Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tænketank: Lavere skat får også danskere til at arbejde mere

En række videnskabelige studier, som tænketanken Kraka har samlet, underbygger, at lavere skat medfører øget arbejdsudbud – også på dansk grund. Økonom bakker op, mens skatteprofessor afviser
I juni viste en undersøgelse fra Cevea, at lavere skat ikke får os til arbejde mere. Noget Mogens Lykketoft (S) senere gentog på et møde i Cevea. Men al forskning peger på det modsatte, lyder det nu fra tænketanken Kraka.

I juni viste en undersøgelse fra Cevea, at lavere skat ikke får os til arbejde mere. Noget Mogens Lykketoft (S) senere gentog på et møde i Cevea. Men al forskning peger på det modsatte, lyder det nu fra tænketanken Kraka.

Mikkel Østergaard

Indland
13. juli 2012

Skattelettelser er ikke et effektivt instrument til at øge arbejdsudbuddet, lød det fra centrum-venstre-tænketanken Cevea i begyndelsen af juni.

»Det har været nemt at overbevise politikerne om, at hvis man drejede lidt på skatten, fik man folk til at arbejde mere, fordi der kom flere ud på arbejdsmarkedet,« sagde direktør Kristian Weise til Information og henviste til sin tænketanks undersøgelse, som viste, at kun 11 procent af befolkningen ville arbejde mere, hvis skattelettelser blev en realitet, og at 45 procent slet ikke kunne arbejde mere, om end de gerne ville. Ved et møde i tænketanken nogle uger senere sagde tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) ifølge en båndoptagelse lavet af en journalist på Jyllands-Posten, at »det jo ikke er bevist, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet nævneværdigt på skandinavisk grund.« Skatteminister Thor Mögers (SF) embedsmænd forsøgte for nylig at mane Lykketofts udsagn til jorden, da de med henvisning til flere skandinaviske undersøgelser kunne beskrive, at folk reagerer på lavere skat.

At det med sikkerhed også gælder på dansk grund, mener en anden tænketank, Kraka, nu at kunne føre bevis for. Kraka er en uafhængig tænketank, som under sloganet ’Velfærd gennem reformer’ leverer analyser om det danske velfærdssamfund, og som er støttet af en række finansielle partnere, blandt andet Realdania og Landbrug og Fødevarer. I et brev til Folketingets Skatteudvalg skriver tænketanken, at siden Skattekommissionen afsluttede sit arbejde (med at gennemgå undersøgelser), er der offentliggjort en række andre relevante skandinaviske studier om emnet, herunder nogle på baggrund af danske data. Fælles for disse studier er, at de finder, at folk reagerer på skatteændringer.

»Nogle tror ikke på, at folk overhovedet reagerer på skatteændringer,« siger professor Esben Anton Schultz, som er forskningschef i Kraka. »Men det er ikke et trosspørgsmål, for der findes efterhånden talrige undersøgelser, som dokumenterer, at folk reagerer på ændringer i skatten. Både i Danmark og Skandinavien,« siger han.

Meget lille effekt

De nye undersøgelser til trods mener skatte- og arbejdsmarkedsprofessor ved Roskilde Universitet, Bent Greve, ikke, at der hverken er tilstrækkelig viden om eller dokumentation for, at skatteændringer reelt vil påvirke folks arbejde.

»De effekter, vi ser, er stadig meget små, og nogle af dem er meget usikre. Folk har forskellige grunde til både at ville arbejde og til at ville have mere fritid,« siger han og understreger, at der også er ’institutionelle barrierer’ som gør, at mange ikke kan ændre deres arbejdsliv. Det gælder både i store dele af den offentlige sektor og i mange private virksomheder, som måske ikke tjener så mange penge, og som derfor ikke kan sætte folk i arbejde blot ved at skatten sænkes, forklarer han. Derudover pointerer han, at man nødvendigvis må se på, hvor store reaktionerne egentlig er.

»Man skal huske på, at elasticiteten er meget, meget lille og meget, meget usikker,« siger Bent Greve med henvisning til forholdet mellem de procentuelle ændringer i undersøgelserne.

