Læsetid: 4 min.

Finansminister foreslår nulvækst i offentligt forbrug

Selv om brutto-nationalproduktet næste år vokser med 1,7 procent, så vokser det offentlige forbrug kun med 0,1 procent. Enhedslisten mener, at det er for lidt, de borgerlige partier er tilfredse med nulvæksten, mens økonomer hæfter sig ved, at finanspolitikken stadig bliver ekspansiv
Regeringens stramme finanslov betyder, at Danmark næste år indfrier EU's krav om, at underskuddet skal være under tre procent af BNP. Og det betyder, at danske boligejere, forbrugere og virksomheder fortsat vil kunne glæde sig over lave renter, sagde finansminister Bjarne Corydon, da han i går fremlagde regeringens forslag til finanslov for 2013.

Regeringens stramme finanslov betyder, at Danmark næste år indfrier EU's krav om, at underskuddet skal være under tre procent af BNP. Og det betyder, at danske boligejere, forbrugere og virksomheder fortsat vil kunne glæde sig over lave renter, sagde finansminister Bjarne Corydon, da han i går fremlagde regeringens forslag til finanslov for 2013.

28. august 2012

Det er en finanslov, som skal leve op til EU’s skrappe sparekrav« ... »det er en sparefinanslov« ... »spørgsmålet er, hvad der skal ske med Enhedslistens krav ...«

Der var livesendinger fra Finansministeriets Rentekammersal,da finansminister Bjarne Corydon (S) mandag præsenterede SRSF-regeringens forslag til næste års finanslov På vej mod et stærkere Danmark.

Det på trods af, at finansministeren – med egne ord – hverken lægger op til »blå eller røde revolutioner«.

Til gengæld foreslår Bjarne Corydon, at bruttonationalproduktet (BNP) til næste år nok skal vokse med 1,7 procent, mens det offentlige forbrug får kun lov til at vokse med 0,1 procent – mod forventet 1,5 i 2012.

De 0,1 procent er et stykke fra det gennemsnitlige mål om de 0,8 procent i den såkaldte 2020-plan.

Men Bjarne Corydon understreger, at det stadig er målet, og at den lave vækst til næste år skyldes EU’s henstilling om at nedbringe underskuddet på det offentlige forbrug til under tre procent af BNP senest i 2013.

»Det er rigtigt, at næste år er et særligt år, hvor vi skal leve op til de krav, man stiller til os, om at vi skal have styr på økonomien. Ellers vil vores rente stige. Og vi vil mærke det alle sammen i form af et tilbageslag i vækst og beskæftigelse. Derfor har det været en særlige opgave – inden for den ramme – at finde plads til at få et stærkere samfund. Det er der mange, som har ment, ikke kunne lade sig gøre. Men det viser vi her, at det kan lade sig gøre,« siger finansministeren.

Til gengæld er det ikke lykkedes finansministeren at finde penge til at imødekomme Enhedlistens krav omjobgaranti til dem, som står til at falde ud af dagpengesystem til nytår, samt en halvering af genoptjeningskravet til dagpenge fra de nuværende 52 uger til 26.

Selv om Bjarne Corydon ikke mener, at der »nogle nyheder i forhold til Enhedslistens krav«, så er der dog afsat en halv milliard kroner i finanslovforslaget til udspecificerede velfærdsforbedringer.

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, afviser, at finansministerens hænder er bundet af EU.

»Det er politik, det her. Det er et politisk valg. Vi har en regering, som kan se, at der ikke er noget opsving på vej. Arbejdsløsheden fortsætter på samme niveau og beskæftigelsen lige så. I sådan en periode burde man jo bryde konjunkturerne – og det gør man ved at sætte mere gang i økonomien. Men det fravælger man. Det offentlige forbrug bør – i det mindste – følge væksten i bruttonationalproduktet, hvilket ville være 1,7 procent,« siger Frank Aaen.

Senest vakte det opsigt i foråret, da Villy Søvndal – forud for præsentationen af 2020-planen – varslede, at den offentlige sektor ikke kommer til at fylde mere. Heller ikke når den økonomiske krise engang er overstået.

Anklaget for velfærdsmassakre

Efter at Venstre i første omgang havde meldt ud, at partiet ønskede nulvækst endte det med at lade budgetterne stige med 0,8 procent frem mod 2020.

I dag konstaterer Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, at hvis »den borgerlige regering havde foreslået noget tilsvarende, var vi nok blevet anklaget for velfærdsmassakre og det, der er værre«.

