Dagpengeforringelser underminerer den danske model

Besparelserne ved dagpengeforringelserne er opsigtsvækkende små, og det virker som et forsøg på at presse lønnen for at øge konkurrenceevnen. Det ligner løndumpning nedefra, siger arbejdsmarkedsforsker
I løbet af de næste par måneder kommer vi til at se historier om fuldstændig desperation, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Her er det jobsøgende på et jobcenter i København.

I løbet af de næste par måneder kommer vi til at se historier om fuldstændig desperation, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Her er det jobsøgende på et jobcenter i København.

Mads Nissen
17. august 2012

Fra nytår kommer en stor gruppe arbejdsløse til at gå fra dagpenge til den noget lavere kontanthjælp, når dagpengeperioden bliver forkortet fra fire til to år. Der er tvivl om, hvor mange, der vil blive ramt, men ifølge A-kassernes brancheorganisation, AK Samvirke, lyder et skøn på 2.400 personer om måneden.

I fredags kunne man i Berlingske læse, at statsministeren har »svært ved at se, at vi har penge til at ændre dagpengesystemet«.

Men besparelsen ved at flytte folk fra dagpenge til kontanthjælp er minimal, viser udregninger, som Information har lavet på baggrund af materiale fra LO og Beskæftigelsesministeriet.

Mens kontanthjælp udbetales af statskassen, finansieres dagpengene dels af arbejdsmarkedsbidrag og kontingent til a-kasserne, dels af staten.

Når ledigheden er lav, har staten derfor færre udgifter til dagpengemodtagere, og i perioder kan det ligefrem være en god forretning at have folk på dagpenge frem for at lade dem gå på kontanthjælp. Hvis regeringen lykkes med sin kickstart og får nedbragt ledigheden i 2013, kan det blive dyrere for staten at have folk på kontanthjælp end på dagpenge.

Sådan var det i 2009, da det var næsten 2.000 kroner billigere før skat at have en gennemsnitlig person på dagpenge frem for på kontanthjælp, fordi staten med den lavere ledighed kun finansierede omkring halvdelen af udbetalingerne til dagpenge. I 2008, inden finanskrisen indtraf, var ledigheden så lav, at staten ikke havde nogen udgifter til dagpenge og ligefrem tjente på kontingenterne til A-kasserne.

I dag med en ledighed på over seks procent er det omkring 900 kroner dyrere at have en person på dagpenge end på kontanthjælp.

Det er dog vigtigt at understrege, at der kan være variabler blandt andet i forhold til tillægsydelser og forskel i aktiveringstilbud, som kan trække i begge retninger. Men ifølge eksperter giver det alligevel mening at se på tallene.

»Det kan være svært at sammenligne de to ting, da logikken bag dem er forskellige. Det ene er en offentlig forsørgelsesordning, mens den anden er en privat forsikringsordning, hvor man kollektivt indbetaler en præmie. Men regnestykket er rigtigt,« siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Han bakkes op af Bent Greve, velfærdsforsker på Roskilde Universitet:

»Da selvfinansieringen til dagpenge er relativt stor, er der ikke sparet så meget ved, at de kommer over på kontanthjælp, men det overrasker mig, at man i virkeligheden betaler en så relativt stor andel af dagpengene selv,« siger han.

Underminerer flexicurity

Ifølge Verner Sand Kirk, der er direktør i AK-Samvirke, de danske a-kassers brancheorganisation, er problemet ikke kun forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år. Samtidig bliver genoptjeningskravet fordoblet, så man skal arbejde et helt år i stedet for et halvt for at gøre sig fortjent til dagpenge igen – og det kommer til at ramme hårdt, da man kun kan få kontanthjælp, hvis ens formue ikke overstiger 10.000 kroner.

»Det er særligt voldsomt, når man gør det på den måde, og samtidig er arbejdsmarkedet selvfølgelig anderledes end tidligere, for der er ikke så mange job at finde. Men regeringen tror åbenbart på, at hvis bare folk får kniven for struben, så bliver de så ivrige efter at finde et arbejde, at de nok skal finde et til sidst,« siger han.

Også Henning Jørgensen peger på, at genoptjeningskravet vil give problemer.

