Interview
Læsetid: 6 min.

’Der er faktisk noget, der hedder kvalitet’

Kultur vokser af mødet med det fremmede. Det er derfor på tide, at danskerne ryster mindreværdet fra 1864 af sig og for alvor integrerer sig med sine nabolande. Faktisk burde Sønderjylland slet ikke hedde Sønderjylland, men Slesvig, mener Bertel Haarder
Bertel Haarder (V) spørger: ’Kan ’Hjorten ved skovsøen’ ikke være lige så god som van Goghs ’Broen ved Arles’?’ Svaret er nej! Men hvis du ikke har fået den oplevelse, så kan du være ligeså god for det. Jeg synes bare, at det er ærgerligt for dig’.

Bertel Haarder (V) spørger: ’Kan ’Hjorten ved skovsøen’ ikke være lige så god som van Goghs ’Broen ved Arles’?’ Svaret er nej! Men hvis du ikke har fået den oplevelse, så kan du være ligeså god for det. Jeg synes bare, at det er ærgerligt for dig’.

Ditte Valente

Indland
13. august 2012

Det skal ikke kun handle om, hvad jeg har læst i min sommerferie. Det skal handle om noget mere. Ellers bliver det simpelthen for kedeligt,« siger Bertel Haarder (V), da jeg i telefonen modtager en nøjagtig retningsbeskrivelse til hans hus på Østerbro i København. Bertel Haarder, der i sin seneste ministerperiode slog både Jens Otto Krag og Thorvald Stauning i anciennitet, har aldrig været bange for en rask debat. Tværtimod virker det, som om han lever af dem. Hvilket er årsagen til, at netop Bertel Haarder er blevet bedt om dette interview: På forventet efterbevilling om, at han har noget at sige.

Med en stabel bøger under armen viser han vej til de usædvanligt blomstrende omgivelser på terrassen. Og sjovt nok er det faktisk alligevel sommerferielæsningen, der kickstarter det tema, som kommer til at fylde en stor del af interviewet:

Knud Sørensens bog om digtere omkring Limfjorden samt Hans Edvard Nørregaard-Nielsens store værk om samme område har optaget Bertel Haarders sind i sommermånederne. Danmarkshistorien blomstrer med stærke kulturbidrag fra denne egn – fra folk som Jeppe Aakjær, Aksel Sandemose, Johan Skjoldborg og Johannes V. Jensen, for blot at nævne nogen.

Bertel Haarder, der selv er vokset op i en højskolefamilie ved Flensborg Fjord, har ofte spurgt sig selv, hvorfor Limfjorden kulturhistorisk har overhalet det sønderjyske.

»Men det har jeg fået svar på. Flensborg Fjord blev handicappet af, at der kom en grænse. Det var en stor ulykke, og derfor er det en stor lykke, at den grænse er forsvundet igen. Så vi kan få det gamle slesvigske fællesskab op at stå igen. Det tve-sprogede fællesskab. Limfjorden havde den styrke, skriver Knud Sørensen, at der var alle havnebyerne, og man følte sig nærmere Hull og Newcastle og Stavanger end man følte til København og Næstved. Der var altså et internationalt miljø og et vidsyn, der kendetegner limfjordsdigterne.«

– Hvad har det betydet?

»Det er jo det, der beskriver, hvor kunst kommer fra: Når en national kulturel bevidsthed møder noget hfremmed. Ting skal ikke gro i et drivhus. Vinduerne skal lukkes op og duggen kan tørres af, så kan det blomstre,« siger Bertel Haarder og fremhæver for nuancernes skyld, at den sønderjyske digter Villy August Linnemann »lægger megen vægt på, at himlen er højere i grænselandet.« Og Emil Nolde.

Nu provokerer jeg, er du med?

»Men jeg synes, at Knud Sørensen har ret i, at Limfjorden altså slår Flensborg. Det var en ulykke, at vi ødelagde det slesvigske fællesskab,« siger Bertel Haarder. Og uden at gøre pause spørger han:

»Jeg ved ikke, om du er klar over, at det er ret provokerende det, jeg sidder og siger?« – ligesom for at sikre sig, at skribenten, der ikke deler opvæksten i grænselandet, er helt med.

– Jo ...

