Regeringen vil kriminalisere sexkunder trods dårlige erfaringer

Norsk rapport viser, at landets sexarbejdere oplever mere vold og yderligere marginalisering, efter at sexkøb blev kriminaliseret. Alligevel fortsætter den danske regering med at fastholde kriminalisering som omdrejningspunktet for en fremtidig dansk lov. Kriminalisering er endt som et ideologisk projekt uden holdi virkeligheden, lyder kritikken
span class="photo-credit">Foto: Truls Brekke  Prostituerede forhandler med kunder i Oslo. Norge har indført en lov, der som i Sverige kriminaliserer sexkøberne, men de prostituerede har ikke oplevet nogen forbedring af deres arbejdsforhold, snarere tværtimod, viser en undersøgelse af 123 sexarbejdere i Norge.

span class="photo-credit">Foto: Truls Brekke Prostituerede forhandler med kunder i Oslo. Norge har indført en lov, der som i Sverige kriminaliserer sexkøberne, men de prostituerede har ikke oplevet nogen forbedring af deres arbejdsforhold, snarere tværtimod, viser en undersøgelse af 123 sexarbejdere i Norge.

Truls Brekke
24. juli 2012

Det ligner efterhånden ideologisk stædighed, når S, SF og EL fastholder, at en kommende lov om sexarbejde stadig skal indeholde en kriminalisering af sexkunderne. Det mener Christian Groes-Green, der er adjunkt ved Institut for Kultur og Identitet på RUC og har specialiseret sig i debatten om sexarbejde.

»Hvis man har problemer med at få gennemført realpolitik, så kan det jo være fint at profilere sig på ideologiske projekter, og her er sexkøbsdebatten blevet god at falde tilbage på for S og SF,« siger han. Ifølge ham tegner der sig for øjeblikket et entydigt skandinavisk billede af kriminaliseringens negative konsekvenser med en nyligt udgivet norsk rapport, som regeringen endnu engang vælger at overhøre. Det er til trods for, at regeringen selv efterspørger bedre empiri på området: »Derfor kan man overveje om formålet med kriminalisering virkelig er at forbedre forholdene for de her kvinder, eller om det er et ideologisk projekt,« siger han.

Dansk sexmekka

Man ville forbedre den udsatte gruppes levevilkår og mindske antallet af sexarbejdere, da man i 2009 kriminaliserede sexkøb i Norge. Den nye norske rapport viser imidlertid, at forbuddet hverken har mindsket antallet, ligesom der er sket en stigning i antallet af voldssager. Rapporten, der er bestilt af Oslo Kommune, ændrer dog ikke det store på de danske politikeres planer. Netop nu er en arbejdsgruppe i færd med at udarbejde et dansk forslag til en lignende lov. Og til trods for erfaringerne fra både Sverige og Norge, hvis prostituerede har oplevet en øget marginalisering og usikkerhed efter kriminaliseringen, ønsker SF stadig, at loven skal centreres omkring et forbud. Pernille Vigsø Bagge mener nemlig, at Danmark sakker bagud i udviklingen, og er endt som et sexmekka, nu hvor nabolandene kriminaliserer.

»Den danske løsning er ikke tålelig, når antallet af prostituerede ikke falder, når Danmark til stadighed er et sexmekka, fordi andre lande, såsom Norge, Sverige og endda Litauen skrider til kriminalisering,« siger Vigsø Bagge (SF).

Sexarbejdere siger nej

I den norske rapport har hovedparten af de 123 adspurgte imidlertid peget på, at de ikke er tilfredse med loven, men derimod mener, at deres forhold var bedre før forbuddet. Men den pointe, påvirker ikke Pernille Vigsø Bagge:

»Det er klart, at de prostituerede synes, det er ret forfærdeligt, når staten forsøger at fjerne et kundegrundlag. Og ja, vi skal lytte til alle, men jeg kan bare konstatere, at de talsmænd, der er meget ivrige for at tale i Danmark, ikke nødvendigvis er repræsentative.«

Det samme mener Trine Bramsen (S), der ligeledes betvivler de prostitueredes egne evner til at vurdere situationen:

»Der er mange forskellige undersøgelser, der kommer med forskellige bud på, hvad kvinderne mener. Og denne her undersøgelse er endnu en påstand, for selvfølgelig har kriminaliseringen også haft gode konsekvenser i Norge eksempelvis i kraft af det signal, det har sendt til kunderne,« siger hun.