»Et er at forkorte dagpengeperioden. Det bringer os bare ned på samme niveau som andre lande, vi plejer at sammenligne os med. Men når man samtidig fordobler genoptjeningskravet, kommer det til at ramme sindssygt hårdt, og det er jo det, der er det forbistrede. Med de nye regler vil det tage tre gange så lang tid at tjene op til dagpenge, som det gør i Finland, og næsten fire gange så lang tid som i Sverige,« siger han.

»Det betyder, at folk kommer til at gå fra hus og hjem og bil for at kunne komme på kontanthjælp. Jeg tror ikke rigtigt, det er gået op for folk endnu, men jeg kan love dig for, at vi i løbet af de næste par måneder vil begynde at se historier om fuldstændig desperation. Det er mærkeligt, at det skal være så hårdt, når vi har været internationalt berømte for vores flexicuritymodel. Der kan man virkelig sige, at vi er i gang med at save modellens ene ben – indkomstsikkerheden – af,« siger forskeren.

’Fjerner alle argumenter’

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, kalder det ’stof til eftertanke for regeringen’, at forskellen mellem den statslige udgift til dagpenge og kontanthjælp kun er på 900 kroner.

»Det fjerner alle argumenter om, at der ikke er råd til at gribe ind før 1. januar, hvor tusindvis rammes af halveringen af dagpengeperioden. Faktisk efterlader det kun ét argument: Nemlig at lønnen presses, sådan som de radikales arbejdsmarkedsordfører kom til at sige forleden,« siger Christian Juhl.

Logikken bag det argument er, at når flere falder ud af dagpengesystemet, vil lønnen trykkes, fordi de arbejdsløse kan tilbyde deres arbejdskraft til en lavere ydelse. Lavere løn vil forbedre Danmarks konkurrenceevne i forhold til udlandet, og det vil i teorien betyde flere job, forklarer Henning Jørgensen, som kalder logikken ’en slags løndumping nedefra’. Netop det argument kunne man for nylig også høre fra de radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, inden han blev korrekset af partiets gruppeformand Marianne Jelved.

»Det er en svipser. Vi arbejder med reformer, der øger arbejdsudbuddet hen over årene. For det øger ikke arbejdsudbuddet her og nu,« sagde hun til Ritzau, og i dag forsikrer Nadeem Farooq, at »det har intet med lønpresninger at gøre,« når de radikale står ved deres holdning om, at de ikke vil ændre på den dagpengeaftale, der blev lavet sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har ikke ønsket at kommentere Informations beregninger, da hun i dag skal holde møde med arbejdsmarkedets interessenter om dagpengespørgsmålet, men i en mail skriver hun:

»Der er mange, mange forskelle på kontanthjælpssystemet og på dagpengesystemet – indholdsmæssigt såvel som økonomisk. Og det lader sig ikke med rimelighed sammenligne.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Hansen

Hvis dagpengene skal forkortes skal opsigelserne forlænges - det siger sig selv. Men ups... så ryger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Faktisk er de her forringelser helt utrolige - hvis man som i Sverige har 2 års opsigelse med løn. Så er ens indtægt i 2 år markant højere end dagpenge i DK - så DK er blevet det rene Englang i 1800 tallet - tæt på samme rettighedsløshed. Forkortet dagpenge uden samtidig at få bedre opsigelser - hvem sagde slaraffenland for arbejdsgiveren - herunder kommuner og staten. Øv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Vi er på vej til at få en dejligt disciplineret befolkning, der gør som der bliver sagt, og accepterer at deres livsgrundlag afhænger af arbejdsgivernes forgodtbefindende.

Hvilket mageløst samfund vi får - i hvert fald for arbejdsgiverne.

---

"The poor complain
They always do
but that's just idle chatter.

Our system brings rewards to all
at least to all who matter"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Politikerne ved ikke, hvad de skal stille op - men så må de gøre opmærksomme på det og spørge befolkningen om råd, f.eks. hvad for et samfund befolkningen helst vil have.
Den danske model, hvis den udvikledes i positiv ånd, tilsiger, at man nedtoner hierarkierne og bytter privilegier for de få ud med bedre vilkår for de mange.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Lindblom

S-SF-R's hidtidige politik har alt sammen handlet om, at presse lønnen fra neden ved at øge arbejdsudbuddet, give skattelettelser til folk i arbejde og ikke dem udenfor og sådan kan man blive ved.

Hvis ikke man viste bedre, så kunne man tro, at det var Thor Möger, som sad inde i DREAM-regnemaskinen og spyttede reaktionære floskler af sig, når man trykkede på knappen. Det forklarer også, hvorfor han er blevet holdt i baggrunden på det sidste - batteriet er slidt op.

