Baggrund
Læsetid: 3 min.

Få ledige er i jobrotation

På trods af at ordningen har eksisteret i mange år, bliver muligheden for jobrotation kun sjældent brugt. Alligevel forventer eksperter og arbejdsgivere en positiv effekt af jobrotation med den nye akutplan fra regeringen
SF’s politiske ordfører Jesper Petersen mener, at regeringen med akutpakken leverer en væsentlig indsat for dem, der er tættest på at ryge ud af dagpengesystemet.

SF’s politiske ordfører Jesper Petersen mener, at regeringen med akutpakken leverer en væsentlig indsat for dem, der er tættest på at ryge ud af dagpengesystemet.

Keld Navntoft

Indland
1. september 2012

Mens regeringen forsøger at bruge jobrotation som en af løsningerne på manglen på arbejdspladser til de ledige, der fra nytår står uden ret til dagpenge, virker det ikke til, at arbejdsmarkedet efterspørger mere jobrotation.

Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at i 2011 var kun 471 såkaldte helårspersoner – helårsstillinger – i jobrotation.

Og det tal er faktisk steget markant siden 2008, hvor der kun var 26 helårspersoner i jobrotation. Til sammenligning var der i 2011 21.798 helårspersoner i løntilskud. Et tal, der i 2008 var på 7.148 personer.

»Man har systematisk fra myndighederne og politikernes side nedprioriteret uddannelse. I 10 år har man forsøgt at få de ledige i arbejde med kontrol og aktivering. Det har ikke virket. Derfor er det en ny filosofi, som regeringen lægger frem nu, hvor man satser mere på uddannelse og vil bruge jobrotation aktivt,« siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Står det til regeringen, skal der altså nu langt flere danskere i jobrotation. Som et led i regeringens nye akutplan, der primært er målrettet de ledige, der fra nytår ikke længere har ret til dagpenge, skal virksomhederne – offentlige såvel som private – øge brugen af jobrotation.

Det vil sige, at virksomhederne skal sende medarbejdere på efteruddannelse, mens deres job bliver varetaget af en nyansat.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at sætte konkrete tal på, hvor mange danskere der skal i jobrotation og efteruddannes, mens deres stilling bliver fyldt ud af en ny medarbejder.

Professor Henning Jørgensen tror dog ikke, at jobrotation på den korte bane vil løse regeringens udfordringer med at skabe flere job.

»Men det kan sætte en bevægelse i gang, og det er ganske positivt. Jeg tror på, at jobrotation kan være en løsning for de mange, der har været ude af arbejdsmarkedet i lang tid eller for de unge, der aldrig er kommet ind. De får nu en chance,« siger han.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet, Mads Peter Klindt, kan virksomhedernes manglende lyst til at indgå aftaler om jobrotation også skyldes finanskrisen.

»Nogle virksomheder har formentlig ikke den store lyst til at undvære dygtige medarbejdere i en længere periode, når der er krise. Det kan føre til tab af viden. De kan se det som et eksperiment at få ledige ind på arbejdspladsen, mens kernemedarbejdere ryger på skolebænken,« vurderer Mads Peter Klindt.

SF tvivler på job til ledige

Hos Dansk Arbejdsgiverforening medgiver direktør Henrik Bach Mortensen, at det for en del virksomheder vil være en svær beslutning at skulle sende vigtige medarbejdere i jobrotation. Derfor mener han også, at jobcentrene står over for en stor opgave, hvis jobrotation skal blive en succes i 2012.

»Det er jobcentrenes opgave at gøre ordningen attraktiv. Virksomhederne skal jo opleve det som noget, der gør deres dagligdag bedre. Det har vi endnu til gode at se. Nu skal vi have lanceret dette redskab over for virksomhederne, så de kan se, at det er ubureaukratisk for dem, mens deres medarbejdere kan komme på kurser, der giver god mening for både virksomheden og medarbejderne,« siger Henrik Back Mortensen.

Lige efter sommerferien var det SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, som begyndte diskussionen om, hvad regeringen kunne gøre for at hjælpe de dagpengemodtagere, som efter årsskifte ikke længere har ret til overførslen.

Han er godt tilfreds med resultatet af debatten.

»Nu leverer regeringen en væsentlig indsats for dem, der er tættest på at ryge ud af dagpengesystemet. Det er rigtig positivt for dem, der bliver hjulpet,« siger Jesper Petersen.

Han udelukker dog ikke, at der i den kommende tid vil blive gjort endnu mere for at hjælpe dagpengemodtagerne.

»Der er kun ganske få måneder til årsskiftet, hvor ændringen af dagpengesystemet træder i kraft. Så jeg kan godt tvivle på, at tilstrækkeligt mange får held til at finde et job, så det skal vi selvfølgelig følge tæt, og vi udelukker ikke, at der kommer flere initiativer i forhold til beskæftigelse og dagpengeregler. Der er mange greb at tage,« siger Jesper Petersen, som ikke ønsker at konkretisere, hvilke greb han mener, der kan komme i spil.

