Læsetid: 3 min.

Reform risikerer at skabe flere arbejdsløse fleksjobbere

Når regeringen udvider fleksjobordningen til også at gælde folk, der kun kan arbejde ned til to timer om ugen, risikerer man blot at skabe endnu flere arbejdsløse fleksjobbere, end der er i forvejen. Det vurderer flere fagfolk og organisationer, der samtidig kritiserer regeringen for ikke at have undersøgt reformens konsekvenser på omfanget af arbejdsløse fleksjobbere
Regeringen, som i weekenden præsenterede en reform af fleksjobordningen, får kritik for, at den vil føre til flere arbejdsløse fleksjobbere. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at det er en opgave ’vi er nødt til at løfte i fællesskab’.

Regeringen, som i weekenden præsenterede en reform af fleksjobordningen, får kritik for, at den vil føre til flere arbejdsløse fleksjobbere. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at det er en opgave ’vi er nødt til at løfte i fællesskab’.

Keld Navntoft

3. juli 2012

Fremover skal personer, der kan arbejde helt ned til to timer om ugen, kunne komme i fleksjob. Det fremgår af regeringens reform af førtidspensionen og fleksjobordningen, som de fremlagde i weekenden. Men gør man det, risikerer man blot at skabe endnu flere arbejdsløse fleksjobbere, end der er i forvejen, lyder kritikken nu.

»Der er simpelthen intet, der tyder på, at arbejdsmarkedet er i stand til at opsuge alle disse nye fleksjobbere, der kun kan arbejde meget lidt om ugen. Og der er heller intet i reformen, der lægger op til et øget incitament hos arbejdsgiverne til at tage imod dem. Det her vil kun skabe flere arbejdsløse fleksjobbere,« siger formanden for Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Hans Dankert.

Som det er i dag, skal man være i stand til at kunne arbejde minimum 12-15 timer om ugen, før man kan få tildelt et fleksjob, og allerede i dag er der 17.000 arbejdsløse fleksjobbere. Men udvider man ordningen, vil arbejdsløsheden i gruppen blot stige, mener Hans Dankert, som bakkes op af formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad:

»I forvejen er det svært at få virksomhederne til at tage imod tilstrækkelig mange fleksjobbere. Hvis folk med en arbejdsevne helt ned til to timer om ugen nu også skal konkurrere om pladserne, siger det sig selv, at flere vil stå udenfor,« siger han.

Regeringen kender ikke omfang

Ifølge Lars Nellemann, der er markedsleder i Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, er der en del usikkerheder i forhold til at vurdere reformens nøjagtige påvirkning på omfanget af mulige fleksjobbere. Men han vurderer, at reformen godt kan risikere at skabe flere arbejdsløse fleksjobbere, hvis ikke man samtidig aktivt øger antallet af fleksjob:

»Alt andet lige øger man jo udbuddet af fleksjobbere ved at udvide ordningen til også at gælde folk, der kan arbejde helt ned til 2 timer om ugen. For der flytter man jo reelt nogle, der ellers ville være kommet på førtidspension, over på fleksjobordningen. Og hvis ikke man samtidig får skabt flere fleksjob derude, risikerer man logisk nok at skabe flere arbejdsløse fleksjobbere,« siger Lars Nellemann.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet har man i arbejdet med reformen ikke undersøgt, hvordan den risikerer at påvirke omfanget af arbejdsløse fleksjobbere, ligesom man heller ikke har undersøgt omfanget af, hvor mange der reelt er i stand til at arbejde mellem to og femten timer om ugen. Men det er kritisabelt, mener Enhedslisten, der allerede i weekenden ytrede sin generelle modstand mod reformen: »Det virker meget løsagtigt. Det her er en alvorlig ændring for en gruppe mennesker, og regeringen skylder dem i det mindste at undersøge hvilke mulige konsekvenser, reformen kan medføre, inden man laver så store indgreb,« siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

Men spørger man Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), kan man ikke kritisere regeringen for ikke at have undersøgt reformens mulige konsekvenser på omfanget af arbejdsløse fleksjobbere.

»Man kan spå om så meget. Eller også kan man forsøge at lave handlingsorienteret politik, og det er det, vi gør med denne reform, som i øvrigt heller ikke skal stå alene. Vi har en fælles forpligtelse sammen med virksomhederne til at løse denne her opgave sammen,« siger Mette Frederiksen.

Hun mener tværtimod, at en udvidelse fleksjobordningen netop kan mindske arbejdsløsheden blandt fleksjobbere: »Der kan jo være mange, der i dag ikke kan finde et fleksjob, fordi de ikke er raske nok til at arbejde hele 15 timer om ugen. På denne her måde åbner vi jo netop op for, at også de kan komme i arbejde.«

– Men ligger der noget i denne reform, der skulle give virksomhederne større incitament til at tage imod fleksjobbere, der kun kan arbejde to timer om ugen?

»Det er jo noget, vi er nødt til at løfte i fællesskab. Jeg føler mig ikke overbevist om, at man kan lovgive sig til ansvarlighed,« siger Mette Frederiksen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benny Larsen

" »Der kan jo være mange, der i dag ikke kan finde et fleksjob, fordi de ikke er raske nok til at arbejde hele 15 timer om ugen. "

Det må jo være fejlvisiterede menesker vi taler om,da arbejgiver skal svare ca 1/3 af lønnen, hvis man forsættet med fejlplacering opnås ingen ændring.

