LO-fagbevægelsen står splittet efter de kuldsejlede trepartsforhandlinger for en lille måned siden. Mens mindre forbund efterlyser selvransagelse i LO-toppen, anklager andre formand Harald Børsting for at indvilge i parallelle og hemmelige forhandlingsforløb med regeringen undervejs i processen.
»Det er fair nok, at LO-formanden skal holde de møder, han skal holde. Men det er meget underligt, at man nedsætter et trepartsforhandlingsudvalg på fem mand, og de fire ud af de fem så har møder med statsministeren og finansministeren undervejs i forhandlingerne. Det virker meget underligt på mig,« siger formand for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen, som bakkes op af formanden for Teknisk Landsforbund, Gita Grüning:
»Hvis man har en daglig ledelse, og man ikke inddrager hele den daglige ledelse, er der jo et eller andet galt,« siger hun og tilføjer, at der er behov for at »genopbygge tillid« i LO’s top.
Kritikken af LO-formandens håndtering af forløbet blev ifølge Informations oplysninger for alvor luftet internt på et møde i LO’s daglige ledelse forrige tirsdag og var særlig affødt af forlydender om, at en eksklusiv del af LO’s ledelse – uden FOA’s formand, Dennis Kristensen, som var en del af LO’s officielle forhandlingsdelegation – skulle have forhandlet med regeringen undervejs i trepartsforhandlingerne. Det har fået Dennis Kristensen til at beskylde LO-toppen for at kortslutte hovedorganisationens demokratiske organer.
»Jeg føler, at der har været etableret en hemmelig ledelse. Det har ikke handlet om, at Harald (Børsting, red.) har haft behov for at have de største forbund omkring sig. Det hænger sammen med, at regeringen kun vil diskutere fortroligt med forbund, der anses for at være socialdemokratiske. Der går det helt galt. Det er nogle tider, jeg troede, vi havde forladt,« siger Dennis Kristensen.
Politisk uenighed
Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporal Forening, efterlyste i går selvransagelse i LO på avisen.dk, men understregede, at han modsat andre kritikere har følt sig velorienteret undervejs. Socialpædagogernes Landsforbund mener heller ikke, at der har været problemer i forløbet: »Der er altid sonderinger i denne type forløb. Det handler ikke om, hvem der har holdt møder med hvem, men om at der har været en politisk uenighed i den daglige ledelse om spørgsmålet om helligdage og feriedage. Det er forkert at gøre det til et spørgsmål om proces,« siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
LO-formand Harald Børsting mener ikke, at kritikken er berettiget.
»Jeg kan ikke genkende den beskrivelse af forløbet, eller at vi skulle have sat demokratiet på spil. Jeg har holdt møder med mange forskellige parter, herunder repræsentanter for alle regeringspartier og Venstre. Der har ikke været tale om parallelle forløb, og jeg har loyalt refereret tilbage om alt,« siger han og tilføjer, at han er »ligeså ked af det som alle andre« over, at trepartsforhandlingerne ikke blev til noget.
Problemet er, at magtforholdet er skiftet: socialdemokratiet er arbejdsbevægelsens politiske arm, men det virker snarere, som om partiet betragter fagbevægelsen som sin påvirkningsagent blandt danske lønmodtagere.
Er problemet for fagbevægelsen ikke, at de stædigt hævder visse ideologiske målsætninger - uanset hvad? Og har en regering som virker forvirret i det hele taget? Jeg har ikke noget i mod idealisme, snarere tværtimod. Men jeg synes fagbevægelsen bør ransage visse afkroge af deres virkelighedsopfattelse. Som trøst kunne man sige: Selv det bedste kan blive bedre.
"visse afkroge"... Det var mildt formuleret.
Dennis Kristensen har skrevet en kronik til Politiken i dag. Her peger han på den manglende demokratiske proces og om et besynderligt forløb i 3-parts forhandlingerne. Han har aldrig oplevet noget lignende.