»Jeg sidder og siger, at det gamle dansk-tyske Slesvig var noget godt, og det var synd, at det – ligesom så mange lande i Balkan i dag – absolut skulle deles op i noget dansk og noget tysk. Sådan var det dengang. Nu gælder det om at få en rigdom ud af den brydning, som er i grænselandet.«

– Hvordan kan man så gøre det?

»Ved at styrke det fortrinlige samarbejde, som vi har mellem dansk og tysk i grænselandet. Og her taler jeg ikke om den meget omtalte toldkontrol – for den toldkontrol er ligesom den, som jeg lige har kørt igennem ved Øresund. Og den har jeg altså ikke noget imod. Jeg taler kulturelt.«

– Så det er ikke grænsebommene eller udlændingepolitikken, du taler om, når du taler om øget integration?

»Nej. Men jeg synes, det var forkert, at det skulle hedde Sønderjylland og ikke Slesvig. Er I rigtig kloge? Slesvig er ligeså dansk, som det er tysk. Det burde hedde Schleswig-Slesvig. Det er, som om vi har foræret tyskerne begrebet ’Slesvig’. Det er en stor fejl. For det var dansk kerneland ligesom Skåne. Og det var en tragedie, at det pludselig blev til to udkanter.«

Vi skylder tysk kultur meget

Der er en tid til alting. Og efter nederlaget i 1864 var der også en tid til nationalromantik og et »Dannevirke i hver mands bryst.«

Men ifølge Bertel Haarder er den tid ovre. Han er bedrøvet over de fordomme, som han mener, at danskere ofte har over for svenskere og tyskere.

»Det er altså ikke kun dræbersnegle, mund- ogklovsyge og nazisme, der er kommet fra Tyskland. Europa har ændret sig. Vi har fået så meget fra Tyskland. Romantikken og kulturradikalismen. Arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet. Juletræet kom fra Tyskland og blev omsat til noget dansk og der kom danske flag på det. Sådan er det med kultur. Det kommer tit udefra, og så bliver det fordansket, hvis der er en kulturel bevidsthed. som insisterer på at fordanske det.«

Jeg er svenskerfan

»Dansk sprog og kultur er på fremmarch, så vi har intet at frygte, selv om dansk er et mindre sprog end tysk.«

– Men der er jo mange blandt dine kolleger, der frygter for det danske og det danske sprog?

»Jamen, så skal de tage en tur til grænselandet og se, hvordan det danske ekspanderes. Det gør det i øvrigt også over Øresund.,« siger Bertel Haarder. Danske fordomme over for svenskere og tyskere kan få ham til at krumme tæer.

»Påstande om, at svenskere er mere stive, autoritetstro og har flere regler ... det meste er det rene vrøvl. Vi er faktisk gode til regler i Danmark, og vi kunne lære en masse af svenskerne. De er måske lidt mere storsindede, end vi er. Jeg er meget prosvensk. Jeg synes i det hele taget, at nogle flere bør lære svensk og tysk. Det bliver vi større ved. Det er vores to nabolande, og de er utrolig venligtsindede begge. Og så går vi her og kan næsten ikke forstå svensk. Og tysk er ved at forsvinde helt fra universiteterne ...«

Bertel Haarder har talt sig varm. Og med opfordringens hævede stemme runder han temaet af:

»Derfor siger jeg til sønderjyderne: Det er her, I har en chance! De sønderjyske gymnasier kan tilbyde tysk på superniveau, så I virkelig slår alle andre med hensyn til at kunne tysk. Det gælder om, at både Nordslesvig og Sydslesvig forvandler sig fra udkant til kerneland igen. Og gør dobbeltsprogligheden til et aktiv for samarbejdet mellem Sønderborg, Aabenraa og Flensborg.«

Bertel Haarders kultursyn er præget af to ting: Fællesskab og kvalitet. For ham går der en lige linje fra disse to temaer henover Limfjordens digtere til dagens folkeskoler, hvor Bertel Haarder gerne så en mere fælles sangskat.

»Fællessang er åndelighed på en letfattelig måde. Og det er ikke nok, at børnene synger. De er nødt til også at synge noget af det fælles, for hvis folk ikke kan de samme sange, så udebliver genklangen og så forsvinder kulturskatten,« der fremhæver arbejdet med en sangkanon i VK-regeringens tid.