Tjek evt. dette link om udbudsøkonomi og finanspagten:

http://www.modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/om-s-sf%E2%80%99s-h%C3%B8jredrejn...

Eller dette her om deres skatteudspil (før forliget).

http://www.modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/r%C3%B8dvinsreformen-20

Venlig hilsen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Kondrup

En stor del af danskerne tror, at de aldrig selv vil kunne blive fyret, fordi de er dygtige og uundværlige. Dem, der bliver fyret eller ikke kan få job, er bare ikke dygtige eller ihærdige nok. Derfor er kampen for den danske model en uinteressant kamp for mange danske lønmodtagere. Samtidig tror de på snakken om, at vi i Danmark er overforkælede og -beskyttede. Det er først når en af ens nærmeste eller man selv kommer i problemer, at det går op for en, at det vist var noget være noget, at man ikke gjorde modstand. Det er fuldstændig som når folk snakker om OK, mindsteløn, Vejlegaard etc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jimmy Braun

Så når HTS siger at der ikke er råd til forlængelse af udskydelsen...så er det endnu engang et eksempel på at hun omgåes sandheden....For naturligvis har de allerede regnet på det.
Mon ikke snarere det er en politisk beslutning....fordi Vestager med de radikale i spidsen har vetoret i alle beslutninger i regeringen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Man må gå ud fra, at mangler i samfundet afhjælpes ved arbejdsindsats - og ligeledes må man gå ud fra, at mangel på arbejde betyder, at der ikke findes nogen akut mangel i samfundet. Ellers virker kapitalismen jo ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Desværre er det nok sådan, at regeringen forventer at V og K nok skal falde til patten – tvunget af erhvervslivet – ligesom sidst, da erhvervslivet var rædselsslagent ved tanken om et forlig med Enhedslisten.

De kan sagtens få ret. Vestager er meget høj i hatten, men hun har jo ret i, at V og K må til at sige, hvad det er de ikke kan lide, ved det der bliver lagt frem. Hvis V og K ikke vil stemme for en så gennemsivet blå politik, så får de med erhvervslivet at gøre, som vil betragte det som erhvervsskadelig virksomhed.

Erhvervslivet får trods alt ikke en bedre aftale med V og K i regering.

Jeg forstår ikke den brutalitet man har valgt at få pengene til at passe på. Hvis man endelig synes de danske lønninger er for høje i forhold til konkurrenceevnen, så kunne man jo over nogle år lave et pris og lønstop.

Men meget kommer til at afhænge af pressen og hvad den har tænkt sig at beskæftige sig med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Erhversliv og erhversliv - snik snak - artiklen demonsterer det vældig fint - virksomheden blev købt af en svensk virksomhed som siden flyttede jobbene. Hvorfor blev virksomheden solgt? Hvad tjente arbejdsgiveren/ejeren på det? Hvilke byrder lagde han ved salget samtidigt over på staten i form af arbejdsløse? Hvad skulle han betale i skat af den manøvre (fortjenesten)?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Kauffmann

Du skriver "det ligner løndumpning", Det er løndumpning. Det er en fuld bevidst handling, sammen med det evige skrigen om at vi skal øge arbejdsudbudet, der er frembragt kun med formål at dumpe lønningerne.

Vi vil få Tyske tilstande på vores arbejdsmarked.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvorfor ser vi dette omsving i forhold til social sikring i samfundet? Vel først og fremmest pga., at mange færre kommer lejlighedsvis i berøring med dagpengesystemet, fordi byggeriet f.eks. i dag er mindre berørt af vejrlig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Hvorfor tvinger man ikke bare arbejdsgiverne til at ansætte mennesker, der er ved at ryge ud. Det lader jo ikke til at det er kvalifikationerne, der er problemet, men andre faktorer! Når man nu if. DA, DI, S og R åbenbart er tæt på at have friktionsarbejdsløshed, så var det måske på tide at arbejdsformidlingen blev genoprettet og så tog fat på sin oprindelige funktion med at fordele den ledige arbejdsstryrke, derhen hvor alt det meget arbejde er! Det er for mig komplet uforståeligt, at vi bruger milliarder på Jobcentre, hvis eneste funktion tilsyneladende er at kontrollere arbejdsøgende og oplyse dem om deres rettigheder og manglen på samme! Det er mig forøvrigt også komplet uforståeligt at Helle T tror, at hun kan slippe afsted med at have 2 så vidt forskellige meninger før og efter valget! Godt nok er vælgerne studpide, men der er dog grænser! Jeg tænker at prisen for at blive Danmarks første kvindelige statsminister måske har været for høj, hvis det har betydet at den socialdemokratiske sjæl har skullet sælges til den Radikale djævel!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Peter Hansen