Selv om Vigsø Bagge og Bramsen fastholder, at den danske pendant til en sexlov skal centreres om en kriminalisering, påpeger de, at loven skal følges op af sociale instanser og særligt uddannede prostitutionsmedarbejdere i kommunerne.

Fald i henvendelser

Uanset i hvilket svøb en kriminalisering bliver præsenteret, mener Christian Groes-Green dog, at det vil få negative konsekvenser for landets sexarbejdere. Rapporten fra Norge påviser eksempelvis, at der er sket et fald i henvendelser til centre for sexarbejdere, fordi sexarbejderne i mindre grad stoler på offentlige instanser. Der er også færre prostituerede, der går til politiet med voldssager. Simpelthen fordi sexarbejderne er bange for at ende i problemer.

»Det, der er sært ved dette spørgsmål, er, at regeringen her afviger fra deres sædvanlige tilgang til socialt marginaliserede grupper, hvor man lytter til gruppen selv og de kloge hoveder på området.«

Når talen falder på sexarbejdere, sker der dog noget andet. Man har ifølge Groes-Green længe kunnet observere en umyndiggørelse af denne gruppe fra politisk side. Hvor politikerne i stedet for at lytte til gruppens ønsker og nabolandenes konsekvenser derimod krampagtigt fastholder deres modstand.

Ifølge Trine Bramsen fra Socialdemokraterne forsøger arbejdsgruppen at undgå de negative konsekvenser fra forbuddene i Sverige, Finland og Norge, men fastholder samtidigt, at lovens kerne er at sende et stærkt signal til borgerne om, hvad man som land vil acceptere.

– Hvad, synes S, er vigtigst i en dansk lov: Hvad sexarbejderne selv siger eller at sende et signal til samfundet og vælgerne?

»Igen mangler vi repræsentative udtalelser fra de prostituerede. Og det er også vigtigt ikke kun at fokusere på den gruppe, der allerede er prostituerede, men i stedet forsøge at sende et signal til kommende prostituerede. Og så også et signal til samfundet: Vi er altså ikke et land, der finder os i, at man kan købe andre menneskers kroppe,« siger Trine Bramsen.

Hverken SF eller S kan præcisere, hvordan den danske kriminaliseringsproces kommer til at adskille sig fra den svenske og norske. Hvornår den danske model for en kriminalisering af sexkøb bliver præsenteret, kan ordførerne heller intet sige om, men blot konstatere, at det bliver inden for denne valgperiode.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Rapporten ’Farlige Forbindelser’ fra den norske kommunale institution Pro Sentret i Oslo bygger på interview med 123 prostituerede og statistik fra før og efter forbuddet, der blev indført i 2009.

Rapporten viser blandt andet, at antallet af prostituerede, der har oplevet voldssager, er steget fra 52 procent i 2008 til 59 procent i 2012.

Ligeledes påpeger de adspurgte i undersøgelsen, at de på grund af forbuddet har mindre tid til at screene kunderne. Det mindsker dermed deres mulighed for at sortere de voldelige kunder fra.

Rapporten påviser også en nedgang i besøgene på social – og hjælpecentre i kommunen, fordi de prostituerede er bange for en skjult dagsorden.

De adspurgte oplever tilmed en svækket tillid til politiet, og antallet af prostituerede, der søger hjælp hos politiet efter voldssager, er faldet fra 29 procent i 2008 til 16 procent i 2012

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Kan man det?

'Og så også et signal til samfundet: Vi er altså ikke et land, der finder os i, at man kan købe andre menneskers kroppe,« siger Trine Bramsen.'

