Læsetid 5 min.

Social utryghed skaber fedme

Fedme skyldes hverken dovenskab eller overspisning, men meget mere avancerede mekanismer. Social og psykologisk usikkerhed, som for eksempel kan være affødt af en neoliberal velfærdspolitik, spiller en vigtig rolle, siger den internationalt anerkendte fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen
Det er tydeligt, at fedme er relateret til sociale forhold i negativ forstand: At dovenskab og grådighed ikke er afgørende, men derimod sociale forhold, siger den danske fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen

Det er tydeligt, at fedme er relateret til sociale forhold i negativ forstand: At dovenskab og grådighed ikke er afgørende, men derimod sociale forhold, siger den danske fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen

Tine Sletting
26. juli 2012

I vores kultur tilskrives fedme normalt to dødssynder. Dovenskab og grådighed.

De fede spiser for meget på McDonald’s, og de tager altid bussen. Hvis de holdt op med det, ville de tabe sig og få et bedre liv.

Men faktisk viser fysiologien det modsatte. Jo federe man er, jo højere er ens stofskifte. Man spiser mere, som følge af at man er fed, og når man er fed, er det vanskeligt at bevæge sig, og derfor bevæger man sig mindre som følge af fedme.

Det viser videnskaben, siger Thorkild I.A. Sørensen. Han er professor og leder af Det Nationale Danske Fedmeforskningscenter DanORC.

»Hvis man går den videnskabelige litteratur nøje efter, med hensyn til hvad folk spiser, og hvor meget de bevæger sig, er det ikke muligt at se, at det skulle have indflydelse på risikoen for at blive fed. Der er ingen tal, der viser, at fedme skyldes, at man spiser meget i stedet for lidt; bevæger sig lidt i stedet for meget,« siger han og henviser til forskellige undersøgelser, blandt andet hans egne, som er udarbejdet i samarbejde med europæiske universiteter, og som har undersøgt mere end 100.000 mennesker.

Thorkild I.A. Sørensen blev læge i 1971, og siden 1995 har han forsket i fedmens genetiske og miljømæssige årsager, konsekvenser og fedmeepidemiens udviklingsforløb ved Københavns Universitet.

»Netop nu er jeg kommet til den erkendelse, at fedme er en reaktion på usikkerhed af social eller psykologisk karakter. Det åbner for en lang række perspektiver, og derfor vil jeg de næste fem år samle trådene inden for fedmeforskning på en måde, som jeg ikke har set andre gøre det« siger han med henvisning til, at man med tvær-disciplinær forskning kan skabe ny forståelse for fænomenet.

Mere tryghed, mindre fedme

Thorkild I.A. Sørensen forklarer, at man i 100 år har været klar over, at fedme går i arv, men at gener og sociale forhold spiller en rolle, er nyere viden. Hvorvidt generne spiller sammen med, hvordan man spiser, eller hvordan man bevæger sig, er man stadig i gang med at finde ud af. Blandt andet er et stort forskningsprogram i gang, hvor det undersøges, hvad kosten betyder for vægtændringer i forhold til, hvad man spiser og hvilke gener, man har med fra forældrene.

»Det er tydeligt, at fedme er relateret til sociale forhold i negativ forstand: At dovenskab og grådighed ikke er afgørende, men derimod sociale forhold.«

– Men skyldes det ikke, at de lavere sociale klasser spiser for dårligt og bevæger sig for lidt?

»Nej, hvis det var tilfældet, skulle der jo netop være sammenhæng mellem fedme, og hvor meget man spiser. Det virker på en anden måde: Det sociale liv påvirker psyken og via psyken kroppen.«

Og når man accepterer, at fedme hænger sammen med det sociale og det psykologiske, dannes basis for tværdisciplinær forskning, forklarer han.

»Den sociale ulighed ser ud til at være et afgørende element. Jo dårligere socialt stillet man er, jo mindre tryg er man med hensyn til muligheder for at leve sit liv videre. Således er der en sammenhæng mellem såkaldt food insecurity (usikkerhed på fødevarer, red.) og fedme. I USA er fedme i høj grad forbundet med det at leve under forhold, der skaber denne food insecurity.«

– Hvordan er det relevant i forhold til Danmark?

»Det er det i høj grad. De to forskere Stanley Ulijaszek og Avner Offer, som jeg har været i kontakt med gennem University of Oxford, har gjort den iagttagelse, at fedme simpelthen er et politisk problem,« siger han.