Helt "sort" virker dog ikke hele reformen, gifte(og samlevende) fleksjobbere får væsenligt højere ydelse, end gifte fp.
En gift fp får efter modregning af ægtefælleindkoms tned til 11.500md før skat.

"Jeg føler mig ikke overbevist om, at man kan lovgive sig til ansvarlighed," siger Mette Frederiksen.

Hun fortsætter "Til gengæld kan man lovgive sig væk fra ansvarligheden. Vi er handlingsorienterede".

Vibeke Svenningsen

Det er helt klart såkaldte svage fleksjobbere, der er blandt de 17.000 på ledighedsydelse. Tallet var også højt, mens det gik allerbedst. Noget tyder altså på, det ikke sådan er lige til at skaffe denne gruppe i arbejde. Og der gjort ansolut intet iht efterspørgselssiden - og det har jo ikke været ønske om at lave nogle tiltag, der forpligtede arbejdsgiversiden i at løse dette problem - men ene og alene tro på de gode viljers vej.

Benny Larsen

Vibeke Svenningsen : Fleksjob har aldrig haft en indbygget ægtefælleafhængighed som FP.

Netop, det er derfor faktisk en økonomisk fordel for en en del, at blive flekser istedet for fpér.
Bagsiden af medaljen er, kommunernes mærkværdige og evige arbejdsprøvninger, og kurser som intet formål har.
Den evige mistækliggørelse af "svage" borgere, som gør kommunerne til modspiller, løses næppe i denne reform.

Vibeke Svenningsen

Benny:

Det skulle da helst være en fordel for alle at være flekser fremfor på FP. Jeg er også imod ægtefælleafhængigheden. Det er kun på FP og kontanthjælp, den findes. Ved kontanthjælp findes den dog kun ved gifte og ikke ved samlevende.

Der vil selvfølgelig manifistere sig nye job ud af det blå når der bliver flere ledige. Ligeledes vil vi også snart se enhjørninger i gaderne.

Alan Strandbygaard

Det er da også det der er meningen med hele dette cirkus.

Alt hvad der kan kravle og gå skal som kvæg piskes ud på arbejdsmarkedet hvor de skal medvirke til at presse lønningerne.

Regeringen er kun sekundært interesseret i at sørge for at vi kommer sikkert gennem krisen. Hovedmålet er at tilpasse Danmark til tyske forhold, så det er en smal sag at få os lemmet ind i EU for alvor.

men jeg synes det er forkasteligt. Og jeg lugter noget jeg aldeles ikke bryder mig om: Endnu en lusket metode til at handle hen over hovedet på danskerne. Mage til ignorance og ekstatisk EU-feber skal man lede længe efter.

Hvorfor kan man ikke stemme på en national politik uden evig og altid at ende med at få EU presset ned om ørerne?

Alan Strandbygaard

Det er da også det der er meningen med hele dette cirkus.

Alt hvad der kan kravle og gå skal som kvæg piskes ud på arbejdsmarkedet hvor de skal medvirke til at presse lønningerne.

Regeringen er kun sekundært interesseret i at sørge for at vi kommer sikkert gennem krisen. Hovedmålet er at tilpasse Danmark til tyske forhold, så det er en smal sag at få os lemmet ind i EU for alvor.

men jeg synes det er forkasteligt. Og jeg lugter noget jeg aldeles ikke bryder mig om: Endnu en lusket metode til at handle hen over hovedet på danskerne. Mage til ignorance og ekstatisk EU-feber skal man lede længe efter.

Hvorfor kan man ikke stemme på en national politik uden evig og altid at ende med at få EU presset ned om ørerne?

Hanne Cetkin

Mette Frederiksen har hermed fuldstændigt mistet sin troværdighed.

Det bliver tiltagende mere absurd at ville se Frederiksen som et venstreorienteret alternativ til Helle Thorning.

Mette Frederiksen er nærmere en socialdemokrat a la Karin Jespersen, der starter karieren til venstre i partiet for at ende længst til højre.

Mette Frederiksen har i al sin tid som minister været og ageret udfra en socialkonservativ dagsorden. Der er intet der bare tilnærmelsesvist er socialdemokrat ved hende i praksis. Men hun fik da fuppet alt og alle før valget med hvad hun sagde og gav udtryk for. Så snakker hun lidt om ansvarlighed, ja, det er jo nærmest til at tude af grin over med den uvederhæftighed og vendekåbe moral hun selv har lagt for dagen.

Søren Kristensen

Mange kronisk syge er ikke syge 2 eller 12 eller 21 timer om ugen. De er ret syge i én uge og næsten raske i en anden og kan derfor i praksis ikke fungere på en normal arbejdsplads. Det kan med andre ord være svært at se hvad det gavner at skrive dem op til et fleksjob, som ser fint ud på papiret, men som ikke eksisterer i virkeligheden.

Jon Rosengren

Hvis formålet nu er at presse lønningerne, hvilket jeg godt kan se at der er brug for i vores lille land, kan de ikke bare være ærlige omkring det? Den fordel har jo faktisk en rød regering over en blå...