Som jeg læser Dennis Kristensens kronik kritiserer han såvel Harald Børstings manglende inddragelse og orientering af alle forbund, dels at demokratiet også sættes på spil i forhold til medlemmerne. Harald Børsting har ganske enkelt ikke medlemmerne med sig.
Reelt stiller Dennis Kristensen spørgsmålstegn ved, om Harald Børsting varetager den rolle han er blevet pålagt, nemlig at varetage medlemmernes interesse, eller om han i stedet varetager Socialdemokraternes interesser. Og jeg vil tillade mig at tilføje: egne politiske interesser, der måske ligger på Socialdemokratiets højrefløj.(En fløj, der i dag er svær at skelne fra Venstres politiske mission.)
Harald Børsting er en katastrofe. Han er ligeglad med de ledige. Han er ligeglad med de syge. Han er ligeglad med de lavtlønnede og med feriedage og arbejdstider. Han har lige forhandlet en lønstigning igennem, der betyder reallønsfald - altså fald i købekraften. Det tog vel en uge eller to at blive enige med modparten om, at lønnen reelt skal falde.
Harald Børsting varetager alene de medlemmers interesser, der har en satan høj løn. Lønninger, der bliver topskatteramt, så det også kan føles. D.v.s. lønninger på den pæne side af 400.000 kr. om året, ja, vi skal nok op over 500.000 kr.
Harald Børsting, selv er bosiddende i en villa ubetalelig for alm. danskere, har ganske enkelt glemt, hvad det vil sige at være alm. lønmodtager. Det er ca. 30 år siden, han selv i få år var i et alm. job. På de 30 år har han ganske enkelt mistet jordforbindelsen. Det eneste der er tilbage, er hans jyske stemmeleje. Resten befinder sig i et overklassemiljø langt fra de medlemmer han repræsenterer.
Spørgsmålet er, hvor dybt snobberiet stikker i LO-toppen. Hvor langt væk befinder de sig fra deres medlemmer?
Min vurdering er: langt. Meget langt væk.
De tror, de skal varetage de stærkes LO-medlemmers tarv. Det er jo absurd. Fagbevægelsen skal sikre de laveste lønninger, netop for at undgå løntrykkeri. Ikke desto mindre er det netop løntrykkeri, som LO-formanden har blåstemplet. Han blåstempler alt det gratisarbejde, som ledige pålægges. Flere hundrede tusinde job er på den måde gået fra ordinære lønforhold til at blive overtaget af ledige uden reel løn.
Når en fagforening kan blåstemple den udnyttelse, kan den selvfølgelig blåstemple alle forringelser. Så har den - eller rettere ledelsen - udspillet sig selv. Denne ledelsem hører retteligt politiske til på den anden side af skrivebordet. De har bare i al deres magtbrynde ikke opdaget det selv.
De varetager i hvert fald ikke medlemmernes interesse. Mange danskere føler sig særdeles usikre på jobbet, og gemmer til dagen og vejen. Aldrig har de private bankkonti bugnet som i dag. Det er udtryk for utryghed. En utryghed for at miste jobbet. Mange betaler tusindvis af kroner månedligt til private forsikringsordninger for at sikre sig det første år mod ledighed, så lønnen blot opretholdes nogenlunde det første år. Herefter står det på til-salg-skilte og vandgrød.
For 30 år siden var langt flere bedre stillet, hvis de blev ledige. De oplevede ikke samme markante løntab. Men LO har fuldsætndigt overladt ledige til sig selv i et LO-snobberi for de højstlønnede LO-arbejdere.
I dag ser LO det mere som sin opgave at forhandle topskattelettelser hjem. Og da de topskatteplagede alligevel arbejder over, jamen så mener LO, man lige så godt kan fjerne et par fridage. Om folk får lønkompensation, eller om det skaber endnu højere ledighed er LO-toppen ligeglad med.
