Læsetid: 3 min.

Dagpengeslagsmål skal løses

De seneste dages polemik omkring dagpenge er en reprise af en gammel uenighed. Men uenigheden skal løses – hurtigst muligt
De seneste dages polemik omkring dagpenge er en reprise af en gammel uenighed. Men uenigheden skal løses – hurtigst muligt
14. august 2012

Et velkendt trick, når vanskelige politiske forhandlinger møder tilsyneladende uløselige uenigheder, er at lade emnet ligge – og spadsere videre til næste punkt på dagsordenen. Formålet med denne teknik er at arbejde videre med mere fremkommelige temaer, indtil det, der før syntes uløseligt, forhåbentligt kan løses. Enten fordi kvikke embedsmænd finder på en løsning – det er jo det, de er ansat til – eller fordi politikerne selv finder veje ud af de uenigheder, de er havnet i. Midlertidige løsninger kan også bruges – som tilfældet var, da Socialdemokraterne og SF sidste år fik overtalt de radikale til at forlænge datoen for ikrafttrædelsen af den forkortede dagpengeperiode fra fire til to år, som partiet i 2010 havde vedtaget med VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Beslutningen om at udskyde forkortelsen blev truffet i forbindelse med finanslovforhandlingerne sidste år og var en indrømmelse til Enhedslisten.

Dolke i ryggen

Ser man på, hvad Socialdemokraterne og SF selv har sagt om dagpengeperioden de seneste par år, kunne det dog ligeså godt have været en indrømmelse til disse to partier. For hverken daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt eller SF-formand Villy Søvndal lagde fingrene imellem, da genopretningspakken blev vedtaget i 2010.

Helle Thorning-Schmidt mente bl.a., at pakken var »udansk«, og at den dolkede »helt almindelige lønmodtagere i ryggen«, mens Villy Søvndal sagde, at aftalen ville betyde, »at rigtig mange mennesker kommer til at gå fra hus og hjem«.

I maj 2010 var der ifølge Danmarks Statistik ca. 162.000 ledige. I dag er der ca. 164.000 – i øvrigt nogenlunde det samme antal, som i efteråret 1998, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sammen med økonomiminister Marianne Jelved (R) lavede sin sidste forkortelse af dagpengeperioden fra fem til fire år.

Ledigheden var på det tidspunkt halvdelen af, hvad den havde været, da Nyrup Rasmussen for første gang forkortede dagpengeperioden fra syv til fem år.

Men tilbage til 2010 hvor altså både Thorning-Schmidt og Villy Søvndal harcelerede i grove vendinger mod VK-regeringen for at dolke de arbejdsløse i ryggen.

Enhedslistens Per Clausen forsøgte dengang under Folketingets afslutningsdebat at afkræve Thorning-Schmidt et løfte om, at hun ville rulle forringelserne tilbage, hvis hun en dag blev statsminister. Det lykkedes kun halvt. Han fik et løfte om, at Socialdemokraterne ville tage sagen op i forbindelse med trepartsforhandlinger og både S og SF talte om en »modernisering« af dagpengesystemet, som skulle laves sammen med arbejdsmarkedets parter i de nu skrinlagte trepartsforhandlinger.

Villy Søvndal var et halvt år senere mere klar i mælet i et interview med Ritzau, da han ganske enkelt svarede »ja« på spørgsmålet om, hvorvidt SF ville rulle dagpengeforringelserne tilbage – en udtalelse som han dog senere modererede.

På den anden side af oppositionen stod Radikale Venstre, som lagde stemmer til genopretningspakken. Margrethe Vestager har ved gentagne lejligheder forsvaret forkortelsen af dagpengeperioden.

Hvis der ikke er udsigt til dagpenge, kommer folk hurtigere i job, argumenterer de radikale.

Gammel uenighed

Der er altså langt fra tale om en ny splittelse, når man i disse dage ser S, SF og R afgive forskellige signaler til Enhedslisten og befolkningen som optakt til efterårets finanslovforhandlinger.

Regeringsfolk er pt. i tænkeboks for at finde alternativer til en yderligere forlængelse af dagpengeperioden – SF’s Jesper Petersen har f.eks. nævnt en lempelse af genoptjeningskravet eller reglerne for, hvornår man kan optjene ret til dagpenge som muligheder.

Under alle omstændigheder gør regeringspartierne klogt i at finde en fælles løsning, sådan som fagbevægelsens ledere efterlyser i dag. Ellers risikerer sagen, som FOA-formand Dennis Kristensen pointerer, at eksplodere i mellem hænderne på SRSF, der ellers i øjeblikket oplever en skrøbelig fremgang i meningsmålingerne.

Tiden er derfor ikke til at bruge det gamle trick med at håbe på bedre vejr i morgen.

De kreative hjerner på Slotsholmen må i gang.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maggie Vestager sagde i går:

- Jeg mener ikke, at man skal ændre på reglerne. I stedet skal man gøre sit alleryderste for at gøre det, der skal til for at få folk tilbage på arbejdsmarkedet ...

Hvilket arbejdsmarked? Det, hvor 6,3 procent er arbejdsløse?

Morten Kjeldgaard

Man kan da kun opfordre alle arbejdsløse til at sende samtlige jobansøgninger CC: Margrethe Vestager. Hun kan åbenbart finde jobs til folk.

Allan Nørgaard Andersen

Jamen, for at få Vestager til at gøre sit yderste, må vi hellere beskære hendes ministerløn, det er jp den slags midler hun selv stoler på.

Det er ikke lykkedes regeringen at skabe tilstrækkeligt mange jobs i sin levetid - i hvert fald er ledigheden steget siden den tiltrådte (10,38 måneder siden i dag mandag den 13. august 2012).

Arbejdsløsheden i Danmark ligger siden den nye
regering kom til mandag d. 3. oktober 2011 i dag på et lidt højere (og højt) niveau på 8,0% af arbejdsstyrken mod 7,8% da regeringen tiltrådte (AKU-ledigheden, Eurostat).

I EU-27 (27 lande) er arbejdsløsheden i samme periode steget fra 9.9% til 10.4% af hele den europæiske arbejdsstyrke svarende til 25.112.000 arbejdsløse, og

I Euro-området (17 lande) er arbejdsløsheden i samme periode steget fra 10.5% til 11.2% af hele arbejdsstyrken svarende til 17.801.000 arbejdsløse.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcod...
n=1

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...

Om arbejdsløshedsstatistikkerne fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige ledighedsstatistikker og ledighedsbegreber.

Det er ikke muligt at give et entydigt svar på hvilket ledighedsbegreb der, til en hver
tid, er det mest korrekte at anvende.

Det skyldes, at det i høj grad er situationsafhængigt hvornår man bør anvende det ene ledighedsbegreb frem for det andet.

http://www.dst.dk/Statistik/emner/arbejdsloeshed.aspx?tab=om

Søren Jensen

Der er masser af jobs, folk skifter hele tiden, men man kan sikkert ikke få samme løn, firmaerne har ikke så meget at gøre godt med (undtaget NOVO) . Offentlige skal skære ned, de kan ikke blive forsørget af de stadig færre private virksomheder. Det har vist sig at ved ophør af dagpenge, måske lidt før, bider de arbejdsløse i det sure æble og tager de job der er, Måske udenfor deres normale område og måske til en lavere løn.
Som arbejdsgiver har vi ikke fået nogen ansøgninger eller henvendelser. I gamle dage var der en del der lige stak hovedet indenfor og ville.vide om vi havde brug for en medarbejder.