Nyhed
Læsetid: 3 min.

Rød og blå skattereform er næsten identiske

Selv om kontanthjælpsmodtagere var blevet mindre ramt, ville en skatteaftale mellem regeringen og Enhedslisten også havde givet flest penge til de velstillede, viser beregninger fra tænketanken Kraka
Indland
7. juli 2012
Med Johanne Schmidt-Nielsens (EL) og Frank Aaens (EL) skatteplan ville fordelingsprofilen ikke have været meget anderledes, end med den skatteaftale, regeringen fik i hus med Venstre og Konservative, viser beregninger fra tænketanken Kraka.

Med Johanne Schmidt-Nielsens (EL) og Frank Aaens (EL) skatteplan ville fordelingsprofilen ikke have været meget anderledes, end med den skatteaftale, regeringen fik i hus med Venstre og Konservative, viser beregninger fra tænketanken Kraka.

Dennis Lehmann

Selv om uligheden i regeringens skattereform med Venstre og Konservative er blevet sommerens varmeste politiske kartoffel, ville fordelingsprofilen ikke have været meget anderledes, hvis regeringen havde lavet en aftale med Enhedslisten. Det viser beregninger, som tænketanken Kraka har lavet for Information. En skatteaftale mellem regeringen og Enhedslisten havde således også givet langt flest penge mellem hænderne til de rigeste skatteydere. Læger, advokater og direktører ville stort set have fået det samme i skattelettelser med de to aftaler. Det erkender Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, også, selv om partiet har skældt regeringen ud for at give mest til de rigeste i samfundet.

»Det afgørende for os var, at de rigeste skulle betale deres store skattelettelse. Det gjorde de blandt andet ved at få et mindre rentefradrag. Vi sagde okay til regeringens ønske om at give de rige en skattelettelse. Det var ikke vores ønske – det var deres ønske.«

Alligevel ville I jo have været med til at give mere til samfundets rigeste.

»Ja, men de ville selv have betalt for det gennem lavere rentefradrag og skat på bankerne. Vi havde den tilgang, at de rigeste skal betale for skattelettelserne til de rigeste.«

Den største forskel på de to aftaler ligger på gruppen af kontanthjælpsmodtagere, som bliver hårdere ramt med regeringens aftale, mens folkepensionister, lavtlønnede lønmodtagere og metalarbejdere vinder mere ved regeringens aftale end de havde gjort ved en rød reform.

Kraka har analyseret regeringens endelige skatteaftale og sammenlignet den med effekterne af den aftaleskitse, som Enhedslisten selv offentliggjorde i kølvandet på forhandlingerne. De 10 procent af familierne med de laveste indkomster ville skønsmæssigt opleve, at deres rådighedsbeløb faldt med ca. 25 kroner om måneden, hvis aftalen med Enhedslisten var blevet til noget. I skatteaftalen er faldet på 60 kroner om måneden. Målt i et enkelt år (dvs. hvor der ikke tages hensyn til, at f.eks. dagpengemodtagere normalt finder et job igen osv.) er der ikke væsentlig forskel på selve fordelingsprofilen i de to skattereformer. Skatteaftalen øger dog indkomstforskellene lidt mere end i Enhedslistens skitse, hedder det i analysen, der konkluderer, at gini-koefficienten (der måler uligheden i reformerne, red.) stiger med ca. 0,2 pct. point i Enhedslistens skitse, og med 0,26 pct. point i den endelige aftale. Til sammenligning indebar skatteaftalerne fra 2004 og 2007, at gini-koefficienten voksede med ca. 0,15 pct. point, mens Forårspakken 2.0 fra 2009 førte til en stigning i gini-koefficienten på 0,46 pct. point. Sidstnævnte aftale betød også en større stigning i arbejdsudbuddet end de øvrige reformer.

Folkepensionister taber med rød

Det er ifølge Kraka »grundlæggende ikke muligt at lave en finansieret reform af skattesystemet, som styrker arbejdsudbuddet væsentligt, uden at det får konsekvenser for indkomstfordelingen her og nu«.

Analysen indeholder beregninger på en lang række gennemsnitsindkomster, der viser, hvordan de to aftaler havde påvirket forskellige mennesker: For langt de fleste indkomstgrupper er der ikke tale om store forskelle. Den blå aftale giver f.eks. folkepensionister 50 kroner mere om måneden, når reformen er fuldt indfaset i 2022, mens folkepensionisterne med den røde aftale skulle af med 30 kroner om måneden. En lavtlønnet lønmodtager får 200 kroner ekstra om måneden i regeringens aftale, mens han havde fået 160 kroner mere i den røde aftale. Kontanthjælpsmodtagerne er dog, som Enhedslisten har sagt, den gruppe, som rammes hårdest af den aftale, som regeringen lavede med Venstre og Konservative. En kontanthjælpsmodtager mister således 270 kroner om måneden med skatteaftalen med de borgerlige, hvor han/hun kun ville have mistet 40 kroner med den røde aftale.