I en konklusion lyder det for eksempel, at indkomstelasticiteten er 0,02. Et resultatet, som er i den »lavere ende, hvis man sammenligner med internationale studier«, som det hedder.

Men kritikken er ubegrundet, mener professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet.

»En generel indsigt er efterhånden, at elasticiteten i arbejdsindkomst over for skatteændringer er større på lang sigt end på kort sigt. En reform får naturligvis ikke folk til at skifte arbejde, men i det øjeblik de tilbydes et nyt arbejde, betyder den pludselig noget. Og i den sammenhæng er store reformer vigtigere end små reformer; jo større de er, des større er sandsynligheden for, at man reagerer med det samme,« siger han og understreger, at der er en generel usikkerhed, men at der ikke er tvivl om, hvad fortegnet er, og at der for de flestes vedkommende ikke er stor effekt på indkomsten lige efter en skattereform, men at den altså vil komme på sigt.

»Elasticiteten er lille, men selv en lille elasticitet kan give store effekter, hvis skatterne i forvejen er høje, så spørgsmålet er, hvad en lille elasticitet er,« siger han.

Måske mindre effekt i Danmark

Heller ikke Esben Anton Schultz fra Kraka deler Bent Greves skepsis.

»Der er selvfølgelig en vis usikkerhed om arbejdsudbudseffekternes eksakte størrelsesorden ligesom i alt andet empirisk arbejde. Men alle undersøgelser peger entydigt på, at folk reagerer på skatteændringer, så der er ingen tvivl om, at der er en effekt. Også selv om effekten formentlig er mindre i Danmark end i mange andre lande.«

En af de væsentligste grunde, forklarer han, er, at de fleste indkomster i Danmark automatisk bliver rapporteret til skattevæsnet, mens man i mange andre lande selv skal indberette indkomsten. Når eksempelvis skatten stiger, bliver folks incitament til at snyde i skat meget større.

»Så fordi vi i Danmark er så relativt gode til at inddrive skatter, har vi også relativt små adfærdsmæssige responser,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Nielsen

En centrum-venstre tœnketank og en akademiker fra RUC som mener at skattelettelser IKKE er en god ide?? Jeg er dybt chockeret!

brian fritzner

I de lande hvor skatten er ekstrem lav, laver de velhavende ikke andet end at drive deres lavtlønnede personale til vanvid.

Derudover går det meste af tiden med at opfinde nye metoder, til at undgå at betale skat af de midler man har raget til sig.

Samfundsudvikling er en by i Danmark, øhhh undskyld, jeg mener Rusland!

Lise Lotte Rahbek

Sikke da en omgang mundsvejr og vidtløftigheder.

Måske virker skattelettelser. Måske virker de ikke.
Måske virker de med det samme og måske først i næste årti. Eller deromkring. Men ikke så meget i Danmark som om mandagen.

tsk

Det er det rene wodoo
»En generel indsigt er efterhånden, at elasticiteten i arbejdsindkomst over for skatteændringer er større på lang sigt end på kort sigt....
Så har man en meget stor elastik når det ikke virker, 'Vi skal are vente lidt længere, så virker det.'
Når eksempelvis skatten stiger, bliver folks incitament til at snyde i skat meget større.
Så i lande hvor skatten er lavere er der ingen der snyder i skat, mit indtryk er nu det modsatte. Grækenland burde jo være det mest skattebetalende land i verden.
I en konklusion lyder det for eksempel, at indkomstelasticiteten er 0,02.<7i>
Det er vist første gang i samfundsvidenskaben man har en signifikants på over 98%. Det er jo de rene tilfældigheder de bygger deres konklusioner på.

Så er det vist slået fast:

KRAKA er den blå tænketank der opnår den største mediebevågenhed på de mindste marginaler.

...I CEPOS må de være blåviolette af misundelse.

Anders Reinholdt

Lad os se empirien. Hvilke konkrete skattelettelser har øget arbejdsudbuddet? Og hvordan kan man dokumentere, at det arbejdsudbud, der er forøget i kølvandet på skattelettelser, ikke blot skal tilskrives statistisk samvariation og er et produkt af den lange række af øvrige faktorer, der påvirker arbejdsudbuddet?