Nu er prostitution og slaveri jo ikke helt det samme.....

Er det i orden, hvis det bare er deres hjerner man køber, åh undskyld, ikke hjerner men intellektuelle ydelser/kreative frembringelser?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Det ser jo i tiltagende grad ud tril at det efterhånden slet ikke længere et politisk projekt for hverken SF eller S at beskytte de svagste grupper i samfundet. Meget bedre ser det desværre ikke ud med udmeldingerne fra EL på dette punkt

I denne sammenhæng synes det endog at være selve formålet at gøre de mest udsatte i denne gruppe endog endnu mere udsat. De skal trynes skal de! De skal nu drives helt ned - under - rendestenen - og ud i hænderne på den organiserede kriminalitet.

Og - selvfølgelig skal man da ikke lytte til de prostituerede selv – det er jo syge mennesker og man må derfor 'betvivle', at de har ’egne evner til at vurdere situationen’, får vi ad vide.

Altså solkonge optræden så det driver – 'Vi' ved bedre – og så er det flintrende ligegyldig hvad man møder op af dokumentation at de ikke ved en skid, men er aldeles fortabt i et deres eget ideologiske felttog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

jeg synes det er ok at det er ulovligt at købe sex.... så tommelopad.

og....det er jo heller ik æigefrem lutter lagkage, at det er frit tilgængeligt, og på min vægtskål tales der tydeligt for et forbud...

c¨,)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

"Kriminalisering er endt som et ideologisk projekt uden hold i virkeligheden."

Det har fra starten været et projekt uden hold i virkeligheden, hvilket afspejles meget godt af at man ikke har ønsket at tale med de prostituerede, der oven i købet har været så obsternasige, at de har tilladt sig at forlange faglige rettigheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Det største probem er at den slags lovgiving gør udstødningen af den relativt lille gruppe der virkelig er i vanskeligheder er undertrykt, bliver misbrugt og har brug for hjælp komplet. DE er ikke længere synlige ig det eneste sted der er ast gå hen er til et nætvræk af organiseret krimminalitet for hvem den slags lovgivning er manna fra himlen. Kæmpe nye indtægstkilder. Og så kan de der overklasse hattedame klappe hinanden på ryggen og lykkeønske hinanden med at der ikke længee er tilbud på gader og stræder og i ekstra bladet - *se vi vand!'

Vorherrebevars for den manglende begavelse

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Kristensen

Jeg gir Robert ret her..

Der er da ingen der skal bestemme hvilket arbejde der er politisk korrekt.

Og problemet med at disse arbejdere er udelukket fra at være med i en fagforening ser jeg heller ikke som en bagatel.

Og hvis undersøgelser viser at en sådan lov virker imod hensigten - at hjælpe piger som er i branchen - så er det da helt ude i hampen.

Og det må man gerne ha lov at mene uden at man skal have skåret i skylden at man skal dyrke sex med en sexopereret gris :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og hvad tror Trine Bramsen Vejlegården gør? Eller A.P. Mæller Mærsk gør? Mon ikke de køber folks kroppe til at udføre et arbejde af fysisk art for dem? Eller hvad tror Trine Bramsen at en håndværker-virksomhed gør? Køber de måske ikke folks kroppe til at udføre arbejde for dem? Eller de store havne i Danmark - måske Trine Bramsen skulle tage en snak med Henning Hyllested, tidligere havne-arbejder i Esbjerg. Og så kan det måske være hun vil kan indse og erkende at arbejderklassen altid har solgt deres kroppe for at få noget at spise....eller som Marx vist udtrykte det; deres hænder......

Er problemet ikke snarere det, at Social-demokratiet ikke længere har mange mennesker i dets folke-tingsgruppe som har følt arbejdets sved på deres pande i fysisk forstand, og derfor ikke ved, hvad det vil sige at sælge sin krop, sine hænder til en arbejdsgiver.

