Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ekspert: Politisk hetz mod hashrygende bilister

Påvirkning af hash under bilkørsel er tilsyneladende ikke farligere end kørsel med en lovlig mængde alkohol i blodet. Alligevel straffes hashrygere hårdt. Det er hetz mod rygerne, der må leve med stor usikkerhed om, hvornår bagatelgrænsen er overskredet, mener misbrugsekspert Henrik Rindom
Ifølge misbrugsekspert Henrik Rindom er lovgivningen om hashkørsel en hetz mod hashrygerne. En europæisk undersøgelse viser, at hash ikke medfører øget risiko for uheld med alvorlige skader i trafikken.

Ifølge misbrugsekspert Henrik Rindom er lovgivningen om hashkørsel en hetz mod hashrygerne. En europæisk undersøgelse viser, at hash ikke medfører øget risiko for uheld med alvorlige skader i trafikken.

Niels Meilvang

Indland
2. august 2012

Bilister påvirket af euforiserende stoffer og sløvende medicin straffes langt hårdere end bilister med alkohol i blodet, selv om intet tyder på, at de er til større fare for trafiksikkerheden.

Efter en lovstramning sidste sommer ryger kørekortet ubetinget i tre år første gang en bilist tages med ulovlige stoffer i blodet. Det er den samme straf, som den grove spritbilist får, hvorimod de mildere overtrædelser i alkoholsager straffes med en betinget frakendelse af kørekortet.

»Grænserne er så lave, at det er en hetz mod hashrygere. Det var den borgerlige regerings fallit i kampen mod hash, der spillede ind. Hvis man ikke kan ramme hashhandlen med politiindsats, kan man gå direkte efter brugerne,« siger læge Henrik Rindom, der er specialist i stofmisbrug.

Han mener ikke, at loven og straffen er udtryk for et spørgsmål om trafiksikkerhed.

Seniorforsker ved DTU-transport Inger Marie Bernhoft har medvirket i en større europæisk undersøgelse af risikoen ved indtagelse af alkohol og ulovlige stoffer i trafikken, og hun giver til dels Henrik Rindom ret.

»De danske bagatelgrænser er sat uden at skele til risikoen ved de enkelte stoffer. Det drejer sig ikke kun om trafiksikkerhed. Man har taget stoffer, der i forvejen var ulovlige og sat på listen over stoffer, der ikke må forekomme i trafikken,« siger hun.

»Bagatelgrænsen er sat et sted, hvor man med sikkerhed kan sige, at prøven er positiv. Men det er ingen garanti for, at der er tale om en påvirkning, der øger risikoen for uheld i trafikken,« siger Inger Marie Bernhoft.

Den europæiske undersøgelse viste, at hash ikke medfører en mærkbart øget risiko for uheld med alvorlige skader i trafikken. Risikoen svarede til kørsel inden for den danske lovlige grænse for alkohol. Til gengæld viste undersøgelsen en mærkbart forøget risiko ved blanding af alkohol og ulovlige stoffer og medicin.

Usikkerhed om hash

Da bagatelgrænserne skulle fastsættes i forbindelse med lovgivningen i 2007, var det Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, der blev spurgt til råds.

»Vi fastsatte bagatelgrænserne ud fra den internationale faglitteratur og de grænser, man bruger i vores nabolande. For de illegale stoffer er grænsen sat der, hvor der er tale om rus eller påvirkning fra stoffet,« siger afdelingsleder og professor Kristian Linnet ved Retsmedicinsk institut.

De fleste illegale stoffer som kokain og ecstasy er ude af blodet efter nogle få timer. Men med hash er det lidt anderledes.

»Efter en enkelt rygeepisode vil man efter nogle timer være under bagatelgrænsen. Typisk efter fire til fem timer. Men hvis man ryger hash dagligt, risikerer man hele tiden at være over bagatelgrænsen. Det kommer an på, hvor meget man inhalerer, og hvor stærk hashen er. Så det er vanskeligt, at give en anbefaling til bilister, der ryger hash hver dag,« siger Kristian Linnet.