Men uagtet empiriens kvalitet så er en forøgelse af arbejdsudbuddet dybt irrelevant, når arbejdsløshed er normen og fuld beskæftigelse undtagelsen. Set over de sidste 100 år er der kun to kortvarige perioder (slut 60'erne og muligvis starten af 00'erne), hvor man med en vis ret kan tale om fuld beskæftigelse.

Og skulle det nu endelig vise sig, at der var mangel på arbejdskraft om 10 eller 20 år, og skulle det rent faktisk resultere i alvorlige samfundsmæssige problemer, så vil det meget hurtigt kunne løses ved at åbne op for indvandringen. Mon ikke der stadig er massive problemer med arbejdsløsheden rundt omkring i Europa til den tid?

Karen von Sydow

Man skal vist være rutineret skattemasochist for ikke at anerkende, at lavere skat får folk til at tage en ekstra dont.

Ved lavere skat må forstås, at man ikke kommer til at lægge mere end havldelen af sit arbejdsudbytte hos skattefar.

Netop. Lad os se emperien. Ågerup CEPOS viftede også bare læserne om snuden med påståede rapporter.

Rasmus Varnich Blumensaat

Hvordan, præcis, adskiller begrebet om dynamiske effekter sig fra begrebet om regndans?

Martin Madsen

"Når eksempelvis skatten stiger, bliver folks incitament til at snyde i skat meget større."

Jeg mener at det er bevist, at det er når indtægten stiger at folk snyder mere.

Steffen Gliese

Karen von Sydow, når lønnen er tilstrækkelig høj, er det komplet ligegyldigt, hvor meget skatten snupper, før man får sin løn udbetalt.

Karen von Sydow

Peter,
og?

Steffen Gliese

Derfor har skattelettelser i Danmark absolut ingen virkning på arbejdstrangen.

Kristian Rikard

Sandt at sige forstår jeg heller ikke en dyt.
I. Antages elasticiteten at være den samme over hele kurvens forløb?
II. Hvornår har vi haft skattelettelser i Danmark sidst over hele skalaen.
III. Hvornår har vi haft skattelettelser af en vis størrelsesorden, hvorpå man baserer sin empiri .
IV. Et af hovedargumenterne for skattereformer plejer at være de umiddelbare effekter, og ikke tænkte effekter 2, 5 eller 10 år ud i fremtiden.

Jeg indrømmer gerne at min mikroteori især er lidt rusten, men det forekommer mig, at være en utrolig
tyndbenet argumentation. Jeg frygter, at vi leverpostejfarvede blot bliver endnu mere forvirrede på et højere erkendelsesnivaeu. :-(

@Rasmus Varnich Blumensaat

Regndans giver bedre kondi.

Martin Hansen

Anders Reinholdt,

"Lad os se empirien. Hvilke konkrete skattelettelser har øget arbejdsudbuddet?"

Her er en opsummering: http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s3508/svar/893972/1137004.pdf

Chetty (2010) kan f.eks. findes her http://obs.rc.fas.harvard.edu/chetty/denmark_adjcost.pdf og er rimelig imponerende. Resten kan sikkert googles.

At benægte der findes en effekt her svarer nogenlunde til at benægte der findes menneskeskabte klimaændringer.

Steffen Gliese

Martin Hansen, det er jo et studium, der er så langt ude, fordi det ikke beskæftiger sig med det eneste vigtige: hvilket job kan den enkelte få, der passer til hans eller hendes faglige profil? Det er det eneste, folk går op i.

Krakos og Cepos er sat i verden for at levere skytset til demontering af velfærdsstaten.
Avisernes journalister er ansat til at viderebringe deres udsagn for at overbevise os om nødvenigheden af yderligere nedskæringer.

Længere er den vist ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Fint, at artiklen nu fortæller, at Kraka er en uafhængig tænketank, som under sloganet ’Velfærd gennem reformer’ leverer analyser om det danske velfærdssamfund, og som er støttet af en række finansielle partnere, blandt andet Realdania og Landbrug og Fødevarer"

Sloganet kan eventuelt sætte sit præg på tænketankens hele tankevirksomhed.