Det er jo ganske rystende. LO-toppen tror måske også bevkemt på den økonomiske model DREAM, hvis fundament bygger på tankengangen, at de ledige kan sagtens få et arbejde, hvis de gad lette røven.
Problemet er at det tror danskerne ikke. Problemet for LO er, at LO-bosserne totalt har misset følingen med deres medlemmer. Flere end 200.000 dansker arbejder i dag som gratis arbejdskraft. Endnu flere har været inde og opleve et jobcenter indefra og oplevet, hvor hæsligt det er. Og endnu flere ved nu, at ledige efter kort tid risikerer at bliver ydmyget og sendt ud som gratis arbejdskraft. Og mange kender også folk, der står med få måneder tilbage på dagpenge. Derefter må de flytte fra hus og hjem.
LO gjorde ingenting, da dagpengeperioden blev halveret. Og heller ikke noget, da efterlønne forsvandt. LO gør heller intet ved vores arbejdsmiljø, og ved den situation at flere og flere bukker psykisk ned og invalideres. LO gør intet ved, at syge medlemmer i dag sendes på fattigdomsmøddingen, og de mæler heller intet ord om, at det der med en skattereform for leverpostejsfolket skal man lige tage med et gran salt.
De får måske en hundredelap ekstra om måneden. Omvendt godt ser det ud for den højtlønnede Harald Børsting selv.
Harald Børsting har forladt den røde fane og bevæget sig sammen med Helle Thorning langt, langt til højre for Socialdemokraternes oprindelige midte.
Det er klart, at det skal gå galt. Der er fortsat brug for fagforeningerne. Men fagforeningerne har ikke brug for en mand som Harald Børrsting.
Når en fagboss vælger at varetage de stærkeste af medlemmernes interesse på bekostning af den svageste gruppe, så har fagbossen ganske enkelt misset sin opgave.
Det rene pamperi.
Det viser hvor alvorlig klasseopdeling er som direkte konsekvens, problemet er bare at - arbejderen - er en taber sag lige pt. Da intet tyder på vi vil øge produktionen med varme hænder, tværtimod.
Det er et naturligt valg for at overleve som aktør, men kønt er det ikke, og det bunder i den neoliberale bølge, der klemmer livet ud af al sund fornuft. Hvis der da var noget til at starte med, jeg har min tvivl.
Hvordan det kan - betale sig - at lavindkomsterne ryger på fattiggården, er stadig et åbent spørgsmål.
Det bliver jo solgt som 'for deres eget bedste', men - hvordan går det folk på fattiggården -er så det næste spørgsmål.
Med mit ringe kendskab til at bo på gaden, så fremmer det næppe incitamentet til at tage et job. Skulle det være tilfældet vil jobbet være uden indhold, og udsigtsløs tvangsmekanik resten af livet.
De privilegerede social slaver.
Harald Børsting fører ikke fagforeningspolitik. Han føre højrepolitik.
Pressemonopolet har praktiseret "hate-speech" de seneste 5-7 år.
Selv ikke en statsminister kan længere sætte den politiske dagsorden. Den tilhører alene den fjerde statsmagt: Pressen.
Efter det lykkedes at få S-SF til at tage ansvaret for VKR’s økonomiske politik, troede magthaverne, at de kunne gå på vandet.
Man skulle have troet, at det ville være et problem, at de prognoser efterlønskampagnen fra 2007 byggede på - f.ex. massiv mangel på arbejdskraft allerede fra 2009 - ikke holdt stik.
Alligevel viste meningsmålinger pludselig, at et flertal af vælgerne havde det helt fint med at overføre penge fra efterløn til topskattelettelser - også selv om det ville forværre den allerede stigende ungdomsarbejdsløshed. Hadet mod efterlønnerne (ifølge pressen golfspillende tandlæger) overdøvede den økonomiske fornuft.
Det borgerlige pressemonopols “hate-speech” skiftede herefter fokus fra efterlønnerne til de arbejdsløse !!!
