Læsetid: 2 min.

Eksperter: Uddannelsesmål er urealistiske

Målet om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, er urealistisk, mener uddannelsesforskere. De efterlyser åbenhed om, at uddannelse ikke kan løse alle problemer. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini erkender, at det er et svært mål at nå, men understreger, at det står højt på regeringens dagsorden
Målet om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, er urealistisk, mener uddannelsesforskere. De efterlyser åbenhed om, at uddannelse ikke kan løse alle problemer. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini erkender, at det er et svært mål at nå, men understreger, at det står højt på regeringens dagsorden
27. august 2012

Målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse er urealistisk og vidner om, at politikerne ikke har erkendt, at uddannelse ikke kan løse alle problemer, påpeger flere uddannelsesforskere. I dag får godt 80 procent en ungdomsuddannelse, men målsætningen for regeringen er, at tallet allerede i 2015 skal være oppe på 95 procent.

'Der er langt op til det tal, og der ikke noget, der tyder på, at vi når det med de midler, vi har nu,' siger professor Mads Jæger ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Trond Beldo Klausen, der forsker i uddannelse og social arv på Aalborg Universitet, er enig:

'Selv om kravet om kompetencer absolut er stigende, er det urealistisk at tro, vi kan nå det mål, medmindre vi får tilpasset uddannelserne til dem, som har svært ved at gennemføre.'

Socialdemokraterne har for nylig lagt op til, at uddannelse er svaret på, hvordan der skal skabes lige muligheder. Professor i statskundskab på Copenhagen Business School Ove K. Pedersen mener ikke, at der er nogen vej uden om uddannelse som omfordelingsinstrument, men ser 95 pct.-målsætningen som en illusion.

'Den er et udtryk for, at vi ikke har taget diskussionen om, hvor begrænsningerne er i forhold til, hvad uddannelse kan. Den store udfordring bliver at indrømme, at uddannelse ikke løser alle problemer,' siger Ove K. Pedersen.

Svært at få de svageste med
Problemet med at nå 95 procent-målsætningen, der har eksisteret siden 1990'erne, er, at det er svært at få de svageste unge i uddannelse.

'Vi ved reelt set ikke, hvad der skal til, men mainstream-uddannelser løser i hvert fald ikke problemet,' siger Mads Jæger.

Han peger på, at regeringen hellere burde satse mere på social- og familieområdet, hvis den for alvor vil gøre noget ved, at så mange unge ikke får en uddannelse.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at der skal knokles for at nå målet, men understreger, at det ikke er umuligt.

'Det er et meget ambitiøst mål, men jeg mener ikke, det er urealistisk,' siger hun og peger på, at regeringen med finanslovsforslaget, der kommer i dag, blandt andet vil sætte ind på at få flere unge gennem erhvervsskolerne og at få løftet de unge, der ikke har fået tilstrækkeligt ud af folkeskolen.

'I finanslovsforslaget er der en række initiativer, der virkelig skal give det sidste nøk i forhold til gennemførelse. En af de vigtigste ting er, at vi skal have en forstærket uddannelsesgaranti, så de unge ved, at de kan færdiggøre deres erhvervsuddannelse med praktik. Det er en topprioritet på regeringens dagsorden.'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for at en "ekspert" endelig tør sige det indlysende, at "uddannelse ikke løser alle problemer". En uddannelse skaber heller ikke arbejdspladser til de uddannede - måske undtaget for de få, der får aktiveret deres iværksætter-gen. Resten står i stedet og bliver skældt ud af regeringen, fordi de åbenbart har taget forkerte uddannelser, der ikke passer til det store (men ikke-eksisterende) behov på arbejdsmarkedet.

Da jeg i engang var ansat på en teknisk skole kom der også bud om, at alle skulle have en "uddannelse". Og fluks blev der udbudt en særlig enkel uddannelse stort set uden boglige udfordringer, som vi internt døbte "forkromet flaskedreng". Om den gavnede den flok, der blev presset igennem, er mig fortsat uklart - men nu havde de en "uddannelse", og burde derfor være veltilpassede...