»Men fordelingsprofilerne i de to aftaler er der ikke stor forskel på. Krakas beregninger viser, at den aftaleskitse, som Enhedslisten har offentliggjort, også ville have ført til et fald i rådighedsbeløbet hos familier med de laveste indkomster, men skitsen betyder, at forskellen mellem at være i arbejde og på overførselsindkomst vokser mindre, end i den endelige skatteaftale,« siger ledende økonom i Kraka Jonas Zielke Schaarup.

Selv om en skatteaftale med Enhedslisten ville indebære, at overførselsindkomsterne ikke skulle stige mindre end i dag, som det er tilfældet i den endelige skatteaftale, lægger skitsen op til, at personfradraget skulle fastfryses i en årrække. Dette medfører ligeledes den største procentuelle nedgang i købekraften i den lave ende af indkomstfordelingen.

Enhedslisten har tidligere forklaret, at partiet havde fået sikkerhed for, at denne skævhed som følge af fastfrysningen af personfradraget ville være blevet udlignet af bl.a. afskaffelsen af fedt- og sukkerafgiften. Det mener Kraka dog ikke, at man kan konkludere, da sænkningen af rentefradraget, som var en del af den mulige aftale med Enhedslisten, også ville have slået igennem i den nederste del af indkomstskalaen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Skal sådan en artikel ikke forklare, hvem Kraka er?
Skal den ikke oplyse om, at Landbrugsorganisationen Landrug og Fødevarer (Axelborg) og Accenture er hovedsponsorer bag denne denne tænketank? Accenture er et multinationalt rådgivningsfirma, der har sin egen kommercielle agenda.

http://www.kraka.org/om_kraka/stoet_kraka/finansielle_partnere

Hugo Barlach

Men at fordelingspolitikken endegyldigt er regeringens ansvar, ændrer Kraka's beregninger overhovedet ikke ved. De fremstår snarere som legitimering af det forhold, som selv skatteministeriets beregninger viser, nemlig at reformen er socialt skæv. Ikke mindst fordi indkomstforslelle rammer hårdest i bunden. Faktisk er Kraka blot ude med riven efter Enhedslisten og kritikken af skattereformen. Og så har de osse', på lobbyvilkår selv et job i morgen. Men overtegnede kan slet ikke bruge Kraka's beregninger til meget endet end at klassificere tænketanken som nok et borgerligt tilskud til forfølgelsen af overførselsindkomsterne generelt. Ved at tale hen - og ned...

Med venlig hilsen

Steffen Gliese

Det er langt mindre vigtigt, hvad der sker i toppen, end hvad der sker i bunden med dem, der skal reddes fra social derôute. Så kan man altid tage pengene i toppen næste gang.

Torben K L Jensen

2+2 = 4 ligegyldig hvilken økonomisk skole man er
tilhænger af.

Brian Pietersen

ttorben
jeg lever i et samfund der skal hænge sammen.
økonomer hænger ik ret tit sammen med samfund...fornuft...fremtid.... faktisk så sjælendt at jeg ikke lytter til deres mening og råd længere.

Søren Christensen

Figuren viser tydeligt at regeringens blå aftale stiller kontanthjælpsmodtagere markant ringere end de ville være med en en aftale med EL, mens alle andre grupper får lidt mere. Det er da en stor og også ganske afgørende forskel. Forstår derfor ikke rigtig, at man kan konkludere, at der ikke er forskel på de to skattereform forslag ...

Holger Madsen

Det er jo blot Informations politiske redaktør, Amalie Kestler, der har bedt og betalt Kraka for at komme med deres mening og beregninger,- mere skal man ikke lægge i det.!

Martin B. Vestergaard

Betyder det da noget hvad kontanthjælpsmodtagere får? de er jo bare dovne samfundsnassere der ikke gider at arbejde ... eller hvad?

Hvis man ser på den retorik der har været ført siden Fogh erklærede at V var det nye arbejderparti, ser man at der er to klart adskilte grupper i Danmark: yderne og nyderne. Og i den kontekst er det ikke kontanthjælpsmodtagerne der betaler, de får bare lidt mindre, hvilket er ligegyldigt for de skal bare være glade for at de får noget som helst. Og hvis de er utilfredse kan de jo bare tage et arbejde. For der er altid arbejde til dem der vil ha arbejde.

Og bare så der ikke skal hærske nogen som helst tvivl om min holdning i den sag, så er der en meget stor forskel på om rådighedsbeløbet for en kontanthjælpsmodtager falder med 25 eller 250 kr om måneden. Og dermed er de to forslag så langt fra identiske.

Ja, det er sandt at der ikke den store forskel for de højtlønnede og sikkert heller ikke for mig, der ligger i den lave ende af middel, men det viser jo kun at forslaget med enhedslisten er mere ansvarligt end det vedtagne, argumentet fra regeringen og V og K er jo at en lempelse af skatterne i toppen vil medføre vækst. Så det undersøgelsen viser at forslaget med EL ville have givet de samme skattelettelser uden at ramme de svageste nær så hårdt.