Så fagforeningernes rolle er at sørge for at medlemmerne kan få så mange enge ud af staten som overhovedet muligt, og derefter ikke bekymre sig om deres medlemmer?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

@ Niels Bøjden:

Fordi det alene vil være medlemmerne der kommer til at betale. Med det nuværende system betaler arbejdsgiverne noget af udgiften over skatten.

Det er vel ikke for meget forlangt at dem der skaber arbejdsløshed - altså dem der fyrer folk - er med til at betale regningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men, Rasmus Kongshøj, som du påviser, er det jo meget indirekte, arbejdsgiverne bidrager. De vil, om nogen, komme til at betale en høj pris for den lavere grad af offentlig sikring af arbejdsstyrken i form af stærkt forringet fleksibilitet og krav om noget så ukendt som opsigelsesvarsler af substantiel længde. Slut med lønmodtagernes solidariske dækning og friholden af erhvervslivet for omkostninger. Og hvem ved: måske skal der en rask lille generalstrejke til for at få folk til igen at melde sig under de røde faner!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Nu jeg tænker nøjere over det, så er det vel et godt forslag! Arbejdsgiverne siger, at der er masser af arbejde, så de kontakter simplethen bare det lokale jobcenter, som så henviser et af de mennesker, der er ved at ryge ud af dagpengesystemet, som arbejdsgiveren så forpligtiger sig til at antage, såfremt der er nogenlunde overensstemmelse mellem job og kvalifikationer! Så er problemet jo løst! Men af en eller anden grund så tror jeg ikke helt at DA er med på den løsning. De offentlige arbejdspladser vil nok heller ikke bryde sig om at de ældre medarbejdere som de har smidt ud, lige pludselig igen bliver smidt i hovedet på dem!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Peter Hansen

Det ville da netop være oplagt for LO at sige:

Alle medlemmer af LO indbetaler 25 kr om måneden (eller 35 eller 50) til en kollektiv arbejdsløshedsfond.

Derefter kan man tilkøbe en arbejdsløhedsforsikring for nn kr om månden for 1 års penge svarende til understøttelsen. Eller nn * 1,8 for 2 års penge svarende til understøttelsen.

Så ville der være en værdi ved at være med i LO.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Johannesson

Et enkelt spørgsmål, som savner besvarelse: Hvor FANDEN er fagforeningerne henne??(undskyld mig) HVOR er generelstrejkerne? Lad os ringe til vores fagforeninger og FORLANGE handling.

Det mest besynderlige ved disse uge lange debatter, er at ingen taler om, eller øjensynligt, tænker på, at ringe til deres fagforening og bruge dem til det de er her for. At varetage VORES interesser.

Jeg ved godt at det traditionelt har været hos industrien / arbejdsgiverne at 'kampen' om rimelige rettigheder har udspillet dig. Men i en situation som denne hvor staten DIREKTE gør sig til fjende af tusindvis og atter tusindvis af mennesker, 2400 om ugen for at være mere præcis, som skal gennem tvangsauktioner, skilsmisser mv. for at sikre at EU's neoliberale ny fascisme kan gennemføres, ja så må fagbevægelserne da simpelthen regruppere sit beredskab, og se at få bragt det i aktiv anvendelse, over for den instans som vil smadre deres medlemmers tilværelse.

I stedet for at rulle om på siden og være en god underdanig hund, syntes jeg at alle os der sidder her, og vist nok, udgør en del af den såkaldt intellektuelle elite, burde se at få fingeren ud af pølsehornet, og vidt og bredt få hele vores netværk mobilliseret, til at ringe og maile til deres respektive fagforeninger.

Hvilket fagområde du hører under er i den forbindelse ligegyldigt, da vi alle risikerer at stå for skud før eller siden.

Du behøver ikke engang på gaden, det er nok at åbne munden. Ringe til fagforeningen, få venner og bekendte til det samme, opfordre til generalforsamling mv.