For ja, det her ligner et ideologisk projekt, startet af hvide fundamentalistiske kristne middel-klasse-kvinder som er bange og frygtsomme for at deres mænd skal kunne find på at gå tl en prostitueret. Og det er mig ubegribeligt at SF og nu også åbenbart Enhedslisten er hoppet på den hvide (kristne) middel-klasses galej omkring det her. Og ikke kan eller vil indse, at det at kriminalisere sexkunderne kun er første skridt til at visse magthavere i det her land kan få heldt til at forbyde prostitution, få held til at gøre utroskab ulovligt, få held til at forbyde alle nøgne i alle reklamer. Og nej, jeg taler ikke om borgerskabet, thi det har alle dage ment, at det kunne tåle at se nøgne mennesker, mens andre, f.eks. arbejderklassen ikke kunne tåle at se nøgne mennesker. Eller erotiske figurer af enhver art, thi borgerskabet var nemlig civiliseret, mens arbejderklassen var uciviliseret og kneppede meget. (Ja, undskyld sproget, men sådan mente man altså).

Og mon ikke Vigsø Bagges og Bramsens udtalelser føjer sig fint ind i ovenstående karakteristik, forstået på den måde, at Vigsø Bagge og Bramsen måske ubevidst har den opfattelse at folk som bruger prostituerede er liderlige mænd, som ikke kan styre deres seksualitet og som derfor skal hjælpes af samfundet til at styre den...

Læg især mærke til denne her: 'når antallet af prostituerede ikke falder', altså en ren tilståelse af at formålet med en lsådan lov vi taler om her, at er få antallet af prostituerede til at falde - altså hun vil som en god kristen kvinde hjælpe de prostituerede ud af skidtet.

Måske hun skulle tænke lidt over de her ord:
Lad den som er ren kaste den første sten.

PS: Vigsø Bagge er præst, så hun kender udmærket konteksten de her ord optræder i, var der ikke noget med en prostitueret, hmmm...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Ling

Nej, staten skal ikke forbyde frivillige seksuelt samvær, som om de prostituerede er små børn der ikke ved hvad der er godt for dem.

Nej, staten skal ikke udstede "hundekørekort" efter forudgående uddannelse og test, som om hundejerne ikke forstår "du er ansvarlig for din hunds gøren og laden".

Nej, staten skal ikke gribe ind i arbejdsmarkedet og pålægge en fagforenings medlemmer at udføre arbejde for en bestemt arbejdsgiver.

Nej, staten skal ikke regulere vores mad, drikke og livsvaner...naturligvis fordi vi ikke selv ved hvad der er godt for os.

JA, den vigtigste opgave i Danmark de næste mange år bliver at knække nakken på barnepigestaten og dens overregulering for vores egen skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Er prostituerede underklasse-piger? Det har jeg altså aldrig hørt før, men jeg er da sikker på at et formål ed loven bl.a. er at få de prostituerede væk fra gaden, og den prostitution som foregår der. I så fald vil jeg gerne se et link som beviser at stort set alle prostituerede er underklassekvinder og alle deres kunder er middel-klasse eller overklassemænd. Det tror jeg nu ikke - og her er begrundelsen:

Overklassens mænd holder elskerinder, og har stort set altid gjort det; middelklassens mænd, måske især i den højere middelklasse boller udenom med nabokonerne, den mellemste middelklasse er vel bare tilfreds, og den laveste middelklasse og det som hed arbejderklassen engang er vel dem som er kunder hos de prostituerede. (og dette er rent gæt....).

Nogle prostituerede på klinikkerne synes måske især at være unge studerende, som har en vagt på en klinik en eller to gange om ugen for at tjene lidt ekstra til deres studier.

En lignende svens rapport for nogle år siden, altså at det var blevet sværere for de prostituerede, men så sandelig også sværere for politiet at opklare vold mod prostituerede og så sandelig også meget sværere at få has på bagmændene bag, altså at opklare de sager der var om handlede kvinder mv. ja, denne svenske rapport blev også ignoreret af det man kalder rød blok.
Det er som om hele venstre-fløjen er blevet ramt af moralsk kristen kvabbalse og og vil frelse verden, også selv de mennesker, som ikke har bedt om at blive frelst. Det minder mig i uhyggelig grad om tilstandende i den katolske kirke i middel-alderen....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann Bille

Jamen kære mænd: det er jo hverken frivilligt eller gensidigt. Og jeg er ikke imod prostitution fordi jeg selv er bange for at min mand skal gå til en.

