Nyhed
Læsetid: 5 min.

’Nu sidder de fleste og drikker mælk’

Alkohol er så godt som forsvundet fra de fleste arbejdspladser. Ikke engang på bryggerierne drikker man i dag en øl til frokost. Alligevel er vores alkoholforbrug stadig det samme – for i takt med at arbejdslivet er blevet tørlagt, er vores festkultur blevet mere våd
Alkohol er så godt som forsvundet fra de danske arbejdspladser. Situationen var en ganske anden på det nu lukkede B&W-værft, hvor lærlinge ofte havde travlt med at hente bajere til svendene i frokostpauserne.  Arkiv

Alkohol er så godt som forsvundet fra de danske arbejdspladser. Situationen var en ganske anden på det nu lukkede B&W-værft, hvor lærlinge ofte havde travlt med at hente bajere til svendene i frokostpauserne. Arkiv

Jørgen Schytte

Indland
13. juli 2012

Stikker man hovedet ind i kantinen på Harboes Bryggerier en almindelig hverdag ved frokosttid, rammes man af et overraskende syn: Der står ingen ølflasker på bordene. Selv om produktionshallen bugner af friske forsyninger, må bryggeriarbejderne selv nøjes med at slukke tørsten i alkoholfri produkter.

»Det er en regel, vi har lavet. Vi har at gøre med så mange maskiner, at vi ikke længere synes, det hører sig til at drikke øl,« siger fællestillidsmand Jens Bjarne Søndergaard Jensen: »Nu mødes vi i stedet over et glas mælk eller en sodavand til frokosten. Det kan man jo også.«

Mens alkohol på jobbet engang var en selvfølgelighed, er sprutten de senere år blev trængt helt ud fra arbejdspladserne. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at over 90 procent af alle danske arbejdspladser med mere end 28 ansatte i dag har en alkoholpolitik – og de fleste steder bifalder medarbejderne udviklingen:

»Torsdag og fredag må vi stadig godt tage en enkelt fyraftensøl, men der er faktisk ikke særlig mange, der gør det. Det er, som om det er kommet lidt på afstand, det dér. Bygningsarbejdere må heller ikke længere drikke i skurvognene, så det er kun helt naturligt, at vi heller ikke gør det her,« siger Jens Bjarne Søndergaard Jensen.

Våde weekender

Den gradvise tørlægning af arbejdsmarkedet er én af de få positive udviklinger i danskernes alkoholvaner de sidste 15-20 år. Ellers er kurven gået den anden vej.

Siden 1960’erne er det årlige alkoholforbrug mere end fordoblet, så hver dansker over 14 år i dag drikker over 11 liter ren alkohol i gennemsnit. Men på jobbet er det tilsyneladende en anden sag – her er vi lige så pinligt ædru, som vi er pinagtigt fulde i weekenden.

»Parallelt med at arbejdslivet er blevet tørlagt, er festlivet blevet tilsvarende mere vådt,« siger alkoholforsker og professor Margaretha Järvinen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:

»Arbejdslivet stiller i dag større krav til os end for 30 år siden. Tempoet er højere, så vi skal løbe hurtigere og være mere effektive, og det er svært at kombinere med et højt dagligt forbrug. Til gengæld har vi så mere behov for at skeje ud i weekenden,« siger Margaretha Järvinen.

Professoren bakkes op af en rapport fra Sundhedsministeriet fra 2002, som slår fast, at der inden for de seneste 10-15 år er »sket en udvikling i retning af at acceptere, at alkohol og arbejde ikke hører sammen«, men at det samlede forbrug fortsat er uændret, »fordi alkohol i stedet drikkes i fritiden og i vid udstrækning i hjemmet«.

Hverken fuld eller dum

Men selv om de fleste arbejdspladser i dag har en alkoholpolitik, halter enkelte faggrupper stadig efter. En undersøgelse af Analyse Danmark viste i 2009, at hver syvende medlem af det store fagforbund 3F fortsat får en øl eller flere på jobbet, og at hver tiende af 3F’ernes arbejdspladser endnu mangler at formulere en alkoholpolitik. Bygningsfirmaet Intern i Holte hører til en af de arbejdspladser, hvor medarbejderne stadig kan skylle madpakken ned med en bajer.

»Men det er kun hver syvende eller hver tiende, som gør det – det er i den størrelsesorden,« siger Interns fællestillidsrepræsentant Henrik Kindt.

Han understreger, at Intern rent faktisk har en alkoholpolitik, men at den ikke gælder i frokostpausen, fordi frokostpausen er medarbejderbetalt.