Martin Hansen

Peter Hansen,

wat? De ser på om topskatteændringer fører til ændringer i hvor meget der arbejdes (hint: det gør de). Det er rimelig relevant og de ændrede arbejdsvaner viser da at det er noget folk går op i.

Kristian Rikard

Martin Hansen,
Tak for links. Men faktisk illustrer netop disse links den abyss/dybe kløft, der eksisterer mellem økonomer og i første række økonomisk/politiske journalister - som de kaldes - og i anden række befolkningen.
Jeg ved ikke hvordan problemet løses, men det må da indlysende klart, at det eksisterer, og at kløften faktisk bliver bredere og bredere for hver dag, der går, og for hver gang hr. bredlæbe leger sprechstallmeister.

En meget stor del af de mennesker, der nu står til en stor skattelettelse, får ikke noget ud af at arbejde lidt mere, for deres løn er ikke knyttet sammen med en fast arbejdstid.

Jo forresten :
De får mindre fritid og dårligere livskvalitet.

Kristian Rikard

Det er i hvert,fald delvist rigtigt.

Søren Blaabjerg

Jamen er det da overhovedet et fornuftigt mål mål i sig selv at øge arbejdsudbuddet (hvordan dette stærkt tendentiøse begreb nu skal forstås). Hvor står det skrevet? Tjener det i en situation med mange arjnejdsløse til andet end gement løntrykkeri?

Et nysgerrigt spørgsmål til Information. Hvilket sigte har Information i grunden med at bringe "videnskabelige analyser" af plattenslagertænkeketanke med social slagside?

Alan Strandbygaard

Vi kender jo Helle Thornings holdning til skattelettelser:

"Men ved I hvad: Skattelettelserne virkede ikke første gang. De virkede ikke anden gang. Og de kommer heller ikke til at virke tredje gang. Vi har ikke noget mod skattelettelser. Men der skal være råd til dem. Og de skal være retfærdige.

Derfor er jeg næppe den eneste, som har svært ved at forstå, hvorfor de banker, som var med til at drive Danmark ind i krisen, nu skal belønnes med skattelettelser i millionklassen, samtidig med at børnefamilierne skal stramme livremmen ind."

Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres den 25. september 2010

http://www.altinget.dk/artikel/2010-9-27-thornings-tale-til-socialdemokr...

Ih, hvor det svinger! :O)

Lars Kristensen

Gør alle fradrag til kontante tilskud efter skat, så vil alle skatteydere vide, hvad de betaler i skat.

I dag ved ingen, hvad de reelt betaler i skat, med mindre de betaler en talknuser til at regne det ud.

Samtidig vil alle herefter vide, hvad de reelt får af økonomisk tilskud fra stat og kommuner.

Endvidere vil det også gøre skatteberegningen nemmere og foruden vil overblikket over selvangivelsen/forskudsopgørelsen blive enklere og gennemskuelig.

Der behøves ikke højtuddannede økonomer og dyre tænketanke til at regne så simpel en ting ud, blot en idiotisk borger som jeg.

Hugo Barlach

udfra kommentarerne her i Information, kan man jo så oplyse Kraka om den modsatte vej, at det ikke er her, man har et publikum at veksle sine ideologiske synspunkter i. Den gik ikke for CEPOS - og altså heller ikke for KRAKA. Anbefalingen er med andre ord, ikke mindst til Information, at man er grundigt trætte at betalte meningsdannere. Vi vil faktisk hellere, at redaktionen finder nogle rigtige nyheder at formidle...

Med venlig hilsen

Anders Reinholdt

@Martin Hansen
Tak for links.
Så vidt jeg kan se er der i svaret fra skatteministeren ikke konsensus omkring elasticiteten i de foreliggende undersøgelser. Den kan formodentlig være alt fra 0 til 0,4 - eller måske endda højere. Økonomerne ved det med andre ord ikke rigtigt.

Desuden er empirien omkring 15-20 år gammel. Kunne man forestille sig, at befolkningens adfærd på dette punkt ændrer sig ganske hurtigt i takt med fx stress-niveauet samt ændringer i vores værdisæt?

Uanset hvad er det dog stadig uinteressant i et samfund hvor arbejdsløshed er normen, og hvor en stor del af befolkningen er stresset til bristepunktet.

