Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Vi er stadig ved at lære i Kina’

31-årige Yonglun Luo kom til Danmark på et ph.d.-stipendiat, fordi hans vejleder i Kina, selv har læst på Aarhus Universitet i 1980’erne. Nu er Yonglun Luo ansat som forsker i brystkræft samme sted
Yonglun Luo er ansat som post.doc. på Aarhus Universitet. Han blev tiltrukket af Danmark, fordi Aarhus Universitet har udviklet særlige teknologiske metoder til at arbejde med genmodificerede dyr og fordi Danmark har en af verdens største biobanker, der er et vigtigt redskab til at forske i sygdomme.

Yonglun Luo er ansat som post.doc. på Aarhus Universitet. Han blev tiltrukket af Danmark, fordi Aarhus Universitet har udviklet særlige teknologiske metoder til at arbejde med genmodificerede dyr og fordi Danmark har en af verdens største biobanker, der er et vigtigt redskab til at forske i sygdomme.

Kåre Viemose

Indland
19. juli 2012

Maden var noget af det sværeste at vænne sig til, da Yonglun Luo kom til Danmark.

»Smagen er meget anderledes, end det man får i Kina. Og så lukker alle butikker meget tidligt. Så man kan ikke købe noget at spise, når man arbejder sent. Det skulle jeg lige bruge nogle måneder på at vænne mig til,« fortæller han.

31-årige Yonglun Luo kom til Danmark i 2008 på et ph.d.-stipendium. Han tog sin bachelor på et landbrugsuniversitet i det sydlige Kina og sin master ved Chinese Academy of Sciences i Beijing, en af de fremmeste uddannelsesinstitutioner i Kina. Ligesom 800.000 andre kinesiske studerende ville han gerne tage en del af sin uddannelse i udlandet for at få den bedst mulige uddannelse og ikke mindst den internationale erfaring.

»Vi er stadig ved at lære i Kina, og på mit felt, kunne jeg se, at jeg ville have bedre muligheder i Danmark,« siger Yonglun Luo.

Som barn havde han hørt om Danmark gennem H.C. Andersen, ligesom alle andre kinesiske børn.

»Det er et eventyrland,« siger Yonglun Luo og griner.

Men det var hans vejleder i Beijing, der fortalte ham om mulighederne for at forske og studere i Danmark. Vejlederen har nemlig selv taget sin ph.d. i Danmark for omkring 25 år siden og samarbejder fortsat med danske forskere.

»Det var indflydelsen fra ham, der betød, at jeg overhovedet hørte om projektet. Og så viste det sig, at Aarhus Universitet var et oplagt sted for mig at fortsætte mit arbejde med genetik.«

Sproget var ikke en hindring, da Yonglun Luo ligesom flere og flere kinesere allerede havde lært sig engelsk.

Og efter en kort periode som forskningsassistent i Danmark fik han sit ph.d.-stipendium.

Ph.d.-projektet gik ud på at skabe genmodificerede grise, der kan bruges til at forske i brystkræft. Indtil nu har man i høj grad brugt gnavere til at forske i brystkræft, men den store forskel på mennesker og mus gør det svært at finde effektive metoder til at forebygge og behandle brystkræft. Teorien er, at det er lettere med grise.

Det var det projekt, der tiltrak Yonglun Luo, da Danmark på det område har unikke muligheder. Dels har Aarhus Universitet udviklet særlige teknologiske metoder til at arbejde med genmodificerede dyr. Dels har Danmark en af verdens største biobanker, der er et vigtigt redskab til at forske i sygdomme.

I samarbejde med en forskergruppe i Kina lykkedes det at skabe de første kuld af de særlige grise, og derfor har Yonglun Luo valgt at blive i Danmark og fortsætte arbejdet. Han er nu ansat som post.doc. på Aarhus Universitet.

»Jeg elsker at arbejde med grise. De er så søde. Det er en meget lang proces, og lige nu venter vi på nogle meget spændende resultater. Så derfor ville jeg gerne fortsætte mit arbejde.«

Han har stadig et meget tæt samarbejde med Kina, og rejser ofte derover. På den måde er han også med til at trække nye kinesiske ph.d.-studerende til Aarhus.

»Jeg arbejdede to måneder i Kina, og der mødte jeg nogle fremragende studerende, som jeg har overtalt til at komme til Danmark. For her har vi virkeligt et godt akademisk arbejdsmiljø.«

Det største problem er dog ventetiden på at få et dansk visum. Mens det kun tog to uger for Yonglun Luo at komme til USA på konference og en uge at komme til Irland, tager det op til tre måneder at få visum i Danmark. Det er for lang tid, siger Yonglun Luo.»Det bliver man virkelig nødt til at forbedre. Nogle kinesiske studerende siger, at det er for lang tid at vente.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her