»Ikke at den skulle gøres obligatorisk. Det eneste gode ved forslaget om, at den skulle gøres obligatorisk var, at det ville have udløst et kæmpe skænderi. Og det ville være dejligt, fordi så fik vi da en diskussion om, hvad der var godt, og hvad der ikke var godt. Det var en vidunderlig sommer, da bladene genlød af protester og forsvar for og imod den dér historiekanon. Aldrig har interessen for historien været større! Men sangene – nej, det må gro nedefra,« siger Bertel Haarder, der lidenskabeligt vender sig imod tanken om, at alt kan være lige godt. For som han siger:

»Der er faktisk noget, der hedder kvalitet. Det dér med ’hvad skal vi med Kunstfonden og livsvarige stipendier og kan Hjorten ved skovsøen ikke være lige så god som van Goghs Broen ved Arles?’ Svaret er nej! Hjorten ved skovsøen er ikke ligeså god som Broen ved Arles. Og hvis du har haft en god lærer i billedkunst og været på højskole og valgt en god lærer, så vil du også opleve, at Broen ved Arles er bedre end hjorten. Men hvis du ikke har fået den oplevelse, så respekterer jeg, at du altså synes anderledes, og du kan være ligeså god for det. Jeg synes bare, at det er ærgerligt for dig.«

Serie

Mig & kulturen

Hvert år i august indvarsler partiernes sommergruppemøder en ny politisk sæson. Informations politiske redaktion sætter i år sideløbende med den almindelige politiske debat fokus på politikeres forhold til kultur. Det sker i en serie med en række folketingsmedlemmer, der fortæller om kulturens betydning i deres liv.

Seneste artikler

  • Til kamp for den danske kultur

    24. august 2012
    For Enhedslistens Nikolaj Villumsen er kulturen den røde tråd i hans politik. For kultur er også arbejderkultur. Og arbejderkulturen er en dansk kultur, som er under pres
  • Holger K: Det er en fejl, at man ikke har gjort mere ideologisk op med Anders Fogh

    20. august 2012
    Velfærdsdebatten er blevet teknokratiseret i ekstrem grad, og der er brug for en idémæssig kulturdebat om, hvad det er, vi vil med vores liv og vores samfund, mener Holger K. Nielsen. Kultur spiller her en afgørende rolle
  • Uden kulturel bevidsthed ville jorden være flad

    16. august 2012
    Danskerne ville være fattigere uden ’Jeppe på Bjerget’, Kim Leine og filmen om Hvidstens-gruppen, mener tidligere kulturminister Per Stig Møller. Al kultur er ikke lige godt, og derfor må kvaliteten fremhæves og dyrkes
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mascha Madsen

SKAL VI IKKE LADE SYD-DANSKERNE SELV AFGØRE DET HAARDER ?

Henrik Jensen

" for alvor integrerer sig med sine nabolande. "

For helvede. Det er jo det, tyskerne har prøver siden - mindst - 930 e.kr.....at integrere os i en eller anden slags Tyskland altså.

Når jeg hører det argument, bliver jeg helt nervøs på mine børns vegne,

Michael Hartmann

Dette er en virkelig god artikel. Det er faktisk märkelkigt at man både i Sverige og Danmark ikke kan tala tysk. Vi har jo trods alt en tysk-nordisk kulturbaggrund.

Mascha Madsen

Wer hat gesagt das wir nicht Deutch sprechen kann ? Selvføli sprækker vi da døjts !

Michael Kongstad Nielsen

Løsningen med grænsedragningen i Synderjylland i 1920 er helt eksemplarisk. Den kunne de sagtens lære af på Balkan og hvor de ellers slås om landområder og udrenser hinanden. Hvor godt det gik viser jo den omstændighed, at danskere idag sidder med i regeringen i Slesvig-Holsten.

Bertel Haarder er en filur, der drejer argumenterne, så de passer i hans kram. Han plæderer for EU-accept og tager danskheden som gidsel. Han snakker om fællesskab, men modarbejder det i praksis.

Bjørn Pedersen

Maja/Mascha: Øhmm, Haarder kommer med en opfordring og ikke en ordre. Rolig nu.