Karsten Aaen

Det kan være fornuftigt nok at sørge for at der er mennesker nok til at tage sig af det arbejde der er, f.eks. er der mangel på ingeniører nu. Og om få vil der være mangel på gymnasie-lærere, folkeskolelærerne -
og andre lærere. Om får år vil der også mangle cirka 100.000 faglærte - og derfor handler det om at få ufaglærte til at indse, at de skal tage en faglært uddannelse. Og til det brug havde man en ganske god oordning, nemlig voksen-lærling uddannelsen (som jeg ikke ved om eksisterer mere?)

Det, systemet glemmer, er at det tager 4-6 år (eller mere) at uddanne en folkeskolelærer, en sygeplejerske, en sosu-assistent mv. Og at det tager 3-5 år at uddanne en smed, en kok, en tjener, en frisør.

Og allerede nu regner systemet med at der om ganske få år bliver mangel på pædagogerne, fordi mange ældre pædagoger er mellem 55 og 60 år. Og her var det så at jeg rystede mit hoved, og sagde, at 'nej, der bliver ikke mangel på arbejdskraft her,', fordi systemet jo har fjernet folks motivation for at gå på efterløn...

Som jeg vist før har været inde på opstod it-arbejdet, altså det meget it-arbejde, som er nu, først som under-grunds arbejde i 1980erne, senere hen i 1990erne kom der uddannelser til; dette blot for at sige at systemet altså ikke er lige god til at gætte hvilke arbejds-områder der skal skabes arbejdsudbud på....

Men igen:
Hvis man kigger i et tidsperspektiv på f.eks. 30 år vil man jo se, at markedet (for nu at kalde det for det) har været i stand til at opsuge arbejdskraften over tid. Men man ser ikke, at i hvert fald i Danmark er det til dels fordi staten, især i 1990erne, men så sandelig også i 1990erne, er gået ind og har efteruddannet arbejds-kraften (mennesker altså) til nye områder, hvor der var brug for arbejdskraften, f.eks. IT, FVU-undervisning, ordblinde-lærere, indvandrer-undervisning, mekanikere, frisører....

Jørgen Garp

"Kraka er en uafhængig tænketank, som under sloganet ’Velfærd gennem reformer’ leverer analyser om det danske velfærdssamfund, og som er støttet af en række finansielle partnere, blandt andet Realdania og Landbrug og Fødevarer."
Uafhængig - goddaw do!

Niels-Holger Nielsen

Nej, vi tror naturligvis ikke på voodoo. Det er der måske slet ingen der gør?, men det drejer sig jo også om at sætte dagsordenen. Vælt lortet.

Niels-Holger Nielsen

Ordlyden i artiklen viser tydeligt, at MKNs præcisering, sidste gang Kraka promenerede, har haft en vis virkning. Nu skal vi bare af med pseudokarakteristikken UAFHÆNGIG.

tsf;-)

“Tænketank: Lavere skat får også danskere til at arbejde mere”.

Tænk en tanke – mindre udbytning af arbejdskraften fra statens side får folk til at udsætte sig for endnu mere udbytning fra kapitalens side.

Som kirken altid har sagt - når folket brokkede sig over udbytning og undertrykkelse – bare vent til I kommer i himlen, så får I det bedre.

Rendyrket humbug anno 2012 …

Casper Fryd Rækjær

Det er næppe en overraskelse, at ansættelsen af Amalie Kestler som politisk redaktør kunne medføre en mere ensporet og borgerlig tilgang til det politisk-økonomiske stof i Informations spalter.

Det som overrasker er snarere, at Information har valgt at udvikle sig i denne retning, senest eksemplificeret ved stigende og relativt ukritisk brug af Krakas skatte-og fordelingspolitiske analyser.

Desuden er tænketanke holdningsbaserede og bør behandles kritisk, præcis som øvrige meningsdannere.

Med ønske om snarlig bedring

Martin Haastrup

Ikke velfærd, men voldfærd. - Får danskere til at arbejde mere...??!