Mest sandsynligt vil Mette F. dog komme med endnu en lunken udsættelse eller et overgangs'fix' mere.

Jeg syntes vi skal ignorere dette sandsynlige og midlertidige fix, og i stedet se at vågne op. Meld dig ind i en fagforening, ikke en gul, men en fuldblods, og BRUG den så.

Jeg er netop startet i en ny stilling, og har først en løn til d. første, men så er det også ind i en fagforening igen.

KOM NU venner, løsningen ligger lige for, og vores hensygnende fagforeninger har brug for at mærke vores engagement igen. Viser vi det, vil de huske hvorfor de i sin tid blev skabt, og kaste sig ind i kampen igen.

Sammen er vi 5.5 millioner mennesker, som driver tandhjulene, imod blot 179 mennesker uden realitetssans, jordforbindelse eller folkelig opbakning.

Lad underdanigheden, oversocialiseringen og pænheden gå på midlertidig pension. Vi har brug for danskere der kan kende direkte fjendtlighed imod folket når de ser den, og som vil rejse sig imod den, igennem de lovlige foreninger, som er skabt med nøjagtig det formål i sigte.

Lad os gøre det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Rasmus Kongshøj

"Fordi det alene vil være medlemmerne der kommer til at betale"

Altså har jeg ret i min tese. Fagforeningernes rolle er at få så mange penge ud af staten som overhovedet muligt. Og ellers forholde sig passive i dagpenge spørgsmål.

Man betaler også selv sin husforsikring, sin bilforsikring, sin strøm og sin ulykkes forsikring ofte som grupper med fælles interesser. Det ville derfor være en oplagt mulighed at man også betalte sin arbejdsløshedsforsikring, ud over det staten kan og vil give, i et interessefællesskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tiiu Mason

Artiklen tager ikke hensyn til at A-kasserne skønner, at mellem 60 -75% af de mennesker der falder ude af dagpengesystemet ikke vil være berettiget til kontanthjælp. Det er her problemet ligger. Der bliver en stor gruppe uden nogen form for offentlige forsørgelse overhovedet. Dette skyldes gensidige forsørgelsepligt for ægtefæller (ikke samboende) Hvis den ledige er gift med en person der tjerner mere end 22.000 brutto, hvis der ingen børn er, eller 27.000 brutto hvis der er børn, er den ledige ikke berettiget til kontanthjælp.

Hertil kommer reglerne om formue. I de fleste kommuner tillades at en person kun har ret til at beholde et formue på 10.000 kroner (inkl. bil, hus m.m.) Her er det, at folk med ejerboliger kan komme i klemme. Er der friværdi, vil nogle kommuner måske tag pant i ejendommen som forudsætning for udbetaling af kontanthjælp. Hvordan kommunerne forholder sig til insolvente ejere aner jeg ikke.
Under alle omstændigheder, vil mange ægtepar ikke være i stand til at betale deres månedlig udgifter når de skal klare sig med kun en indtægt. Så lurer salg/tvangsauktion med stor tab til følge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, for det er ikke sådan, vi har indrettet arbejdsmarkedet i Danmark. I Danmark betaler staten til de forsikrede, der dog betaler et kontingent selv, mens det i andre lande er arbejdsgiverne, der betaler - og betaler med en manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Trygheden er det væsentligste princip for det danske samfund, langt væsentligere end en relativ velstand - og det er denne tryghed, der er basis for vores ordnede, rolige og velhavende samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Og der er jo også det lille aber dabei, Nils Bøjden, at de mange penge, som lønmodtagerne i Danmark skaber i værdi hvert år, jo gerne på en eller anden måde skulle komme tilbage til dem, når de har behov for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

@Niels Bøjden:

Hvorfor er det arbejderne der skal forsikre sig mod arbejdsløshed?

Det er arbejdsgiverne der fyrer folk. Det er arbejdsgiverne der nægter at ansætte folk. Hvorfor er det så arbejderne der skal betale for den arbejdsløshed, de ikke selv er herrer over?

Det ville da være langt mere logisk at arbejdsgiverne, der trods alt er dem der gør folk arbejdsløse, betalte de arbejdsløse erstatning. Men det vil de selvfølgelig ikke. De er snotforkælede, og kunne ikke et øjeblik drømme om at betale for at rydde op efter de ulykker de selv skaber.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Rasmus Kongshøj

jeg skrev 25 ell 35 eller 50.Så lad os lave et regnestykke med 50 kr i grundydelse fra alle medlemmer af LO.