Søren Blaabjerg

Jeg er enig i princippet om, at ingen, der kan påtage sig en eller anden form for samfundsgavnligt arbejde, skal være fritaget for dette på de øvriges bekostning, men der er behov for en langt mere gennemgribende og logisk stringent reform på arbejdsmarkedsområdet end lappeløsninger som denne.

Denne reform bør (efter undertegnedes mening altså) i store træk bestå i, at alle, der i forhold til deres evner har gennemført en rimelig kompetencegivende uddannelse, har en statsgaranteret ret til voksenlønnet arbejde i op til et vist antal ugentlige timer. Kan man ikke selv finde et sådant job, kan man tilmelde sig at stå til rådighed for en offentlig jobbank, der udbetaler en vis garantiløn, mod at man påtager sig passende anviste arbejdsopgaver enten i offentligt eller privast regi. I det sidste tilfælde "sælges" arbejdslkraften ganske enkelt til den højstbydende, idet det offentlige så udligner forskellen mellem garantilønnen og salgsprisen. Har man af helbredsmæssige grunde nedsat arbejdsevne, modtager man herudover et personligt tilskud, graderet efter graden af handicappethed .

Med denne ordning vil en gang for alle arbejdsløshedsspøgelset være manet i jorden. Den vil nok ikke være ganske gratis, men formentlig dog samfundsøkonomisk rentabel og - ikke mindst vigtigt - så vil den i enhver henseende være 100% solidarisk.

Jesper Park van der Schaft

Der vil være stigning af mobning af fleksjobberne, hvis de kun skal arbejde to timer ugentligt. Fleksjobberne vil heller ikke få den sociale kontakt med deres kollegaer, hvis de kun skal være i firmaet i to timer ugentligt.

Fleksjobberne vil også blive jaget af deres sagsbehandler, fordi deres sagsbehandler skal finde et fleksjob ned til to timer ugentligt og det vil stresse dem. Rent faktisk tror jeg på, at de psykisk syge vil mere eller mindre - bogstavligt dø - begå selvmord. De kan ikke overskue deres situation, når de vil blive jaget af deres sagsbehandler.

Regeringen har ikke tænkt på konsekvenser for fleksjobberne.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, tidligere fleksjobber

Steffen Gliese

Søren Blaabjeg, jeg tror ikke, at nogen, der kan påtage sig en eller anden form for samfundsgavnligt arbejde, vil afstå fra det.
For tiden er problemet tydeligvis, at der vendes op og ned på årsag og virkning i de teoretiske modeller, man fører politik ud fra, i stedet for den erfarede virkelighed, som fremkommer ved indbyrdes samtale og udveksling i samfundet.
Hvad der er væsentligt at holde sig for øje er, at det netop er lysten til at bruge sin indsigt og sine færdigheder, der dikterer arbejdslysten.

Søren Blaabjerg

@Peter Hansen
Din første bemærkning er jeg faktisk og den står ikke i modstrid med nogen af de tanker jeg her har fremsat, tværtimod.

Mit debatindlæg oven for er imidlertid slet ikke nogen passivt observerende overvejelse, der indebærer teoretiske forestllinger om, hvad den enkelte har lyst til eller ej, men derimod et - indrømmet meget radikalt og dermed sandsynligvis også meget kontroversielt - konkret politisk forslag, som man som sådan (med diverse begrundelser) enten kan støtte politisk, være politisk modstander af eller forholde sig neutralt til.

Søren Blaabjerg

Der skulle have stået "er jeg faktisk 100% enig i". Undskyld!

(jeg har af og til lidt problemer med sætternissen)

Slettet Bruger

Det er ærligt talt svært at forestille sig at ret mange her kan bruges som lønpressere. Der er tale om folk med sygdom og formodentligt også højere fravær, med krav om særlige skånehensyn og til få timers ugentligt arbejde, hvilket formodentligt også var grunden til, at mange arbejdsgivere selv under overophedningen ikke var interesseret i at ansætte folk i fleks/skånejob endda raskere og visiterede til et højere timetal.

Så der bliver fortsat tale om, at et mindretal af virksomheder vil benytte sig af ordningen ud fra nogle betragtninger som ved pensions og sundhedsforsikringer, og derfor bruge en handicappet eller nedslidt, til at sende signaler vedr. omsorg til de medarbejdere som man i virkeligheden er interesseret i at ansætte.

De virkelig mange jobs skal man nok forvente vil komme, når fleksjobbere skal løse opgaver for kommunerne i det såkaldte ressourceforløb; klippe hæk, vaske biler, samle skrald, dræbersnegle etc.

Jens Overgaard Bjerre

Man skulle tro at socialdemokraterne havde en mission som gik ud på at smadre velfærdsmodellen. Man lader satspuljen betale. Over de næste fire år vil partierne bag reformen tage 435 millioner kroner fra satspuljen - populært kaldet de svages finanslov - og bruge dem på at få potentielle førtidspensionister væk fra forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. At der så ikke bliver noget tilbage til dem som satspuljen var tænkt til: hjemløse, psykisk syge med flere, er Mette Frederiksen helt kold over for. Det er fuldstændig i tråd med satspuljens målsætning, siger hun. Hendes forgænger Claus Hjort Frederiksen, er jo en spejderdreng ved siden af hende. Og efter at hun har fået sit på det tørre, rager det hende fuldstændig en papand, hvordan de svageste i samfundet har det. Selv DF er mere socialt end S.