»Det aktive stof i hash oplagres i kroppens fedtvæv og frigives langsomt derfra. Derfor kan koncentrationen i blodet være for høj hos kroniske misbrugere,« siger han.

Ifølge Kristian Linnet ligger den danske bagatelgrænse for hash i blodet i midten af de europæiske grænser. I Tyskland er grænsen lavere, mens den er højere i Holland.

»Det er lidt en værdimæssig holdning, hvor grænsen skal ligge,« siger han.

SF vil holde øje med udviklingen

Ifølge Sundhedsstyrelsen er hash det mest udbredte rusmiddel efter alkohol. Omkring halvdelen af voksne danskere har prøvet at ryge hash.

Læge Henrik Rindom vil gerne lave en undersøgelse, der kan vise, hvornår hashrygeren kan sætte sig bag rattet uden at risikere straf. Og det kan SF måske bakke op om.

»Den viden, der findes om hash må ud, så folk har en chance for at vide, hvornår de kan køre bil. Derfor vil det være en god idé med en kommission på området,« siger SF’s Anne Baastrup, der er medlem af Retsudvalget.

»Jeg vil holde øje med udviklingen i antallet af sigtelser. Det er jo af betydning for mange folks mulighed for at arbejde, at de har et kørekort. Derfor kan det være relevant at overveje, om for eksempel kørsel med hash i blodet kun skal give en betinget frakendelse af kørekortet første gang,« siger hun.

Anne Baastrup vil gerne drøfte med de øvrige regeringspartier, om der skal ses på området. Under alle omstændigheder så hun gerne, at der blev ført en massiv informationskampagne omkring hash i trafikken.

Men en lempelse af straffen ved kørsel med euforiserende stoffer eller ulovlig medicin i blodet i førstegangstilfælde er ikke velkommen hos Venstre.

Venstres Karsten Nonbo er modstander af en lempelse:

»Jeg vil gerne se argumenterne først. Det er et dilemma, at man kan dømme folk for at have små mængder hash i blodet. Men så må man lade være med at køre bil, hvis man vil ryge hash. Tvivlen må komme trafiksikkerheden til gode,« siger Karsten Nonbo.

Det var først i 2007, at der blev sat grænser for, hvor meget euforiserende stof og sløvende medicin bilister i Danmark måtte have i blodet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Knudsen

Er der ikke politisk hetz mod snart sagt alle mennesker der ikke lever op til deres billede af det idéelle menneske? Jeg græmmes...

Korrekt, hash nedsætter kun reaktions evnen til ca. det dobbelte. hvilket igen betyder at en normal fungerende bilist ikke vil have dårligere reaktions evne end at han ville kunne nå at reagere inden for de 2 sek som man man bruger til eksempel. Samtidigt kærper hash opmærksomheden, da alting opfattes som om det bevæger sig hurtigere end det i virkeligheden gør

Derimod alkohol nedsætter reaktions evnen med op til 6 gange og påvirker desuden også opmærksomheden negativt, da alting opfattes langsommere end virkeligheden og samtidigt gør alkohol folk overmodige.

Dette er bevist i form af videnskabelige forsøg i Holland.

Alle former for påvirkning skal være forbudt, når man er i et miljø, hvor det sætter andres liv i fare. Bagatelgrænsen skal væk.

Harald Christiansen

Helt enig, ingen bagatel grænse. Jeg er såmænd ligeglad hvilke stoffer(spriritus, hash, crack eller coke) man er på. Når man kører bil, skal man ikke være påvirket, basta.
Er der så tilfældigvis hårdere sanktioner over for nogle stoffer i forhold til andre, tough luck.

Henrik Darlie

Ingen bagatelgrænse <=> nul tolerence
Hvad med lykkepiller, eller er det fint med 'glade' billister? (og så skal jeg nok lade være med at være ufin og f.eks. nævne forgiftning af drikkevand, banksvindlere etc)
Nul-tolerence kan man åbenbart ikke få nok af.

Martin Jeppesen

Jeg bryder mig ikke om konceptet med ingen bagatelgrænse, men alkohol skal ikke have et gult kort hvis andre stoffer får et rødt. Det er den holdning, som gør at folk tror det er okay at køre bil når man har fået et par genstande. Det er det ikke. Tallene for trafikdrab med alkohol involveret taler for sig selv.