Der er ca 1 mio medlemmer af LO. Dette ville give ca 50 mio om måneden. Hvis LO skal dække arbejdsløshedsunderstøttelse for 10.000 i perioden ud over de 2 år der i øjeblikket ser ud til at blive realitet skal LO om måneden så bruge ca 170 mio om måneden.

LO skulle derfor indkræve hvad der svarer til 110 kr ekstra fra hvert medlem.

Hvordan dette forsikringsteknisk ser ud ved jeg ikke. Og det kunne også godt være at tvangsgebyret for LO medlemmer skulle være 100 kr om måneden. Eller 150 kr om måneden som en tvangsindbetaling hvis man ønsker at være medlem af LO.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Peter Hansen

" gerne på en eller anden måde skulle komme tilbage til dem, når de har behov for det."

Det gør de også. Folkepension, sundhedssystemet, undervisning osv bliver alle betalet af fællesskabet og derved gives der penge tilbage til de der har betalt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Ebbe Nørager

@Niels Bøjden.

Friske tal fra jern og metal.
Fuldtids forsikret medlem. Over 25 år.
Forsikringsbidrag 330 kr. pr mdr.
Administrations bidrag 137 kr. pr. mdr.
Efterlønsbidrag hvis tilvalgt 460 kr. pr mdr.

Disse tal indeholder ikke bidrag til medlemskab af Dansk Metal, eller andet LO forbund. som jeg iøvrigt kan at anbefale at være.

Men Hr. Niels Bøjden, frem med regnestok, og prøv igen, denne gang med korrekte tal, istedet for dine fantasier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Peter Hansen

Der er ingen der tvinger nogen til at arbejde noget som helst sted.

Det står enhver frit for at starte sit eget eller finde et andet arbejde.

@Helge Ebbe Nørager

Jeg skriver om hvad man skal betale ekstra for at LO kunne fuldtidsdække 10.000 lønmodtagere i perioden ud over hvad staten vil være med til at dække.

Jeg skriver intet om hvad man skal betale i a-kasse og fagforeningskontingent idag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Helge Ebbe Nørager

Men jeg gentager da gerne for din skyld:

Hvs LO skal dække 10.000 personer ud over den 2 års periode der ser ud til at blive en realitet, skal LO bruge 10.000 (antal personer) gange 17.000 (Max dagpenge) = 170 mio om måneden.

Hvis der er 1 mio medlemmer af LO skal hver betale 170 kr ekstra om måneden. Hvis det skal forsikringsdækkes eller om der skal være delvis forsikring / kontingent betaling vil være et politisk ønske.

Så vidt jeg kan se vil disse penge være fradragsberettiget da de ville være skattepligtige senere.

LO har derefter friheden til at sige til staten at de kan hoppe i havet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Ebbe Nørager

Angående Krifa, og andre lowprice A kasser og "fagforbund"...

Er der nogensinde nogen som har set et svendebrev udstedt af "Krifa". ?

Er der nogensinde nogen som har hørt om en skuemester til en svendeprøve som var fra "Krifa".

Krifa og alle de andre nasser på en fagforenings tradition som gennem først mesterlære og så tekniske skole, står for kvaliteten af faglært arbejdskraft.

Derfor er disse lowprice nassere en pestilens for ikke bare arbejdsmarkedet men også uddannelse system af faglærte.

Angående reduction af dagpenge periode til 2 år, gennemført svineri.

Der kommer ikke en eneste besparelse.

Eventuelle besparelser, vil blive slugt af.
Øgede udgifter til bistandshjælp, møde aktivitet på socialforvaltning pga. debat om problem, ekstra kurser til ansatte i Jobnet, for at at kunne tackle problem. Samt alle de affødte udgifter som opstår når forsøger bliver abejdsløs.
Mange af de "Arbejdsløse", har faktiskt børn.

Men fred være med regering, er ening med de mange som udtrykker at dette er gement løntrykkeri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Ebbe Nørager

Staten udbetaler 170 millioner.
Får starks 40 % retur i indkomstskat. rest 102 millioner.

Udbetalte beløb vil sikkert blive brugt på momspligtige varer. Igen 25% af 102 retur til stat.
Rest 76,5 millioner.

