Bygningen har indtil nu været beboet af ældre i beskyttede boliger. De seneste år har flere lejligheder stået tomme, og på nogle af gangene har der kun boet et par stykker. Det siges, at der på øverste etage kun boede én. Nu bor der mindst en hel familie. De er asylansøgere, og de er netop flyttet ind i Østerhøj i Vollsmose i det nye asylcenter, Udlændingestyrelsen har oprettet.
Med protester og undren til følge, ikke mindst fra den lokale socialrådmand, der bestemt ikke brød sig om ideen, da han blev præsenteret for den i sidste uge.
»Vi har intet hørt om det. De må have drukket af natpotten. Vi har ikke i over 10 år henvist asylansøgere og kontanthjælpsmodtagere til Vollsmose. Det er helt forkert at lægge et asylcenter her. Det er det sidste, der er brug for,« sagde Peter Rahbæk Juel.
Skal man tro personalet fra Røde Kors, der kun har været ansat og på arbejde et par timer, er de hidtidige beboere på Østerhøj mere positivt indstillet, ja faktisk helt glade for, at der nu kommer lidt liv i bygningen og på gangene. De bliver boende i 26 af bygningens lejligheder på samme gange som de nye asylansøgere.
Det er overvejende børnefamilier, der flytter ind. I dag er der 14 familier, i morgen kommer der 10, i næste uge 10 til. De fleste er næsten lige kommet til Danmark. Mange fra Syrien, på flugt fra oprør og borgerkrig. Det er aftalen, at vi ikke må tale med dem, at vi ikke må tage billeder af dem. De skal lige have lov til at falde på plads, og personalet skal lige have en mulighed for at lære dem at kende.
Dårligt ry
Det vakte nogen opsigt, da det i sidste uge kom frem, at Udlændingestyrelsen vil huse 200 asylansøgere i bydelen Vollsmose i Odense. En bydel, der mest af alt er kendt som en ghetto med socialt udsatte og en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund, var på ingen måde det rigtige sted at lade netop ankomne asylansøgere bo, sagde mange. De tager fejl, mener Mahmoud Daoud, der er formand for Odense Kommunes Integrationsråd.
»Jeg tror, de får en bedre start her. De får hurtigere indblik i mange ting og føler sig hurtigere hjemme, når de kan bruge deres eget sprog og kan møde nogen, der ligner dem. Folk, der har været igennem det samme, som de selv har,« siger Mahmoud Daoud.
Det handler også om noget så simpelt som madvarer. Når asylansøgere kommer til Danmark, er de vant til helt andre madvaner og –traditioner.
»Der er mange råvarer og produkter, man ikke kan købe i Fakta eller Spar. Men herude er der rigtig gode muligheder for at købe ind til det mad, man kan lave hjemmefra.«
Mahmoud Daoud flyttede selv til Vollsmose med sin familie efter at have fået asyl i 1987.
I dag rådgiver han Odense Kommune sammen med resten af Integrationsrådet, samtidig med at han arbejder med udsatte unge – både etnisk danske og unge med anden etnisk baggrund.
Vollsmose, der blev bygget i starten af 1970’erne, har næsten altid været kendt som et belastet boligområde. Og der har været problemer i Vollsmose.
Flere gange har en gruppe unge mænd kastet sten efter politiet, en scene der ofte har udspillet sig ved Bøgetorvet, der er kendt som stedet, de unge rødder hænger ud. Det sidste stykke tid har der dog været roligt, fortæller Mahmoud Daoud, da han viser rundt i området.
»Vollsmose er ikke en ghetto. Det er en meget multikulturel bydel. Et sted, hvor man kan lære en masse om multikultur,« siger Mahmoud.
Han synes, kriminaliteten får for meget opmærksomhed. Bydelen Bolbro, der ligger på den anden side af Odense centrum, har altid været mindst lige så plaget af kriminalitet, fortæller Mahmoud. Forskellen er, at der fortrinsvis bor etniske danskere i Bolbro – og at der ikke skrives eller tales nær så meget om Bolbros problemer.