Henrik Darlie

Martin Jeppesen siger:

"Tallene for trafikdrab med alkohol involveret taler for sig selv"

Helt enig. Hvordan ser statistikken iøvrigt ud for trafikdrab med cannabis?

Tyskland havde indtil ikke alt for længe en simpel regel: besiddelse af imellem 6 og 30 g hash (helt efter Bundesland) ignorerer vi, men kørekortet ryger.

Jesper Wendt:

Du vil altid befinde dig i et miljø hvor du kan udsætte andre folk for farer, selv når du sover!

Slettet Profil

Henrik Rindoms og Anne Baastrups forslag lyder som sund fornuft.
Mvh..

Henrik L Nielsen

Rolf Hansen

Den med at sove må du gerne uddybe?

Lovgivningen af hele området omkring rusmidler (på nær alkohol) og trafik mangler dokumentation for effekt og årsag. Det er endnu et eksempel på at 'almindelig sund fornuft' og formynderi bruges til social kontrol på et fejlagtigt grundlag, fordi den som oftest tager fejl når det kommer til noget så kompliceret som mennesker.
Før end politikerne vedtog denne lov burde de have spurgt fagkundskaben hvilke beviser der var for at forskellige doser af hash påvirker evnen til at køre bil.
Hash kan spores mange uger efter indtagelsen, og en nul-tolerance er kun udtryk for at ville straffe brugen og ikke risikoen ved kørslen.
Derved bevæger man retsikkerheden ud på tynd is ved at straffe for noget andet end det man egentligt ville til livs. Lidt som når forældrene straffer ungen for ikke at spise op, selvom de var sure over noget helt andet som de dog ikke kunne placere ansvaret for direkte.

Henrik Nielsen:

Så sendt som sidste år slog en englænder sin kone ihjel i søvne.

Anders Sørensen

Rolf Hansen:

Det må være svært at føre bevis for.

Enhver form for styring, i beruset tilstand, af en potentiel dræbermaskine skal være ansvarspådragende og strafudløsende...

...alt andet er liberalistisk knæfald.

Niels-Holger Nielsen

Nultolerancen kan komme til at koste liv

Hvis jeg drikker 15 bajere en dag og går tidligt i seng, kan jeg godt være alkoholfri når jeg næste morgen skal på arbejde. Dog, kan jeg have frygtelige tømmermænd, som klart påvirker min evne til at færdes i trafikken, hvis jeg ikke er meget forsigtig og rutineret. Men altså jeg klarer fint en ballonprøve.

Hvis jeg omvendt ryger et par joints og går tidligt i seng, kan jeg ikke mærke noget dagen efter, selv om jeg ikke kan klare en canabistest. Jeg er påvirket, men ikke i en grad så jeg kan mærke det, og ikke i en grad, så det har betydning for min færden i trafikken. Man kan ligge over bagatelgrænsen for en canabistest i 14 dage eller mere efter indtagelsen. Det rejser også et intrikat spørgsmål: du kan ryge en joint, og sætte dig direkte til rettet, og du kan have røget for 5 dage siden - hvordan kan det takseres ens? Jo, det kan det fordi canabis er forbudt. Straffen svarer i alle tilfælde til at køre bil i en gedigen brandert: Ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år. Da der er mange rygere, der mener, at de kører udmærket i en hashrus, vil det nok få som resultat, at disse ikke har nogen tilskyndelse til ikke at køre i en rus. Det var måske ikke lige det, der var meningen med sanktionerne?

Heraf ses tydeligt, at formålet er at ramme hashrygerne, og ikke at forbedre trafiksikkerheden. Sanktionernes indretning og bagatelgrænsen er simpelthen kontraproduktiv.

Niels-Holger Nielsen

Statistikken siger tydeligt, at det er unge mænd, der lige har fået kørekort og alkoholpåvirkede personer, der står bag langt de fleste færdselsulykker. Loven om hash og førelse af motorkøretøj sætter kikkerten for det blinde øje.

