To britiske diabeteseksperter går i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal hårdt i rette med Novo Nordisk’ forskning i en ny slags diabetes-medicin og betegner den som ren markedsføring. Knap 360.000 personer verden over har deltaget i Novo Nordisk’ såkaldte observationelle forsøg, der foretages, efter medicinen er godkendt og kommet på markedet. Problemet er ifølge professor emeritus Edwin Gale fra Bristol University og professor John Yudkin fra University College London, at Novo Nordisk har betalt lægerne for at sætte patienterne på den nyere og dyrere type insulin – Levemir – selv om den kun virker bedre for ganske få procent af de sukkersyge.
»Novo Nordisk er den eneste virksomhed, der gennemfører den slags studier i så ekstremt stor en skala. Studierne er endda af meget ringe videnskabelig kvalitet,« siger Edwin Gale til Videnskab.dk og tilføjer: »Det tyder på, at formålet ikke er videnskab, men marketing.«
De to konkurrerende insulin-producenter Elli Lilly og Sanofi-Aventis, der har lavet den samme type medicin, har til sammenligning kun involveret henholdsvis 14.000 og 30.000 patienter i forsøg.
Bestikkelse?
Peter Gøtzsche, der er leder af Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet, påpeger også, at antallet af patienter er helt unødvendigt stort. At Novo Nordisk samtidig har betalt eksempelvis de britiske læger godt 1.250 kroner pr. deltagende patient, gør kun sagen mere betændt.
»Hvis man giver lægerne et økonomisk incitament til at skifte allerede velbehandlede patienters medicin, har det karakter af bestikkelse,« siger Peter Gøtzsche.
Den britiske diabetesprofessor Edwin Gale mener også, at det kan give en mistanke om kick back, dvs. bestikkelse. Novo Nordisk skriver i et officielt svar på de britiske forskeres artikler:
»Novo Nordisks holdning til brugen af bestikkelse af læger er meget klar: Vi bruger og opmuntrer ikke til nogen form for kick backs af læger.«
De 1.250 kr. per patient skal dække den tid, lægen bruger til at udfylde skemaer i forbindelse med forskningen, oplyser Novo Nordisk til Videnskab.dk.
Medicinalvirksomhedens argument for at involvere så stort et antal patienter er blandt andet, at der så kan findes sjældne bivirkninger. Ifølge Peter Kristensen, der er direktør for global udvikling hos Novo Nordisk, er der dog ikke fundet nogle bivirkninger.
»Men hertil kommer, at de informationer, vi i øvrigt indsamler, kan tjene til information om, hvordan behandlingen virker i en række lande, hvor der ikke tidligere er gennemført studier,« siger Peter Kristensen til Berlingske Business.
Men den argumentation holder ifølge Edwin Gales analyse i British Medical Journal ikke. Gennemgangen af Novos studier viser ikke nogle væsentlige resultater med hensyn til behandling i forskellige lande. Ligesom Novos studier ingen steder prøver at sammenligne med brugen af den langt billigere type human insulin.
Mangler lovgivning
Markedsføring forklædt som forskning kaldes også switching-studier, fordi de handler om at få lægerne til at skifte patienternes medicin fra et lægemiddel til et andet, der er nyere og dyrere, men uden bedre effekt.
»Det involverer voldsomt mange læger og patienter i det her uden nogen grund, derfor virker det ikke, som om formålet med studierne er andet end markedsføring,« siger Gøtzsche.
Henrik Dibbern, der er formand for de praktiserende læger, mener også, at der kan være tale om switching-studier, men understreger, at han ikke kender detaljerne i Novos studier.
»Det virker ikke videnskabeligt begrundet, at de her patienter skal skifte til en anden type medicin. Det handler om at give lægerne en undskyldning og en økonomisk tilskyndelse til at skifte patienternes medicin,« siger Henrik Dibbern og påpeger, at der desværre ikke skal særlig store beløb til, før også danske læger vil være tilbøjelige til at vælge den nye og dyre medicin, selv om det er dyrere for både statskassen og forbrugerne. Modsat USA er der imidlertid ingen regulering af observationelle postmarketingsstudier herhjemme – og Novo har da heller ikke har udført studierne i USA. Danske læger indberetter samarbejde med medicinalindustrien til Sundhedsstyrelsen, men der intet ulovligt i at medvirke i den type studier. Edwin Gale argumenterer for, at reglerne på området skal være strammere. Hvis ikke det sker, vil vi se flere medicinalvirksomheder sætte studier i gang for at vænne forbrugerne til ny medicin.
Henrik Dibbern er enig: »Hvis man ikke længere kan stole på, at patienter bliver sat i behandling ud fra rationel vurdering og økonomisk vurdering, så vil det fordyre vores sundhedssystem voldsomt til skade for både patient og samfund.«
Novos nye insulin, analog Levemir, havde ifølge Videnskab.dk et salg på 2,2 mia. kr. i det første kvartal af 2012, hvilket svarer til en stigning på 24 procent i forhold til sidste år.
Novo er blot et eksempel på skiftet fra industrikapitalisme, hvor investerede for at skabe noget nyt til den nyværende rentekapitalisme, hvor man investerer for at tjene på noget allerede skabt.
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2012/aug/10/profit-pr-enemies-in...
@ Niels Engelsted
Jeg tror ikke at der dog nødvendigvis behøver at være noget problem med rentekapitalisme som sådan: det kan i øvrigt være en model som burde være en målsætning for mange.
I artiklen nævner man det med monopol og samarbejde med stakeholdere - og det er det som bl.a. er det rigtige problem. Det med rentekapitalisme kan dog godt være en symptom på nogen korruption og/eller andre antidemokratiske aktioner.
Mange folke kan også blive snydt af en masse PR, men det må man vel betragte som et moralsk eller kulturelt problem som skal behandles i samfundet gennem debat. Alligevel tror jeg at det massive arbejde med branding og PR enlig er nyttesløst, og at det kun er et symptom på nogen forkerte byrokratiske beslutninger, bestikkelse/lobbyisme, og 'politisk' magt der bliver brugt af virksomheden. Selvfølgelig kan det være at branding også har den effekt at gøre dette nemmere for os at acceptere.
Der kan også være tale om mangel på viden og transparens. Og som sagt mangel på konkurrence på det statlige niveau.
Selvfølgelig burde der være meget strikte krav om hvad medicinalfirmaer (og andre firmaer) må sige i sit salgsmateriale/videnskabelige research.
Novo hører til blandt Big Pharma og alle de probleme der er der, inkl. bestikkelse... Medicinalbranchen er specielt farlig, da det tilsyneladende er nemmere at narre alle type medarbejdere til at tro at alt man laver har et godt formål.
Har lige set Resident Evil igen, og kan anbefale serien af filmer m.h.t. det her tema :-)
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Resident_Evil_characters#Umbrella_...
https://en.wikipedia.org/wiki/Resident_Evil_%28film_series%29
Nu kunne det vel være relevant at oplyse hvad artiklen i BMJ definerer som 'virker bedre' - er det Hbca værdier eller antal hypoglykomi? Bare inden automatreaktionerne mht. medicinalindustrien går i gang.
Og nej jeg ikke ansat hos Novo - og i øvrigt er SanfoAventis produktet nok bedre end Levemir - men ikke billigere