»I Vollsmose drejer det sig om 50 unge, som er dybt kriminelle og så en lille randgruppe omkring dem. Ud af 10.000 mennesker, der bor i Vollsmose, er det ikke særlig mange, selv om det selvfølgelig er belastende, at der er nogle, der er kriminelle,« siger han.
Mød mennesket, hvor det er
Inaam Abou-Khadra er født og opvokset i Vollsmose. Hun er andengenerationsindvandrer, men med sine egne ord mindst lige så integreret som mange af de etniske danskere, hun studerer statskundskab på SDU. Inaam har altid været aktiv i Vollsmose, blandt andet i Pigernes Aktivitetsforening og i Kulturhuset. Hun ser ikke noget problem i at huse asylansøgere i Vollsmose.
»De mennesker, jeg kender, er positivt indstillet over for, at der kommer nogle nye mennesker. Hvis de har brug for hjælp, skal de endelig henvende sig, og så vil vi hjælpe dem, så godt vi kan. Sådan som det også ville være, hvis der flyttede 200 danske studerende herud.«
Inaam Abou-Khadra ved fra sit frivillige arbejde i Vollsmose, hvilke forudsætninger en vellykket integration har. Det handler om at forstå.
»Som Søren Kierkegaard siger, skal man møde mennesket, hvor det er, for at kunne hjælpe det. Mennesker, der kommer fra et krigshærget land, har brug for en social og økonomisk tryghed. Vollsmose er et oplagt sted, hvor de kan få den sociale tryghed,« siger Inaam og fortsætter:
»I stedet for at gå ud fra, at asylansøgere vil belaste området yderligere, skal man se potentialet i dem. Det er ikke mennesker, der har dovnet den af i deres hjemland. De er flygtet, og de vil gerne starte på en frisk. Det bør vi have som udgangspunkt.«
Derfor er det heller ikke placeringen, men forholdene for asylansøgerne, der er det egentlige problem, mener Inaam Abou-Khadra. Så længe de ikke kan skabe deres egen tilværelse, men må leve på kostpenge, er det svært at nå langt.
»Man risikerer, at de kommer til at sidde og se på, at alle andre har et liv, mens de ikke selv kan få et arbejde eller deres eget sted at bo. Det hjælper dem ikke. Men det er stadig bedre end at sidde på et asylcenter, hvor man omgås de samme mennesker hver dag. Her får man mulighed for at møde nye mennesker, der har et velfungerende liv.«
De fleste lejligheder i Østerhøj er gjort klar til indflytningen. Der står spritnye senge og komfurer, og hver lejlighed har endda en altan. Men altanen er indhegnet af et kraftigt gitter, der får bygningen til at fremstå en anelse som et fængsel. Der var problemer med, at fuglene hele tiden fløj ind på altanerne, lyder forklaringen. Om gitteret forsvinder, ved ingen.
Ingen dårlig idé.
Tænk at komme et sted hen, hvor varm velkomst og hjælpsomhed vil være fremherskende.
Tænk, hvis det var sådan for alle, der kom hertil.
Interessant er det at Bolbro har lige så stor kriminalitet som Vollsmose har....hvorfor skriver ingen om det?
Nå nej, der bor jo ingen muslimer derude, så er det meget nemmere at sidestille kriminalitet og muslim med hinanden, så folk bliver bange/angste for spøgelses-billeder i deres hoveder.....skabt af velvillige tv-stationer og andre medier....(ikke så meget Information, som visse andre...)
Politikerne som ofte bor i København glemmer at Vollsmose er en bydel hvor der mellem 10.000-15.000 mennesker, så omkring 50-100 (hærdede) kriminelle er vel ikke mere end man kunne forvente end i enhver anden dansk provinsby på cirka 15.000 indbyggere. Måske skulle man kigge lidt på kriminaliteten i Haderslev, Hadsten og Hinnerup....
Også jeg synes det er en god idé at placere asyl-søgere i Vollsmose, der er personer som de kender, der er personer fra deres egen kulturkreds til at tage imod dem, de kan få den mad, de kender hjemmefra. Og langsomt blive indsluset i det danske samfund...