Nix ttorben. Der hvor jeg kommer fra er 2 + 2 = 11 .

Hvordan mon man regner, der hvor jeg kommer fra?

Et andet sted er : 2+2=1

peter jensen

"En kontanthjælpsmodtager"
Disse udregninger kan manipuleres på så mange måder.
Jeg ser Kraka som Socialdemokratiets spinafdeling.
Det socialdemokratiet leverer som betaling for financieringen af Kraka er fortsat EU medlemskab..

Søren Christensen

@ Martin; kuglestøderen belærte for nogen tid siden på TV en arbejdsløs om, at det jo er "andre folks penge, han levede af" ...

Man fornemmer næsten at vedkommende bør møde op på kommunen med hatten i hånden og sige pænt tak for almissen og den medfølgende meningsløse aktivering.

Jeg siger: når vi som samfund beslutter, at nødlidende fold er berettiget til en given ydelse/hjælp, så er der ikke tale om "andre folks penge". Så er det modtagerens penge. Basta!

Søren Christensen

"nødlidende folk"

Niels-Holger Nielsen

Hvis der nu i 2022 er 275.000 arbejdsløse, en meget realistisk antagelse, så ville EL-forliget have overført en hel del flere penge fra top til bund i det danske samfund, end det ville være tilfældet i den vedtagne reform, hvor overførslen den modsatte vej ville have været ganske stor. I øvrigt var det jo ikke EL, som insisterede, at toppen igen skulle have skattelettelser, ligesom det heller ikke var en del af SSFs politik før valget.
Jeg læste i dag, vist nok i Arbejderen, at hvis ELs vælgertilslutning på landsplan holder sig til kommunevalget, og slår igennem her i det forhold, som erfaringerne viser, så vil EL få 35% af stemmerne i Københavns kommune, og derved blive hovedstadens største parti og muligvis få overborgmesterposten.

Dette er naturligvis komplet uspiseligt for samfundets magthavere, som kun er interesseret i deres eget 'demokrati'. Derfor vil hetzen mod EL stige lige så stille og roligt hen over sommerferien, for at eksplodere op mod næste samling og finanslovsforhandlingerne. Det bør alle progressive være klar over.

Hugo Barlach

Jo Niels-Holger, uanset niveauet på området kán være spekulativt, må man jo medgive, at vurderingen omkring at modstanden imod El vil tiltage, må man sige, at det er nok overvejende realistisk. Politik reagerer for øjeblikket imod kritik med spin. Altså smarte formuleringer, som kommunikations-"eksperter" mener, om ikke andet, så vil efterlade offenligheden med tvivl. Men det har i meningmålingerne vist sig at være en overordentlig ringe professionel antagelse. Offentligheden er slet ikke dum, langtfra førbar, men nok en bister størrelse for ivrige 'meningsdannere'.

Så Niels-Holger: i morgen får vi nok nye oplysninger beregnet til at bringe voksenbleen i funktion. Problemet er nok, at ´vælgermadsen' allererede hár kigget svineriet ud på forhånd. Asosial politik er og bliver asocial politik uanset spin. SF's politiske ordfører Jesper Petersen er nok for tiden det bedste eksempel på, hvad den offentlige fornuft ikke akcepterer rent artikulations-mæssigt. Sådan kan det vel osse' siges, ikke sandt?...

Med venlig hilsen

Nej, der var en himmelråbende stor forskel i resultaterne og de langsigtede konsekvenser af de to reformer, herunder f.eks rentefradragets effekt der er afhængigt af Flexrenten hver 3 måned når de refinansieres. En yderligere aftrapning af det ville give gældsspekulanterne en god grund til at afdrage istedet for bare at sidde og vente på at friværdierne på magisk vis stiger så de kan tørre regningen af på de næste i rækken eller låne flere penge i kassekreditten med pant.

Det var bare en lille detalje der gør en helt absurd forskel på et strukturelt plan.

Dorte Sørensen

Viser artiklen ikke mere, at en simpel sammenligning mellem de to forslag til skatteomlægninger (i mine øjne har aftalen intet med en reform at gøre) er noget sludder, når ikke alle følgeaftalerne beregnes med.

PS. Tak til Michael Kongstad Nielsen for oplysningen om Kraka.

Søren Kristensen

Problemet med magt er at for at få del i den skal man som regel opgive sine idealer. Det gælder også Enhedslisten. Hvilket samtidig er forklaringen på at S stort set ikke har nogle ikke-realiserede idealer tilbage, for slet ikke at tale om SF, der er komplet overflødige som parti. Fanden tager nu som altid de sidste og de rige skummer fløden og man får mere og mere den mistanke at det er sådan vi vil have det.

Når det er sagt, så er det også indlysende at man leder forgæves efter store forskelle i fx. de forskellige oplæg til en finanslov, partierne indbyrdes. Forskellene ligger i detaljerne, hvor som bekendt også djævelen huserer.

Begge reformer ville blot være lidt i kratten i overflade af det tårnhøjde skatte og afgiftstryk.