»Jo mere den enkelte er overladt til sig selv, og jo mere usikker tilværelsen er, jo mere fedme. På den anden side: Jo mere tryghed samfundet skaber for den enkelte, jo mindre fedme,« siger han.

Han tilføjer endda, at man fra ligningen kan fjerne USA, som er et ekstremt tilfælde, og det vil stadig passe.

De to forskere iagttog først, at fedmeepidemien kom, netop som Ronald Reagan blev præsident i USA. Reagan ophævede mange af de velfærdsordninger, som Franklin D. Roosevelt havde indført i 1930’erne, og som ligner dem, vi har i Danmark i dag. Det kunne have været et helt tilfældigt sammenfald, men da englænderne undersøgte, hvordan det var gået i England, da Margaret Thatcher i lighed med Reagan indskrænkede de sociale støtteordninger, fandt de fuldstændig samme tendens.

Ny opfattelse af fedme

Derfor forsøger professoren i dag at promovere ideen om, at fedme er kroppens reaktion på en frygt for mangel på energi, som læses ud af social eller psykologisk usikkerhed.

»Det giver en fuldstændig ny opfattelse af fedme. Fedmens årsag kan hentes i, at mange mennesker lever under en slags usikkerhed, som kroppen læser som tvivl om, hvorvidt der er nok energi til fremtiden. Evolutionen skabte en evne i kroppen til at forudse mangler. Men den er også lavet til at kunne overføres fra forældre til børn: Hvis forældre fornemmer usikkerhed på fødevarer, kan de overføre egenskaben til børnene via generne eller påvirkning af generne,« siger han.

Evolutionen har med andre ord sørget for, at også næste generation fornemmer usikkerhed på energiforsyning – og på den måde bliver fede.

Den stigmatisering, de overvægtige udsættes for, og som flere eksperter i Information i sidste uge kritiserede medierne for at forstærke, spiller også ind i forhold til Thorkild I.A. Sørensens teori.

»Den skaber en ond cirkel, fordi folk blot bliver mere utrygge, og det stimulerer mere fedme. Og den diskrimination, der er konsekvensen af samfundets holdning, kan meget vel være medvirkende til, at det er så svært at bekæmpe,« siger han.

Helt modsat det, man tror, siger han, kan den måde, hvorpå vi anskuer fedmen, bidrage til, at den bliver endnu sværere at komme af med.

»Det er dybt uretfærdigt. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for at aflive myterne. Ikke mindst med grundig forskning af disse forhold. Så er opgaven gennem medierne at fortælle, at noget helt andet foregår, end det man almindeligvis går og tror.«

Fordom skal fjernes

Thorkild I.A. Sørensen tøver dog stadig, når han bliver bedt om at give et bud på, hvem der bør gribe fedme anderledes an. Og hvordan det skal gøres. For der er en række antagelser i hans synspunkter, som skal efterprøves ved yderligere forskning, forklarer han.

»Det gælder især spørgsmålet om, hvorvidt forskellige former for psykosocial utryghed gennem hjernen og dens signaler til den øvrige krop stimulerer dannelse af fedtvæv og opfyldning af det med fedt som energireserve, som om der ville være en fremtidig truende mangel på energi fra føden.«

»Der ligger en opgave i at finde ud af, hvordan processen fra utryghed til fedme bremses eller blokeres, idet vi som fedmeforskere naturligvis ikke gør os forhåbninger om, at problemet kan have anden indflydelse på de politisk bestemte velfærdsordninger end at være ét blandt mange argumenter,« siger han.

Han slår dog fast, at meget er vundet for de overvægtige, hvis man helt generelt kunne fjerne den udbredte fordom, at de fede er fede, fordi de er karaktersvage og derfor ikke kan styre deres grådighed og dovenskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Ja eller fedtlever.... Eller sukkersyge... Eller at knæene kollapser under personen... Eller at alle kigger med misbilligelse på dig hver gang du spiser noget...som om de straks dømmer ædegilde...men ingen tvivl om at havregryn med skummetmælk uden sukker er god morgenmad... Om du er fed eller ej...

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Ja der er sågar Hollandske forskere som eksperimenterer med at lægge en anden lort op i diabetes2 sukkersyges tarm for at se at insulinresistensen nærmest forsvinder....så køb lidt lort bakterier af din rakse og slanke nabo....og bliv slank igen om ikke andet så af at brække dig over tanken...og måske stanken..