Som en klog mand sagde for ikke så forfærdeligt mage år siden - det der med løsning på den såkaldte negative sociale arv og hvad den medfører hører ikke hjemme i Undervisningsministeriet - med ovre i Socialministeriet ...

Denne mindst 10 år gamle erkendelse fra den fhv. leder af Socialforskningsinstituttet er omsider nået til både Aalborg og Aarhus - man kipper med flaget ...

Heinrich R. Jørgensen

Kunne man ikke i stedet sætte et andet ambitiøst (men realiserbart) mål om, at 5% af befolkningen blev givet mulighed for at blive oplyste personer?

En sådan succesrate er mig bekendt aldrig opnået i noget rige, nogensinde, men det er set, at det var været muligt at komme op på 2-3%.

Steffen Gliese

Hvorfor er uddannelse vigtigere i dag? I modsætning til tidligere er der en lang række hjælpemidler til dem, der f.eks. læser dårligt - f.eks. brugergrænseflade-design, automatiseret oplæsning af tekst etc. etc. Hvis man ønsker at give folk plads på arbejdsmarkedet, er det i realiteten lettere og vil blive endnu lettere i fremtiden med yderligere teknologiske spring, herunder styring via hjernens aktivitet, sådan som det allerede delvis foregår med handicappedes øjenbevægelser.
I dag stiller man spørgsmål ved, om den slags ved blive udviklet, fordi ingen rigtigt stoler på forretningen - og på den måde står markedet i vejen for udviklingen af entydigt positiv teknologi.

80% får nu en ungdomsuddannelse, altså en uddannelse udover folkeskolens 9.klasse.

For mig at se er problemet to-delt, den første del er her. I Holland f.eks., til dels i Tyskland, men f.eks. i Bosnien eller i Italien kan man enten vælge 8 års uddannelse eller 12 års uddannelse. Altså det hedder lower secondary education som i andre lande typisk får fra 7.-12.klasse (undtagen de nordiske lande ser det ud til). Derfor kan det se ud som at alle andre lande har f.eks. 90% eller endda 95% som tager en ungdoms-uddannelse....og ja, det kan da godt være, men får de en eksamen de kan bruge til noget?

Den anden del af problemet er det her:
Er der nogen der har sig ned og beregnet hvor meget det koster at få de sidste 15% (eller 20%) med.....ikke fordi mennesker skal gøres op i penge....men hvad nu hvis det koster lige så meget som det koster at undervise de 80-85% som får en ungdoms-uddannelse nu....

Og ja, der skal gøres en indsats i familierne.....
ikke fra systemets side, men systemet skal forsøge at nå de her familier med tilbud, ikke tvang. Og kommer man fra en familie, hvor faren er alkoholiker og moderen er pillenarkoman (eller omvendt), så er der ikke overskud hos barnet til at lære noget i skolen.

Niels Christensen

Når Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at der skal knokles for at nå målet, så er spørgsmålet jo lige hvem der skal knokle.
Et andet vigtigt spørgsmål som også andre har stiller er, hvad er omkostningerne ved at sætte sig et helt urealistisk mål.
Og for det tredje, hvornår gælder det fra ? hvad med den store gruppe af 18-30 årige, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at tage en uddannelse.

Jeg er meget enig i at uddannelse til alle (de fleste) ikke er løsningen på alt, som det både fremstilles i artiklen og i de efterfølgende kommentarer. Men spørgsmålet er vel om uddannelse til alle så er roden til alt ondt?
Der er mange erkendelser her på siden på de praktiske problemer som det vil afstedkomme at 'tvangsuddanne' unge, men en alternativ vinkling er vel at uddannelse også kan være frigørende og give magt over ens eget liv. Og hvis man har de "svage" for øje (som er en noget forskelligartet gruppe vel at mærke), så er jeg egentlig interesseret i hvad alternativerne til sloganet om uddannelse til alle måtte være. Er der nogen som har et bud?

Søren Blaabjerg

Hermed et forslag, som jeg tror vil kunne have en vis positiv effekt i forbindelse med ungdomsarbejdsløshedsproblematikken.

Idéen går ud på at gøre de unge jobegnede i en vis udstrækning allerede inden de med en (obligtorisk) 10'ende klasse forlader folkleskolen.

