Nyhed
Læsetid: 3 min.

Fornuften forsvinder i folkemængder

Sociologer advarer mod at søge simple sociale forklaringer på optøjerne i Vollsmose
Fyns Politi har anholdt seks personer ved en aktion i Vollsmose, efter at unge stormede skadestuen på Odense Universitetshospital mandag aften.

Fyns Politi har anholdt seks personer ved en aktion i Vollsmose, efter at unge stormede skadestuen på Odense Universitetshospital mandag aften.

Claus Fisker

Indland
24. august 2012

Da London og en række andre engelske storbyer i sommeren 2011 blev ramt af omfattende optøjer, bragte avisen The Guardian en kommentar af formanden for den britiske forening af sociologer, professor John Brewer.

»Folkemængder er irrationelle,« skrev han. »Folkemængder har ikke motiver – det er alt for beregnende og rationelt. Folkemængders opførsel er dynamisk på uforudsigelige måder, og fornuft og motiv forsvinder.«

Kommentaren vakte opsigt blandt sociologer og er værd at minde om i forbindelse med optøjerne i Odense-bydelen Vollsmose, mener Christian Borch, der selv er lektor i sociologi på Copenhagen Business School og tidligere i år udgav bogen The Politics of Crowds på Cambridge University Press.

»Det har i mange år været den etablerede opfattelse inden for sociologien, at der er sociale, rationelle begrundelser for optøjer. Det er noget af det, som formanden for de engelske sociologer gjorde op med i sin kommentar, når han siger, at man også må forstå optøjer som irrationelle begivenheder,« siger Christian Borch. Og optøjerne i Vollsmose er måske netop sådan en type irrationel begivenhed: »På den ene side er det næppe tilfældigt, at sådanne uroligheder opstår i socialt udsatte områder, som vi også har set det internationalt i blandt andet London og Paris, men også i Göteborg i Sverige. Sådan noget sker ikke i Hellerup, og det har derfor nok noget på sig, at der er nogle sociale faktorer involveret. Men på den anden side kan de sociale forklaringer let blive en slags efterrationaliseringer for begivenheder, som måske i virkeligheden også er resultatet af en massedynamik, der opstår, når en masse mennesker bliver grebet af en bestemt stemning.«

Bortforklaring

Også professor i sociologi på Københavns Universitet Margareta Bertilsson vurderer, at en simpel social forklaring på optøjerne i Vollsmose ville være en efterrationalisering: »Formodentlig er det mennesker, der ikke er så ressourcestærke, som bliver stærke, når de finder sammen i en gruppe. Det kan man se som udtryk for nogle sociale problemer. Men så gør styrken i massen, at de taber kontrollen,« siger Margareta Bertilsson. Hun påpeger, at den slags massedynamikker typisk opstår, når folk i forvejen er forsamlede ved kollektive begivenheder:

»Ved eid-festen i Vollsmose var de på den måde allerede mobiliserede. Til hverdag er de måske ikke så stærke hver især, men sammen er de stærke, og så kan det gå galt. Andre gange går det godt, som vi så det med Det Arabiske Forår.«

Offerundskyldningen

En anden sociolog, der er skeptisk over for sociale forklaringer på optøjer som dem i Vollsmose, er lektor på Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef. Han advarer særlig imod én bestemt fortælling: »Forskere, lærere i folkeskolen og gymnasiet, journalister og intellektuelle kolporterer den tanke, at unge indvandrere er ofre for diskrimination og marginalisering. Den tankegang overtager de unge selv, og den bliver ofte brugt som en slags undskyldning eller bortforklaring for deres handlinger,« siger han.

»De pæne danskere, der læser Information og Politiken, skal lære at skelne mellem racisme og bekymring over muslimer og andre nydanskere. Der kan jo være god grund til bekymring, og det gør ikke nydanskerne til ofre for racisme.« Selv tænker Mehmet Ümit Necef, at de unge nydanskere, der raserede skadestuen, var drevet af en slags kollektiv rus.

»Jeg mener ikke, de er ofre for nogen diskrimination eller racisme, og derfor skal vi gentænke teorien om, at det er så synd for dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kan man skrive en artikel som ovenstående uden at nævne narkoøkonomiens indflydelse på den slags massedynamikker?

"Andre gange går det godt, som vi så det med Det Arabiske Forår"

Hvad har det med Vollsmose at gøre? og kom igen - det er irrationelt, at gøre op med en der undertrykker dig?

"Jeg mener ikke, de er ofre for nogen diskrimination eller racisme"

Og hvordan understøtter det teorien?

Der er tale om et banderelateret opgør, her kastes der bare fordomme af. Eid havde kun relation i kraft af de var forsamlede, men uden en udefrakommende spiller, så var skaden ikke sket.

At dræbe sin fjende, er kun irrationelt, for den der har noget at miste.

Henrik Darlie

Jeg er stadig nysgerrig efter at vide hvad det var der fik så mange til at storme en skadestue.
Nu har vi fået forgrund nok, hvad med noget baggrund?

Blev skadestuen raseret, som ALLE medier beskriver ganske dramatisk eller blev modtageområdet i virkeligheden blot invaderet?

En oversygeplejeske, der rent faktisk var tilstede ved begivenheden fortalte til TV2 News ellers klart at der ikke blev begået hærværk, men at een blomstervase og et billede var faldet til gulvet under episoden, hvilket er billigt sluppet med så mange ophidsede mennesker forsamlet i et mindre modtageområde.