“Det er de arbejdsløse, der er skyld i krisen.”
Men her ramte demokraturet muren: Som en lokalformand sagde efter sammenbruddet i 3-parts forhandlingerne: “Næsten hvert eneste lo-medlem kender personligt en eller anden, der virkelig har gjort sit bedste for at få arbejde”
På trods af, at monopolets strenge censur havde holdt sådanne historier ude af fokus, lod store og vigtige dele af befolkningen sig denne gang ikke manipulere.
Med dette lille håb i sigte bør vi huske på, hvor lidt der skal til, for at vi selv kalder et forhenværende østblok-land for et demokratur. Ofte er det nok, at en dansk valgobservatør kan sige:
“Ikke alle partier havde lige adgang til loyal pressedækning”.
Det er ikke engang nødvendigt at påvise, at pressemonopolet har gjort sig skyldigt i “hate-speech” !
Hvor længe er det siden at “alle partier har haft lige adgang til loyal pressedækning” i Danmark ?
Man kan da smide LO ud af forhandlingerne. Der er masser af andre der repræsenterer lønmodtagerne.
FTF 450.000
AC 210.000
IDA 90.000
KRIFA 135.000
Hvor LOs fagforeninger mister medlemmer i hobetal, vokser antallet i de andre organisationer. Så måske har de andre forbund en bedre forståelse af hvad deres medlemmer har behov for af organisatorisk støtte?
Utroligt at man ikke kan indse, at vi her i DK ikke kan fortsætte med et lønniveau, der ligge flere gange højere, end bare i vore nabolande.
Den med at tro, at vi er så enestående, at udlandet vil give betydeligt mere for en dansk produceret vare, end en tilsvarende f.eks. polsk, undertiden, bedre produceret, er jo så umådelig dumt, kortsynet og ubegavet.
Der er rent faktisk visse håndværksproduktioner i f.eks. Polen som overstiger den danske formåen, men til 20% af timeprisen i DK. Har man en dansk virksomhed, hvor man skal betale folk 180 kr. eller mere i timen, samtidig med at denne arbejdskraft ofte er uengageret og meget jævnligt syge og direkte dovne.
Så er det vel ikke svært at begribe, at man vælger at etablere sig i Polen til tmelønninger på 30-40 kr. og så der være lønførende og dermed være i stand til at plukke de bedste?
Vi skal have vort løn- og omkostningsniveau sat voldsomt meget ned, selvfølgelig fulgt op af skattelettelser, så folk får lov til at beholde flere af de penge de tjener.
Nedsæt lønninger og sociale udgifter og offentlig administration og fråds i et meget voldsomt tempo, og vi vil have en lille chance for at overleve.
Selvfølgelig vil der stadig være geniale muligheder for den, som har en god ide, og som ikke allerede i opstarten bliver kvalt i socialistisk misundelse og bureaukrati.
Husk at der er noget, der hedder udbud og efterspørgsel, og der vil i mange år være et betragteligt overskud af arbejdskraft og dermed vil presset på lønomkostninger være markant. Take it or leave it, men det er et uomgængeligt faktum.
Det er rent faktisk ikke muligt, at få et samfund til at fungere, ved at tildele hinanden mere og mere socialhjælp for ikke at lave en skid.
Jeg tror det er det, Børsten som en af de få har indset.
Hvad foregår der i Polen ?
Prøv at google "dagligvarepriser Polen". Det ser ud til, at de polske leveomkostninger er næsten præcis halvdelen af de danske. Ved samme forbrug af de samme varer - selv "mærkevarer".
Når en polsk håndværker i Danmark sender lønnen hjem til familien i Polen, fordobles pengenes købekraft simpelthen !!!
Derfor har det ingen som helst effekt på Danmarks konkurrenceevne i forhold til Polen at øge udbuddet af arbejdskraft.