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, er også overrasket.

»Hvis man nedjusterer væksten til næste år, så får det betydning for alle de følgende år. Så skal man op på de 0,8 procent udfra et lavere udgangspunkt, end man ellers ville have haft. Så hvert år sparer man penge. Det er vi selvfølgelig glade for. Regeringen har jo ellers hidtil sagt, at velfærdssamfundet ikke kan hænge sammen med mindre, at man hvert år bruger 0,8 procent mere end man brugte året forinden,« siger Ole Birk Olesen.

Selv om de økonomiske vismænd har efterlyst en mere ekspansiv finanspolitik, så mener overvismand professor i økonomi ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, imidlertid ikke, at den lave vækst i det offentlige forbrug til næste år »er den store nyhed«. Overvismanden henviser til, at den lave vækst var en del af genopretningsaftalen i 2010.

I stedet hæfter Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sig ved, at regeringen til næste år pumper penge ud i økonomien gennem skattereformen og det såkaldte investeringsvindue for virksomhederne, der i 2012 og 2013 får et 15 procentpoint højere skattefradrag for investeringer.

»Det er selvfølgelig en lav vækst i det offentlige forbrug, men den går helt tilbage til genopretningsaftalen om at ligge med stort set nulvækst gennem 2011, 12 og 13.Planen er først at komme op på de 0,8 procent, efter genopretningsaftalen udløber i 2013, det vil sige fra 2014 og til 2020. Men vismændene har været kritiske overfor den planlagte opstramning fra 2012 til 2013 – og i forhold til den opstramning er finanspolitikken blevet mere lempelig i kraft af skattereformen og investeringsvinduet. Om det er nok, må vi se på,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Frederik I. Pedersen, forventer dog ikke, at væksten i det offentlige forbrug kommer op på de 1,5 procent i år. Hvilket betyder, at væksten til gengældså bliver højere end de 0,1 procent næste år.

»Vi så helst, at man ikke strammede finanspolitikken så meget til næste år.I stedet skulle man vente, indtil krisen var vendt. Men hvis det er EU’s vilkår, så må man agere derefter. I stedet forsøger man at finde nogle initiativer som ikke påvirker de offentlige finanser – men som alligevel påvirker beskæftigelsen. Det er det, som sker med for eksempel med renoveringer i den almene sektor og kloakkerne samt energiaftalen,« siger chefanalytikeren i AE.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Økonomien kan ikke tænkes uafhængigt af befolkningens velfærd. Mangler der penge, må man indføre millionærskatten, måske i form af en egentlig maksimumgrænse for løn.
For hver mio, der gives mindre til én, kan der ansættes tre relativt højtlønnede.

Til Peter Hansen.

Maksimumsgrænse for løn ??

Hvorfor ikke bare 100% på indkomster over 200000,-

så er der jo råd til at sætte mange mange flere i det off.

Millionærskatten ville give en lille mia, hvis tidligere forslag blev vedtaget.

Det svarer til at slukke en ildebrand med en kaffekop.

0 vækst er yderst positivt. Det burde naturligvis have være minus vækst med 100 mia over 2 år.

Din form for samfundstænkning er forsøgt østpå tidligere og det med meget ringe succes

Steffen Gliese

Nej, Per Nielsen, du tager fejl, der er ingen, der ønsker flere offentligt ansatte end nødvendigt - eller privatansatte, for den sags skyld!
Der arbejdes alt for meget i Danmark, og det må vi indstille os på at nedbringe og fordele ud fra. Så bliver der ikke råd til, at folk kan tjene mange mio, men det tager de heller ikke skade af. Huspriserne vil f.eks. falde, så folk ikke længere skal arbejde i døgndrift for at få råd.

Med en årlig inflation på 2 pct. vil det svare til en årlig besparelse på 1,9 pct. indenfor det offentlige.

S fortsætter med grønthøsteren mod minimalstaten og der er - heller ikke der - nogen forskel i forhold til VKO.

I øvrigt er EU's sparekrav specifikt møntet på visse sydeuropæiske lande med eksorbitante statsgældsbyrder (f.eks. Italien over 10 billioner kr.) og burde - af samme grund - slet ikke være styrende for Danmarks finanslov. Men hvis politikerne kan opnå et ideologisk mål ved at henvise til finanspagten, så er det åbenbart comme il faut - uden nærmere spørgsmål eller kommentarer.

