Læsetid: 3 min.

EL: S-visioner strider mod regerings-grundlaget

I Enhedslisten undrer de sig over, at en række socialdemokratiske toppolitikere i en ny kronik tager afstand fra omfordeling mellem rig og fattig, når uligheden ifølge regeringsgrundlaget skal mindskes
22. august 2012

Vil Socialdemokraterne mindske uligheden, eller vil de ikke? Det spørgsmål stiller de sig i Enhedslisten efter, at tre socialdemokratiske topministre, Bjarne Corydon, Mette Frederiksen og Carsten Hansen, samt den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen forleden i en kronik i Politiken skrev, at »i 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig.«

Men i regeringsgrundlaget står der, at »regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden og sikre, at alle har lige muligheder.« Senere skriver regeringen videre i grundlaget: »Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder.«

»Den gang de var bedre socialdemokrater, end de er i dag, var det deres opgave at omfordele fra rig til fattig. Nu skriver de noget, der er i lodret strid med regeringsgrundlaget. I regeringsgrundlaget vil de mindste ulighed, og det kan man altså ikke gøre, hvis man ikke omfordeler,« mener Finn Sørensen, socialordfører i Enhedslisten.

»Det er en skræmmende bemærkning, når man tænker på den politik, regeringen har ført med forligene omkring skat, førtidspension og fleksjob med højrefløjen. Det betyder, at de opgiver de historiske målsætninger, som Socialdemokratiet har haft før i tiden, og en indrømmelse af, at de opgiver en målsætning, der står i regeringsgrundlaget,« siger Finn Sørensen.Han forsikrer dog om, at Enhedslisten i de kommende måneder vil komme med forslag, der kan »hjælpe regeringen med at opfylde deres målsætning fra regeringsgrundlaget om at mindske uligheden.«

SF vil omfordele

For SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, står økonomisk omfordeling stadig langt oppe på dagsordenen.

»Som SF’er mener jeg, at det er meget væsentligt at arbejde for økonomisk lighed. Når det handler om økonomisk lighed, lighed i sundhed og mellem kønnene, er der behov for at have det som et afgørende pejlemærke,« siger han.

Han advarer mod at »overfortolke det, de fire socialdemokraters har skrevet«:

»De bruger begrebet ’hovedforpligtigelse’, og jeg har ingen grund til at betvivle, at de står fuldt og fast ved de målsætninger, der er i regeringsgrundlaget,« siger Jesper Petersen.

Del af større strategi

I stedet for økonomisk omfordeling skriver de fire socialdemokrater i kronikken, at »vores historiske opgave er at tage alle til rådighed stående midler i brug for at skabe en veluddannet befolkning.« Og det er en naturlig ændring af det socialdemokratiske projekt, vurderer Sigge Winther Nielsen, pH.d-stipendiat ved Københavns Universitet.

»Jeg læser kronikken sådan, at den omfordeling, der er nu, er passende. Det er langtfra der, de fremtidige kampe for Socialdemokraterne står. Folk har fået mad i munden og fyldte maver. Så et socialdemokratisk projekts hovedpulsåre i dag er ikke at flytte flere penge fra rig til fattig. I stedet skal alle med på vognen og få mulighed for at udfolde deres menneskelige potentiale,« siger han.

Og ifølge forskeren er strategiskiftet en del af en større strategi for partiet.

»Socialdemokraterne har tabt rigtig mange arbejdervælgere. Klassekampen er slut. Der er snarere en smagskamp på spil. At uddanne folk bedre er rent politisk et velovervejet projekt for Socialdemokraterne, fordi det kan skabe grobund for en mere fælles horisont. Men også strategisk, fordi højere uddannede ofte slår sig ned i storbyen og køber økologiske radiusser – dermed bliver de prototypen på de fremtidige røde vælgere,« siger Sigge Winther Nielsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, da partiet i disse dage holder sommergruppemøde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Villumsen

Man kan ikke relativere begreber som ulighed og fattigdom i et land som Danmark.