I det boligkompleks hvor jeg har boet i mere end 8 år, har kommunen haft råderet over 51% af lejlighederne og stort set alle der er blevet huset der har været flygtninge, samt andre med behov for en hånd til at finde sig til rette. Den får de ikke der, man bor hver for sig i hver sin lejlighed, og er totalt afhængig af om naboerne "gider" en; hvad de sjældent gør.
Faktisk skal de være heldige hvis nogen hilser med bare et lille smil.
"De fleste er næsten lige kommet til Danmark. Mange fra Syrien, på flugt fra oprør og borgerkrig."
-----------------------------
Og de ikke formuende og svage/syge syrere, som ikke kan betale menneskesmuglere og/eller flybilletter til langbortistan,
må ta' til takke med teltlejre i Tyrkiet eller andre nærliggende områder.
Vollsmose er ikke en 'meget multikulturel bydel’, som angivet.
Vollsmose er overvældende domineret af et mellemøstligt beboersegment og er dermed en ghetto.
Ole Munk:
og hvorfor så det,fordi vore nye medborgere ikke har andre muligheder,og iøvrigt burde ordet ghetto afskaffes.
Når man ikke ser på verden som en mulighed - så hæfter vi prædikater på den - altså verden - derfor prædikatet Ghetto - og ingen danskere synes at det bærer mindelser om en ikke så fjern fortid med sig:
Ingen taler jo faktisk om Gentofte som værende en Ghetto - eller Skåde bakker som en ditto - men i forhold til de definitioner, der indeholdes i Ghettoprædikatet - så er disse områder ligeledes ghettoer - og således beriget med en kassetænkning - kan vi bevæge os videre i en verden, dejligt befriet for elementer, der udfordrer vores vanetænkning.
Jeg bor også i en Ghetto - helt almindeligt dansk parcelhuskvarter, med beboere, der alle en nogenlunde ens - jeg ved det bare ikke selv.
@Viggo Okholm
Der er ikke tale om "vore nye medborgere".
Der er tale om afviste asylsøgere, der ikke kan eller vil returnere.
Der er ikke noget i vejen med begrebet ghetto.
Man kan ikke "italesætte" sig ud af problemerne.
Spørg beboerne i NY Bronx.
"Ingen taler jo faktisk om Gentofte som værende en Ghetto - eller Skåde bakker som en ditto".
Det gør du jo strengt taget selv lidt længere nede i dit indlæg. Men grunden til, at ordet "ghetto" sjældent bruges om parcelhuskvarterer, er jo, at de ikke er ghettoer. Der findes jo faktisk en lovmæssig definition af ordet:
http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2011/ghettoomr%C3%A5der_pr_1_...
Se, om du kan finde Skåde eller dit eget parcelhuskvarter i listen.
Ghetto-problemet forsvinder jo ikke selv om man kalder det noget andet. "Socialt boligbyggeri overvejende befolket af arbejdsløse eller/og kriminelle personer af mellemøstlig afstamning. Fællesarealerne flyder med affald kastet ud af vinduerne, og opgangene stinker af urin. Om aftenen kontrolleres af stisystemerne af kriminelle og voldelige unge." er måske nok mere præcist, men det er besværligt at sige hver gang, man skal omtale fænomenet, og så lyder det endnu mere deprimerende end "ghetto".
Hvis man skal løse problemerne, er man nødt til at erkende dem først.
Ordet ghetto er alment anvendt, og har været det i århundreder, i de dele af verden hvor muslimer lever som mindretal. Hvorfor det ikke, som nogen mener, skulle kunne anvendes i Danmark også, er en gåde.
Udtrykket er således alment forståeligt, også internationalt, og som sådan ganske anvendeligt. Hvis det skulle have fået et negativt udtryk på dansk, hvis skyld er det så? Ghettoernes?
I øvrigt, som det nævnes ovenfor, bliver ghettoerne ikke anderledes, selvom man skulle finde på et andet ord.
"Ordet ghetto er alment anvendt, og har været det i århundreder, i de dele af verden hvor muslimer lever som mindretal."
-------------------------------
@ Ole Olsen
Vil du sætte nogle navne på evt. lande!