Steffen Gliese

Kynisk, Henrik Wagner, men sådan har det jo altid været på den del af arbejdsmarkedet, hvor man tidligere lejede folk ud til lettere fremstillingsvirksomhed.

Hanne Christensen

Vibeke Svenningsen,

Det er faktuelt forkert, når du skriver, at kontanthjælpen ikkke afhænger af en samlevers indkomst men kun af en ægtefælles.

Der er langt større modregning for kontanthjælpsmodtagere - også når der er tale om en samlever - end der er fornogle andre grupper i samfundet!

Selv ved ganske lave indkomster hos en samlever/ægtefælle vil kontanthjælpen ganske enkelt blive inddraget.

Hanne Christensen

Jesper van der Schaft,

Du har ikke ret i, at det er sagsbehandlerens opgave at finde et fleksjob. Den opgave er 100 % pålagt den syge.

Hvis den syge ikke kan finde et job, så får personen i stedet en ledighedsydelsen. Fremover vil den udgøre 60 % af dagpengene, og kan i øvrigt kun gives under samme forudsætning som gælder dagpengemodtagere. Dvs. de skal bl.a. være aktivt jobsøgende, ligesom ydelsen bortfalder efter 2 år uden job. Herefter bydes der på kontanthjælpsforhold som for andre langtidsledige.

Vibeke Svenningsen

Hanne:

Nej, kontanthjælpen er kun ægtefælleafhængig ikke samleveafhængig. Man bedsættes ikke i kontanthjælp, når man blot er samlevende som kontanthjælpsmodtager som FP'er gør. Derimod har ægtefællen forsøgerpligt iht en pontentiel kontanyhjælpsmodtager.

http://www.sr-bistand.dk/netbrevkassen_Vis_%20svar.asp?id=985

"
Svar

Hvis du kommer på kontanthjælp som samlevende, har din samlevers indtægt ikke betydning for størrelsen af din kontanthjælp. Kontanthjælpen til en forsørger - som du jo er, når du har barn - er på 11.625 kr. pr. måned før skat (2006).

Hvis du og din samlever gifter jer, vil I få pligt til at forsørge hinanden, og i så fald vil hans indtægt få betydning for beregningen af din hjælp. Til ægtepar beregner man kontanthjælpen på den måde, at man først beregner, hvor meget I tilsammen ville kunne få i hjælp. Når I har et fælles barn, er I begge forsørgere, og I ville derfor som ægtepar kunne få 2 gange 11.625 kr. Derefter fratrækker man den indtægt, som allerede er hos parret, og derefter udbetaler man forskellen mellem indtægten og kontanthjælpen.

Da din samlevers indtægt er større en 2 gange kontanthjælpen, ville denne beregning føre til, at du ikke ville kunne få udbetalt kontanthjælp. 

"
Svar

Hvis du kommer på kontanthjælp som samlevende, har din samlevers indtægt ikke betydning for størrelsen af din kontanthjælp. Kontanthjælpen til en forsørger - som du jo er, når du har barn - er på 11.625 kr. pr. måned før skat (2006).

Hvis du og din samlever gifter jer, vil I få pligt til at forsørge hinanden, og i så fald vil hans indtægt få betydning for beregningen af din hjælp. Til ægtepar beregner man kontanthjælpen på den måde, at man først beregner, hvor meget I tilsammen ville kunne få i hjælp. Når I har et fælles barn, er I begge forsørgere, og I ville derfor som ægtepar kunne få 2 gange 11.625 kr. Derefter fratrækker man den indtægt, som allerede er hos parret, og derefter udbetaler man forskellen mellem indtægten og kontanthjælpen.

Da din samlevers indtægt er større en 2 gange kontanthjælpen, ville denne beregning føre til, at du ikke ville kunne få udbetalt kontanthjælp. 

Svar

Hvis du kommer på kontanthjælp som samlevende, har din samlevers indtægt ikke betydning for størrelsen af din kontanthjælp. Kontanthjælpen til en forsørger - som du jo er, når du har barn - er på 11.625 kr. pr. måned før skat (2006).

Hvis du og din samlever gifter jer, vil I få pligt til at forsørge hinanden, og i så fald vil hans indtægt få betydning for beregningen af din hjælp. Til ægtepar beregner man kontanthjælpen på den måde, at man først beregner, hvor meget I tilsammen ville kunne få i hjælp. Når I har et fælles barn, er I begge forsørgere, og I ville derfor som ægtepar kunne få 2 gange 11.625 kr. Derefter fratrækker man den indtægt, som allerede er hos parret, og derefter udbetaler man forskellen mellem indtægten og kontanthjælpen.

Da din samlevers indtægt er større en 2 gange kontanthjælpen, ville denne beregning føre til, at du ikke ville kunne få udbetalt kontanthjælp. 

Vibeke Svenningsen

Ups - men meningen er der hvis. Hvis det sker, er det lovbrud - og det nægter jeg trods at tro på kommunerne slipper afsted sted med. Så pas på med at bringe alle mulige beskyldninger i spil, Hanne. Kontanthjælp nedsættes ikke ved ikke ægteskabelig samliv!