Serie

Ud af systemet

Information følger en række dagpengemodtagere, som står til at ryge ud af systemet, når halveringen af dagpengeperioden til to år træder i kraft til nytår. Vil det lykkes dem at finde et job? Hvad gør man når al indtægt forsvinder?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Vedsegaard

Jobrotation er en rimeligt god løsning, da alle på den måde vil yde det samme. Eneste problem er at det selvfølgelig bør omfatte samtlige arbejdsduelige Danskere, herunder selvfølgelig også politikere der jo som bekendt ikke har ret meget viden om noget som helst og derfor nærmest må kaldes ufaglærte.

Nu er det jo en ex-ante Pareto forbedring....så det.

Til Regeringen:

Vi skal have alle med - det er en bunden opgave !

Men det virker næsten som om I ikke vil se det i øjnene, og viger udenom.

Det kan I ikke være bekendt - det er rigtige levende mennesker vi taler om !

http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2012/08/Akutpakke%20til%...

Euro area unemployment rate at 11.3%.

Denmark is at 7,9% unemployment.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcod...

-----

Om arbejdsløshedsstatistikkerne fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige ledighedsstatistikker og ledighedsbegreber.

Det er ikke muligt at give et entydigt svar på hvilket ledighedsbegreb der, til en hver tid, er det mest korrekte at anvende.

Det skyldes, at det i høj grad er situationsafhængigt hvornår man bør anvende det ene ledighedsbegreb frem for det andet.

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed.aspx?tab=om

Problemet opstår, når man betragter folk, der ikke har job, som tabte. Det går nok tilbage til 60ernes og især 70ernes overforbrug af arbejdskraft, hvor man vænnede sig til, at job var lige med løn og ekstra penge i husholdningskassen. Det er for længst overhalet af prisudviklingen, især på boliger, der nu nødvendiggør to indtægter i helt almindelige familier. Umærkeligt har vi affundet os med større forarmelse og større ulighed, skjult af teknologiske fremskridt, der alt andet lige burde have haft den modsatte effekt: endnu større lighed.

En eller anden ung løjser ská fandme ikke ha mit job.

Det ender bare med at jeg er blevet overflødig når jeg skal tilbage:-p

Ruben Michelsen

Heldigvis sker der da også jobrotation på Christiansborg. Sidst var i november 2011.
Mon ikke Helle og Villy har lært mere i det forgangne år, end de havde lært i hele deres tidligere liv.

Tænk sig, hvis man indførte en turnus, så f.eks. Frank Aaen fik en periode som finansminister, Johanne som socialminister, Finn Sørensen som beskæftigelsesminister, o.s.v.
Mon ikke de kunne lære lidt om realiteternes verden.
De ville i hvert fald lære at tælle til 90.

Designet og ikke mindst realiseret på den rigtige måde kan jobrotation være en rigtig god løsning for en del arbejdsløse.

Men så skal det ske på den måde, at de arbejdsløse skal have deres forudsætninger opgraderet på en seriøs og relevant måde, så de bagefter kan afløse nogle ansatte, medens de får deres forudsætninger opdateret.

Herved får de arbejdsløse reelle og aktuelle uddannelsesmæssige færdigheder, samtidig med de opnår relation til rigtige arbejdspladser.

Men dette tiltag kan absolut ikke stå alene, men kan med fordel suppleres med en "isbryderordning" med videre.

Desværre er jobrotation ikke nogen god ide, i forhold til at løse problemet for dem, som risikerer, at miste dagpengeretten til nytår. Det er simpelthen for sent, til at man kan starte jobrotation inden da. Der skal laves politiske aftaler, praktiske lokalaftaler og endelig skal der laves aftaler med uddannelsesinstitutionerne. Dette kan ikke nås og effektueres inden nytår.
Det eneste der virkeligt batter, er en midlertidig forlængelse af dagpengeretten -samtidig med at man etablerer jobrotation, lader aktiverings-arbejde tælle som arbejdstimer, og reducerer kravet for genindplacering.

Et jobberedskab i a-kasserne og i jobcentrene, der består i:
-Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler. (Allerede almindelig praksis)
- Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen. (Inden nytår???)
- Ret til opkvalificeringsjob. (Allerede en mulighed)
- Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud. (Allerede almindelig praksis)
Med andre ord: Der er intet nyt på bordet. Så en aftale med de øvrige arbejdsmarkedsparter er tomme ord.

Jørgen Malmgren

Det ville klæde regeringen, at løse problemerne med ledigheden, i stedet for at i tale om dem. De arbejdsløse er ligeglade med hvilke "håndtag" der skrues på, men de er ikke ligeglade med om deres problem løses.

Politiske rundbords diskussioner løser ingen ting, det kræver aktiv handling at løse virkelige problemer og ikke naive hensigtserklæringer.