Hvis man nævneværdig påvirket af en enkelt joint i 14 dage, hvorfor så bruge penge på at ryge hash hver week-end, fx? Det er gak i låget og hævn, som Rindom ca. siger. Jeg hørte en radioudsendelse (P1-formiddag/sommer) for et par uger siden, her diskuterede Rindom og Karsten Kold-i-røven Nonbo i en time, og aggressionen formelig piblede ud af mine høretelefoner, når sidstnævnte 'argumenterede'. Prøv selv at høre efter!

Torben Andersen

@Bill Atkins,

du kører helt af sporet, for ingen argumentere for at det skal være tilladt at køre bil i beruset tilstand. Sagen er den, at man straffer folk der har så små mængder Cannabis i blodet, at det ikke påvirker deres kørsel.

Hvordan skulle det hjælpe trafik-sikkerheden, at straffe nogen der ikke udgør nogen risiko.
Ville vi ikke alle være bedre tjent med en nøgterne og videnskabelig tilgang til sikkerhedsspørgsmål ?

Er det ikke på tide at vi indser at den evige HETZ, er irrationel. Og at den forhindre os i at løse en lang række sociale, og sikkerhedsmæssige problemer. Er det ikke den irrationelle HETZ der er trafik-farlig ?

Jonathan Smith

Det der også er paradoksalt her, er at de lovlige stoffer, altså de lægeordinerede angstdæmpende eller søvninducerende benzodiazepiner er blevet forbudte i forhold til bilkørsel, selvom risikoen for færdselsuheld under påvirkning af disse stoffer angiveligt er ca. 1/3-del af risikoen ved en promille mellem 0,5 og 0,8. (Kilde: figur 13.4.1 i denne rapport fra sundhedsstyrelsen
http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Narkotikasituationen/HTML/html/chapt... )

Nu synes jeg generelt at det er rimeligt at man ikke kører bil under påvirkning af benzodiazepiner, men ligesom i forhold til hash, er det helt ureflekteret at have en grænseværdi der alene hedder "sporbar", eftersom disse stoffer er sporbare i blodet meget længe efter at virkningen er ophørt.

Det er også kendt at risikoen for uheld stiger markant ved mobilsnak, men man bliver ikke fradømt kørekortet for at blive stoppet med en mobil.

Også søvnmangel, f.eks. som følge af lange vagter (tænk læger) eller søvnløshed, medfører en reaktionstid svarende til eller større end 0,5. (http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Arbejdstider/Skif...).

Jeg kan komme i tanke om mange scenarier der med garanti øger din risiko for uheld, markant mere end en daggammel brug af benzoer eller hash. Hvad med en skrigende baby i børnestolen på bagsædet, som du forsøger at berolige samtidig med at du kører bil? Hvad med musik med +100 dB hvor du hverken kan høre advarselshorn, sirener eller andet?

For folk der bruger benzodiazepiner til det de er velegnede til, nemlig lejlighedsvist forebyggende eller symptombekæmpende mod angst eller søvnmangel (og ikke fast, hvilket de er dårligt egnede til, da tolerance og afhængighed opbygges), er det noget af en vilkårlig straf at blive udsat for.

Bliv stoppet til rutinekontrol og en spyttest en dag eller to efter at du har taget en benzo mod tandlægeskræk eller flyskræk eller skræk for offentlig tale, eller hvad ved jeg, og du risikerer at miste kørekortet, -og alle de følger det kan have for social stigmatisering, tab af arbejde etc. Det er fuldstændig uden proportioner.

Der er lavet en bekendtgørelse – nr. 901 af 12/8-2011 – om hvilke stoffer man ikke må have i blodet under kørslen og også bagatelgrænsen.

For THC, der er det aktive stof i cannabis er bagatelgrænsen 0,001 mg pr. kg blod – hvilket er faktisk er 10 gange mindre end bagatelgrænsen for morfin (fra heroin m.v.), der er på 0,01 mg pr. kg blod.

