Interview
Læsetid: 3 min.

Cekic: Jeg er fuldstændig loyal over for SF's værdier

Det er ikke i overensstemmelse med SF’s politik at tage fra den arbejdsløse for at give til juristen, siger Özlem Cekic, der i går blev frataget sine ordførerskaber for at ville stemme imod regeringen
Det er ikke i overensstemmelse med SF’s politik at tage fra den arbejdsløse for at give til juristen, siger Özlem Cekic, der i går blev frataget sine ordførerskaber for at ville stemme imod regeringen
Indland
15. august 2012

»Det har sin pris at stå ved sin holdning, og den pris betaler jeg nu,« konstaterede Özlem Cekic, efter at SF’s folketingsgruppe på et tre timer langt møde i går valgte at fratage hende alle ordførerskaber samt posten som formand for Folketingets socialudvalg, fordi hun vil stemme imod den skatteaftale, som regeringen tidligere på sommeren indgik med Venstre og Konservative. En aftale, der sænker skatten på arbejde og nedregulerer overførselsindkomsterne.

Ifølge Cekic er problemet ikke, at hun går imod SF’s værdier. Tværtimod.

»Jeg mener, at jeg er fuldstændig loyal over for mit partis værdier, og landsledelsen har jo også vedtaget, at mindreregulering af overførselsindkomster for at kunne give skattelettelser til velhavere er ikke SF’s politik,« siger hun. »Jeg er meget skuffet over, at det var en del af regeringens udspil under en SF’er som skatteminister. Helt konkret betyder reformen, når den er indfaset, at en arbejdsløs skal betale 13.000 kr. om året, for at en jurist kan få skattelettelser. Jeg spørger bare: Er det retfærdigt? Ser man virkelig det som udtryk for en rimelig social balance? Det er det ikke i min socialistiske bog.«

Hvis du er loyal over for SF’s værdier, følger vel også, at SF-toppen ikke er det?

»Jeg vil ikke begynde at udpege, hvem der ikke er loyal. Jeg har indtil videre stemt sammen med mit parti hver eneste gang, også når det har været rigtig, rigtig svært, men det her er så principielt, at det kan jeg ikke.«

Men når man sidder i regering, bliver man så ikke nødt til at indgå kompromiser? Er det ikke for let at sætte sig op på den høje hest?

»Det er altså ikke nogen let beslutning at sige, at man vil stemme imod sin regering og imod sit parti. Det har været svært for alle, tror jeg. Men SF har ikke gjort andet end af indgå kompromisser, og på et tidspunkt må man sige: ’Hertil og ikke længere’. Lige præcis denne her skatteaftale, hvor man går ind og tager penge fra de arbejdsløse, efterlønsmodtagere, syge og handicappede borgere og giver skattelettelser til de velhavende, var simpelthen dråben. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man hele tiden prøver at nå hinanden, men man må bare aldrig ikke glemme sit eget partis grundlag og værdier. Det er ikke altid, man kan få alt, som man vil have det, men man kan i det mindste gøre et forsøg på at forhindre, at det ikke går helt galt.«

Hvis du havde stemt for reformen og var blevet som socialordfører, kunne du så ikke have gjort mere for de dårligst stillede, end du nu vil kunne?

»Det er vigtigt, at man som politiker kan se sig selv og de vælgere i øjnene, som har troet på og stemt på en. Jeg vil aldrig nogensinde kunne forklare eller forsvare, hvorfor den psykisk syge skal betalt for skattelettelser til den velhavende jurist.«

Ifølge Özlem Cekic kom det ikke bag på hende, at hun i går mistede sin post som socialordfører: »På grund af skatteaftalen er jeg uenig i en stor del af socialpolitikken, eftersom jeg ikke går ind for, at man skal lave massive nedskæringer i overførselsindkomsterne for at kunne give skattelettelser. Derfor var mit oplæg, at jeg ikke skulle have socialområdet, men kunne få lov at fortsætte som psykiatri- og ligestillingsordfører. Det ærgrer mig, at jeg ikke fik lov til det. Jeg havde håbet, at straffen ikke var så hård,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Özlem, det er det rigtige valg du tager.

Jeg har stor respekt for politikere der fastholder deres synspunkter og som ikke vil være stemmekvæg. Det ved jeg at mange andre vælgere også har.

SF er i min øjne færdige som gårdsangere. Villy & Co. er så utroværdige, at det permanent skader partiets ry, og SFs muligheder for at indgå i en ny regeringsperiode.

Bjarne Bisgaard Jensen

Gid der var flere af hendes slags, så kunne vi få en livskraftig politisk diskussion i dette land, i stedet for allle de eftersnakkere som blot skal have fingrene ned i kagedåsen, og ikke tør forholde sig til hendes helt uigendrivelige fakta om skatteaftalens konsekvenser

Martin Madsen

Özlem, du er en klaphat der med Carina-sagen gjorde ubodelig skade på alle arbejdsløse, syge og svage individer. De blev med et fredsløse.
Men du er ikke den eneste klaphat på tinge, tværtimod!
Men du er nok den eneste i nyere tid der har vist så meget mod/integritet, så hatten af for det.