Gang på gang støder vi på problematiske, statslige forhold, hvor løsningen ligger lige for.

Også denne med betegnelser som "arbejdsløse flexjobbere", et udtryk med indbygget modsætning.
Flere og flere nye begreber med placering af borgere i kasser med administrative etiketter.

Løsningen er selvfølgelig BASISYDELSE (borgerløn)
Væk med den timetællene stats regulering af befolkningen og indblandingen i vores liv. Lad det fri arbejdsmarked og de frie borgere passe sig selv uden statens omklamring, med basisydelsen som betingelsesløst sikkerhedsnet.

"Stop begrænsningerne - åbne for muligheder"
- Bør være mottoet.

Men sådanne betragtninger gror ikke i haven hos Djøf-administratorerne og de fantasiløse politikere.

Inspireret af Hannes og Vivekes indlæg og af oplysningen om det omfangsrige sociale bedrageri til mange milliarder årligt, er Basisydelse svaret også her. Gør bedrageri umuligt ved at fjerne årsagen. Basisydelse er personlig og vores civilstand er uden betydning.

Fra et princip der tilskynder til brudte familier og svindel, går vi derved til det modsatte, et princip der støtter samvær.
Det er billiger at leve sammen !!

Er det ikke indlysende rigtigt ?

Hanne Christensen

Jeg vil kritisere Informations artikel.

Det er som om journalister bevæger sig i et højere luftlag, hvor de kun kan tle med folk, der har et navn.

Er der et navn, er der en kendt person, så rækker de fisefornemme journalister mikrofonen frem.

Det har den konsekvens - som man ser i denne artikel - at man aldrig får en konkret fornemmelse af, hvad det konkret betyder for syge hr. Hansen. Han har ikke et navn, så han spørges ikke!

Når man bevæger sig væk fra det konkrete og op i et højere luftlag, så ender fokus på, om Mette Frederiksen nu er en bitch, ærlig og handlekraftig, eller det modsatte - en vendekåbe. Det bliver en debat om ordet "ansvarlighed", fremfor konkret om indholdet.

Med den fokus glemmes fuldstændigt den konkrete konsekvens for de syge.

Og det betyder, at læserne mister indfølingen med, at vi har med mennesker - syge mennesker at gøre, noget der kan ramme dig og mig - og i stedet bevæger vi os over i en diskussionslysten teoretisk debat om, hvordan politikere opfører sig,

Læserne fanger derimod ikke - for det oplyses ikke - at reformen betyder, at mange stærkt handicappede og syge, faktisk folk der næsten er 100 % invalide, fremover efter få år vil ende på en kontanthjælp.

Det er dybt kritisabelt, at Informations er så fisefornemme, at de ikke er i stand til at skrive en hel jordnær artikel om konsekvenserne for den enkelte syge.

Vores indfølingsevne går ganske enkelt tabt i al den teoretiske pladdersnak og fokus på proces fremfor indhold, fremfor at fokusere på, hvad det betyder for for Mette, der udsættes for en ulykke, P eter, der får en hjernesvulst, Hans der mister førligheden, Trine der igen og igen bliver lukket inde på et psykiatrisk hospital. Hvordan rammer reformen konkret disse mennesker?

Søren Blaabjerg

Betegnelsen "Cirkus" er vist nok meget betegnende for de nugældende regler på beskæftigelses-/ledigheds-området.

Så vidt jeg ved fylder disse i trykt form adskillige reolmeter med kompliceret tekst og diverse beregningsformler. Og jo flere regler, desto mere uretfærdighed, des flere smuthuller, des vanskeligere og mere tidkrævende administration, des mere proformaarrangementer, des mere "snyderi" (+ angiveri hhv. dyneløfteri) osv. osv..

Man kan vist vanskeligt beskylde de siddende politikere og deres djøf'er for manglende fantasi, når det gælder om at gøre tingene komplicerede og bureaukratisk udpindede til mindste detaljer, og hvad søren: det gavner jo bl.a. beskæftigelsen hos disse (velaflønnede) lov- og regelekvilibrister, der har deres daglige udkomme ved at udforme og administrere de mange regler.

Haves: Uoverskuelighed, inkonsekvens og ulighed.

Ønskes: Enkelhed, lighed=retfærdighed, solidaritet.

Sjovt alle de billeder hvor de ellers før så stolte politikere fra S og SF, nu på de fleste billeder ser nedtrykte og famlende ud, mens politikerne fra V og K storgriner og ligner flækkede træsko.

Hanne Christensen

Jeg skal nedenfor give eksempler på, hvad reformen konkret betyder i kroner/øre for den enkelte syge. Først et eksempel på, hvordan det er i dag, derefter hvordan det bliver fremover.

Peter Madsen har været ude for en ulykke og blevet lam fra bækkenet og nedefter. Han har af og til smerter, som han må bedøve med medicin, men også gode perioder, hvor han vil være i stand til at arbejde 10 timer om ugen.

Han har fået tildelt en førtidspension på 17.000 kr. om måneden, hertil kommer en privat pensionsordning på 20.000 om måneden, der har været indbetalt til af hans arbejdsgiver. Denne pension kommer til udbetaling, så snart han bliver visiteret til en førtidspension.