Jonathan Smith

Jamen det er jo hele pointen, Peter Hansen, at bagatelgrænsen er sat ved den værdi hvor du med sikkerhed kan spore stoffet:

Fra artiklen:
»Bagatelgrænsen er sat et sted, hvor man med sikkerhed kan sige, at prøven er positiv. Men det er ingen garanti for, at der er tale om en påvirkning, der øger risikoen for uheld i trafikken,« siger Inger Marie Bernhoft.

Men tak for interessante links.

At du sammenligner mængden af stof, der er nødvendig for at overskride bagatelgrænsen for forskellige typer af stoffer, synes i øvrigt at indikere, at du ikke forstår, at potensen og virkningen af forskellige stoffer er vidt varierende. Hvis det er tilfældet, kan jeg oplyse at det du skriver er lidt som at hævde at mennesket dør af netop et gram gift, uden at angive giftens type.

Malik Bonnicksen

Ifølge wikipedia kan man spore de forskellige metabolitter i urinen eller blodet, men efter effekten aftager er det kun det i fedtet der er tilbage i kroppen.
Det der lagres i fedtet hedder 11-COOH-THC og er ikke psykoaktivt, selvom det har en analgetisk og antiinflammatorisk effekt.

Δ9-THC og dens første primære metabolit, 11-OH-THC, har begge psykoaktiv effekt, men effekten aftager forholdsvist hurtigt. Ryger man om aftenen og går i seng, vil man derfor om morgenen kun have det inaktive stof lagret i fedtet og det er dét man udskiller, når man et par dage efter bliver stoppet og afleverer en blod/urinprøve der er positiv.

Det er muligt at spore de forskellige metabolitter og dermed afgøre om vedkommende har indtaget stoffet inden for de sidste 8 timer. Og da der allerede findes love mod at køre påvirket af hvad som helst, synes det kun at være en hetz mod dem der ryger hash.

Her er den omtalte wikipedia-artikel:
http://en.wikipedia.org/wiki/11-nor-9-Carboxy-THC

Anders Sørensen:

Altså sagen vagte stor opsigt, men han kunne jo bevise at han ikke havde noget motiv for drabet. Han levede et lykkeligt ægteskab uden nogen former for problemer, heller ikke op til drabet. Tilgengæld havde han haft søvnproblemer og var ordineret med et meget brugt sovemiddel, som netop er kendt for at forstærke evnen til at gøre ubeviste ting i søvne.

Modsat hvad mange har indbildt sig selv, og til trods for at det er yderst sjældent at det ender med et drab, så er det faktisk ikke udsædvanligt at folk gør utilregnelige ting i søvne. Vi kender det jo nok alle fra da vi var små hvor de fleste har haft episoder hvor de har lavet mærkelige ting eller gået i søvne. Det kan vi også gøre som voksne og faktisk er det ikke så unormalt at en person går ud af sin seng i søvne og kører en tur i sin bil, eller andre ting der potentielt sætter folks liv i fare. Heldigvis ender det sjældent galt.

Specielt hvis vi har en periode med søvnproblemer kan vi gøre ting i søvne, og desuden forstærker mange alm. sovemedikamenter denne effekt...

Christian Harder

Jeg undres over hvordan de Der er blevet ramt af denne bagatelgrænse I første omgang kom I ordensmagtens søgelys. Blev de udsat for stikprøvekontrol eller stoppet pga mistænksom kørsel?

Niels-Holger Nielsen

Trods mangel på andet end negative erfaringer fortsætter krigen mod narko sine ubønhørlige fejltagelser. Det er blevet et spørgsmål om at opretholde repressionen og om ikke at tabe ansigt. Det er et strategisk spørgsmål for højre at sikre, at vi lever i et repressiv samfund. Omkring '68 snakkede vi meget om repressiv tolerance (måske Marcuse?), hvad bliver det til med nultolerance? Repression.

Jonathan Smith

@Christian Harder
Jeg skal ikke kunne svare dig, da jeg aldrig er blevet stoppet i trafikken.