Slet ikke noget, som for alvor ville batte noget.

Alt under 1000 netto gennem beskæftigelsesfradrag samt hævning af topskatteloft til 1 mio, for fuldtidsarbejdende. Det er at gøre grin med folk.

Overførselsindkomsterne burde have været sænket med 5% og efterflg. været fastfrosset i minimum 2 år sammen alle off. lønninger.

Samlet set burde de off. udgifter over maks 2 år være barberet med minimum 100 mia. Så havde der været til budget balance og reelle skattelettelser og ikke blot peanuts og fodring af hund med egen hale.

Det langsigtede 2020 mål burde have været en komplet tilbagebetaling af statsgælden.

Søren Kristensen,
Forskellene er ikke i detaljerne, det er meget store strukturer vi taler om at røre ved, der med smarte udtryk bliver slået hen i propaganda og gjort til detaljer for at ingen opdager de reelle effekter, hvor man så oveni bombarderer lidt med lange lister over hvor meget alle får og ih og åh..

Men ok, det var også det folketing der lavede ejendomsværdiskattestop, indførte afdragsfrie lån og halleluja man kunne bare bruge andre folks penge på samtalekøkkener og firhjulstrækkere. Tillægslån og køb før din nabo, for imorgen kan du tage et lån mere. Som alle andre end dem der lånte pengene nu åbenbart skal betale. Socialiser tabene og privatiser profitten. Det kalder man så 'ansvarligt'. Så ved vi også hvor moralen er.

Mht Enhedslisten så gik de da meget på kompromis med deres idealer i forhold til hvad de havde forhandlet sig frem til, men man vil som sagt bare holde dem udenfor fordi man ikke kan placere sine egne indenfor deres rækker pga rotationsprincippet og dermed påvirke beslutningsprocesserne på samme måde. Et godt råd til dem er at beholde det, uanset hvad h... de gør. Jeg er ikke enig i deres politiske ståsted, men det holder det værste skravl og levebrødspolitikere ude.

P.s Behold bare Noah som propagandarådgiver. Den var sgu godt lavet den omgang her. Under forudsætning af at folk er idioter selvfølgelig. Men det er de jo.

Per Nielsen
Der er ikke nogen offentlig gæld af nævneværdig karakter! Alle statens budgetter er fine! Overskud alle steder! Udlandet skylder staten absurd mange penge.

Det er den PRIVATE GÆLD der er problemet. Så tillykke. Du vil have at folk der ikke har lånt pengene skal betale dem tilbage! Nogen andre skal betale!

Hanne Gregersen

Politisk hykleri er jo verdens ældste disciplin.....og hvorfor skulle EL være for god til det :o)

Grethe Preisler

Re: Gini-koefficienten

Se dagens tegning i Politiken. Den siger mere end mange ord.

Søren Kristensen

Martin Skov. Hvis to finanslovsforslag er næsten enslydende, for så vidt deres overordnede effekter af omfordeling, og ingen af dem tilfører noget væsentligt nyt på andre parametre, så er der altså kun detaljerne tilbage. Dem mener jeg så også man bør se på og netop ikke bagatellisere. Så måske er vi mere enige end som så.

Søren Kristensen

Man kunne også sige det ganske kort: "Rod og blå er næsten identiske". Ok, hvis vi kun har "næsten" at arbejde med, så må vi jo tage fat der.

olivier goulin

160,- vs. 200,- mere om måneden for en lavtlønnet ...
Er det det, de har opført sådan et teater for?

Disse ynkelige tal viser blot, at ingen af parterne har turdet lave en seriøs skattereform, som markant nedsætter skat på arbejde. Disse småbeløb er helt patetiske.

Skattereformen er alt for uambitiøs, og ikke mindst kommer den alt for sent, efter at arbejdspladser er begyndt at fosse ud af landet.

Man skulle have forudset dette for 20 år siden, og planlagt en skatte- og arbejdsmarkedsreform, som for alvor kunne sætte prisen på arbejdskraft ned for at beskytte danske arbejdspladser.

Vi indhentes nu af vores skæbne, og det er muligvis for sent at gøre noget ved det i denne omgang. Nu må vi blot vente endnu 10-20 år på, at verdensøkonomierne har ækvilibreret, og et vestligt lønniveau igen bliver konkurrencedygtigt.

/O

Steffen Gliese

Der er ingen grund til at nedsætte skatten på arbejde - hvis der er noget, danskerne ikke mangler, er det mere i lønningsposen, der blot fører til mindre overskud på betalingsbalancen.

Steffen Gliese

Det er og bliver vildt langt ude, at man sammenligner den vestlige verdens høje produktionsniveau med den tredje verdens, hvor der stadig mangler et løft af mere end halvdelen af befolkningen, hvis de skal komme på omdrejningshøjde med os.
Lad dem dog endelig gøre det, det er i hele verdens interesse, at der omstilles til vedvarende energi, uanset patent og fabrikant. Det handler om at stå sammen om at løse de nødvendige behov for hele verdens befolkning, ikke at konkurrere om at score en større del, end man reelt set har brug for.