Peter Madsen får et job på gennemsnitligt 5 timer om ugen, hvor han kan bogføre bilag til et regnskab hos den lokale håndværker. Lønnen er 150 kr. i timen.

Samlet har Peter Madsen 240.000 kr. om året fra sin pension og 39.000 kr. fra sit arbejde, i alt 279.000 kr. ved siden af førtidspensionen. Pga. indkomsten på 279.000 kr. reduceres førtidspensionen månedligt med ca. 5.200 kr.

Peter Madsen har altså godt 35.000 kr. om måneden før skat.

Hvis Peter Madsen stopper arbejdet vil han selvfølgelig miste denne indtægt og der vil ske lidt mindre modregning i førtidspension. I alt vil Peter Madsen så have knapt 33.000 kr.

Nu har vi så 28-årige Søren Sørensen. Han falder ned af et stillads, brækker ryggen med samme symptomer som hr. Madsen. Men han omfattes af de nye regler. Han kan ikke få tildelt førtidspension, men derimod et fleksjob på 5 timer om ugen. Hvad sker?

Han bliver visiteret til fleksjob på 5 timer ugentligt. Arbejdsgiver betaler fortsat 39.000 kr. om året, - 3.250 kr. om måneden. Og som udgangspunkt får han et tilskud på 98 % af dagpengene, i alt 16.700 kr. pr måned. Men så modregnes der også her. 30 % af lønindkomst op til 13.000 kr. om måneden, og 55 % af resten, jf. aftaleteksten om reformen side 6. Søren har også en privat pension på 20.000 kr. om måneden. Samlet får han 39.000 kr. om måneden (20.000 kr. i pension + 3.250 kr. i løn + 16.700 kr. i flekstilskud minus 975 kr. i modregning), altså en forbedring i forhold til Peter Madsen. Dette er under forudsætning af, at der ikke sker modregning i løntilskuddet fra kommunen pga pensioner, som hidtil gældende for personer i fleksjob.

Men så mister Søren sit job. De første 2 år får Søren nu en ledighedsydelse fra kommunen på 60 % af dagpengene, altså ca. 10.200 kr. Der sker så vidt jeg kan se ikke modregning pga. pensionsudbetalingen på 20.000 kr. I alt vil Søren de første 2 år have30.200 kr. Altså en forringelse.

Værre er hvad der sker, når de to år er forløbet. Så mister Søren sin ledighedsydelse og ryger på kontanthjælpsforhold. Han kan dog ikke få kontanthjælp, da han jo har sin pension. Søren får nu kun udbetalt sin pension på 20.000 kr. om måneden – altså en klar forringelse.

Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at Peter og Søren er enlige.

Hvis Peters og Sørens private pension i stedet var på 10.000 kr. Ville situationen se sådan ud (tallet i parentes er beløbet, hvis Søren er under 25 år):

For Peter / Søren:
I arbejde: 27.500 / 28.100 (28.100)
De første 2 år som uden arbejde: 25.800 / 20.200 (20.200)
Efter 2 år som ledig: 25.800 / 10.300 (6.700)

Hvis Peters og Sørens ikke har nogen privat pension. Ville situationen se sådan ud:

For Peter / Søren:
I arbejde: 20.000 / 19.000 (19.000)
De første 2 år som uden arbejde: 17.000 / 10.200 (10.200)
Efter 2 år som ledig: 17.000 / 10.300 (6.700)

Man ser altså, at det gør en kæmpe forskel, om Søren er i stand til at opstøve et arbejde på få timer. De syge, det ikke lykkes for, ender derimod i den rene fattigdom.

Der er i beregningerne ikke taget højde for, at førtidspensionister også kan få boligstøtte, også hvis de bor i en ejerbolig. Dette gælder så vidt jeg ved ikke i dag for fleksjobbere. Denne forringelse kan meget el æde den lille forbedring de bedst stillede fleksjobbere med få timers arbejde kan få.

Der vil komme et fuldstændigt umenneskeligt pres på syge mennesker, der visiteres til fleksjob, der har en så lille rest af erhvervsevne, at de kun vil være i stand til at arbejde få timer om ugen. For mig er det totalt umenneskeligt – for så lidt. Der er på ingen måde tale om ”hjælp”, som politikerne så smukt kalder det. Nej, de syge bliver udsat for et fuldstændigt umenneskeligt pres. Det virker jo som om, at regeringen vil have krøblinger til at bringe aviser ud. Eller aviser fremover udbringes af to. Den ene er forælder til en krøbling, hvor forælderen reelt må foretage avisudbringningen, mens det syge barn er med i bilen. Og dukker en rød kommunebil op i bakspejlet, så er det bare med at tage barnet i hånden ved næste husstand og hjælpe til med at avisen kommer i postkassen.