Det jeg er mest forundret over er - hvad laver manden på billedet egentlig? Støvsuger han fugerne? Hvis ja, er det så dansk arbejdsaktivering? Kunne man hitte på noget mere vigtigt eller er det meget vigtigt med rene fuger i danmark? eller lave han faktisk noget andet? I så fald hvad?
jeg ved godt det ikke er det artiklen drejer sig om men jeg gider altså ikke læse den

Jack Jönsson

Hvis dem der allerede er i arbejde skal arbejde mere, hvordan vil dette så være med til at få flere i arbejde?

Findes der noget som en uafhængig tænketank ?

- det kan godt være at de kalder sig uafhængige, men hvem står bag og hvem støtter dem økonomisk ?

Hvilke politisk-økonomiske interesser har disse støtter - de støtter vel næppe for deres blå øjnes skyld ?

Betegnelsen "Uafhængig tænketank" virker derfor som en tvivlsom varedeklaration.

Alt dette betyder selvfølgelig noget for hvilke resultater tænketankene når frem til - valget af hvilke "undersøgelser" og hvilke eksperter man fremdrager synes forbundet med hvilke "resultater" man gerne vil frem til.

- det vil være naivt ikke at tro at de resultater man skal frem til ikke er givet i hvert fald delvist på forhånd - nogle "resultater" er mere velkomne end andre:

nemlig de "resultater" der støtter ens egne politisk-ideologisk-økonomiske synspunkter,

undersøgelser kan designes så de viser dét man gerne vil have dem til !

Har I også lagt mærke til det: Hvis ens egen sag er tvivlsom og resultaterne usikre og peger i forskellige retninger, er det blevet praksis hos nogle at udslynge sætningen:

"Alle undersøgelser viser at..." efterfulgt af ord der støtter ens egen holdning, ligegyldig hvor tåbelig og ubegrundet den måtte være ;o)

Statsministeren erkender at regeringen ikke har forklaret sin politik tilstrækkeligt overfor befolkningen.

Det burde være regeringen der fremlægger et papir med de antagelser, forudsætninger og ikke mindst usikkerhed ved teorierne bag reformerne og ikke en tilfældig tænketank.

På den måde kunne befolkningen få en indsigt i regeringens dreammerier og man kunne få en seriøs saglig debat fremfor spinnerier.

Det kunne også være at regeringen selv fik en bedre indsigt i eventuelle inkonsekvenser i den førte politik.

I dag oplyses i medierne at Danmark har sparet 338 milliarder ved at holde sig uden for euroen. Nyrup og Jelved argumenterede i 90'erne for at det ville blive dyrt for landet at sige nej til euroen og ikke mindst at renten ville stige i Danmark. I dag har Danmark en langt lavere rente en eurolandene.

Kan det tænkes at teorierne bag skattelettelser, arbejdsudbud og antal jobs i fremtiden er af samme beskaffenhed mht. opfyldelse?

Økonomisk teori baserer sig på erfaringen. Kunne det tænkes at globalisering, internet, ressourceknaphed, grænser for vækst, robotteknologi, menneskets værdier med videre kunne indvirke på forudsætninger og usikkerhed bag teorierne med 2020 års sigt.

Det er svært at spå, især om fremtiden (Storm P.)

eller

Erfaring er en billet til et tog der er kørt (Mogens Fog)

Jesper Frimann Ljungberg

@Bob Jensen.

Jeg ville umiddelbart sige at han var igang med noget hulmurs efterisolering, enten at suge det gamle ud eller putte noget nyt ind.

// Jesper

Hanne Gregersen

@Fritzner
"I de lande hvor skatten er ekstrem lav, laver de velhavende ikke andet end at drive deres lavtlønnede personale til vanvid." befriende, at du ingen fordomme har !! ...... My God, man skal læse meget simplificeret sludder....

Jesper Frimann Ljungberg

@Bo Carlsen.
Det er nu heller ikke primært dem man prøver at påvirke, altså topskatteyderne generelt.

// Jesper

Jens Toft Ravn Pedersen

Citat fra endnu en ensrettet debat:

Når eksempelvis skatten stiger, bliver folks incitament til at snyde i skat meget større.”

Jeg mener at det er bevist, at det er når indtægten stiger at folk snyder mere.

