Læsetid: 5 min.

Social utryghed skaber fedme

Fedme skyldes hverken dovenskab eller overspisning, men meget mere avancerede mekanismer. Social og psykologisk usikkerhed, som for eksempel kan være affødt af en neoliberal velfærdspolitik, spiller en vigtig rolle, siger den internationalt anerkendte fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen
Det er tydeligt, at fedme er relateret til sociale forhold i negativ forstand: At dovenskab og grådighed ikke er afgørende, men derimod sociale forhold, siger den danske fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen

Det er tydeligt, at fedme er relateret til sociale forhold i negativ forstand: At dovenskab og grådighed ikke er afgørende, men derimod sociale forhold, siger den danske fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen

Tine Sletting

26. juli 2012

I vores kultur tilskrives fedme normalt to dødssynder. Dovenskab og grådighed.

De fede spiser for meget på McDonald’s, og de tager altid bussen. Hvis de holdt op med det, ville de tabe sig og få et bedre liv.

Men faktisk viser fysiologien det modsatte. Jo federe man er, jo højere er ens stofskifte. Man spiser mere, som følge af at man er fed, og når man er fed, er det vanskeligt at bevæge sig, og derfor bevæger man sig mindre som følge af fedme.

Det viser videnskaben, siger Thorkild I.A. Sørensen. Han er professor og leder af Det Nationale Danske Fedmeforskningscenter DanORC.

»Hvis man går den videnskabelige litteratur nøje efter, med hensyn til hvad folk spiser, og hvor meget de bevæger sig, er det ikke muligt at se, at det skulle have indflydelse på risikoen for at blive fed. Der er ingen tal, der viser, at fedme skyldes, at man spiser meget i stedet for lidt; bevæger sig lidt i stedet for meget,« siger han og henviser til forskellige undersøgelser, blandt andet hans egne, som er udarbejdet i samarbejde med europæiske universiteter, og som har undersøgt mere end 100.000 mennesker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er meget plausibelt, men det er samtidig også tydeligt, at det er ret så tilfældigt, om folk er kraftige eller ej. Hvis man f.eks. ser på folk, der træner dag ud og dag ind på løbestierne i Kbh., så er mange ret korpulente, og der synes ingen udvikling at være, samtidig med at de helt sikkert er i relativ god fysisk form.

Erik Karlsen

Artiklen nævner intet om, at der for at skabe fedtceller skal tilføres energi (eller omdannes energi i kroppen). Uanset evolutionære og arvemæssige tilstande kan fedt ikke skabes ud af ingenting.

Nic Pedersen

Jamen, selvfølgelig.
Det var da derfor det vrimlede med smældfede proletarer under f.eks depressionen i de forbilledligt socialt trygge ´30ere.

Bullshit!

Peter Hansen:

Det er ikke plausibelt, det er sociologi!

Det er bare først blevet opdaget af den etablerede videnskab nu, fordi fedme epidemien rammer så bredt nu at man har lavet meget grundig forskning. Jeg har dog været klar over det i mange år. Desuden er det de samme mekanismer der gør sig gældende ved stort set alle andre samfunds problemer som feks kriminalitet og mange psykiske lidelser osv.

Kan da godt give et foredrag om hvordan samfundet er skruet sammen, men det må blive en anden dag. Godnat... Nårh jo det må snart være på tide at give de borgerlige sparket fra folketinget med begrundelse: For inkompetent til stillingen. Hvis forskerne bliver ved med at bekræfte min viden, får vi i hvertfald videnskabens ord for det. Nat nat

Benjamin Bach

@Nic Pedersen, samfundet har forandret sig siden 30erne... f.eks. mht. adgangen til crappy mad og mulighederne for at være fysisk inaktiv.

Maya Nielsen

Hvis man træder lidt længere tilbage i livet , hvad så med det at være passet af mennesker man ikke er knyttet følelsesmæssigt til når man er et lille spædbarn. ? Præcist det tilsvarende som social utryghed... Og hvad med mødre/fædre der knapt har tid at være menneskeligt sammen med deres små, børn, specifikt i de timer af døgnet, hvor børnene er vågne... ? Smart for samfundet praktisk for forældrene, umenneskeligt og kronisk stress hos de små poder.... Kortizol-kamikaze..?