Henrik Jensen: Bliver du også nervøs på dine børns vegne over det tyske mindretal i Sønderjylland? Bør tyskere i Nordtyskland være nervøse over det danske mindretal? Og i det Hellige Romerske Rige var der fransk-talende, italienere, tjekker, friser, hollændere, osv. De er ikke blevet tyskere af den grund.

Haarder har jo ret i, at opgøret med de snart 200 år gamle nationalistiske fordomme stadig venter på sig.

Benjamin Bach

I artiklen taler Haarder meget eklatant udenom, når han bliver spurgt, om hvad han mener, når han hverken mener grænsebomme eller udlændingepolitik. Hvad er det helt præcis, han mener, man skal gøre anderledes? - Omdøbe Sønderjylland efter halvandet århundrede?? Er det virkelig det eneste bud? Og hvor skal grænsen til det nye Slesvig så gå, Klogesen? :)

Hvis jeg læser Bertel Haarder ret, så er han tilhænger af tværkulturelle og -nationale samarbejder. Ærgerligt, at han ikke tør sige det klart og tydeligt og kræve flere ressourcer til den slags arbejde. Han er sikkert også modstander af grænsebommene... men Pia ligger nok stadig og spøger.

Bjørn Pedersen

Michael Kongsted Nielsen:

Den grænse han taler om, er nok snarere at grænsen blev bestemt p.b.a etniske linjer. Der var ikke lagt op til tolerance eller inklusion på trods af etnicitet.

Kampagnerne i grænselandet i 1920 var simpel: Kampagner på tysk rettet mod tyskere om at forblive del af Tyskland, kampagner på dansk rettet mod danskere om at blive del af Danmark.

Endelig skal det nok også nævnes at afstemningen i 1920 ikke var noget Tyskland havde aftalt med DK frivilligt. Det var en del af Versaillestraktatens mange krav til Tyskland.

Henrik Jensen

1) Det tyske mindretal i Sønderjylland....tja. Jeg har lige læst Henning Larsens "Modstanden - valgene der skilte". (Anbefales). Billedet af mindretallets rolle før og under besættelsen er ikke imponerende.

2) Hvis du følger debatten i Tyskland under denne krise, er det da klart, at toneangivende kredse ikke har opgivet deres "hegemonie-anspruch" over resten af Europa. (Bare se, hvordan de snakker om grækerne, spanierne og italienerne).

Så jov - jeg stoler ikke på de konservative tyskere. Eller på de grønne. Socialdemokraterne? ....mestendels.

Skal vi ikke snart tale om noget andet...?

Steffen Gliese

Det bedste, der skete for Danmark, var den beskæring, som ikke destomindre åbenbart stadig gnaver som en orm i dem, der ikke bryder sig om, at Danmark er et eksemplarisk helle med rimelig, men desværre svindende, lighed mellem folk. Det har intet med nationalisme at gøre, det handler bare om at have indrettet sig mest gunstigt efter omstændighederne.
Under VKO blev det en mærkelig mode at sammenligne vort dejlige land med de mest fremmedartede lande, som om det var rimeligt, at andres ufrie forhold ligesom skulle ramme i vores land også; men andres intolerance bør vi ikke tage til os.

Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Bjørn Pedersen, men det var et af de steder, hvor den amerikanske præsident Wilsons tanker om "folkenes selvbestemmelse" fik lov at råde. Efter krigen skulle det være folkene, ikke våbnene og magten, der skulle bestemme hvor man ville høre til.

Kampagnerne tror jeg ikke var så vigtige. Folk behøvede ikke kampagner til at fortælle dem, hvor deres hjerter lå, og hvem de ville høre til.

Bjørn Pedersen

@Henrik Jensen

Nu er tyskere altså andet end nazister i 1933-1945. Der var engang før tyskere og danskere blev smittet med nationalismen, at tyskere (i Slesvig og Holsten) levede side om side med danskere og under et dansk styre uden at forråde eller myrde hinanden på baggrund af etnicitet.

Der var for den sags skyld også tyske riger, kongedømmer og republikker længe, længe før nationalismen. At tro at tyskere "arver" imperialisme er ligeså absurd som at danskere skulle arve fejhed pba. hvordan vi opførte os under 2. verdenskrig.