Det er dagligvaremonopolerne der trænger til konkurrence - ikke lønmodtagerne.
Det ene monopol hjælper det andet. Det borgerlige pressemonopol har nu i snart 15 år undertrykt diskussionen om kapitalismens vigtigste achilleshæl:
"Hvorfor skulle kapitalister konkurrere indbyrdes, når det bedre kan betale sig at lade være ?"
Har polakkerne fremavlet en helt ny type idealistiske kapitalister ?
Er troen på den idealistiske kapitalist ikke endnu længere ude end enevældens tro på "den gode konge" ?
Hvad pokker foregår der i Polen ?
Knud Madsen,
Modsiger du ikke dig selv.
På den ene side skiver du, at det er nødvendigt at sænke lønningerne for overhovedet at kunne få ordrerne pga. konkurrencesituationen.
På den anden side skimter du så allerede store virksomhedsoverskud pga løndumpningen, som så skal tilfalde arbejdsgiver.
Hvordan hænger det sammen? Hvor skulle det ekstra store overskud komme fra, hvis konkurrencen siger, lønningerne skal ned, fordi udbudsprisen skal ned?
Der er i øvrigt heller intet historisk, der tyder på, at hidtidigt oveskudspolitik ikke fungerede. Altså en rimelig ligelønsfordeling i Danmark.
Jeg tror derimod, du kan have ret i, at vi har en konkurrenceproblem, der bedst løses ved løntilbageholdenhed. MEN. Jeg ser ikke, at det ikke kanske på begge sider af skrivebordet.Lønfesten på direktionsgangene er ikke begrundet på andet end simpelt grådighed. En grådighed, der er utrolig usund. Det var den, der var årsag til finanskrisen.
Men mange er jo enige i, at der skal føres løntilbageholdenhed. Det skete også ved sidste overenskomst.
Men dette problem løses ikke ved at sende et hav af syge og ledige på gaden. Ingen analyser påviser andet, end det blot fører til en stor margalisering af en gruppe, der får meget svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen.
Det løser ingenting at skabe en masse ledige, for at folk i arbejde kan fortsætte lønfesten. Det kan være nogle tror, at frygten for arbejdsløshed skaber løntilbageholdenhed. Jeg tror nærmere, den skaber frygt, angst, depressioner og stress. Alt sammen forhold, der også fører til lavere produktivitet. Altså endnu mindre konkurrencedygtighed.
Skal lønningerne ned, så sænk dem direkte. Fx. ved helt at undgå lønstigninger de næste 3-5 år på alle etager.
Det er en langt, langt mere effektiv og nænsom måde at vise tilbageholdenhed på, end ved at sende regningen til folk, der i forvejen ligger ned.
For mig at se er det direkte meningsløst at tro, at man kan hæve konkurrencen ved at satse på, at svært syge kan arbejde 2-5 timer om ugen. Det er simpelthen ansvarsløst. Økonomisk ansvarsløst.
For ingen tror vel ved deres fulde 5, at disse syge mennesker kan gøre forskellen på en god og en dårlig konkurrencesituation.
Nej, istedet skal vi satse på dem, der kan. Vi skal satse på hele tiden at blive dygtigere og dygtigere. Vi skal øge produktiviteten - ikke ved at presse ansatte ud over kanten - men ved at satse på teknologi og derigennem effektivere forretningsgange. Der er mange landvindinger her, der fortsat kan indhøstes. Danskerne kan blive langt bedre til at udnytte teknologi, end der hvor vi er i dag.
Vi skal motivere og satse på gode hoveder. Motivation er nogle af de største faktorer til produktivitetsfremme. Modsat er et dårligt arbejdsmiljø.
Vi skal satse på sunde forretninger og vende ryggen til folk, der kaster sig over grådig pyamidespil (som i principptet førte til finanskrisen).