Brugerbillede for Martin Skov

Maya Nielsen
Man behandler faktisk nogle tarmsygdomme ved at sprøjte 'rask' lort op i endetarmen så bakteriekulturen bliver normal.

Men ja, der er også nogen der er fede.. nå ja, fordi de æder for meget, og motionerer for lidt. Nu taler vi bare om bredere befolkningsgrupper og sociologi og ikke lige dét.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Jo men hvad jeg ville illustrere med eksemplet er at faktisk en hel del forskere/eksperter i fødeomsætning/madstofskiftet også mener at det slet ikke hænger helt så simpelt sammen som du Martin hævder at vide ! Eller skulle man måske sige PÅSTÅR !

Brugerbillede for Simon Kofoed
Simon Kofoed

Jeg har aldrig set en fed, long-term veganer. Er ret sikker på, at de findes i samtlige social/økonomiske klasser og har vidt forskellige livretter, stofskifte, sociale tendenser og barndomme.

"Du er hvad du spiser" har aldrig givet mere mening end idag. Er så træt af at folk skyder skylden videre -hvad er der sket med personligt ansvar, og lysten til at smede ens egen lykke? Man styrer vel selv hvad ens gaffel stikker i?

Brugerbillede for Troels Øhlenschlæger
Troels Øhlenschlæger

Noget af en tanke? Umiddelbart tænker man "det holder ikke". Det er forståeligt at man kan trøstespise sig gennem en finanskrise, eller har ideologiske udfordringer ved at hoppe på fitness bølger - men det er ikke troværdigt at man jævnt spiser for meget fordi man er "fejlprogrammeret fra fødslen".

Faktisk handler forskningen om VALG: hvad der styrer dem. Om det kan overføres via generationer er den sædvanlige historie om hønen eller ægget. Men Avner Hoffer - som artiklen namedropper - taler om velfærds undergraverende virkninger på folkedybet- og om rationel opførelse.
Historisk set har rationel opførsel bragt os velfærd, men velfærd er underminerende for rationel opførsel- Mennesker får adgang til belønninger får arbejdet er gjort. På moderne dramadokumentardansk = luksusfælden. De får midler til "cravings". Vi er alle underlagt "cravings" som vi i princippet kan styre eller ikke styre. Narkomaner er underlagt en craving de ikke kan styre. Vores valg vurderer vi udfra en mindre costbenfit analyse inde i vores hoveder - Kan det betale sig at arbejde hårdt og ensidigt på et livsprojekt eller skal jeg bruge tiden på at få nogle gode kontakter , nyde livet inden londonbussen uventet kører os over etc. etc. etc.. Vi kommer ind i gode mønstre og dårlige mønstre, og vores livsstrategier på den lange bane er de eneste der kan skabe reel forandring - ellers kan vi hænge fast i dårlige mønstre - dårlige fordi de kan skabe en ensidighed og i yderste instans en patologi. Især fordi vi ikke har det godt med det - i forhold til os selv eller i forhold til samfundets normer og de relationer vi lever i og af.

Multiplicer det med millioner og vi har et socialt fænomen såsom fedmeepidemien. Og en polarisering såsom fitness folket til højre og de overvægtige til venstre tak. Og det er selvfølgelig en slags social patologi, hvor de overvægtige udgør de marginaliserede der ikke har været i stand til at hoppe på tidens rationaler og paradigmer, men sidder i kviksand til halsen. Så får vi dramadokumentarer med mænd der hedder macdonald der hiver fede mennesker op af dyndet. (Fødevareindustrien er ligeglad som naturen, den spytter det ud vi køber. )

De overvægtige er nok styret af en form for angst for fremtiden - angsten for at træffe det rigtige valg. Hvorfor gør folk ting de ved ikke er gode for dem? Fordi de er bange for at gøre det rette, der nægter dem deres cravings på den korte bane. Der er et misforhold mellem det som de nyder og udsigten til at få adgang til det i fremtiden og derfor gælder det selvfølgelig om at hamstre mens tid er. Så motionerer/betaler/arbejder vi i morgen. Det er ikke en psykosocial trøstespisen (der har momentan karakter), det er et samtidssymptom der er kropsligt indlejret i os alle, qua den velfærd vi lever i/af og som vi har forskellige midler til at håndtere udfra vores ståsted i tilværelsen lige nu og her.