Mascha Madsen

NU SKAL tyskerne altså også til at passe på med al den confluenza , de skal passe på ikke helt at blive opslugt af Danmark vi er jo sådan en favnende nation og der er vel altid plads til en til , hvis de kan sige bebe I stedet for Bitte... !

Lise Lotte Rahbek

Jeg er i gang med et ret intensivt tysk-kursus pt.

I dag fandt jeg bl.a ud af, at man kan sige 'Der Märckel" om den tyske kamsler, og at det ikke er særlig pænt at gøre det. :o)

Lise Lotte Rahbek

*kansler

Bjørn Pedersen

@Michael Kongsted

Det er fair nok, at et folk identificerer sig som folk alene udfra deres etnicitet og sprog. Taget i betragtning af hvad denne måde at identificere sig på dog har bragt os (se Balkan) i de næsten 200 år den har eksisteret, er det dog på sin plads at kritisere og minde om at der er andre måder at identificerer sig som folk på.

Historien viser at det er muligt at bo side om side med nationale og/eller etniske minoriteter uden at det af den grund skal føre til etnisk vold eller krav om eget land pba. etnicitet.

Havde Tyskland eksempelvis respekteret det danske mindretal som en legitim del af det Tyske Kejserrige, ville mindretallet ikke være blevet udsat for de "assimileringsprojekter" det nyligt samlede Tyskland satte igang i *deres* nationalistiske projekt. Vi gjorde det samme med grønlænderne, men det er vel lettere at pege på de "onde tyskere", istedet.

Uden fordomme rettet mod "fjende-folket" kan etnisk nationalisme ikke bestå.

Mascha Madsen

Ja egentligt kan man nu nok også diskutere hvormange, der egentligt følte, det var deres projekt , når ledelsen I et land bevæbner alle deres unge tilhængere og de marcherer op og ned ad gaderne I tide og utide, så må man vel opleve det som en påmindelse af hvad der kan ske om man er uenig, jeg er I hvert fald glad for at Venstres Ungdom ikke sådan spankulerer gader op og ned med blankpolerede knæhøje læderstøvler og nærmest uniformering, som de gjorde dengang under krigen eller var det endda før krigen, godt der er andre og fredeligere måder at Fører sig frem på I nutiden.

Bjørn Pedersen

Maja, det var nu Konservativ Ungdom og ikke Venstres Ungdom der gik rundt og heilede i march i Danmarks gader før krigen.

Mascha Madsen

Nå er du helt sikker min hukommelse er altså som en hullet si beklager... Hvis jeg fornærmede Venstres Ungdom ..uberettiget. .

Jan Christensen

Det er nemlig rigtigt, kære Bertel, der er forskel på god og dårlig kunst

"...Hvilket er årsagen til, at netop Bertel Haarder er blevet bedt om dette interview: På forventet efterbevilling om, at han har noget at sige."

Det havde han så ikke!

Jan Christensen

@rasmus knus
Bertel havde noget fornuftigt at sige, som bliver sagt for sjældent:
»Der er faktisk noget, der hedder kvalitet. Det dér med ’hvad skal vi med Kunstfonden og livsvarige stipendier og kan Hjorten ved skovsøen ikke være lige så god som van Goghs Broen ved Arles?’ Svaret er nej! Hjorten ved skovsøen er ikke ligeså god som Broen ved Arles. Og hvis du har haft en god lærer i billedkunst og været på højskole og valgt en god lærer, så vil du også opleve, at Broen ved Arles er bedre end hjorten. Men hvis du ikke har fået den oplevelse, så respekterer jeg, at du altså synes anderledes, og du kan være ligeså god for det. Jeg synes bare, at det er ærgerligt for dig.«

Verden kunne lære meget af den dansk/tyske grænsedragning i 1920. Ingen mur, ingen pigtråd intet ingenmandsland, eller FN tropper til at skille de stridende parter.

Jeg var i Slesvig by forleden. Slesvig Roklubs (det hedder den - ikke Slesvig Ruderverein eller sådan noget) både sejlede i tysk farvand på Slien med dansk splitflag agter. Det er flot og blot et lille udtryk for tolerance og accept. (At de så ikke har tilbageleveret Nydambåden, fundet på Als i 1863, er en helt anden sag).
og

Michael Kongstad Nielsen

Der er noget, der hedder kvalitet, yes.