Nic Pedersen

Ja netop, og den adgang og mulighed bliver folk så fede af!
Hvilket er en grad af social tryghed og bekvemmelighed, som mennesker har drømt om i årtusinder.

Enten er jeg undtagelsen der bekræfter reglen, eller de har lige læst definitionen på krussedulle-vrøvl.

Anti-tesen (om jeg må be) hvor er den? Så vi kan opnå en højere indsigt. Tak.

Søren Kramer

"Der er ingen tal, der viser, at fedme skyldes, at man spiser meget i stedet for lidt; bevæger sig lidt i stedet for meget"

Sådan! Det er bare skønt at få en nyhed der virkeligt rykker ved ens opfattelse og gør en forskel. Det er det forskning skal bruges til.

Tak for det. Glæder mig til at følge resultaterne og de konsekvenser det kan få også for andre fagfelter.

Kan vi få en opfølgende artikel ift fx stress og cortisol ift fedme?

Vor tids fedmeforskning er vist generelt kun på åreladningsstadiet. Det kan kun gå for langsomt med fordomsfri forskning.

Rasmus Kongshøj

Det er interessant at man forsker i hvordan sociale faktorer spiller ind i forhold til traditionelt "apolitiske" emner som fedme. Det giver god mening at folk der oplever utryghed spiser mere end de har brug for, for at opbygge et lager.

Idéen om at standse fedmen ved på en eller anden måde at blokere sammenhængen i hjernen mellem utryghed og hamstring af energi synes jeg imidlertid er pervers. I stedet for at fjerne den liberalistiske pest, og alle de ulykker den forvolder, skal folk fodres med piller, såvi kan fortsætte som altid.

Utryghed giver stærkere tendens til enten tyndhed eller fedme, altså hvad der nu ligger (epi)genetisk til højrebenet...

Nic Pedersen

“Der er ingen tal, der viser, at fedme skyldes, at man spiser meget i stedet for lidt; bevæger sig lidt i stedet for meget”

Nå ja, så har vi da "videnskabeligt" belæg for at afvise fødevaremangel som forklaring næste gang, der er billeder af meget tynde mennesker under en såkaldt sultkatastrofe i Absurdistan.
Det er da forskning, der rykker.

Ole Brockdorff

Fede mennesker er fede mennesker, fordi de indtager flere kalorier end kroppens fysiologi har behov for, og det behøver man ikke at være fedmeforsker eller læge for at vide. Når man indtager 6000 kalorier om dagen i stedet for kroppens normale behov på maksimum 2500 kalorier for et voksent menneske som nødvendigt ”brændstof”, ja, så planter de overskydende kalorier sig helt naturligt på kroppen som fedtdepoter, hvad enten man er mangemillionær eller kontanthjælpsmodtager.

Men nu kommer fedmeforsker Thorkild A. Sørensen og andre så med en vanvittig påstand om, at social utryghed alene skaber fedme, og dermed er der lagt politisk grobund for en idé om, at politikerne nu skal etablere landsdækkende ”fedmelejre”, så vi kan få slanket de mere end 600.000 fede danskere, som er blevet overvægtige på grund af deres egen valgte usunde livsstil med fastfood og slik foran tv-skærmen hver aften.

Gad vide hvad sundhedsminister Astrid Krag siger til det?

Jacob Knudsen

Mmmm tryghed, den bedste følelse i verden, lige efter kærlighed - mer' af det, dét gør mennesket godt og sundt!

Søren Kramer

Uhh konservative der marcherer i takt på rådhuspladsen. Jyllandsposten. Gaskamre. Der er ikke noget så godt som vold og had.

Benjamin Bach

@Nic Pedersen: Man kan ikke acceptere overvægten og inaktiviteten som om den udelukkende var et individuelt valg eller som om den var kirsebærret på vores udvikling som mennesker.

Når en tilstand overlever en tese under alle former, uden forandring, må tesen enten erkende manglen af objektivt at se på andre perioders indflydelser, eller fortsætte sin blindfolding så det gentagne argument overdøver indsigelser.

Søren Kramer

Det er somaliernes eget ansvar at de er tynde ikke sandt nic eller hvad?

Synes du det er svært at se døende somalier i tv Nic? Bliver du irriteret eller får du medlidenhed?

Foretrækker du Espersens spørgsmål om hvad de nu 16000 gør her landet?