Det giver ingen mening.

Uanset hvor meget frihed, lighed, mad i køleskabet, varme i radiatoren hvert individ har, vil der altid være nogle i bunden af skalaen.

Vi er allesammen enormt rige, men vi kender ikke til nød, elendighed og undertrykkelse, så vi forlanger mere og mere fordi vi kigger med lup på naboens buffet, men nægter at se os selv i spejlet.

Steffen Gliese

Lars Villumsen, problemet er i langt højere grad socialt end økonomisk for de fleste.
Det er således en katastrofe for folk i a-kasse, der kommer på kontanthjælp, ganske vist også i høj grad økonomisk, men endnu mere fordi deres vej tilbage til arbejdsmarkedet bliver længere.
Personligt er jeg ikke i tvivl om, at regeringen presser på for noget helt andet: at folk ophører med at være lønmodtagere og i højere grad forsøger sig som selvstændige; men så må man lette vejen ud i selvstændigheden, det nytter ikke at lave begrænsende lovgivning for borgerne, der med rette har krav på en stadigt større grad af emancipation. Man kan spørge sig selv om, hvad alle de teknologiske fremskridt skal være til for, hvis det kun medfører endnu mere pres, tvang og arbejde.

Uanset hvad, så er det ekstremt sølle af de 4, at lave et nyt ideologigrundlag alene for at afpasse hvad der er sket siden man fik regeringsmagten på baggrund af et tidligere partiprogram og udtrykt ideologi under en valgkamp.

Lars Villumsen

@Peter Hansen

Siden industrialiseringen tog fart for mere end 100 år siden er der for hver dag sket en større og større uafhængighed af manuel arbejdskraft.

Dampmaskinen, den slyngel, er hver eneste dag siden sin fødsel blevet overgået af nye innovationer på arbejdsmarkedet og alligevel har vi den dag i dag politikere der seriøst tror på mangel på arbejdskraft om ganske få år.

Det er chokerende hvor lidt politikere har tag i realiteterne og i stedet stoler på teoretiske ekstrapoleringer af nostalgiske øjebliksbilleder.

Alene internettet vil udrydde tusinder af distributionsvirksomheder (butikker) indenfor de nærmeste år og stille en hær af ledige hænder til rådighed for de ældre og svage som skal have den gode og kærlige behandling de fortjener efter en livslang og kæmpe indsats for vores samfund.

Politisk bliver vi nødt til at stoppe op og sørge for at de hundredetusindvis af mennesker - unge, ældre, etniske danskere, indvandrere - får et arbejde og en indkomst, alt andet er helt uforsvarligt og vi kan ikke tillade os at glo med kikkerten ud mod 2020 når problemerne er her og lige nu i 2012.

De stakkels mennesker som vi nu sparker i røven ud over fallitens klipperand skal naturligvis hjælpes, de skal ikke fratages hverken dagpenge eller kontanthjælp. Vi er en stor familie i dette lille kongerige og naturligvis skal vi hjælpe hinanden når nøden er størst.

I mellemtiden må vi så meddele dem der banker på døren, at vi har akutte problemer der skal løses her og nu og kun kan lukke de mest nødlidende ind i vores lille paradis.

Steffen Gliese

Lars Villumsen, tager jeg fejl i, at du på visse områder har ændret afgørende synspunkt? Dit sidste afsnit kan diskuteres, men ellers er enigheden stor.

Marianne Christensen

Peter Hansen,

Kunne du da ikke bare starte et nyt parti?

Med folk som Rahbek og andre kapaciteter ville det give en tro på samfundet,

Steffen Gliese

Det har jeg ikke tænkt mig, Marianne Christensen, men du pegede på noget, som vi også glemmer det problematiske ved. at ingen politikere forsøger at genskabe nogensomhelst tro på fremtiden for befolkningen.