Mascha Madsen

Als og Arles, ja de smager da lidt af fisk begge to og med lidt Absint indenbords er det måske også ligefør man ser lyset I dejlige glødende solnedgangstoner også nede ved Als... Jo det er en dejlig og fattig egn...Måske lidt egnsstøtte ku åbne dem lidt mere op mod Europa, Haarder kan du ikke få hr. SPind til at sørge for lidt flere finanser til Syd-Danskerne ? Det er utroligt så mange døre penge kan åbne :-l

@ Jan Christensen

Øhh - var jeg ikke klar over kvalitetsbegrebet før artiklen blev læst?

Det var jeg så rent faktisk. Og det er ikke første gang at borgelige, når de ikke har andet på hjerte, fører sig frem som kultiverede mennesker på et tyndt grundlag.

Hvis Bertel i det mindste havde lavet en kunsthistorisk interessant sammenligning, f.eks. Van Gogh Vs. Di Caravaggio, og sagligt argumenterede for, hvem revolutionerede billedkunsten mest? Eller lign. for den sags skyld

Men nej - med Hjorten ved skovsøen overfor et Van Gogh mesterværk sidder Bertil fast i de ærkeborgerlige floskler og gør hverken dit eller dat for en debat om kunst eller ideologi. Og ingen bliver bare en promille klogere på noget som helst.

Jan Christensen

Jeg har lige været i Sønderborg og det er ikke ligefrem "en fattig egn" tankerne bliver ledt hen på, der er en hektisk byggeaktivitet, det bugner af store forretninger og virksomheder, der er skoler i alle afskygninger, både danske og tyske, der er endda universitet og ny motorvej, det er som om krisen ikke kradser helt så hårdt i det sønderjydske

Henrik Jensen

Bjørn - vi har vist ikke samme perspektiv på historien. Lang tid før Hitler var født og lang tid før der var noget, som hed nationalisme, prøvede tyskerne også at besætte os:

Kovirke blev f.eks. bygget under kong Godfred, omkring år 800. Gad vide hvorfor? Niels Ebbesen - det var i 1340. Skipper Clement - det var i 1530erne.

Moralen: Vi skal ikke vende ryggen til Tyskland - med mindre vi har en kevlar-vest på.

Grønland - det lyder godt, men mig bekendt taler grønlænderne stadig grønlandsk...det er mere end man kan sige om resultaterne af tvangs-fortyskningen.

Fjollet mand, tror han har spist for megen risengrød.

Jan Christensen

@rasmus knus
Bertels budskab er ikke til dig, der allerede er oplyst, men til alle dem der tror det hele er lige godt

Mascha Madsen

SØREN espersen så klapper vi lige kamel ikke må vi lige be om jammertonen ?

Hjorten ved Skovsøen har i sin facetrigdom langt større kunstneruisk indhold end en fotokopi af Broen Ved Arles eller nogle åkander med en signatur.

Hjorten kan slagtes og hældes på syltetøjsglas --- Kan Broen ved Arles måske det ?

Hjorten kan skide lort derr kan puttes på dåse.
Kan Broen ved Arles måske det ?

Haarders kunstsyn er stort set Pia Kjærsgaards, og det er ikke nogen ros.

Første tanke. Ikke for ingenting Bertel Haarder fik øgenavnet Bertel Bims Haarder.

Anden tanke, jeg skriver hvad min første tanke var...

Jan Christensen

ja ja, slap nu af, det er da forfriskende at nogen offentligt fortæller, at der er forskel på skidt og kanel i en tid, hvor alt skal være lige godt, og hvor pop kulturen sætter den almindelige standard for, hvad mange tror er kvalitet, og hvor der ikke findes mange tilskyndelser til at gøre sig lidt mere umage for at prøve at hente lidt større oplevelser i "finkulturen", jvf. interviewet med joakim B. Olsen andetsteds i Information

@ Jan Christensen

Det er Information som interviewer, summen af savlende ådsler blandt konsumenterne burde være minimal. Men alligevel er artiklens ikke-scoop "Der er faktisk noget, som hedder kvalitet". Magen til almindelighed skal man til en Lars Larsen-reklame for at opdrive og han sælger dyner.