Brugerbillede for Kristina  Jensen
Kristina Jensen

Til dem som tror, at fattige Afrikanske lande kun har tynde mennesker: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/Korrespondenterne_skriver/2012/03/26/135... ...Så er det ikke tilfældet, men det kræver selvfølgelig at samfundet HAR adgang til mad. Noget så tåbeligt, som at forlange at somaliske borgere skulle kunne blive overvægtige UDEN ADGANG til mad er så langt ude, at jeg ikke ved om mit hoved nogensinde holder op med ar ryste.

Brugerbillede for Kristina  Jensen
Kristina Jensen

Nej, der var mere at ryste på hovedet af.. Men vi lader de uvidende hvile i uvidenhedens blide omsvøb.

Tak til Informatíon og Rasmus Elmelund for at bringe fokus på et vigtigt emne. Jeg vil ønske artiklens budskab breder sig som ringe i vand henover diverse medier.

Brugerbillede for Martin Skov

@Maya Nielsen
Jeg har aldrig givet udtryk for at noget var 'så simpelt', men at der er mange måder at se på problemerne på, herunder hvad der er årsagen til dem. Særligt i I-lande. Her var jeg i en tidligere kommentar ovre omkring U.S fordi det er et udbredt problem der, og man samtidigt kan se, at de har et meget utrygt samfund.

Men set i en bredere sociologisk forstand hvor man ikke kan tale om mangel på fødevarer i I-lande så er der da også en sammenhæng imellem social utryghed, hvor man så at sige polstrer sig og lever fra hånden til munden fordi man ikke ved hvad der sker imorgen, ligesom der er en sammenhæng med de reklamer man bliver bombarderet med af meget usunde produkter som McDonalds, Cornflakes og andre former for hundeæde der skal sælges til forbrugere, ligesom det miljø man er opvokset i kan have givet nogle vaner, der simpelthen ikke er hensigtsmæssige. Det er ikke nogens skyld som sådan, men derfor kan man godt diskutere årsagerne til hvorfor det er blevet sådan.

Det er meget komplekse problemstillinger på den måde, og jeg er slet ikke enig i at det har noget med genetik at gøre, men sociologiske og kulturelle fænomener. Ligesom det engang var højeste mode hos overklassen at være tykke, fordi det viste velstand i et samfund hvor fødevarer ofte var en mangelvare er det nu blevet omvendt, men hvor de nedre socialøkonomiske klasser stadig lever fra hånden til munden selvom der ikke er nogen decideret mangel. Men der er vitterligt også nogen der bare ikke får rørt sig nok i forhold til hvad de optager af energi og lever på en meget usund måde hvor man kan tale om, at de bare er røvhamrende ligeglade og selv har valgt det.

Og ja, jeg påstår en masse, jeg har ikke i sinde at lave videnskabelige udredninger, dokumentation og henvisninger i enhver lille debat jeg deltager i. Det gør du såvidt også, og jeg lytter da gerne til argumenter. Så ændrer jeg også mening hvis jeg ikke kan modargumentere eller hvis andre havde en god pointe jeg havde overset. Det er jo formålet med debat, at lære noget og få andre input. Det er jo ikke en konkurrence eller en sportsgren hvor man skal vinde over en modstander.

Brugerbillede for Troels Øhlenschlæger
Troels Øhlenschlæger

Nu er jeg lige blevet lidt klogere af at læse Niels G´s reply på side 2. Jeg må korrigere mig selv i forhold til hvad undersøgelsen tilsyneladende handler om, nemlig at folk med food insecurity gemmer på overskudsenergi som fedtdepoter i stedet for at udstøde det, som en kropslig evolutionsstrategi. Folks viljestyrke eller mangel på samme er således helt uvæsentlig i forhold til forskningens indhold.

Den havde jeg så faktisk svært ved at læse ud af artiklen i første omgang da den anslår forskellige berøringsflader med samfundsudvikling og frit valg kontra afhængighedsmekanismer. F.eks ved at gøre fedme til et politisk problem. Det er i den sammenhæng en noget kontroversiel politisering

Det er klart at der så også er nogle sammenhænge i mellem social sikkerhed i samfundet og fedme men undersøgelsen kan i så fald ikke sige hvilke samfundsudviklinger der skaber food insecurity - sålænge alle har adgang til mad.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Simon Kofoed:

Det er fordi en veganer altid vil være underernæret! Kroppen bruger mere energi på at få energien ud af grønsagerne end den får af dem til at dække dens energi behov.