Deraf vil en del blive brugt til at betale el, og vand, samt transport. CO2 afgifter osv,

Derfor vil jeg påstå at når staten udbetaler 170 millioner i dagpenge, ved de at de sikkert får langt over 100 millioner ind i direkte og inddirekte skatter og afgifter.

Så din tese om at LO medlemmer skal betale måske lidt mere i A kasse kontigent er langt ude, og kan ikke bruges.

Husk at hvergang et medlem af en A kasse betaler, er det penge som de HAR betalt skat af, osv....

Men igen måske en regnestok er for kompliceret, prøv en kugleramme istedet :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Udover at de vil lønpress fra politisk side, er det her bare en vider fortsættelse af planen.

Refomerne Fogh stod i spidsen for har en betydning han og andre belejligt aldrig udtalte.
Så hvis man lukker ørene for hvad de vil have vi skal tro argumenterne for reformerne var, og selv tænker og kigger på konsekenserne.
Så vil vi bl.a. kunne se at i konsekvenserne siges der:
Hvis du gerne vil have læge hjælp i tide, om du skulle få brug for det,så flyt.
Vil du gerne at politiet kan hjælpe dig i tide, om du skulle få brug for det, så flyt.

Og nu kommer samme budskab igen.
Vil du gerne kunne få hjælp og mad på bordet, om du skulle få brug for det, så flyt.

Så sent som i dag er der artikler i aviserne om de kommende megabyer. De kommer og nogen ved at de kommer, fordi de selvsamme sørger for at de kommer.

Aflivningen af udkanstdanmark er ikke naturlig. Den er opdyrket fra politisk side. Broen til tyskland er blot en del planen.
Som dengang samfundet byggede på herremænd og stavnsbønder, så vil de i dag have det tilbage til at du lever der hvor din heremand forlanger du skal være, og som stavnsbonden må du ikke selv vælge, om det så er egensdel, arbejdstid eller løn.

Men sagde de det højt, så ville selv de folk de har holdt passiviseret ved, at få dem til at bruge deres tegnebog som skyklapper, mens de kiggede efter deres femmer de blev lovet. Ganske som når et barn modtager rosende ord og loveprisniger, samt bliver lovet slik, hvis de vil følge med børnelokkeren.
Børne har så bare deres alder som undskyldning for deres naivitet.

Hvis man, som jeg, holder op med at dele politikerer op efter parti bogstaver og farve. Så vil ma kunne se en anden fordeling af politikerer. F.eks.
Fogh var den der satte gang i de reformer og pressede dem frem. Lars Lykke kom til og bevægelsen gik faktisk i stå. Det var også ham der ikke mente der kunne findes finanser til at købe droner.

Så kom Helle, Margrete og Villy. Deres gøren og laden ligger tætterer på Foghs bevægelsesretning.
Her skal der snakkes om det er muligt om det kan finansieres hvis det er til hjælp for mennekser og Danskerer, mens kan det slå folk ihjel eller skade dem, skal der ikke diskuteres om vi har økonomi til det.

Så bare et hint til sidst.
Hvad har Helle, Margrete, Fogh, Villy tilfælles, som er forskelligt for Lars Lykke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Ok.

Mailen kom til at se sådan ud:

Det går helt galt for politikerne og den danske arbejdsmarkedsmodel for tiden.

Beskæring af dagpengeretten, den allerede indførte beskæring af efterlønnen og ikke mindst ser vi nu, hvordan politikerne i en i al fald tilsyneladende lyserød regering ikke har gjort noget for at sikre, at a-kassemedlemmer ikke ryger i kontanthjælpsfælden eller i aller yderste tilfælde falder helt igennem nettet, og må æde deres mursten, deres bil eller bliver totalt afhængige af deres ægtefælle. (og så har jeg ikke engang kommenteret Vejlegårdssagen)

Hvad der foregår på dagpengeområdet er fuldstændig hen i vejret overfor mennesker,
hvis eneste brøde er, at der ikke er arbejde til dem i Danmark, så de kan klare sig selv pt.

Jeg vil med denne mail gerne opfordre til,
at fagforeninger og forbund finder kampånden og protester frem fra mølposen.
Det er nu det gælder, hvis vi skal have en stærk lønarbejderbevægelse i Danmark fremover.

Jeg vil også erklære min støtte og opbakning til fagbevægelsen, når der bliver brug for at mobilisere fysisk opmøde. Jeg er selv ledig, og kan tage en tjans, hvor/når det behøves.

Mvh.

anbefalede denne kommentar

Sider