???????!!!!!!!!!!!

Jeg spørger bare: Vil det sige at en læge snyder mere end en folkeskolelærer?

Nu må man sgu lige styre sig på en tønde land.

Jens Toft Ravn Pedersen

Jeg mener bare, at det ind imellem er nogle ret utrolige udsagn, som man læser her inde. Og det som overrasker mig er, at der tit er stor tilslutning til dem.
Kraftigt stigmatiserende udsagn bør i det mindste bakkes op af referencer.

Jens Toft Ravn Pedersen

Inden min morgensurhed går ud over hele Danmark:

Der er i sandhed også rigtigt mange gode og interessante debatter herinde. Men selv om jeg ikke er specielt politisk uenig med de fleste på sitet, så kan det alligevel være svært at greje den politiske debat.

Jacob Hansen

Ofte hjælper lidt eksempler fra virkeligheden på forståelsen er sammenhængende.

I mit tidligere arbejde var der 2 ud af 8, der var på deltid. Det skyldtes at lønnen var høj, og marginalskatten gjorde, at man "betalte 60+% skat af at gå på arbejde om fredagen". Så det lod man være med. Hellere en ugentlig fridag end at blive bonnet 60%.

I samme arbejde arbejdede jeg meget over ifm med et stort projekt, og havde 250 overarbejdstimer. Enten kunne jeg få dem udbetalt og knokle videre, eller afspadsere. Med en marginalskat på 60% valgte jeg at afspadsere 5 ugers ekstra "ferie".

Ved en lønforhandling tilbød chefen mig 4% ekstra løn, og jeg foreslog i stedet 1 ekstra uges ferie eller 8% ekstra løn. Jeg fik en uges ferie mere. Når man har ramt topskatte-muren, så skal lønstigninger virkeligt være store, ellers er ferie mere attraktivt.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at folk, der arbejder på fuld tid vil gå op i tid, hvis man sænker skatten. Men folk, der har valgt deltid, vil motiveres til at gå på fuld tid. Og folk motiveres til at tage lejlighedsvist overarbejde og få det udbetalt i stedet for at afspadsere. Samtidig er der langt mere fidus i at tage konsulent-opgaver ud over alm. arbejdstid, hvis ikke marginalskatten er 60%.

Man kan så argumentere for og imod om skattelettelser virker, men jeg kan med sikkerhed i stemmen sige, at hvis ikke marginalskatten havde været 60%, så ville jeg ikke have taget al den ekstra ferie. Jeg ville have forhandlet mig til 5% lønstigning i stedet for 1 uges ekstra ferie, og mine to kolleger på deltid ville med stor sandsynlighed ikke være på deltid.

Jesper Frimann Ljungberg

@Esben Maaløe

Nu er det amerikanske undersøgelser, så om de kan bruges direkte i Danmark er nok tvivlsomt.

Men hvis du er almindelig lønmodtager i Danmark, så er der ikke mange knapper at dreje på og håndtag at hive i når det gælder skatten.

Hvis man derimod har en virksomhed af en vis størrelse så begynder der at komme nogle gråzoner hvor det mere drejer sig om forhandling med Skat, eller om det kan betale sig for SKAT, at gå ind i tingene. Som en af mine venner sagde til sin revisor engang, det har jeg for meget moral og integritet til det der.

Der hvor kæden rigtig hopper af er når man hører om direktører med tocifrede million lønninger der betaler mindre i skat end en selv.

Og så er der lige socialt bedrageri.
// Jesper

Casper Fryd Rækjær

@Jarl Artild: “Alle undersøgelser viser at…” er bestemt ikke ukendt for i hvert fald den ene af Krakas to direktører. Peter Mogensen benytter dog ofte den svært afviselige variant "Sandheden er jo,…" :)

I øvrigt en interessant sammensætning af direktører. Mogensen med en baggrund i Finansministeriet og senere Nyrups spindoktor. Og Jakob Hald der gennem otte år var cheføkonom i Finansministeriet. Det kan godt være, Kraka er uafhængig - men der er på den anden side ikke noget at sige til, hvis enkelte af tænketankens analyser har et svagt skin af regnedreng over sig…

Sider