Det bedste handicaporganisationer fremover kan gøre for deres medlemmer er at få gang i trykkeriet, og så betaler de handicappede dyrt for at få en side tekst udbragt, svarende til lønnen for udbringningen. Samtidigt kan de jo oprette et korps af frivillige forældre, der kan bistå med udbringningen.

anne-marie monrath

Mette Frederiksen er uansvarlig!
Hvordan skal en syg/handicappet kunne konkurrere med raske om 2 timers arbejde om ugen?
Hvem ansætter et menneske for 2 timer ugentligt, med de udgifter der følger med?
Det gør ingen!
Mette Frederiksen :

"– Men ligger der noget i denne reform, der skulle give virksomhederne større incitament til at tage imod fleksjobbere, der kun kan arbejde to timer om ugen?
»Det er jo noget, vi er nødt til at løfte i fællesskab. Jeg føler mig ikke overbevist om, at man kan lovgive sig til ansvarlighed,« siger Mette Frederiksen."

Så hermed lader Mette Frederiksen de svageste syge i stikken!
De der tidligere kunne få tilkendt førtidspension og få et skånejob, de overlades nu til ledighedskøen på lave ydelser, for hvordan skal de kunne opnå 9 mdrs ansættelse ud i løbet af 18 mdr. så de kan opnå ledighedsydelse?

Hanne Christensen

Vibeke Svenningsen,

Jeg har søgt lidt på området omkring modregning af samlevers indkomst ved kontanthjælp. Umiddelbart ser det ud, som om du har ret. Jeg mener imidlertid, at jeg tidligere har læst,at der også var modregning for samlevers indkomst, og det undrer mig ligeledes, at man ikke blot ser, at dette fører til et hav af skilsmisser. Men det ser man måske komme, når vi snart ser konsekvenserne af reduktionen af dagpengeperioden til 2 år.

Hanne Christensen

Information mangler også at beskrive, hvad det er for en fantastisk hjælp, Mette Frederiksen nu vil give de syge.

Ifølge aftaleteksten er det alene gammel vin på nye flasker. Alle de tiltag syge mennesker hidtil er blevet belastet med - uden effekt - og som hidtil har været begrænset til et år, jf. § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er denne periode der nu kan udvides til 5 år yderligere.

Der er derimod intet nyt i selve indsatserne. Jeg læser intet ny den række af tiltag over for de syge, som kan læses på side 15 i reformaftalen (link: http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Pressemeddelelser/2012/Aftale_...)

Man ser her, at "tilbuddene" kan bestå af:

- Ansættelse i en socioøkonomisk virksomhed (altså i gratisarbejde)

- Tilbud om virksomhedscenter (en anden form for gratisarbejde, link: http://www.ams.dk/Viden/Indsatser/PAa-kanten-af-arbejdsmarkedet/Virksomh...)

- AMU-kurser
- Brobygning til uddannelse
- Misbrugsbehandling
- Psykolog/terapeut/coach-behandling
- Motion

- Kurser i håndtering af stress/angst (de såkaldte depressionsskoler – indgik i De Radikale Social 2015 plan)

- Aktivitetstilbud på væresteder
- Støtte-kontakt person
- Hjælp til boligproblemer
- Socialpædagogisk bistand
- Udredning m.m.

Altså gammel vin på nye flasker

Jeg skal i den sammenhæng henvise til den 27-åriges Maj Nielsens nødråb til politikerne i hendes kronik den 6. marts 2012 i Politiken. Ud bad indgående om at undgå at skulle igennem den vedvarende, nedslidende og udsigtsløse sagsbehandling.

Link til kronikken:
http://politiken.dk/debat/ECE1561143/der-er-ingen-omsorg-i-systemet/

Filo Butcher

"Som det er i dag, skal man være i stand til at kunne arbejde minimum 12-15 timer om ugen, før man kan få tildelt et fleksjob"

Dette er jo simpelt hen ikke sandt. Der findes også i dag ingen time-begrænsning for fleksjob. Begrænsningen kommer i praksis i stand ved at kommunen maksimalt yder 66% refusion, derfor vil arbejdsgivere som regel ikke ansætte fleksjobbere med under 12 timer.

Filo Butcher

Reformen skaber ikke kun flere arbejdsløse fleksjobbere, den lægger også ansvaret for at finde et job til 100% over på kronisk syge mennesker hvoraf mange slet ikke har ressourcerne til at deltage i en konkurrence om de få jobs der findes.

Derudover skaber reformen flere arbejdsløse fleksjobbere der ikke får råd til den medicin de har brug for at kunne klare at være arbejdsløse fleksjobbere på jagt efter et job.

Det er de punkter hvor jeg synes reformen simpelt hen er en skandale selv om den ellers rummer mange positive aspekter.

Vibeke Svenningsen

Hanne:

Ja, men for mange, der fx bor i ejerbolig eller blot har en lille friværdi i fx i et kolonihavehus eller, gør det ingen forskel - de kan stadig ikke modtage kontanthjælp. Til marts, når forlængelsen løber vil der sker ting og sager - mennesker, der sættes uf små ejerlejligheder, små andelslejligheder, familier, der splittes osv - tror jeg, hvis der ikke sker noget inden da.

Jeg ved ikke, hvorledes det forholder sig mht skilsmisse, hvis man fortsatter ønsker at blive boende sammen osv. Det er nok ikke lovligt.

Vibeke Svenningsen

Romed:

Helt korrekt - der er netop ikke denne timekrav i loven i dag, som det ofte refereres til. Praksis er blot blevet sådan, og praksis kan som bekendt ændres uden ændring af loven.

