Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringspartier: Børn er ikke en menneskeret

Selv om brugen af rugemødre er stigende, har regeringen ingen planer om at bløde lovgivningen op for at give de vordende forældre bedre rettigheder. Man risikerer at gøre kvinden til en handelsvare, mener politikerne
Indland
12. juli 2012

Flere og flere ufrivilligt barnløse tyr til brugen af rugemødre, til trods for at der ikke findes nogen officiel lov om rugemoderskab i Danmark. Tværtimod har rugemoderen ifølge dansk lovgivning automatisk alle rettigheder til barnet, hvilket ifølge eksperter stiller både de barnløse og rugemødrene i en juridisk særlig prekær situation. Derfor efterlyser de en ny lovgivning på området, men både eksperter og forældre skal se langt efter en lovændring. For regeringspartierne har ingen planer om at ændre loven foreløbigt lyder det:

»Det er et meget svært dilemma, og der er mange modsatrettede hensyn. Og selv om jeg har stor forståelse for de barnløse, er det ikke noget, vi bare kan haste ud og gøre lovligt, for der er simpelthen for mange etiske problematikker i det her,« siger retsordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup.

Heller ikke sundhedsordfører for Radikale Venstre Camilla Hersom mener, at man skal pille ved den nuværende lovgivning. For der er i forvejen masser af muligheder for ufrivilligt barnløse, mener hun.

»At bruge rugemødre rejser så mange etiske problemer, at det ikke er noget, vi vil overveje at pille ved. Desuden er der masser af muligheder for barnløse i form af kunstig befrugtning, adoption, fertilitetsbehandlinger. Det, vi stiller til rådighed, er i udgangspunktet ret large,« siger Camilla Hersom. Og når så de muligheder af forskellige årsager alligevel ikke lykkes for de ufrivilligt barnløse, må man nogle gange blot acceptere sin situation, mener hun.

»Der er selvfølgelig nogle, der står i den ulykkelige situation, at de ikke kan selv med assisteret befrugtning eller adoption, men jeg mener ikke, det at få børn er nogen menneskeret. Det undskylder i hvert fald slet ikke, at man bruger andre kvinder som en handelsvare,« siger hun.

Kvinden til salg

Og netop frygten for, at penge bliver en uheldig medvirkende faktor, er en af hovedårsagerne til politikernes skepsis over for rugemoderskab. For som det er i dag, må det kun ske på frivillig basis, for eksempel med familiemedlemmer eller nære veninder, der frivilligt lægger krop til, hvorefter den barnløse mor så kan adoptere spædbarnet. Men til trods for at der ifølge dansk lovgivning ikke må finde betaling af rugemødre sted, sker det ifølge eksperter jævnligt, at rugemoderen får betaling under bordet i form af store uofficielle ’pengegaver’. Men når de barnløse par betaler kvinden som tak for ’lån’ af hendes livmoder, bliver kvinden netop en handelsvare, mener partierne. Og det skal man ikke tilskynde til lovgivningsmæssigt, siger sundhedsordfører for SF Jonas Dahl:

»Skal man så også kunne betale sig fra at få en anden til at føde ens barn, fordi man ikke selv gider føde? Det er et svært dilemma, men man må se på det med meget kritiske briller, for ellers risikerer man hurtigt, at kvinder bliver udnyttet. Der kan opstå nogle meget uheldige situationer,« siger Jonas Dahl.

Tager til udlandet

Ifølge flere eksperter forekommer af rugemødre herhjemme, men i endnu højere grad også i udlandet, hvor man betaler kvinder for at bære et barn, som man så efterfølgende henter med hjem til Danmark. Men ofte er der problemer med papirarbejdet, når parret skal have barnet med ind i Danmark, hvilket kan resultere i, at parret må blive i det pågældende land i månedsvis, mens det venter på tilladelser. Men det faktum, at danske par bruger udenlandske rugemødre, gør ikke, at man skal ændre den danske lovgivning, mener Camilla Hersom.

»Det, at det er tilladt andre steder, er ikke noget argument for at gøre det tilladt her. Hvis danske par er villige til at løbe den risiko, man selvfølgelig løber, når man bruger en udenlandsk rugemoder, så må de gerne det.«

Heller ikke Enhedslisten ønsker at gøre lovgivningen mere lempelig. Om noget skal man gøre det modsatte, mener partiets retsordfører Pernille Skipper.

»Vi er meget kritiske over for at kunne købe sig til en krop. Hvis man skal ændre lovgivningen, skal det være for at gøre det ulovligt at give disse ’pengegaver’ i forbindelse med et rugemoderskab. Og man skal altså huske, at rugemødre heldigvis ikke er den eneste løsning for barnløse,« siger hun. Socialdemokraternes Ole Hækkerup er ikke afvisende over for at tale med ministeren med henblik på at tage kontakt til Etisk Råd og bede om en udredning efter sommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Pietersen

det må alle dage være den der føder barnet der har alle rettigheder.

Brian Pietersen

enig med regeringen....
der er forøvrigt rigeligt af fødte børn at hjælpe.