Hvis et stort dyr som et menneske skulle kunne dække sit energibehov med grønsager, havde det enten et andet fordøjelsessystem eller en stært udvidet bughule så der var plads til mange mange flere kg mad hvad dag.

Det forklarer også hvorfor en veganers stofskifte typisk er lavere, og også hvorfor veganere har en tildens til at leve længere. De bliver nemlig ikke udsat for ligeså mange frie radikaler.

Brugerbillede for Simon Kofoed
Simon Kofoed

@Rolf:

Det giver da ingen mening, at veganere - som du selv siger - lever længere, men de er underernærede?

Nu lever de fleste heller ikke udelukkende af grøntsager, men en varieret kost af linser, bønner, frugt, ris, etc. - alle sammen fødevarer, som samtlige større ernæringsundersøgelser (og basal sund fornuft) indikerer, er sundere end kød, æg og især mælkeprodukter. Prøv f.eks at læs verdens største og længste studie i emnet, The China Study. Can't argue the science :D

Desuden køber jeg ikke den med fordøjelsessystemet. Vi ligner chimpanser (som er 99% veganske med undtagelse af lidt insekter) med mellem 98% og 99.4%. Vores tarmsystem er meget kort, fordi affaldet skal ud hurtigt (ellers bliver vi pænt syge), i modsætning til f.eks katte som har meget lange tarme og kan æde en stort set hvad som helst. Prøv også at sammenlign dine tænder med en tigers eller bjørns tænder - kan du finde fem fejl? :)

Jeg er komplet ligeglad med hvad folk spiser, men "SAMFUNDET" skal ikke tage ansvar for folks spisevaner. Informationen er derude, man skal blot lige skubbe Danish Crowns og Arlas bullshit til siden.

Brugerbillede for Ellen Kjær

Jamen butikkerne og reklamebranchen (Som er en del af samfundet) blander sig og tager ansvaret for folks spisevaner gennem bevidste manipulationer. Dertil skal vel komme noget modvægt fra dem der vil kunderne det godt.

Jeg har to fede veninder. Den ene blev misbrugt seksuelt af sin far og sultede i perioder som barn, det blev hun pænt overvægtig af. Da hendes eneste søn døde som nittenårig blev hun fed.

Min anden veninde gennemgik en operation for for højt stofskifte, så det blev alt for lavt. Hun blev fejlmedicineret i 30 år, inden et hospital opdagede det og nu er det nærmest for sent. Hun er tres år og kroppen har vænnet sig til overvægten. Hun tabte ti kg og det var det.

Jeg håber at når i møder dem i mylderet i det offentlige rum, vil være neutrale og venlige.

Selvfølgelige kommer der flere overvægtige når vi rører os mindre og junkfooden gør det ikke bedre heller.

Jeg synes at artiklen er rigtig god og takevækkende

Brugerbillede for Kristina  Jensen
Kristina Jensen

Jeg kender flere veganere, som er overvægtige. Men ligegyldigt hvor meget fakta man kommer med mod nogle fordomme, vil disse ikke dø.

Brugerbillede for Ellen Kjær

@Jamen Simon Kofoed.
Samfundet (Fødevareindustrien og forretninger) blander sig jo i vores spisevaner, endda temmelig meget. Ja det skulle forbydes. eller er det en anden del af samfundet du mener?

Når jeg kigger og observerer et menneske og en chimpanse, synes jeg 1% er meget. Det siger jeg ikke fordi jeg er veganer, men bare sådan lige fordi 1% i nogle sammenhænge betyder meget og i andre sammenhænge meget lidt

Brugerbillede for Knud Ejstrup Larsen
Knud Ejstrup Larsen

"Food insecurity"? Thorkild I.A. Sørensens hypotese er at der har været en evolutionær gevinst ved en genetisk disposition for at oplagre fedtdepoter under livsomstændigheder hvor der objektivt set var usikkerhed om fremtidig fødeadgang. Og at denne disposition blev en generel disposition der optrådte under alle former for utryghed: Mangel på omsorg, social isolation, trusler om krig og vold osv. Kroppen oversatte alle former til "food insecurity", hvilket nok var en rigtig god ting, set i et overlevelsesperspektiv, under livsomstændigheder langt fra vores overflodssamfund, men netop ikke med overflod af fødevarer, herunder billig "junk food". Her bliver denne genetiske disposition en sundhedsmæssig risiko, med social slagside. Lige som en generel appetit for fede, søde og salte "ting"!