Goddag mand økseskaft.

Bertel er i en eller anden optik eksponent for det ideologiske borgerligt-liberale danmark, men efter denne artikel virker han mest af alt som en melankolsk pensionist i gyngestolen med begyndende demens, hvis daglig højdepunkt er morgensangen og de efterfølgende barndomsminder.

Og al ære og respekt for det, men er det overhovedet muligt, at være mere tilbageskuende end det Bertel Haarder her præsterer?

I don't think so.

@ Jan Christensen

Hvem siger, at alt skal være lige godt?

Per definition er udsagnet falskt.

Og så tror jeg heldigvis ikke, at der er særligt mange fornuftige unge mennesker som tillægger kuglestøderen nogen sandhedsværdi - om nogen.

Jan Christensen

Virkeligheden er at befolkningen på begge sider af grænsen består af både danskere og tyskere, så kan man kalde det Slesvig eller Sønderjylland, det er ikke så vigtigt. Folk kender hinanden og samarbejder på tværs af grænsen. Tysk er et flot sprog og det kan være sjovere, at tage en tur til Hamborg end København. Så vidt jeg ved, har vi haft flere krige med Sverige end med Tyskland, men derfor går vi da ikke og er bange for svenskerne

Henrik Jensen

" Så vidt jeg ved, har vi haft flere krige med Sverige end med Tyskland,"

Ja så vidt du ved.

Har du læst Niebelungenlied?

Jan Christensen

@ henrik jensen
Niebelungenlied, nej - er det en slags historisk dokumentation?

Jens Thorning

Niebelungenlied er en slægtsfejde, der involverer Attila, Hunneren, og hvor alle dør til sidst, iværksat af Kriemhilde, der vil hævne Sigfrieds død. Wagner kalder hende Brynhilde og bytter om på et par andre navne; der optræder et par danskere i persongalleriet, bla. Vølund Smed. Og så nævnes Dietrich von Bern (Stærk Didrik) og hans kæmper i flere danske folkeviser. En nyere og troværdig teori går ud på, at det hele er foregået i det nuværende Ruhr-distrikt, cirka Leverkusen, og har ren lokal karakter.

Bortset fra det, siger digtet intet om tyskeres krigslyst, men om blandt andet troskab (heraf Hitlers "Nibelungentreue"), og i øvrigt er de frankere eller endog burgundere - fransk-bornholmere.

Henrik Jensen

Nej - en dokumentation er det ikke. Men det er en af de tidligste kilder, som nævner en krig mellem tyskere og danskere....og så er vi langt tilbage i tiden.

Jens Thorning

Ja, det er vist rigtigt, hvad der end forstås ved tyskere og danskere i slutningen af 400-tallet, hvad det jo må være, såfremt Kong Attila kan være med. Men så er Saxo Grammaticus' Danmarks Krønike også en kilde og her nævnes danskere og saksere kæmpe frejdigt side om side mod danskerens broderfolk svenskerne i Bråvalla-slaget.

Bjørn Pedersen

Henrik Jensen:

Det var Frankerriget, og ikke Tyskland. Det var et multi-etnisk imperium vi kom op og slås med under Godfred, ikke et "tysk land". Tyskland eksistede ikke før efter 1871. Og Gerhard ledte en styrke af lejetropper udlånt til en dansk konge på et tidspunkt hvor det meste af riget var pantsat til Hansestæderne, som bestod af en samling uafhængige, nordtyske republikker.

Lejetropper har aldrig været populære blandt bondebefolkningen. Af gode grunde. Der var ganske enkelt ingen der ville have haft noget problem med at de bare var "tyskere". Ellers ville der have været anti-tyske oprør, og da slet ikke oprør i en "tyskers" favør....

Skipper Clement kæmpede for Christoffer af Oldenborg. Det endte med at vi fik Christian af Oldenborg som konge. Så et bondeoprør der støttede én "tysker", og endte med en anden "tysker" på tronen. Der var intet samlet tyskland i det 16. århundrede...

