.

Venstre skal vel heller ikke sikre Codan flere forsikringer. Jeg kan ikke se forskellen.

Jeg er ganske enkelt rystet over en fagbevægelse forsøger sig med så beskidte rekrutteringsforsøg.

Det er vel også fagbevægelsen der holder liv i A-kasse systemet og dermed A- og B-holdet blandt syge og ledige. For mig at se burde cirkusset ophøre og enten blev vi trukket automatisk A-kasse bidrag via løn eller over skat. Og samtlige ydelser blev ensrettet.

Men jeg kan forstå, at fagbevægelsen er imod, og at de dermed skaber grundlaget for fattigydelserne fremfor at bekæmpe dem. Føj for en fagbevægelsen

Fagbevægelsen skulle tage og koncentrere sig om, at ingen arbejder gratis, og sikre realløn, arbejdstid og et ordentligt arbejdsmiljø.

Men fagbevægelsen er blevet til en forretning styret af ublu blå fagbosser.

Hanne Gregersen

Det havde da også stredet mod almindelige frihedsbegreber, hvis man skulle straffes for at vælge a-kassen fra.
Det skal generelt stå en frit for at fravælge den a-kasse, men man skal bare forstå, at så er der helle ikke dagpenge - træf et valg og ta' konsekvensen - en fantastisk princip :o)

Dorte Sørensen

PS. Når R og S vil sætte Menneskerettigheder på skoleskemaet var det så ikke vigtigere at sætte fællesskab og humanitet på skoleskemaet og herunder fagbevægelsens historie.

Søren Blaabjerg

@Thomas Dalager. Du glemmer vist der, at a-kasserne jo slet ikke er økonomisk selvbærende forsikringsordninger. Havde dette været tilfældet, så ville der jo heller ikke være nogen grund til at strides om maksimale dagpengeperioder osv. på statsligt niveau.

Efter min opfattelse (korriger mig venligst, hvis jeg tager fejl), så er fagforeningerne i dag, hvor de helt er ophørt med at være kamporganisationer med et solidarisk sigte, ud over at være snævre interesse- og serviceorganisationer for medlemmerne nærmest at ligne ved en slags grosserere, der beregner sig en klækkelig avance af deres vare, arbejdskraften, og som sådanne krampagtigt søger at værne om den sidste rest af deres tilbageværende monopoler.

Der vil derfor ikke være noget synderligt tabt ved, hvis man eventuel helt opgiver det fagforeningsopkoblede a-kassesystem og i stedet for indfører en generel offentlig sikring mod økonomisk tab i tilfælde af ledighed (i lighed med f.eks. den offentlige sygesikring).

Det vil om ikke andet så betyde en væsentlig administrativ besparelse, at man så ikke længere skal operere med to parallelle og til dels overlappende bureaukratiske systemer til at spille rollen som økonomisk sikkerhedsnet samt til at varetage arbejdsformidlingsfunktionen.

Et fagforeningssystem, der ikke længere ser sig selv i rollen som frontkæmper for et mere lige og solidarisk samfund, har i mine øjne fakisk slet ikke nogen seriøs eksistensberettigelse:

HVIL I FRED!

Dorte Sørensen

S'øren Blaabjerg
Dagpengesystemet var oprindeligt et fagforeningstiltag og da politikerne kunne se fordelene ved systemet så blev den med finanseret af skattepenge.

Med nedskæringer på dette område kan det være, at fagforeningerne igen bliver kamporganisationer .

Det er altid farligt, når noget blever en naturlig ting og ikke noget der skal kæmpes for at bevarer. De fagligeorganisationer har ikke været gode nok til at fortælle hvor nødvendige de er for at bevarer arbejdsforhold der er værdige og udviklende.