Lise Lotte Rahbek

Marianne Christensen

Tak for tiltroen.
det er måske slet ikke umuligt at arrangere et sammenrend af kommentatorer herfra og evt andre interesserede, som ville være med til etellerandet aktivt.
Hm. Det må lige tænkes igennem. :)

John Vedsegaard

Måske er det på tide at gøre sig klart hvad alternativet er til den nuværende regering.

Tro ikke det bliver bedre med en venstreledet regering, det vil blive meget værre de har jo set hvor langt en Socialdemokratisk regering kan gå, uden der sker noget ved det. Derfor vil de gå mindst lige så langt, men sandsynligvis meget længere.

Det betyder selvfølgelig ikke at vi bare skal give op og lade dem gøre som de vil, men der må flere ind i kampen hvis det skal hjælpe noget, her tænker jeg selvfølgelig først og fremmest på fagforeningerne, men mange andre steder bør arbejderklassen kæmpe, herunder for eksempel boligbevægelserne, der bor over 500.000 i sociale byggerier..

De eneste vindere ved en venstreledet regering er milliardærene, alle andre er tabere i det spil.

Lars Villumsen

@ Peter Hansen

Du har nok ret :)

Arbejder 10 timer om dagen, sover 6 timer og bruger en helvedes masse af de resterende timer på at læse, læse og udfordre mine rigide holdninger og fordomme.

Så jo, jeg rykker nok et lille skridt når fornuftige og indsigtsfulde mennesker og meninger griber mig.

Bjørn Stærk gav mig et lille skulderskub med denne svada jeg faldt over (frit oversat fra norsk):

"Er jeg et uhyggeligt og koldt menneske, som har svært ved at blive hidse mig op over ekstreme tanker?

Måske, men det har en fordel: Det gør det lettere at være tolerant.

Det kan lyde underligt, da det i dag som regel er dem der kalder sig for værende de tolerante som går rundt og er forargede hele tiden.

Tolerance, i deres øjne, handler om at du skal have de rigtige og inkluderende idealer, og hvis du ikke indeholder dem skal alle markere afstand til dig, så du kan forstå hvilket frygtelig menneske du er.

Denne tolerance er grænseløst accepterende overfor de traditionelt “svage” grupper, men grænseløst uforsonlig ovenfor dem der ikke vil tage del i denne accept.

Men de misforstår sagens kerne. Ægte tolerance er det modsatte.

Ægte tolerance handler om hvordan du forholder dig til alle dem du ikke kan fordrage, dem som i dine øjne har de forkerte meninger eller lever helt forkert.

Det handler om at du godt nok dømmer dem du er uenig med, men alligevel anerkender deres ret til at tænke selv, og afstår fra at anvende pres og tvang til at gøre dem til bedre mennesker."

- Kloge ord, synes jeg!

Holger Madsen

@ Lars Villumsen
- Arbejder 10 timer om dagen, sover 6 timer og bruger en helvedes masse af de resterende på at læse, læse og udfordre mine rigide holdninger og fordomme.

Når jeg læser din beskrivelse af din dag, Lars Villumsen, kommer jeg til at tænke på Paul Lafarques bog " Retten til dovenskab ", som udkom i 1883. Han mente, 3-4 timers arbejde om dagen måtte være nok, resten af dagen skulle bruges til intellektuel arbejde og fysisk nydelse.
Han gik i sin tid meget imod socialisters stræben efter lønarbejde og " fuld beskæftigelse ", der efter hans mening ville forvandle arbejdet til en evig forbandelse udover at være krise-skabende. Med uoverskuelige konsekvenser.
Så Paul Lafarque, Karl Marx's svigersøn, er god læsning for rigide holdninger og fordomme i os alle i dag.!

Lars Villumsen

@ Holger Madsen

Tak for anbefalingen, jeg vil se om jeg kan få fat i "retten til dovenskab", hvilken jeg burde kunne nyde med benene oppe på skrivebordet under mit hårde 10-timers arbejde :)

Klokken er mange og nu er der kun 4 timer tilbage af min 6 timers søvn, så jeg hopper ud i en gang speed-søvn.