Jeg er imod det fordi jeg synses det er et helt forkert menneske- og kvindesyn at man kan få udløsning i en kvinde man har støvet op på gaden for et par hundrede kroner fordi man mener sex er en menneskeret. Det er det ikke og kvinder skal da ikke sælges som en sko på tilbud fordi mænd skal have alt den fi... de kunne ønske sig.
Det er jo ren udnyttelse af et andet menneske for egen seksuel nydelse.

Man ved at mange kvinder der er i prostitution enten har et misbrug de skal financere, har gæld, gør det for at overleve, har en bagmand der ånder dem i nakken, er handlede eller selv kommer fra en baggrund med incest og overgreb.
Kunderne spørger jo ikke selv de her kvinder om de gør det frivilligt så det kan I jo ikke vide.
Man ved desuden at prostitutionsmiljøet er meget utrygt og prostituerede ofte er udsat for vold, overgreb og voldtægt (hver fjerde) , man ved også at når de her kvinder stopper får de fleste ad dem psykiske mén for livet. Jeg tror ikke på at man kan sprede ben dagen lang for fremmede mænd for penge uden at det på en eller anden måde skader en psykisk.
Jeg tror ikke på med alle du muligheder vi i Danmark har at en kvinde vælger at gøre karriere med at knalde fremmede mænd dagen lang med de risici det indebærer. Jeg er imod at kvinder skal Men mænd bilder sig vel hvad som helst ind for at sove bedre om natten. Det skal jo ikke gå ud over deres samvittighed, hvis de har en sådan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ann Bille

@Rune Petersen: måske fordi langt de fleste er kvinder, fordi over en halv million piger og kvinder hvert år sælges som sexslaver verden over, fordi der er langt flere handlede kvinder end mænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klara Liske

Set fra et rent biologisk-fysiologisk synspunkt, svarer det til at lave en lov om at jorden er flad, solen aldrig har eksisteret, og universet blot er et væg-tapet.

Det ville være rart, selvfølgelig, hvis de to køn indbyrdes kunne finde veje at være sammen på der kom begge parters biologiske-fysiologiske tilstande i møde, men jeg tvivler..........

Krigen her er som to neotron-stjerner der cirkulerer omkring hinanden for endeligt at indgå i et gigantsik knald.

Problemet er ikke akten, problemet er at nogle er så fattige at de kan udnyttes. (det er noget være lort)

Og så er der selvfølgelig alle de sårede følelser

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen

Og så er der det som beviser hulheden:

Det vil ikke være ulovligt at deltage i fremstillingen af en fyfilm.....for penge.....og senere at tjene gode summer på salget.
Sådan....konfekt er godt, dobbeltkonfekt dobbelt så godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen

Jamen, prostituerede er jo ikke bare kvinder, de er *underklassens* kvinder. Dermed er der DOBBELT så god grund til at træffe en beslutning på deres vegne.

Det er jo veldokumenteret at menstruationscyklusen gør kvinder "hysteriske" og irrationelle, og er man så ovenikøbe en dum og fattig kvinde, har man jo overhovedet ingen muligheder for at indse denne åbenlyst, videnskabeligt veldokumenteret ford....sandhed.

Det er kun de kvinder, der i kraft af deres høje uddannelse og skarpe intellekt kan erkende at videnskaben taler for at mænd er kvinder moralsk og intellektuelt overlegne, og som derfor - som det bør sig for en kvinde - ærbødigt indordner sig mændenes ældgamle ford... ræsonnement om kvinders reducerede evne til at tage vare på sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Petersen

@Ann Bille

Hvori består forskellen på at sælge sig til porno film og til sex?