»Det vil sige, at vi godt må drikke en øl, fordi det er vores tid rent lovmæssigt – men vi må ikke gøre det på firmaets byggepladser og i skurvognene,« forklarer tillidsmanden, der personligt ikke har noget imod, at enkelte af hans kolleger får en enkelt kold fra kassen – så længe det bliver ved dét.

»Jeg synes det er i orden, at man drikker en øl til frokost – det bliver man hverken fuld eller dum af – men jeg vil ikke arbejde på akkord med en, der er fuld. Det er der heller ingen af mine kolleger, der vil, så det sætter en naturlig grænse for forbruget,« siger han.

Når der går kit i den

Sådan en ’naturlig grænse’ har ikke altid eksisteret på danske arbejdspladser. Torkil Adsersen er cand.phil i europæisk etnologi og har forsket i arbejderkultur, herunder i det hedengangne københavnske skibsværft B&W’s historie. Man skal ikke mange år tilbage, før alkoholkulturen blandt det arbejdende folk var en anden, fortæller han.

»Da jeg i 1996 skrev en bog om B&W, stødte jeg på et utal af historier om lærlinge, der havde haft mere travlt med at hente bajere til svendene end med at lære det, de skulle. Men de sidste 15 år har den kultur været på voldsom retur,« siger Torkil Adsersen, der selv oplevede kulturskiftet i sluthalvfemserne.

»Netop som jeg startede på Arbejdermuseet i 1998, blev der indført et totalt alkoholforbud på hele arbejdspladsen. Okay, det var et museum – det ville have været værre, hvis man havde forbudt kagespisning – men det var et tegn i tiden, og den linje er blevet fortsat lige siden,« siger han.Det var straks en anden sag at være arbejdsmand i slutningen af 1800-tallet. Dengang var en arbejdsdag typisk på 12-14 timer, men til gengæld var der indlagt flere småpauser, hvor man kunne få en brændevin at styrke sig på.

»Ofte gik der kit i den, som man sagde. Så lavede man ikke mere den dag, for så gik hele sjakket på druk. Når en svend var blevet udlært skulle der også festes og drikkes – det kaldte man blå mandag – og så fandt man på udtrykket ’anden drikkedag’, som man kunne bruge, hvis man ikke havde andre undskyldninger for at drikke.«

Delirium tremens

Datidens brændevin var lavet på korn – men med Første Verdenskrig blev korn en mangelvare, så for at sikre, at der stadig var korn nok til brød, besluttede myndighederne at brandbeskatte alkohol. Det betød, at arbejdernes alkoholvaner blev ændret, så de i stedet for at drikke brændevin med en alkoholprocent på 25, gik over til at drikke øl med en alkoholprocent på omkring de fem. Det medførte en væsentlig forbedring af den almene sundhedstilstand, fortæller Torkil Andersen.

»Mens man før Første Verdenskrig oplevede omkring 500 tilfælde delirium tremens, faldt dét tal efter krigen til under 50. Det er et rigtig godt eksempel på, at afgiftspolitik virker,« siger han.

Med de senere års udvikling er nu også øllene ved at være forsvundet ud af danskernes arbejdsliv. Men på Harboes Bryggerier i Skælskør er Jens Bjarne Søndergaard Jensen ikke ked af udviklingen. I de snart 30 år han har været ansat på bryggeriet har han set flere kolleger få for meget inden for vesten – og det er ikke holdbart, mener han.

»Tidligere mødtes vi jo i pauserne og fik en bajer. Man stod måske også nede ved maskinerne og fik en enkelt – og så hændte det jo også, at man fik én for meget. Eller to. Når jeg tænker tilbage, var det jo nok lidt uansvarligt. I hvert fald hvis man drak alle de seks øl, som man var overenskomstmæssigt berettiget til.«

Serie

Skål, Danmark

Vi drikker Gammel Dansk til rundstykkerne, rødvin til osten, fadøl til fodbolden og Cult Shakers til de bankende basrytmer i byen. Stort set alle voksne danskere hygger sig med alkohol – men hyggen har en slagside. Over 3.000 danskere dør hvert år af alkoholisme, hver fjerde trafikdrab skyldes spritkørsel, og behandlingen af alkoholrelaterede sygdomme koster årligt samfundet over tre milliarder kroner.

Spørgsmålet er, om glæderne ved alkoholen er omkostningerne værd – eller om flaskehalsen peger på en syg alkoholkultur.