Jeg hører også til dem, som ikke bryder mig om navnet ghetto,
da det i min generation ikke kan udviskes at være bydele, hvor nazisterne tvangsanbragte jøder og holdt dem afsondret dér under yderst kummerlige forhold!
Jeg prøver dog at lære at se boligområderne som den d.d. officielle definition i DK siger,
da navnet nok er så benyttet, at det ikke kan ændres!
Nå for pokker - navnet er godkendt via en lovmæssig godkendelse - ja, så har jeg da ikke mere at sige.
Eller rettere - er der virkelig ingen, der ser det som en stigmatisering. Men jeg kan læse mig til at de fleste synes at det er en god ide - som ikke smager meget af noget andet - som i øvrigt også var lovmæssig godkendt, ikke kun i Tyskland - men helt tilbage i Middelalderen i mange såkaldt civiliserede lande.
Ændrer man problemer ved at skyde om sig med nedsættende udtryk - der i flæng rammer alle, der tilfældigvis lige ligger inden for den lovdefinerede ramme?
@ Ellen Nielsen
Selv om selve ordet 'ghetto' ikke anvendes alle steder, er begrebet det samme. Et område i en by hvori der bor etniske (religiøse) mindretal. I Frankrig benyttes Les Banlieues, der som bekendt betyder forstæder', som en eufemisme for hvad vi betegner som en ghetto. (Franskmænd er jo heller ikke så glade for engelske ord).
V.S. Naipaul skriver i sin bog 'India': '... was like that of the Muslim ghetto of the old bazaar area of Lucknow'. (Jeg tænker ikke, at VSN her anvender ordet i nogen negativ betydning).
Som du selv er inde på, blev ordet også brugt af nazisterne om de områder i byerne, hvori de anviste jøder at bosætte sig. Mig bekendt anvendes ordet ghetto ikke i forbindelse med diverse 'Chinatown' og 'Little India' og 'Little Italy', om end ordet også her ville være dækkende.
Ghetto er ikke et engelsk men et italiensk ord
@ John Zederkof Jessen
Jamen så kald det noget andet. Så bliver Vollsmose nok et dejligt sted.
Endelig kom de mere nuancerede udsagn om problematikken. Men lad os nu sige at udlændingestyrelsen tog fat omkring nældens rod og sagde at vi har nye mennesker som måske skal integreres i vort samfund og så valgte at købe eller leje svært sælgelige huse i de "finere"kvarterer i eksempelvis Odense,nu da Vollsmose hører til her.
Hvordan tror man så menneskene i disse kvarterer ville reagere?Jeg kunne frygte masser af skrål om faldende værdi og uha nu havde de det lige så fredeligt. Og med alle de "fortjente" penge og formue man er i besiddelse af så kan man da ikke risikere noget. Man kræver at vore nye medborgere skal yde og integrere sig,men når de forsøger at få fodfæste er der masser af modstand og de ryger bagest i køen.Desværre er det vist sådan at det ikke er en reklame at have adresse i Vollsmose og bare det at skulle sige jeg bor i en ghetto kan være stigmatiserende i vores lille frelste land.
@
Viggo Okholm
Ka' da godt skaffe dig et værelse i en ghetto.
Nu er jeg så heldig at have et lejet hus i en almennyttig boligforening,som også har lejligheder i Vollsmose,men i min alder bør jeg nok blive hvor jeg er, men vi har været der,ikke i Volsmose,men i noget lignende.
Du hører til de heldige.
Jeg kan som beboer i en af Nørrebros store ghettoer forsikre dig om, at virkeligheden er ret meget anderledes end det billede Mahmoud Daoud, der er formand for Odense
Kommunes Integrationsråd, her præsenterer.
Til dagens orden her hører hærværk og chikane, der omfatter indbrud, ildpåsættelse i trappeopgange og i kældre, alvorlige trusler mod ansatte funktionærer, hærværk mod
ejendomskontoret, legende børn og unge samt kvinder i gårdarealerne til efter kl. 02 om natten – også udenfor skoleferierne, hvor børnene og de unge må forventes at skulle møde udhvilede op i skolen næste dag.