Når nu det kun er kvindelige prostituerede der skal tales om da de er flest, skal vi så ikke lige lukke debatten om kvindelige erhvervs ledere, da de jo er i undertal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Hvorfor taler alle som taler om kriminalisering af sexkøb kun om gade-prostitution? Måske fordi det er synligt? Og måske fordi de skræmmer turisterne væk? Pæne amerikanske middel-klasse-turister som ikke kan tåle at se den slags....

I så fald er vi ikke bedre end styret i Beijing ved OL i 2008 eller styret i London nu...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klara Liske

*Manglede et r ....værre

Er enig med dem der mener at det er tåbeligt at forbyde "videnskab," og lade dårligt uddannede politibetjente være moralens vogtere.

Men det bør være forbudt at tvinge mennesker til handlinger de ikke kan leve med.

Den nød bliver svær at knække, for lysten ser sjældent særligt moralsk på sig selv. Når man så ser lysten manifesteret i et dårligt begavet "rovdyr," så er det med at komme væk!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan August

Generelt skriger forslaget til himlen og jeg håber og ønsker at stillerne får udvidet og forbedret deres sexliv samt større kendskab til livet udenfor uni og Østerbro

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

En anden ting til reflektion:

Unge piger på 20-22 år går i byen, hver uge er de sammen med en ny fyr, som sikkert har betalt nogle drinks mv. til dem, - de går med ham hjem, fordi de godt kan lide ham, men måske også fordi han har betalt de der drinks. Og måske er de sammen med en ny fyr fredag, lørdag og søndag....altså to-tre fyre på en weekend...

Er de også prostituerede? Eller er de bare unge kvinder som står ved deres kvindelige seksualitet?

For se, her er universets største joke: hvis vi vil anerkende den kvindelige seksualitet, så vild og voldsom som den er, må vi også anerkende de mørke sider af kvinders seksualitet, ja af alles seksualitet,. dvs. utroskab, pornofilm, og ja, prostituerede....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen

@Brian Pedersen

Hvis jeg nu skal være seriøs omkring dette latterlige emne for en stund:

Du tror ikke det skulle være muligt at regulere og kontrollere prostitution på en måde, der kan garantere at de prostituerede ikke er handlede kvinder? På en måde så de prostituerede får adgang til psykologhjælp skulle de finde det nødvendigt?

Eller det hele blot et spørgsmål om økonomi, og at du "tihvertifælde" ikke vil have at DINE skattepenge går til at støtte den slags smuds?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Bjørn.. det affører sexslaver.... grænseoverskridende handlinger af narkoludere og andre desperate kvinder osv.. så er jeg sådan set helt ligeglad med de få der gør det frivilligt....

der er liderlige mænd overalt, de kan bare gøre det gratis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen

Hmmm.....man kan selvfølgelig mene hvad man vil. ....men det er f.eks. forbudt for BÅDE rige og fattige at sove i trappeopgange, banegårde mv.
Hvis Ann og flere virkelig mente det så menneværdigt godt.....så startede de med at give de fattige flere penge, så det ikke blev nødvendigt at holde udsalg i de nedre regioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"»Der er mange forskellige undersøgelser, der kommer med forskellige bud på, hvad kvinderne mener. Og denne her undersøgelse er endnu en påstand, for selvfølgelig har kriminaliseringen også haft gode konsekvenser i Norge eksempelvis i kraft af det signal, det har sendt til kunderne,« siger hun."

Bramsen kan altså kun pege på noget signalpolitisk, når hun skal opregne de såkaldt 'gode' konsekvenser af kriminaliseringen i Norge.

Dén lader vi lige stå en stund.

Bramsen ser samtidig helt bort fra at antallet af prostituerede ikke er for nedadgående, at kunderne efter alt at dømme ikke er blevet færre, at færre prostituerede opsøger hjælp hos myndighederne og at deres omgang med kunderne er blevet mere skødesløs, hvilket er risikooptrappende.