Som du nok kan gætte af mit tidligere indlæg, bruger jeg dog benzoer i ny og næ, som det følsomme gemyt jeg er. Hash har jeg ikke røget mere end de 10-20 gange, der skulle til i min ungdom for at overbevise mig om, at det ikke gjorde noget godt for mig. Men jeg ved, at hash gør godt for mange andre som rekreationel nydelse, og jeg mener at grænseværdispørgsmålet er helt analogt, omend endnu mere uretfærdigt for hash, da dette kan måles i blodet i endnu længere tid fra sidste brug.

Da jeg er temmelig opsat på ikke at udsætte andre for fare, lytter jeg meget efter lovgivningen på dette område, og dens budskaber om, at man ikke altid kan mærke når man er påvirket. Men her føler jeg altså at lovgivningen er kommet til kort.

Men hør engang: 3-4 timer efter en kortlivet benzo (alprazolam), kan jeg ikke længere mærke de sidste reminiscenser af dens effekt. Jeg er dog indstillet på at vente til næste dag med at køre, for at have en heftig sikkerhedsmargin.

Du er sikkert godt nok orienteret til at kende til, i det mindste halveringstider, og måske også ophobning af stof i fedtvæv. Dermed ved du sikkert også, at det kun er et spørgsmål om målemetodernes finhed at definere "bagatelgrænsen".

I det øjeblik laboranterne bliver i stand til at måle mindre koncentrationer af stof-efterladenskaber, skal loven ifølge dens logik, skærpes til denne nye målte mindsteværdi.

Det er meningsløst ikke at tage stilling til hvornår stoffet udgør en reel trafikfare. Hvornår skal vi stoppe? De fleste stoffer kan måles i håret op til 90 dage efter brug. Hvorfor ikke bruge den grænse? Er den også rimelig for alkohol?

Alt dette får mig til at føle at straffene er fuldstændigt vilkårlige, når jeg næste dag, eller næste dag igen, kan få fradømt kørekortet ved en stikprøvekontrol. Det er ikke sket, men du ved: Niemöller.

Niels-Holger Nielsen

Krigen mod narko er en del af det militærindustrielle kompleks, den geostrategiske rivalisering, finanskapitalens profitoptimering, fascifiseringen af civilsamfundet og ensretningen af den offentlige mening. Herunder skævvridning af spørgsmålet om de virkelige farer, som truer vores samfund.

Niels-Holger Nielsen

Christian Harder

'Jeg undres over hvordan de Der er blevet ramt af denne bagatelgrænse I første omgang kom I ordensmagtens søgelys. Blev de udsat for stikprøvekontrol eller stoppet pga mistænksom kørsel?'

Her rejser du et væsentligt spørgsmål. Hvem som helst kan stikke hvem som helst, hvis de eventuelt skulle have en personlig høne at plukke med vedkommende. Frygten og hemmeligholdelsen breder sig og alle bliver mindre åbne over for hinanden. Enhver tror sig alene med netop sin adfærd og vi bliver alle mindretal, som kan forfølges eller 'retfærdiggøre' opretholdelsen af den omsiggribende kontrol af vores gøren og laden.

Der er mere forsøg på kontrol af almindelige menneskers adfærd, end der er restriktioner på udvinding af fossile brændsler fra tjæresand, skiferforekomster og andre underlødige energikilder. Mere kontrol med din tobaksrygning, end med udledningen af klimakatastrofale forbrændingsprodukter. Det er ingen tilfældighed.

Christian Harder:

Der er jo nogen der har deres intellekt for kært til at nyde organisk opløsningsmiddel i ny og næ, men ikke er frelste og derfor nyder noget der ikke har de samme kosekvenser for intelligensen og ikke inskrænker forståelsen på sigt.

Henrik Darlie

Mon ikke der bare er tale om den sædvanlige 'blå' logik - det er 'de røde' der ryger hash.
Molboerne har slået til igen.

Henrik Darlie

*nonboerne

Henrik Darlie

*molboerne

Niels-Holger Nielsen

Meget morsomt Darlie, men der mening i galskaben.

Henrik Darlie

haha niels-holger
ja gu er der da mening, men nogle gange er den bare så primitiv at den kan være svær at få øje på for civiliserede mennesker.

Niels-Holger Nielsen

... og når de ser den, kan de næsten ikke fatte, at det skulle være led i en strategi.