Og Niebelungen stammer fra 400-tallet, hvor det ikke giver megen mening overhovedet at tale om forskelle mellem skandinaver og germanere. Skandinaver er jo for den sags skyld stadigvæk germanske, men dengang kunne man heller ikke *høre* forskel. Germanerne *stammer* jo, ifølge arkæologer og lingvister, fra Skandinavien.

Danerne fordrev desuden herulerne, og kæmpede mod jyderne i det 3. århundrede ifølge Jordanes. Jyder tog jo i stort antal turen sammen med angler og saksere over til de britiske øer og slog sig ned der. Er jyder så også danskernes arvefjender?

"Moralen: Vi skal ikke vende ryggen til Tyskland - med mindre vi har en kevlar-vest på. "

Det er næsten på grænsen til at være racistisk, men det er det jo ikke. Det er bare fordomsfuldt, uvidende, etnisk chauvanistisk idioti. Så det er jo faktisk *dummere* end racisme. Tænk sig at det kunne lade sig gøre. :-P

"Grønland - det lyder godt, men mig bekendt taler grønlænderne stadig grønlandsk…det er mere end man kan sige om resultaterne af tvangs-fortyskningen."

Du har vist ikke bemærket at der er danske skoler, og skilte på dansk, i Slesvig-Holsten? Og danske aviser, osv.? Ja, de prøvede jo på at assimilere danskere, som det så pænt kaldes. Men det holdt de jo op med ligesom vi holdt op med at tvangsfjerne grønlandske børn fra deres forældre og give dem til "civiliserede" danske familier.

Niels-Holger Nielsen

Hvis Bertel siger at Hjorten ved skovsøen er rædselsfuld, så har han nok ret. De er jo partikammerater, så han kender ham vel?

Robert Ørsted-Jensen

Ja - det gamle 'dansk-tyske Slesvig var noget godt' helt enig - men det var jo især Ventsres forgænger de national-liberale med Monrad i spidsen - og oså hele den nationalistiske strømning med lur Guldhorn og jkulelys i øjnende - der umuliggjorde dette projekt - at vi så også skulle igennem to og især en ufattelig blodig krig for den sag er bare endnu sørgerlige - provokerende nej - ikke spor. Sandt - ja til benet.

Robert Ørsted-Jensen

Problemet dengang var at det Slesvig med djævlens vold og magt skulle tilhøre en national stat - det kunne ikke få lov til at forblive et udelt hertugdømme med egen regering - hvis Haarder mener at det burde have været indlemmet i Danmark er han sgu komplet idiot, vi villa ikka have f´haftr en besættelse i fem år - men et anschluss

Andreas Trägårdh

Improved English Spelling

The European Commission just announced an agreement whereby English will be the official language of the EU rather than German, which was the other possibility.

As part of the negotiations, Her Majesty's Government conceded that English spelling had some room for improvement and has accepted a 5 year phase in plan that would be known as "EuroEnglish".

In the first year, "s" will replace the soft "c". Sertainly, this will make the sivil servants jump with joy. The hard "c" will be dropped in favor of the "k". This should klear up konfusion and keyboards kan have less letters.

There will be growing publik enthusiasm in the sekond year, when the troublesome "ph" will be replaced with the "f". This will make words like "fotograf" 20% shorter.

In the third year, publik akseptanse of the new spelling kan be expekted to reach the stage where more komplikated changes are possible. Governments will enkorage the removal of double letters, which have always ben a deterent to akurate speling.

Also, al wil agre that the horible mes of the silent "e"'s in the language is disgraceful, and they should go away. By the 4th year, peopl wil be reseptiv to steps such as replasing "th" with "z" and "w" with "v".

During ze fifz year, ze unesesary "o" kan be dropd from vords kontaiining "ou" and similar changes vud of kors be aplid to ozer kombinations of leters.

After zis fifz yer, ve vil hav a reli sensibl riten styl. Zer vil be no mor trubls or difikultis and evrivun vil find it ezi tu understand ech ozer.

ACHTUNG! ZE DREM VIL FINALI KUM TRU!!

Andreas Trägårdh

Find og tryk på knappen;
"Text vorlesen"
Her;
http://www.augsburg.de/index.php?id=12423#

Andreas Trägårdh

Kunst er altid politisk
god kunst er der imod altid moralsk.
Underholdning er kunstens eneste indbyrdes slægtsskab.

Sider