Bramsen synes at de politiske signaler er det vigtigste. Ikke hvad der faktisk sker for de prostituerede, herunder særligt de allermest udsatte. Det samme gælder Vigsø Bagge.

Pointen er at hvad d'damer synes er det vigtigste. Ikke hvad forskningen eller praksiserfaringer fortæller os. Viden er uvedkommende.

Politik, arbitrært eleveret fra de reale forhold i verden, nøjagtigt ligesom vi ser det på stort set alle andre politiske domæner.
http://www.youtube.com/watch?v=uKVp-atyiVA

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen

@Brian Pedersen

Ja, og sexslaveri og de kvinder der bliver narret ind i markedet i Østeuropa som "au pairs", o.lign. er helt klart noget der skal være/forblive ulovligt.

Prostitution er ikke lig sexslaveri, ligesom jagt ikke er lig folkemord, eller ligesom det at være sort ikke er lig at være slave, eller det at være kvinde ikke er lig at være underlegen...etc.

Der er jo ingen i denne debat der forsvarer sexslaveri og menneskehandel. Den del af prostitution kan alle jo blive enige om skal udryddes. Det de forsvarer er kvinders "ret" til at træffe et valg om deres egen krop. Det er for så vidt underordnet om det valg så er et dårligt personligt valg, så længe det er et valg de selv har truffet.

Deres valg er deres. Uanset hvor meget vi kan blive foraget. Vi skal først blande os, hvis vi kan garantere at nogen er tvunget af andre ind i prostitution. Hvis de er tvunget ud i prostitution af narkomisbrug, skal de hjulpes ud af deres misbrug så de ikke behøver at gøre noget de ikke har lyst til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Tine Bramsen siger vi mangler repræsentative udtalelser fra de prostituerede. Det kan jeg godt forstå hun siger - de prostituerede siger jo ikke det de skal sige, og de er derfor både ikke-repræsenative og lettere åndssvage.

Men hvis vi får en forbudslov bliver alt sikkert bedre. Forbudsfolkene har jo netop forstået det indlysende at problemer med misbrug og gæld bedst løses ved at gøre de sværere for misbrugerne/de forgældede at tjene penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Fælles økonomi. Manden har en høj løn.

"Konen" arbejder deltids inden for det offentlige,

Det er denne form for prostitution, der er hovedårsagen til mangel på ligeløn.

Ved at kriminalisere sådanne forhold, forsvinder udbuddet af kvinder, der er villige til at arbejde deltids for en ussel løn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rolf Hansen

Selvfølgelig bygger lovgivningen på ren ideologi fremfor fornuft og viden, ligesom 90% al anden lovgivning fra christiansborg.

Sådan er det jo når vi sætter halvt retarderede til at debatterer og udforme lovgivningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen

@Maya

Så alle der taler for at kvinderne selv må vælge, er alle sexkunder?

Betyder det at alle der i debatter om Israel og Palæstina, enten er Hamas/Islamisk Jihad eller højreekstremistiske zionister? Og betyder det at alle der taler for f.eks. jøders ret til omskæring i DK, enten selv er jøder eller muslimer? Og at alle dem der taler imod, er nazister?

Betyder det at du taler imod prostitution, at du er en feministisk "betonlebbe"? Betyder det at jeg taler for, at jeg er en sexkunde?

Prøv lige at være lidt rationel, tak. Man kan godt forsvare retten til (at være) noget man ikke personligt går ind for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Måske sker det efter pres fra kriminelle bander i Sverige.

De har svært ved at få en forretning op og køre, så længe folk bare tager til Danmark.

Det må være dem, der er årsagen til ønsket om forbud.

Det er næppe danske kriminelle, da de danske kunder jo bare kan tage til Tyskland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Det er da underlig om de finder det så vigtigt at arbejde under gode volkår at de ikke her om formiddagen kan få lidt tid til at farve debatten, men de har måske sakset ben hele natten ,hvem ved ? ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

Gad vide om det ikke er regeringens ... og den forrige regerings, vælgermasse, den er ved at ville ... på skrømt måske, forfølge : "Den velbjerge ejerboligejer"

Ja, altså den mandlige del ... kvinder halter vist endnu voldsomt bagefter, når det drejer sig om forbrugerandelen af købesex.