Det 10'ende skoleår gøres ifl. forslaget direkte praktisk orienteret, idet det opbygges af en serie intensive forløb af nogle få ugers varighed hver især afsluttet med en kompetentencegivende "ceritikat"-eksamen.

Her er et lille idékatalog til udvalget af sådanne kurser:

1. Stort og lille kørekort
2. Dykkercertifikat (Open Water)
3. IT-certifikat (inklusive I-phone og sociale medier)
4. Butiksbejeningscertifikat
5. Madlavningscertifikat
6. Tøjvask-certifikat
7. Rengørings- og vedligeholdelsescertifikat
8. Basalt jordbrugscertifikat
9. Øko-certifikat
10. Basalt husdyrholdcertifikat
11. Førstehjælpcertifikat
12. Samaritercertifikat
13. Sundhedscertifikat (vedr. bl.a. sund kost og motion)
13. Handyman-certifikat
14. Tekstil-certifikat (inklusive strik, hækling og syning)
15. Basalt mekaniker- og maskinbetjeningscertifikat
16. Svejsecertifikat
osv.

- fortsæt selv listen af mulige tilbud -

Bjarne Bisgaard Jensen

Fint med ambitioner omkring uddannelse, men jeg er bange for det niveaufald der kan komme hvis alle skal presses igennem.
Er der nogen der tænker over eller ved noget om hvilke uddannelser disse unge skal tage for at kunne blive en del af det fremtidige arbejdsmarked. Hvis dette ikke indtænkes er det vel blot spil for galleriet

Alan Strandbygaard

Hold så op med at starte overskrifter med:

Eksperter:
Ekspert:
Ekspert advarer:
Eksperter udtaler:
etc.

Hver gang en overskrift starter på denne måde, så er min umiddelbare reaktion: Nå, hvad skal jeg nu lokkes til at tro på?

Hvorfor kan man ikke få lov til at gå neutralt til en tekst længere?

Skriv dog navnet og eventuel faglig baggrund i stedet for. Det er irriterende hele tiden at føle man nu skal til at være ekstra kritisk og påpasselig.

Paul Peter Porges

Det er absolut ikke noget problem at 95% af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Man skal bare:
1. Slække på kravene, sådan som man har gjort det de sidste mange år. Så alle får en uddannelse, men det er ikke sikkert de reelt har kompetencerne.

2. Ændrer endnu mere på taxametersystemet, så der kun gives færddiggørelsestaxameter, så er det sikkert at ingen dumper.

3. Sænk kontanthjælpen til SU niveau. Så vil ingen længere finde sig i aktiveringskrav osv., så vil de bare melde sig på en ungdomsuddannelse (som de ikke kan dumpe jvnf. pnkt 2)

Det er jo den vej det går i øjeblikket.

Virksomhederne vil så bare begynde at se på karakterer og selv begynde at (efter-)uddanne og screene nyansatte. I yderste konsekvens ansætte uuddannede og selv lære dem op, da de ikke ved hvad de får. Så kan vi også få privatiseret uddannelsessektoren og spare en masse dejlige penge samtidigt.

Paul Peter Porges

Jeg vil i øvrigt godt henlede opmærksomheden på at vi stadig har behov for de ufaglærte. De er billig arbejdskraft, de belaster ikke samfundsøkonomien med en uddannelse og de laver alt de arbejde som de uddannede ikke vil lave.

Vi har også stadig brug for dygtige faglærte som kan vedligeholde og skabe alt det vi bruger hver eneste dag.

Niels P Sønderskov

De 95 procent er et udmærket mål, fordi det omfatter alle normalt begavede unge. Og så vil jeg anbefale at man lige finder ud af hvad en ungdomsuddannelse er, før man giver sig til at diskutere emnet.

Der hvor vi har et problem, er den store søgning til de gymnasiale uddannelser, som ikke er kompetencegivende. Det giver problemer, især for den del af de unge, som burde have valgt en kompetencegivende erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Derfor er noget af det vigtigste at få løst den praktikflaskehals, som virksomhederne selv skaber, når de ikke tilbyder pladser nok og dermed skræmmer unge væk.