Læsetid: 4 min.

'Europa er meget mere end et flag og en hymne'

Dansk kultur er også europæisk kultur, når man spørger Sofie Carsten Nielsen, EU-ordfører for Radikale Venstre. Vi skal huske på, at vi er en del af en større kulturel helhed, som ikke kan defineres af EU-systemet, mener hun
Det er, når vi kommer uden for Europa, at vi finder ud af, at vi europæere bygger på nogle fælles værdier og nogle fælles forståelser, siger Sofie Carsten Nielsen

Det er, når vi kommer uden for Europa, at vi finder ud af, at vi europæere bygger på nogle fælles værdier og nogle fælles forståelser, siger Sofie Carsten Nielsen

15. august 2012

Findes der en fælles europæisk kulturidentitet?

»Ja!« lyder det højt og med en dybfølt passion fra Radikale Venstres EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen.

»Europæisk kultur findes. Men det gør den jo kun, hvis vi selv vil være med til det. Kultur er jo ikke sådan noget fast noget. Har vi en dansk kultur? Ja, det har vi, men den er jo ikke en fast størrelse. Det bør den i hvert fald ikke være. Den skulle gerne kunne rumme, at vi er en del af Europa. Det har vi selvfølgelig altid været, men der er den her falske modsætning, som dyrkes af mine politiske modstandere, hvor den europæiske kultur – og især EU – er blevet brugt som noget, der kommer og underminere den danske kultur,« siger hun.

I midten af 1980’erne besluttede Europas regerings- og statschefer, at det var på tide, at unionssamarbejdet fik både et flag og en hymne. De to elementer skulle være med til at hylde de fælles værdier og mangfoldigheden i det europæiske samarbejde. Men den europæiske kultur ligger ikke gemt i symbolet »flaget«, mener Sofie Carsten Nielsen.

»Jeg har det sådan set fint nok med, at nogle ønsker at have et flag og en hymne for at symbolisere fællesskab og sammenhold, men det er jo ikke kultur. Europa er meget mere end et flag og en hymne. Europa er meget forskelligt. Dyrkelsen af europæisk kultur er også for mig dyrkelsen af forskellighed,« siger Sofie Carsten Nielsen.Hun har selv i begyndelsen af 00’erne læst et år i den europæiske smeltedigel, Europakollegiet, i Brügge, hvor hun sammen med mange europæiske nationaliteter oplevede, hvordan der ifølge hende er mere, som samler os end ting, som skiller os som europæere. Her oplevede hun, hvordan vi som europæere har meget mere kulturelt til fælles med hinanden, end vi måske går og tror i dagligdagen.

»Vi kommer fra noget fælles. Vi kommer fra hele Oplysningstiden, hele det græsk-krisne fundament. I Europa har vi en fælles historie. Rejser man i Asien eller i USA, oplever man, at vi forstår hinanden som europæere. Selv om vi synes, at italienerne er så forskellige fra os, så har vi noget helt andet til fælles, når vi står i Vietnam. Det er, når vi kommer ud, at vi finder ud af, at vi bygger på nogle fælles værdier og nogle fælles forståelser,« siger hun.

–Har vi andet til fælles med hinanden i Europa i dag end fælles historie?

»Os, der har meldt os ind i EU, har en række fælles mål, der ofte handler om velfærd. Så vælger man nogle gange nogle politikere, som vil underminere det fællesskab. Det gjorde man eksempelvis i Ungarn, hvor et flertal ville bøje ytringsfriheden. Så må man være meget klar på, at så kan man ikke være med i fællesskabet længere. Det fik Ungarn også at vide. Det er værdier og den kulturarv, som vi mener, at Europa også skal bygge på fremover,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Befolkning bedst til kultur

Da Det Europæiske Melodi Grand Prix i foråret blev afviklet, foregik det i Aserbajdsjans hovedstad, Baku. En hurtig søgning på Googles satellitfoto over hele verden viser, at der er godt og vel 4.000 kilometer fra København til Baku.