.. jeg fik mig en øko-venlig "øse", jeg købte mig en hest men har aldrig spurgt den om den er påvirket af noget når den er ude at galopere med mig. Så er det udmærket at man ikke skal have kørekort til en hest.

Henrik Darlie

@niels-holger

Kald det bare en strategi, du ved vist hvad jeg mener om 'strategien'. Den bringer 'uheld'.

Torben Andersen skriver:

Bill Atkins, du kører helt af sporet, for ingen argumentere for at det skal være tilladt at køre bil i beruset tilstand.

Jeg bruger 'beruset' i bred forstand - både overfor alkohol og hash, og hvis man kan ryge hash hver dag, og som det står i artiklen:

ryger man hash dagligt, risikerer man hele tiden at være over bagatelgrænsen.
Ryger man hash hver dag og kun 'risikerer' at ryge over bagatelgrænsen, så synes jeg klart at politiet skal hjælpe på folks moral.

Det skal siges at jeg går ind for fri hash men altså med en skrap nul-tolerance i trafikken.

Niels-Holger Nielsen

Strategisk forsvar kan være nødvendig.

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins

Definer venligst hvad du mener med nultolerance (jvf. diverse indlæg), ellers bliver det lidt svært at diskutere. Går du fx. ind for konfiskation af kørekortet ved besiddelse af cannabis? Ved ubetydelige mængder af ikke euforiserende canabinoler i kroppen? For 0,0 promille alkohol i blodet?

Hvis det ikke er muligt at føre automobil dagen efter en fed eller endog 14 dage herefter, kan det så være forsvarligt, at gå ind for fri hash? Selv ikke-bilister kan jo være til stor fare i trafikken og utallige andre steder, især når de tror sig upåvirkede, men altså i 'virkeligheden' er 'dybt påvirkede'. Skulle dette vrøvl have noget på sig.

Hvordan forestiller du dig konkret, at politiet skal hjælpe på folks moral? Hvordan kan du støtte fri hash?

Niels-Holger Nielsen

Ikke
'For 0,0 promille alkohol i blodet?'
men
For mere end 0,0 promille alkohol i blodet?

NHN. Jeg går ind for salg af hash til identifiserede personer i små mængder gennem vores apotekerne, og iøvrigt synes jeg politiets nuværende indsats mht. hash i trafikken er ganske fornuftig.

Niels-Holger Nielsen

Rart at vide hvad du synes.

Et eksempel på hvad en bagskid af den ene eller den anden årsag kan føre til...

Aggressive bilister påkører cykelryttere
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/08/03/064137.htm?rss=true

Jonathan Smith

@Bill

Nu skal man jo passe på ikke at gøre sig til grin, ved at svare seriøst på et ironisk ment indlæg, men jeg har meget svært ved at finde sammenhængen?

Intet i artiklen tyder på andet end at cykelrytterne evt. lægger beslag på hele vejen, og bilisterne er de sædvanlige testosteronbomber, der også lægger sig en enkelt meter bag dig, når de presser på for at overhale så de med fare for liv og lemmer kan komme i mål 30 sekunder hurtigere.

Eksemplet er sikkert begrundet i det du skriver, men du kan ikke vide om bilistens irritabilitetsgrænse er sænket på grund af en bagskid.

Som daglig cykelist i København i gennem rigtig mange år, har jeg oplevet en del hændelser, der tydeligt pegede på det jeg kalder 'en bagskid' (opstået af den ene eller den anden årsag) - og det er den tilstand i trafikken politiet søger at dæmme op for med deres nul-tolerance overfor fremmede stoffer i blodet...

…en tilstand af uegnethed som bilist, som vi af os selv i meget højere grad burde respektere.

Jonathan Smith

@Bill

Jeg er også daglig cyklist i København gennem 20 år, og bruger kun bilen når jeg skal relativt langt væk, eller transportere tunge ting, så jeg har rigelig erfaring på det punkt. Jeg har da også oplevet et par hændelser, men at formode at de må skyldes en "bagskid" er da ren spekulation.