Jon Rosengren

@Søren Lom, fagføreninger hør også kapitalisme til, og eksisterede selvfølgeligt langt for der var en socialisme. Allerede Adam Smith, liberalismens (og dermed kapitalismens) største teoretiker skriver om nødvendigheden for arbejderne at forenes som forhandlingspartner mod ejerne. Fra Wealth of Nations, 1776:

"It is not, however, difficult to foresee which of the two parties must, upon all ordinary occasions, have the advantage in the dispute, and force the other into a compliance with their terms. The masters, being fewer in number, can combine much more easily; and the law, besides, authorizes, or at least does not prohibit their combinations, while it prohibits those of the workmen. We have no acts of parliament against combining to lower the price of work; but many against combining to raise it. In all such disputes the masters can hold out much longer. A landlord, a farmer, a master manufacturer, a merchant, though they did not employ a single workman, could generally live a year or two upon the stocks which they have already acquired. Many workmen could not subsist a week, few could subsist a month, and scarce any a year without employment. In the long run the workman may be as necessary to his master as his master is to him; but the necessity is not so immediate."

Hanne Christensen

Dorte Sørensen,

Fagforeningerne har meget at kæmpe for, enig.

Vi har over 200.000 gratister på det danske arbejdsmarked, folk der er tvunget ud i at arbejde gratis for en understøttelse e.l.

Så fagforeningerne har masser at kæmpe for, problemet er blot, at de ikke tager kampen. Tværtimod. De blå fagforeninger deltager ligefrem i allokeringen af den gratis arbejdskraft!

Fagforeningerne har bestemt sin berettigelse, men med de nuværende blå fagforeninger med Harald Børsting i spidsen er der kun et at gøre: Kasser dem.

Efter min mening er de direkte skadelige.

Mange personer - der ikke sidder og følger vildt med politisk - tror jo, at når fagforeningerne blåstempler gratisarbejdet, er det nok også godt nok. Og når fagforeningerne dårligt giver en lyd fra sig omkring behandlingen af syge og ledige, jamen, så er behandlingen nok også ok.

Fagforeningerne legitimerer, såvel fattiggørelsen, udnyttelsen som de kæmpe skattelettelser i toppen via deres passivitet.

Peter Andreas Ebbesen

Et problem der tit bliver overset er det, at fagforeningerne også driver pensionskasser, hvilket jeg finder dybt usmageligt.

Hvad er der så i vejen med pensionskasser?Jo, det at de jo skal have et så højt afkast som muligt.
Og hvor kan de få det?
I våbenindustrien og i medicinal-industrien.

Derfor skal pensionskasserne afskaffes, så fagforeningerne ikke spikulere i sådan nogle ting.

Og det kan kun gå for langsomt!

Vh Heidi Madsen

Det er da utrolig meget glædeligt at det perverse og asociale forslag om urimelig fordele ved medlemskab af disse anakronismer, som fagforeningerne beskriver, er taget af bordet.
Fagforeningerne er noget at det, der virkelig har skadet samfundsudviklingen i de sidste 30-40 år og burde forbydes ved lov. Englænderne fandt ud af det for 30 år siden, og nu bør vi også indse, at det er en samfundshæmmende institution. (tænk bare på typografernes sindssyge kamp i 60-70erne for at bevare det dybt skadelige arbejde med at sætte aviser med bly!! Hva???)
Det gavner ingen overhovedet, at disse vanvidsinstitutioner, med deres modbydelige pampere ødelægger alle tiltag for ordentlige fremskridt alle vegne, især inden for al offentlig virksomhed, ikke mindst på sundheds- og undervisningsområdet.

Noget godt er der da ved denne fup- og løgneregering og den fhv. Skrigeskinke, er jo blevet et virkelig fornuftigt kvindfolk. (Jeg har tilstillet hende min ros, og undskyldning for mine tidligere angreb på hende som daværende Skrigeskinke! :-) )

Jon Rosengren

@Knud, der er mere aktuelle eksempel på hvor skadelig fagbevægelsen kan være. Når GM, Ford og Chrysler for nogen år siden ansøgte om konkurs fordi de lavede undermålige biler ingen gad købe så tvingede de mægtige fagforeninger i Michigan igennem statlige bailouts, cash-for-clunkers (skrottning af fuldt funktionelle men gamle biler mod penge = spild). I en kapitalistisk verden ville de udugelige biltelverkere gå i konkurs, og forhåbtlig ville nogen af arbejderne bruge sin komptens på at starte nye, bedre virksomheder eller i hvert fald ansættes af nogen...