»Det er fint, at Aserbajdsjan er med i Det Europæiske Melodi Grand Prix, fordi vi aldrig har diskuteret det land og de udfordringer, de står med, så meget. Men Aserbajdsjan er ikke Europa. De skal ikke være med i EU. Vi er nødt til at sætte grænser, når vi har så lidt historisk og kulturelt til fælles,« siger hun.

EU har en lang række støtteordninger, som skal støtte forskellige kulturelle initiativer i hele Europa. Ifølge Sofie Carsten Nielsen er det godt, når EU eksempelvis støtter dyrkelsen af Baskerlandet i det nordvestlige Spanien eller dialekter i Irland. Men EU-systemet skal ikke definere europæisk kultur, mener hun.

»Vi kan ikke dyrke EU-kultur. Vi kan dyrke europæisk kultur, som har rødder uden for Europa. Europæisk kultur har altid været lidt åbent over for det, der kommer udefra. Og sådan skal det blive ved med at være. Vi skal være i stand til at udvikle os gennem kulturen. Europæisk kultur kommer nede fra. Det kommer fra befolkningerne. Derfor skal EU-Kommissionen heller ikke bestemme ret meget. EU er et politisk projekt, som selvfølgelig kan og skal støtte kulturudvikling, men de skal bestemt ikke dyrke europæisk kultur. Det er befolkningerne bedst til,« siger Sofie Carsten Nielsen.

– Skal vi have en fælles EU-kulturkanon?

»Nej, jeg tror ikke på, at nogle oppe fra kan komme med en fane, en hymne, et vejskilt, og så sige: Se, nu bliver I glade for det. Tværtimod. I nogle lande – måske især de små som Danmark – vil det blive opfattet kulturimperialistisk, og det har vi ikke brug for. Der kommer sjældent noget godt ud af, når man pådutter folk noget, de ikke selv har bedt om,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Serie

Mig & kulturen

Hvert år i august indvarsler partiernes sommergruppemøder en ny politisk sæson. Informations politiske redaktion sætter i år sideløbende med den almindelige politiske debat fokus på politikeres forhold til kultur. Det sker i en serie med en række folketingsmedlemmer, der fortæller om kulturens betydning i deres liv.

Seneste artikler

  • Til kamp for den danske kultur

    24. august 2012
    For Enhedslistens Nikolaj Villumsen er kulturen den røde tråd i hans politik. For kultur er også arbejderkultur. Og arbejderkulturen er en dansk kultur, som er under pres
  • Holger K: Det er en fejl, at man ikke har gjort mere ideologisk op med Anders Fogh

    20. august 2012
    Velfærdsdebatten er blevet teknokratiseret i ekstrem grad, og der er brug for en idémæssig kulturdebat om, hvad det er, vi vil med vores liv og vores samfund, mener Holger K. Nielsen. Kultur spiller her en afgørende rolle
  • Uden kulturel bevidsthed ville jorden være flad

    16. august 2012
    Danskerne ville være fattigere uden ’Jeppe på Bjerget’, Kim Leine og filmen om Hvidstens-gruppen, mener tidligere kulturminister Per Stig Møller. Al kultur er ikke lige godt, og derfor må kvaliteten fremhæves og dyrkes
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Jensen

"Ifølge Sofie Carsten Nielsen er det godt, når EU eksempelvis støtter dyrkelsen af Baskerlandet i det nordvestlige Spanien "

Typisk radikalt. Nu har jeg læst den sætning fire gange - og jeg fatter stadig ikke hvad hun mener...

Som når avisen Egin bliver lukket?

Som når partiet Batasuna bliver forbudt?

Hvad fanden mener hun....

Jacob Knudsen

jeg vil give hende ret i at filosofferne op igennem tiden er fælles eje... Men det er bare ikke konkret nok til at samle et helt europa... Ikke medmindre de respektive lande bliver delt op i mindre og selvstyrende regioner... Magten skal decentraliseres, ellers kommer vi ingen vejne som folk/kultur/fælleskab....