Kasper Hviid

Selvfølgelig ville den "røde" aftale ikke have medført at Enhedslisten egenrådigt kunne bestemme alt - de ville derimod blot havde fået en vis medindflydelse. Så den reele forskel på de to aftaler er ikke større end den indflydelse Enhedslisten ville havde haft. Frank Aaen må da også pædagoisk forklare journalisten, at det med skattelettelser til de rige er regeringens krav, ikke Enhedslistens.

Det er sådan set ikke nogen nyhed at et støtteparti kun har begrænset magt - heller ikke selv om man konstruerer en artikel som om det var tilfældet. Jeg syntes teksten virker underlig, der mangler en forklaring på hvorfor det skulle være specielt epokegørende.

Men artiklen har da ret i at Enhedslisten kritiserede reformen skarpt, hvilket de ikke ville havde gjort hvis de selv havde skrevet under på skidtet. Det var kun ved at blive sat udenfor at Enhedlisten kunne tale åbent om reformen. Hvis den "røde" aftale var kommet igennem, ville Enhedslisten havde været afskåret fra at kritisere den. Det er i modstrid med den politiske pli, at man efter endt forhandling erklærer at resultatet er noget lort, men at man da har gjort sit for at mindske skadevirkningerne.

Carsten Mortensen

Så kan jeg da ved Gud ikke forstå at vi ikke har en rød regering!!!
Så nu, alle "blå"....husk det, stem rødt!

Michael Kongstad Nielsen

Der er flere uklarheder i artiklen, f. eks. i hvor høj grad fjernelsen af sukker- og fedtafgiften er indregnet i sammenligningen, og hvorfor nedsættelsen af rentefradraget ikke skulle bidrage til at sænke gini-koefficienten, da de rige typisk betaler flest renter. Men Frank Aaen vil åbenbart ikke dementere Krakas konklusioner, og han vrøvler lidt ved at sige, "at de rigeste skal betale for skattelettelserne til de rigeste."

Men hovedindtrykket er, at EL ikke havde mod og mandshjerte nok til at stille skrappere krav. De kan også have været taktiske ved at være eftergivende får at få aftalen i hus,da selve det at lave aftalen havde været nyt, og kunne have banet vejen for fremtidige aftaler, hvor V og K stod udenfor.

Nu blev det ikke sådan. EL blev smidt ud til trods for den svage aftale, der imødekom regeringen i så vidt omfang. Nu står EL så med det forklaringsproblem, at den var så svag. De må altså se at komme op på dupperne og forklare sig ordentligt og i øvrigt rasle lidt med sablerne.

Overborgmesterposten i København er en mulighed, men mon ikke alt vil blive forsøgt på at forhindre det. Jeg læste forleden, at K vil stemme for Frank Jensen for at undgå en Enhedsliste-overborgmester.

Til Martin.

Hvis staten ingen gæld har, hvorfor skal staten så betale 25 mia i 2012 i renter ???

Hvis jeg har 1 mio på opsparing i banken på pensionsopsparing og samtidig skylder 2,5 mio i kreditforening, skal jeg så betale renter af 2,5 mio eller af 1 mio ??

Hvor stor er min gæld ???.

Sålænge den private gæld bliver tilbagebetalt, så kan jeg ikke rigtig se problemet. Off. budget besprelser og privat har intet med hinanden at gøre

Søren Blaabjerg

Man kan nok spørge sig selv om, hvad værdi og hvilket sigte en undersøgelse, som kommer fra højre, der kritiserer venstrefløjen for ikke at være nok venstrefløj i en vanskelig forhandlingssituation med de borgerlige (inklusive S-SF) kan have. Hvorfor i alverden bringer Infomation dog sådan noget vås til til torvs?

Søren Blaabjerg

Min lønlige mistanke er, at den tidligere modstandsavis, dagbladet Information, i dag, selv om avisen skilter med at være "uafhængig af politiske og økonomiske interesser", reelt er et temmeligt ukritisk(skabs-)regeringsorgan.

søren wind eskildsen

Hvis Krakas beregninger kan tages for pålydende er den overordnede konklusion at det er både skuffende og uforståeligt at et såkaldt centrum-venstre flertal ikke kan præstere en mere venstreorienteret skatte- og fordelingspolitik. Det virker som at de liberalistiske lænker strammer for meget.

Lars Andersen

Bønderne skulle hellere sørge for fødevare uden diverse gifte...

Døhh der er en væsentligt forskel, samfundet var blevet rigere fordi man ikke skar yderligere på dem der har allermest brug for penge. Desuden frder man nu rentefradraget hvilket bare er plain dumt, med den lave rente vi har nu!