Dit forslag udspringer alene fra en grådig tankegang. Den er modsætningsfyldt og synes mere at have fokus på, at nogle få skal have mulighed for et liv på 1. klasse, end på den egentlige konkurrencedygtighed, du foregiver at ville varetage.
Ja, Knu' - forandre os ska vi sku.
Og meget af det, du siger lyder besnærende. Og noget så enkelt. Jeg har sgu mit på det tørre - så bare kom an.
Men når nu alle laver det samme til samme lave timeløn - skal vi så ikke finde på noget nyt? Jo - den med Polen er ikke ny. Man kunne i '90 købe stålet forarbejdet, sammensvejst, galvaniseret og klar til montage i Polen til samme pris som var det rå uforarbejdede profiler i DK.
Så priserne i Polen må siges at være steget en god del!
Hvis du så gerne vil være lønførende kan du jo bruge fantasien og starte en virksomhed, som folk gerne vil købe ydelser af. Du kan sagtens klare det i DK, hvis bare du vil sætte din indtjening ned til et rimeligt niveau, der passer med de goder og det sikkerhedsnet, du kan forvente af samfundet.
Hvis man forventer at leve som en amerikansk virksomhedsejer på højt niveau med lystyacht og privat golfbane skulle man nok overveje at blive netop det: "amerikansk virksomhedsejer på højt niveau".
Jeg antyder hermed at dette er en af grundene til hollandske landmænds succes i DK - de forventer ikke at leve som millionærer blot fordi de ejer lidt mere jord end børnenes skolekammeraters forældre.
Så tør øjnene og betal din skat - den er med til at forhindre at vi skal omgærde vores huse med pigtråd og mure med glasskår.
For hvis mennesker er fattige nok venter de ikke på bedre tider - de tager selv.
Man kunne lave "økonomiske frizoner" hvor polske dagligvarekæder kunne sælge de samme mærkevarer som de danske.
Bare til den halve pris !!!
Se DET ville give mulighed for løntilbageholdenhed.
Flere syge i gaderne giver næppe større konkurrenceevne.
Og den nuværende strategi, hvor flere bliver arbejdsløse, mens de stadig færre, der endnu har et job, kommer til at løbe stærkere og stærkere, er en win-win strategi.
For bedemændene !!!
Den ene halvdel dør af social armod. Den anden halvdel af stress og arbejdsulykker.
Lige for en god ordens skyld, så er jeg folkepensionist og har aldeles ikke mit på det tørre. Den smule opsparet kapital jeg har, får jeg ingen forrentning af, overhovedet, og mit hus er usælgeligt pga. tidernes ugunst..
Til gengæld er jeg ikke så ubegavet, at jeg tror på, at vi kan fortsætte på første klasse som hidtil.
Mht. f.eks. fødevarepriser og andre varer, giver det sig selv. Priserne falder i takt med at løn- og omkostningsniveau OG efterspørgsel falder.
Hvorfor i al verden er fødevarer billigere i vore nabolande? Bare se i Sverige og Tyskland. Der er ingen naturgivne forhold, der skulle indikere, at de kan sælge varerne billigere. De har blot lavere løn- og
omkostningsforhold.
Hvis så ikke priserne på varer her i DK skulle kunne falde, vil det da ikke være så farlig vanskeligt at sende en lastvogn ned og hente fødevarer der??
Problemet er, at vi er strandet i faste strukturer, der ikke så let lader sig løsne, alene pga stupid vanetænkning og fordi man ikke vil se pragmatisk på sagerne.
Forklar mig lige, hvorfor nogle skulle ønske at købe vore varer frem for polske, kinesiske eller tilsvarende??
Eller mener I bare, at vi kan fortsætte på 1. klasse på klods, og så kommer der nok en mand med en papkasse, som det er så almindeligt blandt de Røde.
Og mener I virkelig, at større og større overførselsindkomster vil føre til velstand for hele samfundet? Hvem forestiller I Jer skulle betale det gilde? Eller er det virkelig troen på pengetræer og mænd med papkasser der driver Jeres ønsketænkning?