Nu er det forøvrigt ikke politiet, men VKO der har skærpet lovgivningen sidste år.

Du ignorerer fuldstændigt at "nultolerancen" ikke er baseret på evnen til at køre bil, men alene om man med sikkerhed kan måle rester af bestemte stoffer i en spyt/blodtest.

Artiklens præmis er jo netop at

»Bagatelgrænsen er sat et sted, hvor man med sikkerhed kan sige, at prøven er positiv. Men det er ingen garanti for, at der er tale om en påvirkning, der øger risikoen for uheld i trafikken,« siger Inger Marie Bernhoft.

for at gentage mig selv.

Du kan nok regne ud at hvis man kunne måle lavere koncentrationer, end man er i stand til i dag, af de pågældende stoffer, så skal grænsen skærpes ifølge lovens logik.

Kritikken går altså på, at der ikke tages højde for hvorvidt en reminiscens af et stof i blodet overhovedet kan påvirke din evne til at føre bil forsvarligt, men alene tages højde for om man kan måle denne reminiscens.

Det mest absurde i din argumentation er, at netop en alkohol "bagskid", men altså efter du har forbrændt al alkohol i blodet så du kan køre lovligt, potentielt gør dig ekstremt fintfølende og agressiv. Det på grund af den ubehagelige effekt af acetaldehyd, som alkoholen nedbrydes til, og som skaber dine tømmermænd, hvorimod hash og benzoer, hvis brugt lejlighedsvis, når de ikke længere påvirker dig, ikke ændrer din adfær, eller gør dig dårligt tilpas.

Hvis endelig vi skal spekulere i hvem der har forårsaget dine dårlige oplevelser som cyklist, og forudsætte at det er en person under påvirkning, taler sandsynligheden for at det er en alkoholpåvirket person, en person med tømmermænd, eller en person under nylig påvirkning af diverse stoffer (og ikke dage efter hvor stoffet ikke længere påvirker dig).

Jonathan, du skriver "hvorimod hash og benzoer, hvis brugt lejlighedsvis". Hvis du læser mit indlæg 22:41 så baserer jeg min holdning på artiklens udsagn om at: "ryger man hash dagligt, risikerer man hele tiden at være over bagatelgrænsen." Min erfaring med hash er: "ryger man hash dagligt" - og på trods heraf 'kun' behøver være i nærheden af en målbar bagatelgrænse - ja, så bør man lade bilen stå.

Ser man overordnet på problemet, så forstår jeg udmærket politikeres (politiets) forholdsregler:

---

Alkohol alene eller alkohol sammen med én eller flere stofgrupper var til stede hos knap 20 % af bilisterne. I alt var 30,5 % af bilisterne positive for én eller flere af stofgrupper. Blandt medicin alene var forekomsten højest for medicinske opioider (2,5 %) efterfulgt af benzodiazepiner (1,6 %). For de narkotiske stoffer alene var forekomsten højest for hash (1,8 %) efterfulgt af amfetamin (1,1 %).

I alt var 41,6 % af de tilskadekomne i eneuheld positive for stoffer, heraf 30 % for alkohol alene eller alkohol sammen med andre stoffer. For bilister i flerpartsuheld var det 19 %, heraf knap 9 % for alkohol alene eller alkohol sammen med andre stoffer. Forekomsten af stoffer var mere end dobbelt så stor hos de tilskadekomne mænd som hos de tilskadekomne kvinder. For begge køn var forekomsten størst hos aldersgruppen 25-34 år. Forekomsten af alkohol var størst i weekenden, mens den for alle andre stoffer var størst på hverdage.
(Trafikdage 2011)

---

41,6 % af de tilskadekomne i eneuheld er påvirket - det er dog en væsentlig andel - også selv om vi ikke kan se spredningen på påvirkningsskalaen i statistikken.

Niels-Holger Nielsen

Hashkrig i Libanon

Yammouneh Rises: Hashish is Our Livelihood

'Clashes erupted yesterday in the town of Yammouneh in the Bekaa valley between local hashish farmers and security forces. The farmers in the largely marginalized region are fiercely defending their crops as they are their only source of income.'

Niels-Holger Nielsen