Søren Kristensen

Det kan måske for nogen virke som en øjenåbner, hvis pressen kan gå ind og påpeget at der ikke er den store forskel på de kompromisser Enhedslisten er nødt til at indgå for at få del i magten og så de kompromisser andre partier er villige til at diske op med. For andre er der bare tale om en konstatering af noget banalt. Det kommer simpelhen an på skolet man er i at gennemskue det politiske spil. Men det ændrer ikke ved det faktum artiklen påpeger: at der ikke var den store forskel på de forskellige tilbud. Det spændende er om de små forskelle efterfølgende kan pindes ud som symboler på noget større og gøres genstand for egentlige politiske diskussioner hen over sommeren. Eller bliver det lidt svagt med underholdningen, for Tour de Franc lader heller ikke til at blive det stor brag i år og vejret taler for sig selv.

Steen Ole Rasmussen

Markedsfundamentalisterne på den lille søde modstandsavis har sammen med dronning Margrethe d. I. (økonomi- og indenrigsminister Vestager), og resten af koret af kommercielle medier definitivt meldt sig ind under overdanmarks selvpålagte pligt til at sætte en politisk dagsorden, der passer ind i det overnationale europæiske projekts planer med den lille nordtyske provins, Dänemark.

På den ene side, så lader man som om, at man tænker kritisk i forhold til den økonomiske model, som har overtaget den plads, hvor intellektet før sad hos de politisk økonomisk ansvarlige, nemlig i forhold til det som Jesper Jespersen korrekt beskriver som de trivielle regnemodeller, en betegnelse som også finansministeriets DREAM-model falder ind under. Man serverer således højtideligt og under parolerne om pligt til at tænke kritisk en serie af kritiske artikler i forhold til disse modeller, men husker omhyggeligt at glemme at fortælle, at disse modeller fungerer som grundsubstansen bag og i artikler som denne her, hvor Kraka eksplicit kommer til at afsløre det, med den ideologiske påstand om, at det er ifølge Kraka »grundlæggende ikke muligt at lave en finansieret reform af skattesystemet, som styrker arbejdsudbuddet væsentligt, uden at det får konsekvenser for indkomstfordelingen her og nu«. I andre sammenhænge har den lille søde modstandsavis pligtopfyldende i forhold til de pålydende krav om at være kritisk over for dogmet om, at udbuddet af arbejdskraft er problemet, og at udbuddet af naturnødvendige årsager skaber sin egen efterspørgsel, godt nok leveret udsagn, der modstridende med modellernes dogmer hævder, at udbuddet af arbejdskraft nok slet ikke er problemet, slet ikke på kort sigt, og på længere sigt ej heller, men det får i de vigtige artikler, der står for modstandsavisens egen holdning, lov til at stå som glemte irrelevante påstande, noget man ikke taler neger om i denne sammenhæng.

Den lille modstandsavis antyder og lader kritikken af hele projektet - altså sparepolitikken, udbudspolitikken af arbejdskraft og ressourcer, uanede mængder af offentlig hjælp til finanssektor og de ekstremt overforbrugende storsvinende kaster, dvs. Margrethes egne, køberne af dagbladet Ínformation og alle de andre kommercielle medier, de europæiske eliter, djøfferne, djøffen djøf (Rune Lykkeberg) der storsindet vil have os alle i himlen (meldt ind i djøffistand), - komme til orde. Men aldrig sammenhængende, aldrig på en måde, så man virkeligt kan se, at avisen selv er del af elendigheden, som med denne artikel.

Man går aldrig ind i en mere sammenhængende kritik af det projekt, som man er del af. Man husker omhyggeligt at glemme at sparekravene, selve den finanskrise, der har fået skylden for nødvendigheden af kravene, sparekravene som de defineres fra EUs side med finanspagt, fastkurspolitik, inflationsbekæmpelse, "tysk-monetært-dikteret-fortidsorienteret-vinderen-tager-det-hele-økonomisk-politik", at den økologiske krise, at selve den selvnegerende vækstøkonomi, er udtryk for og kan forklares af den orden, som man på den lille modstandsavis gør alt, hvad muligt er, for at bevare.

Det er så gennemskueligt og grimt, det der bestemmer bag om det synlige på brugerfladen, så man grimmes og får lyst til at kaste op.

Der er så mange implicitte løgne i artiklerne, så mange fortielser, så megen slet skjult lyssky intention bag italesættelsen, så man automatisk kommer til at føle sig meget ensom, når man ser på det. De forskelle, som der fokuseres på med artiklen, og som tales mindre, for at fremmane billedet af, at forskellene mellem EL og resten af det politiske billede slet ikke er der, de er der skam. Men de må ikke være der, fordi de indikerer at Fru Margrethe Vestager og den lille modstandsavis endnu ikke er blevet almægtige, at der er nogle vælgere, der, med Johannes ærlige ordvalg, føler sig pisset ned ad ryggen, og at de vil noget andet end den lille tilhænger af dronningens monarki, og det er så selve udfordringen, det der skinner igennem som intentionen bag artiklen.