Det mellemøstlige beboersegment udgør ca. 85% af samtlige beboere.
Integrationsområdet er jo blevet til en hel industri med utroligt store budgetter og rigtig mange ansatte og sågar egne politikere, der kæmper for deres jobs.
Hvis du vil ind i denne diskussion, er du nødt til at forstå, at forskellige, både sociale og kulturelle former og udtryk, kan være uforenlige, når de trækkes ud i det ekstreme, som det sker her på stedet og sandsynligt også vil udvikle sig i Vollsmose.
Ole Munk:
Føler med dig,men vil tillade mig at nuancere dine oplevelser selvom de for dig er sande.Jeg tror det er galt,men mon ikkedu bør tænke om det er så slemt som du her udtrykker.
Bortset fra det så mente jeg faktisk at vore nye flygtninge som vi bør og skal tage vores del af urde placeres blandt de såkaldt "finere", jeg tvivler bare på om disse finereog bedre stillede vil være åbne.
Nu var der altså her tale om et akut problem og Vollsmose har altså den store halvtomme velegnede bygning.
Jamen, så lad dem dog bo på Strandvejen ;)
http://www.strandvejen.nu/debat/?a=debat-asylcentre-p%C3%A5-strandvejen
Og kunne det måske være sådan, at der var og er en forskel på Vollsmose og så at bo lige der hvor O. Munk bor? Bare måske...
Viggo Okholm
Du taler om finere kvarterer, hvor beboerne sikkert ikke vil have flygtningene.
Jeg har en ide, har du læst om den ofte brugte frase i 1800 tallet :"Gid han sad på Sprogø", hvis vi sendte flygtningene ud på det gamle pigehjem på Sprogø, så generede de ikke nogen.
P.S. ironi kan forekomme
Mon ikke O. Munks synspunkter har større vægt end så mange andre debattørers synspunkter på lige dette område.
Det er nemt at tegne et rosenrødt billede af Vollsmose når man aldrig selv sætter sine fødder der. Men det er vel bare det samlede pressekorps der igen har rottet sig sammen og fordrejet verden.
Alle vil bo i virkeligheden bo i Vollsmose - der er alle så sociale og kulturelt åbne.
@ Viggo Okholm
Nu var der altså her tale om et akut problem og Vollsmose har altså den store halvtomme velegnede bygning.
Ja, det har Vollsmose.
At andre kommuner ikke har skyldes at de er så snedige ikke at bygge socialt boligbyggeri.
For så kan de altid sige som du siger.
Til: Viggo Okholm
Til din kommentar fra # 2. august 2012 kl. 09:54
"Føler med dig,men vil tillade mig at nuancere dine oplevelser selvom de for dig er sande.Jeg tror det er galt,men mon ikkedu bør tænke om det er så slemt som du her udtrykker."
Undskyld mig; men hverken jeg eller de andre ikke-mellemøstlige beboere (danskere, folk fra fjernøsten, ditto fra mellemeuropa m.fl.) her har brug for føleri.
Vi har brug for, at man konsekvent gennemfører en boliganvisning med spredning af indvandrere i det almene boligbyggeri. Lovgivningen er til stede.
Den modarbejder man med initiativet i Vollsmose.
Og til almindelig oplysning. Jeg bor i en ghetto, fordi jeg er arkitekt og fagligt interesseret i at komme tæt på de miljøer. der fastfryser disse boligområder i en mellemøstlig kultur og levemåde. Jeg har været medlem ef afdelingsbestyrelsen i en længere årrække; men har måttet erkende, at jeg var valgt ind som en slags dansk gidsel i den primært libanesisk styrede klan i afdelingen.
Det her er foreløbig absolut ikke nogen positiv oplevelse. Ikke alene for mig, men i høj grad også for de mellemøstlige beboere, der ikke ønsker at tilpasse sig den klan-struktur , der styrer området (-erne).
Mit fagområde er i denne sammenhæng den voldsomme depravering, der er sket i de almene boligorganisationers administration og opbygning med notorisk nepotisme, uformåenhed, svindel og gemen plattenslageri.
Det skriver jeg en bog om, når jeg bliver gammel nok.