Bjarne Bisgaard Jensen

Med stigende arbejdsløshed og mere end 10000 flere på overførselsindkomst i 2013 kunne man mene at det er det modsatte der er brug for, hvis man vil bevare bare resterne at det solidariske samfund. Øget ulighed anses åbenbart for vejen frem. Velbekomme

Brian Pietersen

Peter:::

jeg ønsker mange flere offentligt ansatte i form af produktion som staten fint kan lave og vi alle får udbytte ud af.

Steffen Gliese

Jeg er meget skeptisk over for egentlig offentlig produktion - staten skal være borgerens værn mod udbytning, og når staten får et incitament til udbytning selv, bliver borgeren slave.

Curt Sørensen

Ja, lad os indskrænke den offentlige sektors produktion af almene goder så som sundhedsvæsen, socialforsorg, uddannelse , biblioteker, kulturinstitutioner o.s.v. og lad os da endelig få endnu flere over i den private sektor, hvor de kan producerer endnu flere idiotiske ligegyldige forbrugsgoder, som der så skal et kæmpe reklamebudget til for at få afsat.. Hold kæft hvor går det godt.

Per Torbensen

Tag det bare roligt.

5000 små vognmænd har lukket og slukket p.g.a.billige arbejdskraft fra Østeuropa i år.

De store anlægsarbejder,metro og femmernsund forbindelsen ansætter et stigende antal udenlandske ansatte.

Byggebranchen er snart på udenlandske hænder m.h.t. ansatte fra østeuropa.

Om ganske få år,er de sidste produktionsvirksomheder forsvundet.

Derfor til alle unge som skal vælge uddannelse i år,
søg på de 2 mest sikre med fremtid i,socialrådgiver og sagsbehandler uddannelser,dem er der fremtid i,
selvfølgelig kun indtil Danmark lukker og slukker.

John Vedsegaard

Jeg ser problemet som værende tilstede på grund af politikernes alt for høje lønninger.

Når man ikke er sulten gider man ikke forsøge at løse problemer! I stedet hører man så "sådan er det jo", eller "tja!", vi ser ikke et eneste tiltag der handler om at løse problemer kun forkvaklede forsøg på et regulere sig ud af dem. Disse "reguleringer" gør i virkeligheden mere skade end gavn og har aldrig givet et eneste job, det eneste de har givet os er højere skatter og mindre velfærd.

Jeg vil dog sige at det stadig ikke er for sent at melde sig ud af EU, sådan et tiltag ville afhjælpe lidt af problemet.

Marianne Christensen

Det undrer mig stadig, at Danmark i det alle kalder en dyb krise har valgt at give skattelettelser. Har vi virkelig råd til det?

Og det bekymrer åbenbart også andre:

"Den voldsomme stigning i uligheden overrasker Bent Greve, professor i forvaltning ved RUC.

»Vi har ikke været vant til at se uligheden vokse så meget før, og nu er vi ikke længere det europæiske land, der har den laveste ulighed,« fastslår han og mener, at tallene bør vække bekymring:

»Lande med stor lighed har ofte større økonomisk vækst, mere fremgang og ikke mindst stor sammenhængskraft. Derfor er den her voldsomme stigning bekymrende. Det kan på sigt true selve sammenhængskraften i den danske model, som jo altid har været karakteriseret ved en høj grad af lighed.«" http://www.information.dk/276932

Drop dog den skattereform (den er ikke endeligt vedtaget endnu), og brug pengene til at undgå at fyre flere indianere i det offentlige. Hvis endelig der spares så sæt cheferne ned i løn.

Steffen Gliese

Curt Sørensen, dit svar beror på en misforståelse, de offentlige serviceydelser fungerer udmærket, bortset fra at de fungerer dårligere netop pga. kopieringen af vilkårene på det private arbejdsmarked, hvor indtjening/besparelse og ikke jobbets optimale løsning er gældende.
Her er der imidlertid tale om samfundsfinansierede tjenester, hvorimod Brian Pedersen taler om egentlig produktionsvirksomhed, som ikke vil kunne undgå at generere den altid truende grådighed, også i politikere og embedsmænd.

Med den velfærdsmassakre vi er vidner til, så er det mere end belejligt, at man har valgt at ligge skatte kommissionens møder lige præcist i disse dage.

De Christiansborg journalister som burde bruge tid på at gennemgå finansloven, har nu mere end nok at se til med den strøm af nyheder der kommer fra skatte kommissionens