"– Men skyldes det ikke, at de lavere sociale klasser spiser for dårligt og bevæger sig for lidt?

»Nej, hvis det var tilfældet, skulle der jo netop være sammenhæng mellem fedme, og hvor meget man spiser.«"

Hold fast. Her er der altså tale om en nyhed, som hvis den er sand, vil betyde vi skal omskrive alt hvad vi hved om biologi.

En nyhed af samme proportioner kunne være at jorden ALLIGEVEL er flad.

Mennesker på samme diæt optager ikke lige mange kalorier, nogle skylder så at sige nogle af dem ud i toilettet. Det har man vidst i mange år.
Somalia har ikke meget at gøre i den ligning.

Søren Kramer

Mon ikke vi skal holde tvangsfodring og sult ude af den her debat. Ligeledes må man nok forvente at den fri vilje nok heller ikke fylder det meste af forskningen, skal vi gætte på at den er lidt svær at måle selv når man gerne vil måle den. Man kan forholde sig til resultaterne eller lade være.

Jeg foretrækker at være temmeligt overrasket og nysgerrig frem for afvisende.

Søren Kramer

Mon ikke vi skal holde tvangsfodring og sult ude af den her debat. Ligeledes må man nok forvente at den fri vilje nok heller ikke fylder det meste af forskningen, skal vi gætte på at den er lidt svær at måle selv når man gerne vil måle den. Man kan forholde sig til resultaterne eller lade være.

Jeg foretrækker at være temmeligt overrasket og nysgerrig frem for afvisende.

Nic Pedersen

Søren Kramer,

hvis man som den gode professor hævder og tror, at mængden af indtaget føde i fht. forbrænding er uden betydning for om man er tyk eller tynd, så må man være idiot!

Idioter irriterer mig.
Folk der sulter uden egen skyld har jeg medlidenhed med. Og de er uden undtagelse tynde eller på vej til at blive det. For som man godt ved i f.eks Somalia, så GØR det en forskel, hvor meget man spiser.

Det kan de 16.000 her i landet sikkert også bekræfte, hvis professoren havde gidet spørge dem.

Vi har set det ude, vi har set det hjemme. Vi har set det på gaden, i kantinen og på restauranten. Vi har set det blandt venner, på jobbet, i familien, ved middagsbordet og i spejlet.

Men nu. Efter 17 års forskning træder professoren ud i lyset og konkluderer:
Man bliver ikke fed af at spise for meget mad!

Anders Poulsen

GM Food, kunne måske have noget med det at gøre og så alle de andre kemikalier og de voldsomt forarbejdede fødevare som mange indtager i vesten.

Sig hej"L" til Monsanto manden, han ligner sikkert Julefanden til forveksling ;)

Steffen Gliese

Det kunne måske tænkes, at der var flere veje til overvægt - bl.a. den fysiske reaktion på et psykisk pres.

Brian Pietersen

der findes mange måder at ødelægge et samfund på, og der er mange mage symptomer derpå, men hvorfor gjorde/gør i det ???

er det et fix?? se hvor meget elendighed man kan skabe for andre mennesker ??

skjult kamera?

hvad,hvorfor og hvilke ting fik i ud af det???

-----------------------------
kan man skabe 2 lande i et land ?? et socialt gpdt land for dem der vil det og med det det kræver??... og så et for dem der er ligeglad me den slags, alle de borgerliger???.

jeg vælger selv den første..

Kim Houmøller

Kan se emnet er for svært for de fleste. Fedme er ikke KUN et spørgsmål om mad. Stofskiftesygdomme er meget almindelige, og langt mere kompliceret end der er plads til her på siden. Psykologiske faktorer skal også tages med. Pas på i ikke bliver for selvfede!

Spis mindre og skid mere. Mennesker spiser af den samme gryde.

Motionen i kombination med et "fornuftigt" indtag af kaloerier, så bliver du ikke fed.

Igen lægger en "forsker" op til, at det er samfundets skyld.

Kig i spejlet, der er hovedårsagen, til du er fed

Maya Nielsen

Det er jp ikke dikkert at omsætningen af fødevarerne er ens. I henholdsvis en krop fyldt med endorfiner sammenlignet med en fyldt med cortisol, det er jo heller ikke ligegyldigt om man hælder benzin i en motor eller en blender vel ?

