Få ledige er i jobrotation

Mens regeringen forsøger at bruge jobrotation som en af løsningerne på manglen på arbejdspladser til de ledige, der fra nytår står uden ret til dagpenge, virker det ikke til, at arbejdsmarkedet efterspørger mere jobrotation.

Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at i 2011 var kun 471 såkaldte helårspersoner – helårsstillinger – i jobrotation.

Og det tal er faktisk steget markant siden 2008, hvor der kun var 26 helårspersoner i jobrotation. Til sammenligning var der i 2011 21.798 helårspersoner i løntilskud. Et tal, der i 2008 var på 7.148 personer.

»Man har systematisk fra myndighederne og politikernes side nedprioriteret uddannelse. I 10 år har man forsøgt at få de ledige i arbejde med kontrol og aktivering. Det har ikke virket. Derfor er det en ny filosofi, som regeringen lægger frem nu, hvor man satser mere på uddannelse og vil bruge jobrotation aktivt,« siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Står det til regeringen, skal der altså nu langt flere danskere i jobrotation. Som et led i regeringens nye akutplan, der primært er målrettet de ledige, der fra nytår ikke længere har ret til dagpenge, skal virksomhederne – offentlige såvel som private – øge brugen af jobrotation.

Det vil sige, at virksomhederne skal sende medarbejdere på efteruddannelse, mens deres job bliver varetaget af en nyansat.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at sætte konkrete tal på, hvor mange danskere der skal i jobrotation og efteruddannes, mens deres stilling bliver fyldt ud af en ny medarbejder.

Professor Henning Jørgensen tror dog ikke, at jobrotation på den korte bane vil løse regeringens udfordringer med at skabe flere job.

»Men det kan sætte en bevægelse i gang, og det er ganske positivt. Jeg tror på, at jobrotation kan være en løsning for de mange, der har været ude af arbejdsmarkedet i lang tid eller for de unge, der aldrig er kommet ind. De får nu en chance,« siger han.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet, Mads Peter Klindt, kan virksomhedernes manglende lyst til at indgå aftaler om jobrotation også skyldes finanskrisen.

»Nogle virksomheder har formentlig ikke den store lyst til at undvære dygtige medarbejdere i en længere periode, når der er krise. Det kan føre til tab af viden. De kan se det som et eksperiment at få ledige ind på arbejdspladsen, mens kernemedarbejdere ryger på skolebænken,« vurderer Mads Peter Klindt.

SF tvivler på job til ledige

Hos Dansk Arbejdsgiverforening medgiver direktør Henrik Bach Mortensen, at det for en del virksomheder vil være en svær beslutning at skulle sende vigtige medarbejdere i jobrotation. Derfor mener han også, at jobcentrene står over for en stor opgave, hvis jobrotation skal blive en succes i 2012.

»Det er jobcentrenes opgave at gøre ordningen attraktiv. Virksomhederne skal jo opleve det som noget, der gør deres dagligdag bedre. Det har vi endnu til gode at se. Nu skal vi have lanceret dette redskab over for virksomhederne, så de kan se, at det er ubureaukratisk for dem, mens deres medarbejdere kan komme på kurser, der giver god mening for både virksomheden og medarbejderne,« siger Henrik Back Mortensen.

Lige efter sommerferien var det SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, som begyndte diskussionen om, hvad regeringen kunne gøre for at hjælpe de dagpengemodtagere, som efter årsskifte ikke længere har ret til overførslen.

Han er godt tilfreds med resultatet af debatten.

»Nu leverer regeringen en væsentlig indsats for dem, der er tættest på at ryge ud af dagpengesystemet. Det er rigtig positivt for dem, der bliver hjulpet,« siger Jesper Petersen.

Han udelukker dog ikke, at der i den kommende tid vil blive gjort endnu mere for at hjælpe dagpengemodtagerne.

»Der er kun ganske få måneder til årsskiftet, hvor ændringen af dagpengesystemet træder i kraft. Så jeg kan godt tvivle på, at tilstrækkeligt mange får held til at finde et job, så det skal vi selvfølgelig følge tæt, og vi udelukker ikke, at der kommer flere initiativer i forhold til beskæftigelse og dagpengeregler. Der er mange greb at tage,« siger Jesper Petersen, som ikke ønsker at konkretisere, hvilke greb han mener, der kan komme i spil.