Seneste artikler

  • Ølhunden glammer

    17. juli 2012
    Når ’den sidste øl’ er drukket, opstår der et tomrum, som skal fyldes ud, og det kræver en kulturændring. Fordømmelse af alkoholen med entydigt fokus på skadevirkningerne er ikke konstruktivt i forhold til at skabe en sådan ændring.
  • Skååål, kære læser!

    16. juli 2012
    Gin, rom, øl, vin, snaps, cognac og champagne. Informations læsere elsker tilsyneladende alkohol og drikker markant oftere end den gennemsnitlige dansker. ’Selvfølgelig,’ siger livsstilsekspert
  • ’Tag dit glas, min ven’

    14. juli 2012
    Danskerne har sunget drukviser siden middelalderen. Nogle er platte – andre er direkte dumme. Information har været på jagt efter de værste – og mødt Svend Nielsen i en kælder under Dansk Folkemindesamling
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Pietersen

ja, da de fjernede alkohol på Lindø, var det eneste de fik ud af det, et dårligt psykisk arbejdsmiljø, dem der vil drikke drikker uanset, har set folk komme brændevin i termokanden og sidde og drikke det på toilettet.... set på den måde at forstå, at når du mødte dem på vej ud, var du ikke i tvivl.

så, mange arbejdspladser er blevet ødelagt ved at fjerne en fredagsøl.

Steffen Gliese

Det hele var lidt sjovere dengang.

Brian Pietersen

peter..

det var meget mere givende.... et bedre folk at være sammen med.... efter 10 år med VKO... er danskere....alt for mange..... puha... c¨,)

Niels-Holger Nielsen

'’Nu sidder de fleste og drikker mælk’'

Mælk skal drikkes løbende, ellers bliver man fed.

Jens Thorning

Hendes Majestæt Dronning Margrethe besøgte Tuborg i 1972, det var vist samtidig med lanceringen af FF'eren, og folk blev kaldt sammen om morgenen, endnu inden de havde indtaget de respektive kvanta, der gjorde dem i stand til at arbejde. Det har været en chokerende oplevelse for mange. Man så daglig postbude og andre offentligt ansatte i selskab med en porter bag ismejeriet. Osvald Helmuth udtalte i "hundene"-monologen, at han nød 20 pilsnere om dagen, mens Poul Reichhardt som Flyttemand Olsen kunne nøjes med det halve.

Nu drikker danskerne så på amerikansk - amok i hård spiritus til man styrter, men kun i weekenden, der dog er forlænget bagud til "lille fredag" - torsdagen, og udtrykket "gå på druk" benyttes i alle samfundslag som den naturligste ting i verden. Til gengæld foregår al "reparation" (selvdosering af mere alkohol mod abstinenser) i det skjulte.

Leif Højgaard

...Det hele var lidt sjovere dengang... - ja, meget sjovere efter fyraften var der liv nede på Kabyssen, Chr IV, Fingerbøllet eller de andre små listige steder på Chr.havn. Et ideelt miljø for bruger-medvirken i it-implementeringer - og så med musik til. Af og til kunna man også tage en tur på dødsruten, men så var det også sikkert at man ikke nåede det sidste tog på Hovedbanen.

Steffen Gliese

Når jeg ikke når det sidste tog fra hovedbanen, Leif Mønniche, går jeg på det hyggelige sted Amigo Bar i Schønbergsgade. De har åbent til kl. ... langt ud på morgenen, men jeg skal kun bruge dem til kl. 5, når mit første tog går.

Leif Højgaard

...hyggeligt med den opadgående morgensol og de dæmpede stemmer efter nattens tummel, stohej og snak på tværs af lokalerne. Ja en særlig uforklarlig stemning - ja det var tider

Leif Højgaard

Schønbergsgade - der drejede ieg en februar aften i 1976 til venstre idet jeg kom kørende udefra på Gl Kongevej - der skulle ligge en udmærket smørrebrødsforretning henne om hjørnet. Et par seriøse betjente stoppede mig og fortalte mig, at det var en ensrettet gade jeg var kørt ind på. Tænk - jeg havde ikke set noget rødt skilt med en hvid vandret streg. Måske fordi lyset fra vinduerne i motorcykel-forretningen på hjørnet havde generet mit overblik. Nå - men idag kan jeg stadig ikke se noget indkørsel forbudt skilt. Men sådan er der vel så meget.

I England er sundhedspræsterne også igang med at villemærke alkohol

Kristina Jensen

Jeg kan virkelig ikke genkende at skulle drikke så meget. Jeg drikker mellem 0-14 genstande på en måned. Jeg har virkelig ondt af dem, som skal drikke for resten af det gennemsnitlige forbrug jeg som dansker skulle have.