Men har I ret, vil det da glæde mig rigtig meget, men jeg kan bare ikke se, hvor denne lyksalighed findes. Derfor anlægger jeg en realistisk og pragmatisk holdning, selv om det også vil gå ud over mig selv.
Man kan ikke sænke lønniveauet uden også at sænke leveomkostningerne!
Fagforeningerne har vist løntilbageholdenhed, de har vist udsøgt forståelse for en stor del af, hvad regeringen og DA og erhvervsliv og finanssektor har defineret som krisens krav til lønmodtagere, efterlønnere og ledige.... - indtil videre.
Men modydelserne kommer ikke. Kravene til tilbageholdenhed skærpes kun yderligere.
Lange rækker af kameler, der skal sluges.
At lønniveauet skal ned er indlysende. Og det skal ned for ALLE. For HELE samfundet. Dagligvarepriserne skal ned, boligpriser, huslejer, banklån og renter ikke mindst - skal NED!
Det nytter ikke at forvente tilbageholdenhed fra samfundets nedre halvdel, mens finanssektoren skal holdes skadesløs - med utallige bankpakker oven-i-købet og fortsat himmelhøje lønninger i vækstens hellige navn.
Folk sidder fast i helt urimeligt dyre lån. - Hvilket betyder at hovedparten af lønindtægterne stryger direkte ned i bankernes lommer. -En procentdel af lønnen, som stiger proportionalt med lønnedgang.......
Sålænge banker og kreditforeninger kan fastholde folk på disse aftaler, skal regeringen ikke forvente ubegrænset solidaritet eller tilbageholdenhed fra lønmodtagerne.
Nu må det være den finansielle sektors tur til at vise tilbageholdenhed og kriseforståelse.
Med hensyn til den evindelig præken om vækst, - så er det - kort sagt - et kolossalt svigt af samfundet som helhed, - at opretholde dette paradigme.
Det er som at svinge pisken over Titanic's danseorkester, mens skibet synker...........
@ Tine Sørensen
Jeg kan se, at du i sandhed har stor og dyb indsigt i de finansielle forhold i samfundet. Hvad skulle samfundet gøre uden kapaciteter som dig?
Måske du lige skulle undersøge, hvad renteniveauet er i dag. Måske er det forbigået din opmærksomhed, men folk har rent faktisk omlagt deres kreditforeningslån, så der ikke er nogen, der betaler mere end 4% p.a. imod det dobbelte for bare ganske få år siden.
Det er måske ikke helt klart for dig, at det i grunden ikke er kreditforeningerne der triller det "urimeligt høje renter" ned i egne lommer. Disse renter viderebetales til obligationsejerne, som f.eks. din pensionskasse. Og inden du spyr giftig galde ud over obligationsejerne, så skal du lige tænke på, hvad er alternativet til at nogen vil sætte penge i obligationer. De selv samme obligationsejere f.eks. din pensionskasse har i øvrigt måttet døje med mindre og mindre afkast på deres investering, så de kun vanskeligt kan opretholde de lovede pensionsudbetalinger til dig og andre.
Jeg er absolut ikke tilhænger af de forbryderiske bankledelser tildeler sig selv abnorme lønstigninger for deres uduelighed, men i det samlede billede er det peanuts, men en vældig symbolsk torn i øjet på folk.
Men som jeg ofte har skrevet: Hvor må det være dejligt at være socialist/kommunist og bare stå på sidelinien og galpe bevidstløst op med krav på andres penge, uden selv at skulle spekulere over, hvorfra pengene skal komme. Et problem som I ikke lige tænker over er, hvad I vil gøre den dag andre folks pengekasser er løbet tør??
Knud - at være socialist for andres penge er sikkert ligeså let som at være bankrådgiver - man tænker ikke mindst på sit eget vel.
Mange af os er også socialister for vores egne penge - og vi lader til og med dig være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til - via finansloven.
