Læsetid: 3 min.

Aflytningssag kan blive skandale på amerikansk niveau

Viser det sig, at de danske myndigheder har benyttet sig af en paragraf, der tillader aflytning af borgere uden retskendelse, vil det være så stort et tilbageskridt for den danske retsstat, at det vil give mindelser om den retsløse tid i amerikansk politik efter 11. september 2001. Det vurderer flere jurister
Viser det sig, at de danske myndigheder har benyttet sig af en paragraf, der tillader aflytning af borgere uden retskendelse, vil det være så stort et tilbageskridt for den danske retsstat, at det vil give mindelser om den retsløse tid i amerikansk politik efter 11. september 2001. Det vurderer flere jurister
2. august 2012

Har de danske myndigheder aflyttet borgere uden retskendelse med udgangspunkt i Forsvarlovens paragraf 17 kan det udvikle sig til en regulær efteretningsskandale. Det vurderer Jacob Mchangama, der er chefjurist i Cepos.

Paragraffen tillader myndighederne at aflytte borgere og åbne deres breve uden retskendelse, hvis Danmark befinder sig i krig eller »andre ekstraordinære forhold«. Ifølge Mchangama er loven blottet for de retssikkerhedsprincipper, vi efter internationale konventioner er forpligtet til at overholde.

»Viser det sig, at paragraffen er brugt på danske borgere, ligner det efterhånden amerikanske overvågningstilstande, som vi så dem efter 11. September,« siger han.

Mchangama henviser til den omfattende skandale, der udspillede sig i 2005, da det kom frem, at daværende præsident George W. Bush havde beordret aflytning af tusindvis af amerikanske borgere uden retskendelse.

Selv om aflytninger uden retskendelse kan lade sig gøre inden for dansk lov, kan Mchangama ikke se nogen grund til, at myndighederne med rette skulle kunne have benyttet sig af paragraf 17 i Forsvarsloven. Det strider imod den Europæiske menneskerettighedskonvention, forklarer han.

»Det ville sætte alle danske retsprincipper over styr. Det kan derfor ende som en dansk pendant til den amerikanske sag, hvis det viser sig, at de danske myndigheder har brugt paragraffen,« siger chefjuristen.

Tavshed om omfang

Hverken daværende forsvarsminister Søren Gade (V) eller den nuværende forsvarsminister, Nick Hækkerup (S), har ønsket at oplyse Folketinget om, hvorvidt paragraffen har været taget i brug, og om Danmark officielt er i krig på grund af det danske forsvars indsats i Afghanistan. Ministrenes tavshed vækker undren hos Anders Henriksen, centerleder på det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

»Det er svært at se, hvorfor ministeren i det mindste ikke bare vil oplyse, om betingelserne for at bringe loven i anvendelse er opfyldt,« siger Anders Henriksen.

Han mener også, at det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis det viser sig, at loven er blevet brugt mod danske borgere:

»Hvis paragraffen har været anvendt i forhold til personer, der har haft en klar tilknytning til den danske krigsdeltagelse er der nok ikke så meget at komme efter. Men vi må selvfølgelig ikke håbe, loven har været benyttet i forhold til andre indenlandske sager for at omgå de strengere betingelser, som PET’s overvågninger skal opfylde.«

Ligesom Henriksen og Mchangama kan tidligere justitsminister og professor emeritus i forfatningsret Ole Espersen ikke se, at efterretningstjenesterne skulle have nogen grund til at benytte loven:

»Situationen skal minde om undtagelsestilstand, før denne lov burde blive effektueret. Den eneste grund til at bruge paragraffen ville være, hvis de danske domstole stod i flammer eller var brændt ned i en borgerkrig,« siger Ole Espersen.

Forsvarsloven, der i sin grundform blev vedtaget i 1959, er ifølge Anders Henriksen forældet:

»Det ligner et levn fra Den Kolde Krig, og paragraffen er ærlig talt ret svær at forsvare set med retsstatsbriller.«

Vi mangler en skandale

Det er alene Folketingets Udvalg for Efterretningstjenester der kan modtage oplysninger om, hvorvidt Danmark er i krig eller ej, og om paragraf 17 i Forsvarsloven er blevet taget i anvendelse. Men det er ikke tilstrækkeligt, vurderer Anders Henriksen:

»Det er ikke særlig betryggende, at kontrollen med lovens anvendelse er begrænset til orientering af et folketingsudvalg og ikke en egentlig uafhængig instans.«

Ligesom Henriksen kritiserer lektor i forfatningsret Pernille Boye Koch den kontrolinstans, der skal holde snor i, at hverken PET eller FE overskrider deres beføjelser.