Lidt underligt, ikke ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

"»Igen mangler vi repræsentative udtalelser fra de prostituerede. Og det er også vigtigt ikke kun at fokusere på den gruppe, der allerede er prostituerede, men i stedet forsøge at sende et signal til kommende prostituerede. Og så også et signal til samfundet: Vi er altså ikke et land, der finder os i, at man kan købe andre menneskers kroppe,« siger Trine Bramsen."

Det drejer sig om at 'sende signaler' derfor behøver man ikke spørge de prostituerede, og så er det også 'forebyggende'. Tror man...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon  W Leonon

Må jeg i øvrigt foreslå at dette forbud følges op med en skattestigning til kvinderne, der skal en hel del flere penge ind i Kriminalforsorgen.
Faktisk bliver vi nok nød til at bygge nogle flere fængsler ..
Og hvad med de stakkels 'voldtægstofre' ..
Nej, helt ærligt, jeg gider simpelt hen ikke diskutere med fanatiske feminister .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Anne Bille

Du har et meget unuanceret billed Af prostitution, du er nød til at forstå at der er stor forskel på gade prostitution og "bordel/Call" prostitution.

Den ene gruppe (Gade prostitueret) er rigtig nok i mange tilfælde afhængige af stoffer, har diagnosticeret psykiske lidelser såsom borderline, er sex slaver etc. Denne gruppe er selvf. Fuld forkasteligt at købe sex fra.

Men der er de fleste tilfælde altså Stor forskel på disse og pigen i den anden kategori, mange af dem i den anden kategori har det kun som bi erhverv og har ofte slet ikke de nævnte problemer som den gadeprostituerede.

Det er vigtigt at understrege at den sidste gruppe er en yderst broget skare, der er alt fra sex glade piger, piger med problemer til østeuropæiske sex slaver. Derfor skal vi være yderst forsigtige med at skære alle de prostituerede over en kam.

Vi kan godt blive enige i at købesex er forkert , men det er Porno sku også. Der betaler du sådan set blot en anden fyr for at have sex med pigen.

Men vi er også nød til at indse at forbud vil betyde mere kriminaliserings af miljøet og mere gade prostitution. Mere vold og flere voldtægter.

For glem ikke at de Rigtig mange faste sex kunder er mænd med sex afhængighed, de fleste af dem nyder det sku ikke engang, mange af dem skammer sig over deres afhængighed, men kan stadig ikke lade være.

Mange af de resterende er engangs købende, det vil sige de aldrig gør det igen, de får simpelthen dårlig samvittighed over det og en del syntes også det var klamt efterfølgende.

Skal man straffe folk med afhængighed og folk der begår en fejltagelse. Jeg kan ikke se det løser problemet.

Ja der er mænd der er som du beskriver, men lad os gøre det klart at de undersøgelser der har været af sexkøberen viser at det ofte er sexafhængige og engangs købende.

Ja der skal gøres noget ved problemet, men forbud er slet ikke vejen frem og slet ikke i en globaliseret verden. Der skal helt andre intiativer til at løse så meget af problemet som muligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Mikkel deu er på en umulig mission - det lader sig ganske enkelt ikke gøre at får Ann Bille til atb se nuancer - her er tale om ekstremisme i rå form - ingen saglige argumenter kan trænge igennem - men godt forsøg

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Shawn Rawn

Stop nu for helvede det der "Sex er en menneskeret" vås. Ja, jer tilhængere af forbud. Det er jer jeg mener. I er de eneste der gang på gang lukker den svada ud fordi den lyder rammende i jeres egen knold. At få sex er ikke en menneskeret. Det burde derimod være en menneskeret at forvalte sin krop som man lyster. Om det så er ved salg, promiskuøs sex, tatoveringer eller piercinger.

anbefalede denne kommentar

Sider