Det er det, man kalder et samfund - et stadie, hvor vi ikke længere er nødt til at løbe rundt og banke hinanden med køller for at opretholde livet.
Er det så dårlig en ide?
Politik handler om at flytte privilegier fra dem, der ikke fortjener dem, til dem der fortjener dem.
Penge er blot et privilegie på lige fod med andre privilegier. Ejendomsretten har aldrig været hellig.
Så fupmagernes gyldne håndtryk gør klogt i at stoppe nu. Uanset hvor få de er, og hvor lidt det betyder i det store billede.
Hvis man har en maskine der koster 100 mill. kroner, hvor meget betyder det så om ham der betjener den får 200 eller 300 kr. i timen?
Hvor meget betyder det for konkurrenceevnen i forhold til Kina hvad en kassedame i et dansk supermarkedet tjener?
Prøv at bytte ordet konkurrenceevne ud med overskud, profit eller udbytte.
Når Danmark ikke kan konkurrer med udlandet på skibsbygning skyldes det først og fremmest at vi ikke kan konkurrerer med de subsidier de andre lande yder den branche.
Når det er så svært at konkurrer med Kina, er årsagen den samme. Den kinesiske stat subsidierer industrien ved at bestemme lønninger og miljøforhold.
Er løsningen at omdanne Danmark til en fascistisk slavestat?
Du vil åbenbart ikke forstå, hvad jeg siger, Søren Lom.
Men lad mig prøve endnu en gang.
Ham med maskinen til 100 mio. kr.er så usædvanlig sjælden, at det overhovedet ingen relevans har.
Der er vi inde på noget helt specielt high tech, som der kun findes meget lidt af om noget overhovedet.
Der er snarere tale om et stort fabriksanlæg med måske flere hundrede operatører.
Og hvor har vi problemet? Er det de helt vildt specialicerede eksperter? eller er det ikke mere folk med beherskede kvalifikationer, som er vores problem?
Ja skibsbygningen mistede vi, og det burde vi have taget ved lære af. Det er en meget tung opgave at bygge skibe, der kræver afsindigt mange mandetimer. Og her er det ikke ligegyldigt om det koster 20-30 kr. i timen eller 2-300 kr i timen at have svejsere gående. Det er et område, hvor det ikke er muligt at rationalisere sig ud af opgaverne i nogen nævneværdig grad.
Statssubsidier har en mindre betydning, men selvfølgelig har det en virkning, men ingen stat, ud over DDR og lignende vil i længden subsidiere den slags. Men hov, eksisterer DDR stadigvæk???
Den forhadte og voldsomt udskældte Hr. Møller valgte i mange år, at holde liv i sit urentable Lindøværft og fik bygget alt for dyre skibe der i mange år. Sådan er der stadig nogle der vil vælge at gøre, men ikke i længden og nu er Hr. Møller død. Det løb er kørt, men vi skal måske tænke over at bevare de resterende virksomheder inden for arbejdskraftkrævende industrier, som f.eks. vindmølleindustrier. Det gavner ikke denne industri, at man skal betale 6-8 gange så meget i timen som konkurrenterne, eller tror du jeg tager fejl?
Nu ved jeg ikke, hvorfor du vil omdanne Danmark til en fascistisk slavestat. Det har jeg vist ikke foreslået?
Men hvad vil du gøre? Jeg kan fortælle dig, at hvis man ikke kan konkurrere, så kan man ikke sælge sine varer!
Så går producenten fallit og folk ryger ud i arbejdsløshed.
Husker du at købe B&O når du skal have et nyt fjernsyn, eller køber du et kinesisk produkt i stedet for til 10% af prisen??
Hvad er dit konstruktive forslag, ud over at sætte lønninger og overførselsydelser op? Du må jo have en ide?
Det ville måske gavne vores dialog, hvis du læste mine andre indlæg her i tråden og forholdt dig til dem.