Michael Kongstad Nielsen

EU bruger 400 mio euro over 6 år til alle mulige kulturprojekter, herunder udnævnelse af årlige kulturbyer. Man kan også søge om støtte til alt mellem hiimmel og jord, bare man kan finde ud af at skrue ansøgningen rigtigst sammen. Man kan f. eks. få en uges ophold til Oxford University betalt af EU, hvis man er snedig nok.
http://europa.eu/pol/cult/index_da.htm

Den unge dame må tilhøre den radikale kulturelle intelligensia, ikke at forveksle med de kulturradikale –

bøger - læser franske bøger på fransk …
teatret - dukketeater i Kgs. have …
film – TV-serier …
koncert – hvad min mand har hørt …

Søren Kristensen

Imponerende, alt det hun overkommer, måske lidt spartansk i sin tilgang til boligindretning, men det kan jo skyldes praktiske foranstaltninger i forhold til børn eller noget der har med modebevidsthed at gøre. Alt i alt tegn på en stærk karakter i pagt med tidsånden, så hun skal nok klare sig, for ikke at sige at hun kan gå langt. Men folkelig det er hun ikke. Dertil er hun for perfekt, på den lidt for perfekte måde.

SofieC. : hør nu her :
'Kultur' er ikke forskellighed. Kultur er enshed.
Når en række individer deler en eksistentialistisk vinkling på et eller andet, så er det hvad man kalder en 'kultur'.
Azerbadjan er så ikke Europa ? Ok, men hvad med Armenien - er det Europa ?
Og hvad er forskellen på Azerbadjan og Armenien kulturelt mon ?

Interessant var det jeg læste tidligere om kaffens oprindelse, som stammer fra Etiopien, en Arabisk/Islamisk tradition udbredt i 16 tallet til Europa etc.

Faktisk er demokratiet etableret på kaffe, og vi kan takke araberne for, at de lærte ikke faldt i søvn i denne proces. :)

"Kaffens betydning for kulturhistorien og oplysningstidens demokratidannelse ses i de europæiske kaffehuse,[1] hvor det nye handelsborgerskab debattere politiske rettigheder."

http://da.wikipedia.org/wiki/Kaffe

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Jesper, og arabertallene er grundlaget for vores it-revolution, og fra Kina har vi krudtet, og kartoflen, den kommer fra Andesbjergene.

morten hansen

Jeg giver en del ret. Europa er virkeligt. Derfor er jeg europæer i lige så høj grad, som jeg er platfods-dansker.

Men jeg er fanderme ikke bekendende borger i EU! Det er et elitært projekt, og det er i virkeligheden - når man læser Sofie C.N.'s indlæg - fuldstændig u-europæisk.

Kunne du ikke, Sofie, gå hen og fortælle din partileder og din regeringsleder det. For de har forelsket sig i EU-korpokratiet. De vil jo åh-så-gerne være der, hvor magten befinder sig.

Mascha Madsen

HVis EU brugte pengene på alene at udveksle unge til et halvt år i et andet EU-land med skolepenge og logi i nogle til formålet indrettede kollegier, så ville der komme meget mere integration end igennem voldsomme diæter til kulturelle begivenheder til underholdning og kunst for toppolitikkerne, og så skal der f.......#€@%£§$ indøfres direkte og åbent demokrati så hurtigt som muligt så vi selv vælger de spraddebasser der skal sidde dernede og lege Europas herrer.

Boligindretningen er minimalisme, kompleks i sin enkelhed, Søren.

Nemt at holde rent, og altid åben for en buket eller to, så dagens farve"r" kan få rummet til at eksplodere i skønhed.

Nemt, billigt, og løsningen for lunefulde mennesker.

Hvad er kultur egentlig? Et forfaldent system af rustne ideer? et omvendt skakbræt, lagt af mesteren der mente at alle træk var udført?
Kedsomhed for to, i en sydvendt stue?
Tre tuborg til en påbegyndt alkoholisme?
En abe der skriver Shakespears samlede værker, idet de atomare kombinationer nåede til denne?
Scriabin spillet bagfra?

Jeg ved det godt, men jeg siger det ikke.