Jørgen Bengtsson

Kære Özlem
Du fortjener al den ros og anerkendelse som tænkes kan. Du er en pryd for demokratiet. Vi kunne ønske at flere kæmper så konsekbent som du.
De bedste Hilsener fra Jørgen Bengtsson

Hanne Gregersen

Godt bevis på, at uanset, hvor død man har været i politik, kan man vende tilbage til heltestatus.

Cekic var med sin groteske "Karina brøler" nærmest persona non-grata, men nu bliver hun nærmest helgengjort --- ikke mindst i det faste kommentatorkorps i herværende organ.

Life is wonderful :o)

Marianne Christensen

Det er fint at en folkevalgt SFèr gør op med den ikkefolkevalgte Mögers magt i partiet. Det er hende, der skal se vælgerne i øjnene.

Thomas Dalager

Synes du ikke der er tilstrækkeligt med borgerlige medier i DK? Der er rigtig mange, der mener det samme som dig på JP`s debatside. Så hvis det er meningsfæller, du savner, er Information måske ikke det rigtige valg:))

michael parly pedersen

Flotgået i den her sag Özlem, bliv ved med at holde fast. Du var i pricippet heller ikke galt på den i den såkaldte Karina sag. Du havde havde bare ikke gjort dit forarbejde godt nok og havde valgt den forkerte Karaina - muligvis grundet dovenskab, hvor du ikke havde sat dig godt nok ind i tingene. Dette har du forhåbentlig lært af, så du i fremtiden er meget mere grundig og efterprøver dine informationer.

Esben Maaløe

Vi behøver vel ikke allesammen at være enige?

Og Thomas har da ret: Det var en megabrøler og en bjørnetjeneste af rang. Til at vise at det ikke var nemt at være arbejdsløs valgte man en der tilhørte top 3,6%. Top 3,6% har aldrig været repræsentativt for et hele. Det var dybt inkompetent, og ingen af modstanderne, eller folk fra journalist-standen havde integritet nok til at sige 'ok - Carina er måske heller ikke typisk'

Derudover så taler vi om et rådighedsbeløb på 16.000 til en voksen og to børn. At folk overhovedet kan finde det odiøst er en skamplet.

Det fumlede Özlem hjem til et stort selvmål, ja så stort at Thor Möger har meldt sig i rækken af politikere der ganske uvederhæftigt argumenterer med Carina som instrument, som om hun repræsenterede alle på overførsel

Niels Engelsted

Spørgsmål til Thomas Dalager.
Er billedet du bruger som signatur a freudian slip?

Hanne Gregersen

@Marianne
Det er jo netop pointen, at man skal debattere med dem, som man ikke er enige med ---alt andet rygklapperi, som disse sider er dybt inficeret af, skaber ingen udvikling ---man kunne hænde at blive klogere af at debattere med nogle af de vantro som undertegende, hvis man har modet og det fordomsfri sind :o)

@Engelsted...... næ, det er et hestehoved - jeg er en ydmyg sjæl fra landet, der ikke forstår mig på Freud eller andre belæste mænd fra Centraleuropa :o)

http://en.wikipedia.org/wiki/Freudian_slip

Marianne Christensen

Dalager.

Helt enig. Det er godt at debattere med folk, man er uenige med, hvis det er sagen, man debatterer.

Jeg misforstod måske dit indlæg. Jeg tolkede det, som om du var utilfreds med dine meddebattører.
Beklager.

Ole Chemnitz Larsen

Dagordenen, der holdes i live af Cekic:

Uretfærdigt at de fattige skal betale for, at de rige, de rige kan blive - endnu rigere.

Slaglinje, der går lige til hjertet hos mange vælgere, partimedlemmer, forhenværende partimedlemmer osv.

Ja, og nu kan Cekic arbejde på fuld tid med dette troværdige budskab!

Tingene blandes sammen i dette spørgsmål.

Præmissen i det politiske liv er partidiciplin.
Præmissen er en regering af 3 partier.

Præmissen er IKKE grundlovens ord om at folketingsmedlemmerne kun er "bundet af deres egen overbevisning". Jeg siger, desværre.
Præmissen er IKKE et internt politisk emne i èt parti.

Ud fra præmisserne er Cekic på galt spor i et ego trip.
Men det burde være anderledes i et folkestyre som grundloven påbyder.
Partidiciplinen er grundlovsstridig !

John Vedsegaard

Måske er det toppen som ikke har forstået et hak, med mindre SFs værdier er at tage fra de dårligst stillede og give til dem der har rigeligt, det er bare ikke den politik der er givet udtryk for.

Til en start kunne man jo holde alle møder frit og åbent, så pressen kan vise os at intet fordækt foregår.

Jørgen Malmgren

Jeg har ikke den store sympati for hendes arbejde som sådan. Men jeg har stor respekt for en politiker der bliver stående på sin beslutning, selv når det koster hende alt hvad hun har arbejdet for. Det giver ordet integritet en sigende betydning.

SF burde gå i gang med en grundig selvransagelse vil vi magten alene, eller vil vi indflydelsen?