Kære venner, kunne den lille modstandsavis lige så godt have skrevet, der er ikke forskel på det i vil, og så det alle vi andre vil. EU, dronningen, finanspagten, skattereformen, de radikale venstre, drømmemodellerne, finasfyrsterne, AP-Møller, Lars Løkke og os, vi vil alle sammen det samme som jer. Der er ikke nogen der har pisset jer ned ad ryggen. Vi er på jeres side. Den smule som vi smadrer i den økonomiske væksts navn, den smule fremtid som vi smadrer for at vi kan løse alle problemerne, dvs. forbruge os ud af og spare på jeres vegne, det er ikke værd at tale om. Forskellene er der slet ikke. Påstanden om, at vores succes og økologiske selvdestruktion slet ikke skulle være tabernes, ja den er løgn. Vi taler sandt. Vi skal æde, drikke og skrive os ud af elendigheden. Se så at få det lært. Og husk at tegn abonnement på avisen, den ved man hvor står!

Ha, ha, ha . EL og hele det politiske establishment er til grin. Hvis det da ikke var så alvorligt.
Der er alvorlige forhold i landet og i verden, de slet ikke forholder sig til.
Hvornår bliver det anderledes ? Svar : Når det bliver nødvendigt. Så bliver magtliderlighedens skyklapper billigt til salg.

Steffen Gliese

Man forsøger at jage arbejde igang - men hvis det ikke kan lade sig gøre, er det, fordi der produceres rigeligt. Ellers ville der jo blive arbejdet. Så der er ingen grund til at øge noget arbejdsudbud, kun at fordele de rigelige mængder af varer, samfundet flyder over med.

Aksel Gasbjerg

VK-skatteaftalen er underfinansieret med ca 3 mia kr, idet Løkke fik lov at tage rentefradraget ud af aftalen uden at skulle finde kompenserende finansiering.

For at dække dette hul i VK-planen måtte man bruge forsvarsbesparelser på 2,7 mia kr, der ellers lå ovre i 2020-planen. Dette bevirkede så, at 2020-planen manglede disse penge, hvilket fik Vestager til i udsendelsen Dead-line (få dage efter VK-forligets indgåelse) at indrømme, at der var mindre til velfærd i blå plan end i den røde plan.

Sjovt nok var det også Kraka, der havde beregnet dette til Dead-line redaktionen.

Derfor er det underligt, at Kraka ved ovenstående beregning ikke nævner, at de to planer derfor ikke kan sammenlignes, fordi bundlinjerne og forudsætningerne ganske enkelt ikke er ens.

For at få en regulær sammenligning skal blå plan suppleres med besparelser på ca 3 mia kr, hvilket defor nødvendigvis må medføre at blå plan derved vil blive endnu mere ulighedsskabende.

Eller sagt på en anden måde: Enhedslisten måtte i forhandlingsforløbet finde kompenserende finansiering krone for krone (herunder også finde finansiering af de 3 milliarder kr som det kostede at friholde beskæring af overførselsindkomsterne) og måtte derfor sluge nogle kameler, f.eks. en mindre stigning på beskæftigelsesfradrsget på 0,9 procent-point ift. regeringensens udspil. Derimod skulle Løkke ikke finde kompensation for at pille rentefradraget ud.

Derfor kan man ikke reelt sammenligne de to skatte-planer uden at nævne, at blå plan medfører mindre velfærd på ca 3 mia kr. i forhold til rød plan.

Søren Blaabjerg

Der er en udpræget tendens til, at man gør politikerne og de politiske partier til det centrale i den politiske debat. Men det centrale er jo de forskellige befolkningsgruppers levevilkår som følge af den førte politik. og der er derfor slet ikke noget at grine af, med mindre man hører til de, der selv har deres på det tørre og måske også ved deres stemmeafgivelse har været med til at sikre regeringens neoliberale linie og gøre den egentlige vestrefløj så politisk svag som tilfældet er.

Anton Weye Tranberg

Kære Per Nielsen, du skriver:

”Sålænge den private gæld bliver tilbagebetalt, så kan jeg ikke rigtig se problemet. Off. budget besprelser og privat har intet med hinanden at gøre”

I følge Ugebrevet A4 er der givet støtte og garantier for i alt 4.462 mia. kroner til de danske banker – svarende til 256 pct. af bruttonationalproduktet. Samtidig er statens såkaldte skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet blevet landets syvende største bank og koster hvert år omkring en milliard skattekroner på at holde nødlidende og tidligere risikovillige private foretagender i live.

I Danmark udgør de private husholdningers gæld 275 pct. af deres årlige indkomst og hele 158 pct. af BNP! Vi kunne ikke vinde i fodbold, men vi er ubetinget Europamestre i husholdningsgæld.

Hvis krisen fortsætter (og der er vel ikke nogen der seriøst vil pådtå noget andet) betyder det at en stor del af den private gæld (virksomheder og husholdninger tilsammen) ikke kan tilbagebetales, og det vil føre til flere bankkrak. Og mon så ikke staten igen vil skulle redde bankerne? Det kan i givet fald koste rigtigt meget oven i de 4.462 mia. staten som sagt allerede har givet i støtte og garantier.