Jeg har både kolde øl i køleskabet, rødvin og sprut herhjemme, men der skal være en anledning for at drikke det. Alkohol er langt fra en hverdagsting for mig.

Jesper Wendt

Så havde jeg valgt et forbud, mærkning er hyklerisk.

Når det nu er dokumenteret at det ingen effekt har på tobak, så man jo hellere udbrede det lidt mere til alle andre produkter også.

Michael Kongstad Nielsen

Her er en klassisk forklaring på, hvorfor øl er godt:
http://www.youtube.com/watch?v=1mMVUV4uJrk

Christian Harder

I slutningen af halvfemserne arbejdede jeg som fejedreng på betonstøberiet Fiboment. Her måtte personalet gerne drikke et par bajere i pauserne. Der var et par stykker, der godt kunne få lidt for meget, men såvidt jeg ærinder var alkoholen ikke et generelt problem på arbejdspladsen (hvilket selvfølgelig godt kan hænge sammen med, at det gudskelov hverken var chaufførerne eller maskinførerne der drak for meget)
Som bekendt går byggebranchen op og ned og som leverandør til denne, blev Fiboment også påvirket. For at sikre virksomheden, slog man sig sammen med konkurrenten H+H. Fusionen bevirkede at den gamle direktør blev skiftet ud og en ny ung visionær mand overtog chefstolen. Et af de første tiltag var at forbyde alkoholen og det gav selvfølgelig et ramaskrig uden lige, een sagde faktisk op pga. den nye alkoholpolitik. Selvom de andre ansatte var godt mugne over det nye tiltag var opsigelse dog ikke et tema, H+H Fiboment betalte en god løn, der var gode arbejdsforhold og de der led af et mildt misbrug kunne hurtigt få stillet tørsten i den lokale købmands baglokale efter fyraften. Folk accepterede de nye forhold, og jeg personligt var faktisk overbevist om at alkohol i arbejdstiden var en saga blot i Dannevang.

For en måneds tid siden indtog jeg så min frokost i matematisk kantine på Aarhus Universitet. Ved nabobordet sad en gruppe, lad os nænsomt sige, modne mænd og indtog deres frokost med en håndbajer som tilbehør. Jeg blev meget overrasket, fordi jeg som sagt ikke troede at dette forekom mere.
En joke om en formels uløselighed udløste pludselig stor latter omkring bordet, og så huskede jeg pludselig Robert Storms bevingede ord, der om noget, vil jeg mene, beskriver danskernes forhold til de våde varer:

"Det er en misforståelse, at man ikke kan more sig uden spiritus, men det er da heldigvis en misforståelse, der sjældent opstår."

PS. Et af den nye direktørs andre påfund var en paint ball-dyst kontoret og fabrikken imellem, hvilken jeg selvfølgelig skulle deltage i. Under de indledende instruktioner blev det påpeget at vi ikke måtte skyde på hinanden indenfor 10 meters afstand. Dysten påbegyndtes og jeg, der ikke var krigsvant, løb noget forvildet rundt på slagmarken. Pludselig hopper en skikkelse i fjendeklær frem fra en busk få meter fra mig. I ren forskrækkelse skyder jeg vildt imod min modstander, han begynder at råbe stop og jeg opdager til min forskrækkelse at jeg netop har skudt direktøren i hovedet, mange gange! Han bliver gul og blå og er det i lang tid efter.
På fabrikken er jeg helten i et par uger, gamle Poul Erik (en af dem der havde nydt sine frokostøl med stor velbehag) gav mig en af sine sure cigarer medfølgende kommentaren: "De højrøvede bavianer skal fanme ikke tro de er noget, vi kan sgu ordne dem til hver en tid".
Det var sgu stort for en ung knøs som mig.

Claus E. Petersen

Inden "vi" dømmer alle der indtager alkohol som en art latente misbrugere, bør "vi" vel overveje at der er mennesker som rent faktisk nyder fornemmelsen af at blive berusede.
Nu har man hakket rygerne ned som asociale belastende vederstyggelige individer og fede mennesker som en belastning på vores alle sammens budget til fælles sundhed.
Det nyeste nye er så at folk der drikker mere end x gram alkohol per måned er en belastning for alle andre end dem selv.

Brian Pietersen

jeg drikker og ryger ikke......drikker måske én gang om året... men at andre gør det giver ik mig nogle problemer... men man kan sige forbud giver mig problemer.

Brian Pietersen

Michael,
ja Oswald´s Ølhund er en klassiker, men jeg kan nu bedre li Monrads og Rislund, Øl er Gud.

men nu vil jeg holde sommerferie.. hyg jer herinde..

Skål.