Lise Lotte Rahbek

De fede skal ha' deres medmenneskers fordømmelse,
fordi de er fede, hvilket mange her - kan jeg læse - mener er tegnet på dumhed.

Når der så er en læge, der studerer fedme og dens årsager ud fra andre synsvinker, end den indlysende, nemlig at de fede er dumme,
og foreslår at fedme KAN have andre årsager end dumhed,
så skal han naturligvis også fordømmes.

Sikke en stud.
Tænk at han går imod den almindelige mening om, at fedme er forårsaget af dumhed.
På bålet med ham!

Hanne Gregersen

Blot for at nuancere professoren: jeg er for fed, fordi jeg spiser for meget..... og det er definitivt ikke neo-liberalismens skyld.....man skal godt nok høre meget sludder pakket ind som akademisk visdom her i sommervarmen.

Mette Hansen

De sunde fødevarer skal stå forrest på hylderne i Supermarkederne og ikke i en afkrog. . men det kan vel ikke lade sig gøre, for der bestemmer dem, der har pengene til at betale butikken for de gode hyldepladser.
Prisen på sunde fødevarer skal ned...helt ned...så alle kan være med.
Per Nielsen: gid jeg havde dit forsimplede verdensbillede...det må være nemt at have det sådan.
Vi har jo forskelligt fungerede stofskifte , forskellig grad af viljestyrke, mere eller mindre intelligens at arbejde med etc etc. ...mere eller mindre lykkelig barndom, selvværd, selvtillid etc etc ..

Til Mette

Piv og dårlige undskyldninger.

Hvis man ikke kan finde ud at finde de "sunde" varer i et supermarked, så man godt dum i nakken.

Nu må det simpelthen stoppe.

Der er kun 1 som er skyld i fedme, det er person, du ser i spejlet hver morgen.

Vi spiser meget sundt i vores familie og det til omkring 3500/måned for 2 voksne og 2 børn. DEt kan vel ikke ligefrem kaldes dyrt

Lennart Kampmann

De såkaldt svage bliver nu endnu mere klientliggjort. "Se, jeg er ikke tyk fordi jeg spiser usundt og sidder ned hele dagen, jeg er fed fordi I er så lede allesammen."

Uddannelse og selvdisciplin er den eneste vej frem. Beklager, der er ingen kongelig vej til en veltrænet krop.

Med venlig hilsen
Lennart

Nic Pedersen:

Det er dig der er dum.

Kan godt være at jo flere kalorier du spiser jo mere feder det. Problemet er her at når mennesker bliver socialt utrygge, mister de evnen til at mærke efter og regulerer kalorie mængden efter forbruget.

Forstår du ikke det bør du enten læse artiklen igen, eller fritages fra at deltage i debatten fordi du derfor dum til at forstå simple principper.

Niklas Monrad

En måde at teste denne tese på, ville være at uddele rationeringsmærker i et afgrænset geografisk område og ellers ikke ændre andre faktorer. Men jeg sætter nu stadig mine penge på, at de, som på den måde får beskåret deres fødevareindtag også taber i vægt ...

Mette Hansen

Per Nielsen: hvis det var så nemt, som du fremstiller det, hvorfor betaler firmaer så kassen for at få bestemte hylder i supermarkederne????????
...imødekommenhed er da vist ikke din stærke side.
Nogle kan æde desserter en masse uden at tage på...andre ikke . Vi har forskellige gener.
Jeg undskylder ingen for rationelt set, har du da ret!

Men hvis det var så nemt, som du gerne vil gøre det til, hvorfor har vi så en fedmeepidemi?

Lise Lotte Rahbek

Monrad

Hvordan skulle rationeringsmærker i et geografisk område i en afgrænset periode på nogen som helst måder kunne rokke folks utryghed i den positive retning???

Johannes Nielsen

Jeg kan godt gå med til at der kan være sociale og samfundsmæssige faktorer, der i et eller andet omfang er med til at bestemme folks livsstil herunder hvor meget de spiser og hvor meget de bevæger sig, men at hævde at ens vægt er uafhængig af hvor meget man spiser og hvor meget man bevæger sig er absurd og strider mod de erfaringer man dagligt gør med sin egen krop. Jeg har selv for nylig prøvet at tabe mig 8 kilo over nogle måneder ved at lave moderate mængder sport og ændre nogle spisevaner - mine sociale omstændigheder var i øvrigt uændrede.

Sider