Det er paradoksalt at økonomien i velfærdsstaten har hængt rigtigt fornuftigt sammen, og hvis man havde fulgt Nyrup regeringens kurs havde der ikke været brug for alle disse reformer, der i sidste ende rammer borgere der ikke har opført sig økonomisk uansvarligt.

Den liberalistiske fallit er jo netop at man har pumpet den private gældt op til et åbentlyst uholdbart niveau, og nu beder regeringener over hele verden om at betale privates gæld.

Så Per, jeg mener du tager fejl 2 steder.

1) ”Sålænge den private gæld bliver tilbagebetalt, så kan jeg ikke rigtig se problemet”

Selv hvis den private gæld bliver betalt har dens blotte eksistens givet hele samfundet økonomisk spændetrøje på, vi kan ikke prioritere som vi vil, men er nødt til at samle regningen op for andres fest. Realistisk set så bliver den private gæld IKKE tilbagebetalt. Vi har den laveste rente i verdenshistorien, og der er stadig væk svagt stigende tvangsaktioner og faldende boligpriser. Seriøst; det tyder på totalt nedsmeltning når renten normaliseres.

2) ”Off. budget besprelser og privat har intet med hinanden at gøre”

Hvis det ikke havde været for den ekstreme private gæld, var det slet ikke nødvendigt med offentlige besparelser, forretningen DK kører ganske fint ellers. Men som alle liberale eksperimenter så bliver det ”socialisme for de rige”, vi har privatiseret profitten, og nationaliseret tabene.

Ole Chemnitz Larsen

Er der slet ikke nogen, der varetager Underdanmarks
interesser?

Krakas alt-andet-lige beregning duer ikke til at forudse fremtidige virkninger af en reform som den foreliggende (se Niels Holger-Nielsen 03:48)

- Det der tæller er de politiske udmeldinger, idet de indeholder incitamentet til at rette op på eventuelle skævheder, og hvis Enhedslisten har sagt at skattereformen skal være Gini-neutral, så stoler jeg på at de nok skal skubbe til økonomien i den rigtige retning hvis udviklingen viser sig ugunstig.

Måske skulle Kraka underbygge sin berettigelse ved i stedet at regne baglæns og forklare hvorfor tidligere reformer har udviklet sig som tilfældet er. Det vil gør os - og ikke mindst dem selv klogere på den verden der ligger uden for alt-andet-lige-verdenen.

Morten Kjeldgaard

Kraka, det var jo hende der kom svøbt i et fiskenet for at være nøgen, men dog tildækket. Meget betegnende for denne analyse...

Men hvis man nu køber præmissen at de to planer er næsten ens, hvad er så årsagen til at regeringens støtteparti skulle losses ud af forhandlingslokalet? Man aner Vestagers fodaftryk på Johannes bagdel.

Til Anton.
En garanti er IKKE en udgift.
Ligesom en tegnet forsikring ikke automatisk betyder en udgift for forsikringsselskabet

Nu tror jeg hverken du eller jeg skal kloge i hvor stor en del af gælden virksomhederne som private ikke kan betales tilbage.

Derudover er der for nyeligt lavet en undersøgelse, som tager lidt af broden af gældprobelmet for private. Idet de største gældposternes størrelse og folks indtjening følges ad.

Man kan altid være bagklog og sige, hvis nu den private gæld ikke var her og vi ikke havde mistet 180000 private jobs. Men gælden er her privat som off. jobsene er væk. Ligeledes eksisterer et gigantisk budget underskud på 60-70 mia i 2012.

Vi kan ikke tvinge forbrugerne til at forbruge.

Vi kan ikke borttrylle den private gæld.

Er ikke så bekymret for stigende renter.
Største problem/udfordring er endnu mere faldende privatforbrug og dermed endnu større statsunderskud.

Men vi kan skære i de off. udgifter for at opnå budget balance og få fjernet statsgælden.

Vi har et så veludbygget velfærdssystem med så høje ydelser, at en mindre tilpasning ikke vil efterlade folk på gaden.

Men vi kan selvfølgelig også bare lade stå til og håbe på, at tingene løser sig selv. Dvs. mange år med gigantiske statsundeerskud og en galoperende statsgæld, endnu større renteudgifter.

Ole Chemnitz Larsen

Kære Morten
Det er fordi S og R helst vil med samarbejde med de blå.

Især fordi det er de blå socialdemokrater på højresiden af midtbanen, der afgør valg til Folketinget.

Steffen Gliese

Nej, Per Nielsen, vi HAVDE så veludbygget et velfærdssystem, men det er efterhånden længe siden.
Det danske underskud er ganske lille, så småt, at det næsten kan bero på et fejlskøn i indeværende år. Eksporten skal ikke stige voldsomt, f.eks., før underskuddet er væk.
Vi burde faktisk have borttryllet den private gæld i forbindelse med bankpakkerne, hvor man skulle have undladt at proppe penge i bankerne uden modydelse: et frikøb af de gældsplagedes ejendom. Desværre er det løb kørt.

Sider