»Vi ved meget lidt om, hvad efterretningstjenesterne foretager sig, hvor ofte de foretager aflytninger, sikkerhedsgodkendelser og andet, og i kraft af det er vi langt bagefter de lande, vi typisk sammenligner os med,« siger Pernille Boye Koch, der har forsket i feltet. Hun påpeger, at udvalget relativ sjældent mødes med tjenesterne, ligesom medlemmerne er pålagt tavshedspligt, der hindrer en hvilken som helst debat også om mere generelle forhold.

En af årsagerne til, at den danske befolkning ikke har taget et opgør med den lukkede kultur, kan være, at danskerne pr. refleks nærer tillid til magtinstanserne, vurderer hun:

»Lidt kynisk kan man sige, vi har manglet en skandale til at åbne borgernes øjne for, hvor vide beføjelser efterretningstjenesterne har. I Tyskland har de for nylig haft sagen med de højreorienterede mord, der afslørede efterretningstjenesten som inkompetent. Det har Danmark endnu ikke oplevet,« siger hun.

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet betegner paragraf 17 som en »ekstremt vidtgående lov«, der ikke hører hjemme i dansk lovgivning. Dertil giver lovgivningen på området efterretningstjenesterne kritisabelt vide beføjelser, mener Vestergaard. Han forklarer, hvordan den lovpligtige dommerkendelse, der er påkrævet for at aflytte borgere og åbne deres breve, kan indhentes både før, men også efter aflytningen er sket. Ligesom myndighedernes pligt til at oplyse borgerne om, at de er blevet aflyttet, ofte forhales.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Jørgensen

Jeg er ikke optimist. Selvom der kom en stor skandale, ville danskerne alligevel ikke forstå den. De forstod ikke den med masseødelæggelsesvåben, og de forstod ikke lækagesagen.

Men man kunne kynisk fortsætte: Og hva' så? Danskerne får jo bare det samfund, de har fortjent. Lad dem stege.

Dorte Sørensen

Hvorfor bliver den lov ikke revideret og hvorfor kan det ikke oplyses om Danmark er i krig eller ej.
Ønsker politikerne kun, at Danmark skal se ud som et åbent demokrati og en retsstat i festtalerne?

Hanne Gregersen

@Peter Andreas
Men du er selvklart så meget klogere end danskerne og har gennemsuet det ikk ? Pas på, det ikke stiger dig til hovedet !

Udover det, så er det en vigtig artikel, hvis perspektiver kan være skræmmende........ men mon ikke det politiske broderskab får tysset det ned.

Paragraffen kan sikkert have sin berettigelse, men det burde fastlægges i Forsvarsloven, at paragraf 17 kun kan komme i anvendelse, når landet er erklæret i undtagelsestilstand.

@Peter Andreas

Tror endda det kan udvides med at danskerne får det samfund som de engentlig ønsker.

Bare se på antallet af årvågnings kameraer, som borgerne frivilligt opstiller - og skriger på flere af.

Inger Sundsvald

Man mangler godt nok den rygende pistol.

»Det ville sætte alle danske retsprincipper over styr. Det kan derfor ende som en dansk pendant til den amerikanske sag, hvis det viser sig, at de danske myndigheder har brugt paragraffen,« siger chefjuristen.

Hvis og hvis… Det ligner jo mistænkeligt en stråmand klædt ud som sommeragurk.

Det er, som jeg ser det, naivt at tro, at nogen stat oplyser borgerne fuldt ud om alt. Jeg kan huske Fogh Rasmussen stå med et smørret grin og tale om ”bifangster”, når man ”scannede” et område. Der kan hurtigt blive byttet rundt på faktorernes orden – hvis det skulle være.

Jette Abildgaard

Aah, lille Danmark.....hvis saa blot dette var det eneste....hvad det jo desvaerre langt fra er.......

Pas paa der ikke begynder at braekke smaa stykker af isbjerget.....gulvtaepperne kunne gaa hen at gaa i stykker.....og, det bliver ikke rart ......

For, dette er jo kun toppen af netop isbjerget ........ ikke Danmark...!??

hvad "mindelserne" angår, så er det midt indtryk at den måde man undgår gentagelser af skandalen på er at man i mellemtiden har gjort alt det lovligt, som dengang forårsagede en skandale. Altså det fortsætter med øget intensitet.