Det største problem er ganske enkelte at skaffe jobs til denne svage gruppe med meget resterhvervsevne - hvordan ministeren tænker sig det sker, giver hun ingen svar udover - vi snakker med den, altså arbejdsgiverne. Det har ministre gjort før hende, og gruppen på ledighedsydelse er ikke blevet nævnevædig mindre - kontanthjælpsgruppen faldt, mens det gik allerbedst. For kort tid siden viste en undersøgelse, at virksomhederne ikke så sig i stand til at efterspørge denne gruppe fleksjobbere. Altså når man spørger de enkelte virksomheder og ikke DA. Hvis ikke der sker en forandret tilgang iht at stimulere efterspørgslen, så ender det her i det rene ingenting - i al fald ikke med flere på i arbejde.

Søren Blaabjerg

Nogle får i pose og sæk omtrent. Andre får også noget, nemlig en lang næse. Om det er det ene eller det andet, kan bero på alskens stort set ligegyldige og sagen uvedkommende tilfældigheder.

Ud med disse komplet uduelige politikere (moderigtigt gardinpandehår eller ej). Det er i al korthed min mening om den sag. Der er p.t. noget pilråddent i vores højt besungne folkestyre, når den slags folk kan komme til tops i dansk politik.

Socialsektoren og sundhedssektoren blandes godt og grundigt sammen. Det burde de ikke blive.

Sygdom og sundhed hører under sundhedsvæsenet.
Arbejde, udført af både syge og raske, hører under arbejdsmarkedet.

De offentlige arbejdsgivere kan tilbyde ansættelser efter egen beslutning og folketingets påbud.
De private kan ikke tvinges og bør ikke lokkes med tilskud.
"Svage" mennesker skal selv kunne bestemme om de vil og kan arbejde. Ja, faktisk alle mennesker.

Sådan burde systemet indrettes !
Derfor BASISYDELSE.

Jesper Park van der Schaft

Det er jobkonsulentens opgave at finde et fleksjob til en. Men man kan dog også finde sig et fleksjob selv.

Jeg har altså selv været fleksjobber.

odd bjertnes

Det er lige før jeg efterhånden indrømmer borgerlønstankegang' et eller andet. For Leo Nygaards 'skidt for sig og snot for sig' her ovenfor har absolut et eller andet..
.. For flygtningevenner vil det være et mareridtsscenarie, for det vil være slut med at købe ind til bomu-- undskyld : mundulds-industrien på slavemarkederne i Østafrika.
Men det er prisen.
Ikke mere godhed. Kun socialitet.
Et vanskeligt valg alligevel ^^.

Peter Andreas Ebbesen

Jeg mener det var en fra DA der i gårmorges plaprede op om at han gerne havde set at os på førtidspension alle som en skulle viciteres igen, for at se om vi nu også havde fortjent førtidspensionen.

Bare rolig venner, det kommer i næste omgang, når Mette Frederiksen og hendes borgerlige venner ser at denne reform ikke har den ønskede effekt.

Ingen er fredet, når det gælder det "Hellige almindelige arbejdsmarkedet"

Også jeg kan kun opfordre til at vi får indført borgerløn, eller basisindkomst som Leo Nygaard kalder det.

Vupti, ingen snyd med DIV ydelser, og så er det ikke nødvændigt med alt den kontrol af borgerne.

Men nåh nej, der er jo en masse DJØF'er der i såfald bliver arbejtsløse.

Og det kan vi jo ikke have vel?

Tænk, at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kan være deres navne bekendt.

Svimdlere og bedragere, det er hvad de er alle som en.
Husk, husk, husk!!
Der er kun et anstændigt parti tilbage på tinge, og det er Enhedslisten.
Meld jer ind hellere i dag end i morgen, så vi kan blive store, så regeringen ikke kan lave deres forlorne politik til skade for alle almindelige mennesker her til lands.
.

http://enhedslisten.dk/blivmedlem

MVh Heidi Madsen

Kasper Hviid

Tænk at det virkelig er nødvendigt at påpege at et øget arbejdsudbud medfører øget arbejdsløshed. Har folk mistet evnen til at drage basale følgeslutninger?

odd bjertnes

Lad os lige erindre, at lige præcis den regering vi HAR, vil EL formentlig GEN-anbefale ud i al evighed ved ethvert valg til sin egen undergang.
For Løkke somEL's 'forhandlingsleder'kandidat' ...?
Utænkeligt...
Pia Kjærsgaard ?
Det overlever enheden ikke ...

Torleif Hansen

Nu må al denne ynk sgu stoppe. Hvorfor skal vi forsvare at folk med lønninger på over 30.000 om måneden for en meget begrænset arbejdsindsats fortsat skal have så mange penge. Det er jo rige folk sammenlignet med de lavtlønnede flexere. Jeg stemmer på Enhedslisten men jeg synes godt det udvikler sig til et Rasmus modsat ynkeparti der er imod al forandring.

Torleif Hansen

Nu må al denne ynk sgu stoppe. Hvorfor skal vi forsvare at folk med lønninger på over 30.000 om måneden for en meget begrænset arbejdsindsats fortsat skal have så mange penge. Det er jo rige folk sammenlignet med de lavtlønnede flexere. Jeg stemmer på Enhedslisten men jeg synes godt det udvikler sig til et Rasmus modsat ynkeparti der er imod al forandring.

Sider