Brugerbillede for Alexander Nørup
Alexander Nørup

sugar: the bitter truth på youtube giver en anden forklaring på hvordan ændringer i social lovgivningen har påvirket fedme tendensen

Brugerbillede for mette holm

Når overlevelsen trues, træder en række hormonelle responser ind, - bl.a. forhøjet cortisol og insulin. Man kan få diabetes af chock
Insulinet kommanderer: "Læg på lager. Ikke forbrænde".
Kunstigt sødestof uden en eneste kalorie kan give forhøjet insulin, fordi hjernen registrerer sødt og sætter kroppen til at håndtere en ordentlig dosis sukker. Altså en biokemisk stress. Det får vi masser af med light-produkterne.
Jo, fedt kan komme af meget lidt, hvis omsætningsmønstret bliver forstyrret. Derfor har diabetikere ofte reelt meget svært ved at tabe sig.

Insulin og cortisol optræder som stresshormoner. Hjernen skelner ikke imellem fysisk og psykisk stress.
En vedvarende stress, som det at være i en ubehagelig/truende situation, man ikke kan flytte sig fra, er en klassisk udløser.
Situationens beskaffenhed er ligegyldig. Reaktionen er den samme.Vedvarende psykosocial- eller personlig utryghed udløser de samme stoffer. Man kunne jo forestille sig, at den meget hyppige insulinresistens, som forekommer i alle grader måske havde sin rod i utryghed.
Lige en tanke:
Første fedmebølge; 1942 (krig og ustabilitet).
Anden fedmebølge: 1960erne (kold krig og ustabilitet SAMT en bølge af nye fastfood vaner.
Idag: De socialt dårligst stillede, som ikke kan kæmpe sig ud af deres situation, bl. a. på grund af samfundsmæssige mekanismer, bliver fede og får diabetes.
Vist er der mange, som ikke aner, hvad sund mad er, men det er der mange slanke, der heller ikke gør.

Man kan sagtens blive overvægtig af ganske almindelig, fornuftig kost, - og mange må leve på 1400-1600 kal og rende til spinning i tide og utide for at holde vægten nede, - altså leve på et ernæringsmæssigt niveau, hvor man vil være afhængig af kosttilskud for ikke at komme i alvorlig mangel.
Sådan har det ikke altid været. Cortisol/insulin?
Endvidere: Mennesker, der ha været ekstremt udsultede får ofte problemer med overvægt (jævnfør kroppens reaktion på ekstreme slankekure), - ikke fordi de æder som sindssyge, men fordi hjernen har programmeret kroppen til at overleve på ekstremt lidt næring. Smart, men der er deværre ingen "switch" knap på den mekanisme.

Endelig: Det er individuelt, og ikke noget, den enkelte kan gøre for, hvorvidt, man reagerer på psykisk stress ved at miste appetitten eller overspise.
Hvis man kigger på "Supersize versus Superskinny", bliver det klart. Skinnyerne har ikke stærkere karakter eller begavelse end supersizerne. Deres personlighed får dem bare til at vælge en anden ekstrem-strategi i bekæmpelsen af psykisk stress (sædvanligvis smertepunkter i deres historie).

Det bliver spændende at følge Thorkild Sørensens arbejde fremover.

Brugerbillede for Maria Iversen
Maria Iversen

Ej hvor er I bare uoplyste... selvfølgeligt har manden fat i den lange ende... tænk hormoner mm. Dyr der tager på sæsonmæssigt - de kom nok ikke lige forbi McD vel? Hvis folk ikke var så forhippet på at holde sig slanke og se ned på andre mennesker, ville de selv finde at de tager et par kg på hver eneste vinter Jep evolutionært pga kulden. Det er da ikke så svært at forstå. Men jeg kan godt forstå hvorfor folk vil holde fast i deres "fede er dumme" de får der nemlig bedre med sig selv! Det er selv opretholdelse i 1. Grad... der er faktisk dem, der har travlt med at fordømme andre det er synd for. .. de skulle gå til psykolog, hvad enten det handler om at nedgøre en pige på 130 kg eller en på 40 kg. Tænk i over det!

Sider