Jeg vil gætte på, at hvis der havde været tale om det samme antal festglade og berusede mennesker, ville skaden efterfølgende havde været betydeligt større, og det ville man ikke finde på at kalde hærværk...

Man skal selvfølgelig ikke opføre sig som en flok bavianer på jagt, men ret skal være ret.

Skadestuen blev altså IKKE raseret, og overdrivelsen har blot give DF og medløberne (180°,) et hårdtslående argument mere i jagten på Danmarks 99 % fredelige muslimske borgere.

Jesper Hansen

»Ved eid-festen i Vollsmose var de på den måde allerede mobiliserede. Til hverdag er de måske ikke så stærke hver især, men sammen er de stærke, og så kan det gå galt. Andre gange går det godt, som vi så det med Det Arabiske Forår.«

A hvabeha'r? Det arabiske forår i Voldsmose? Dyd og god handling i Odenseforstaden? Njah, det har vi ikke hørt om endnu.

Jesper Hansen

Det er samfundets skyld.

Da man skulle navngive bebyggelsen, af viste man det fremragende forslag: "Fredsnusse".

Man synes at "Voldsmose" klingede bedre.

Torsten Jacobsen

Sociologerne gør opmærksom på, at rationelle individer ikke nødvendigvis agerer rationelt når de er forsamlet i en gruppe. Det synes at være en alment anerkendt sandhed, som understøttes af observationer fra psykologien og hjerneforskningen, men ikke desto mindre ignoreres dette af vores politikere, som uden tøven eller tvivl opfatter 'udåden' som værende udført af rationelle mennesker, i absolut kontrol.
     
“The biggest cause of trouble in the world today is that the stupid people are so sure about things and the intelligent folks are so full of doubts.”, Som Bertrand Russell sagde.

At han havde ret illustreres af de automatreaktioner, som vi nu kan observere: "udansk opførsel!", "integrationen er slået fejl!" Skråsikre og evidensmæssigt dækningsløse udtalelser, som leveres af mennesker, der er valgt til at vide bedre.

Jeg græmmes!

Desværre, når det drejer sig om islam-kattens jamren på at 'blive set og hørt' konstant (i.e. at 'gavne' islam i intern forståelse) - på det punkt er det ikke De-Få-Der_Ødelægger-Det-For-De-Mang. der er den rigtige beskrivelse, men derimod :
De-Mange-Har-De-Få-Til.Den-Slags.
De kalder dem martyrer ved dagens ende.

Fænomenet bør forbydes i det offentlige rum.
Det er stadig bestemte tørklæde-signaler, der er det praktiske omdrjningspunkt desangående.
Patriarkatet har nemlig kvinder til den slags....
En smule frastødt bliver man formentlig når klarsynet glimter ?

Sabine Behrmann

@ Torsten Jacobsen:

Hvad havde du forestillet dig? Det er de samme politikere, der bruger DREAM-modellen.

Lotte Jørgensen

At mennesker i flok kan handle irrationelt kan man da forvisse sig om hver lørdag og søndag når foldboldfans raserer tog og villaveje eller tæsker løs på hinanden.

Det er jeg egentlig lige så uforstående overfor som hændelsen i Odense.

Mascha Madsen

Det er lige så naivt at udelukke at en baggrundskultur, hvor mordere hyldes som helte og martyrere, ingen betydning har overhovedet !

Jens Andersen

@ Lotte Jørgensen:
Nu skal du ikke komme og påstå, at hvide danskere også er kulturelt disponerede for gruppeballade - det ødelæger jo hele pointen... ;-)

Aleksander Laursen

Erik Jensen, meget flot skrevet.

Men "de 99% fredelige muslimer" er godt nok en myte som du har valgt at formulere som virkelighed.

Jeg er en und mand på 20 år som bor i Københavnsområdet, derfor oplever jeg ungdommen i dag på tætteste hold. Jeg kan fortælle dig at det med at 99% er fredelige er noget pjat at lukke ud, tror snarere vi skal sige 3/4 eller 75-80%..

Torsten Jacobsen

@Mascha

Skal jeg forstå dig sådan, at du mener bøllernes religiøse tilhørsforhold er afgørende for deres handlinger i denne sammenhæng? I så fald må du meget gerne udfolde din argumentation - gerne med inddragelse af artiklens pointer.

Som baggrund kan du evt. Google ord som 'suicide baiting', 'groupthink' og 'deindividualisering'.

Jens Andersen

@ Aleksander Laursen:
Det tal har du vist lige så svært ved at bevise. Hvad vil det sige at være fredelig hhv ufredelig? Hvordan gør du tallene op? Hvordan er fordelingen af fredelige/ufredelige kristne? Hvad med ateisterne?

Giver det overhovedet mening at diskutere tal...?

Mascha Madsen

Religion og kultur kan ikke altid adskildes,her I denne sammenhæng tænker jeg ikke decideret religion, men de normer der ligger implicit I religionene er også en del af kulturen,når religionene betyder så meget for de daglige sædvaner og regler I familierne som de gør I nogle muslimske familier ,og især I palæstinensiske familier, hvor identiteten også I høj grad er bygget op om os og "de andre" og egen side som den nærmest ubetingede helteside, og andre kulturer og religioner ses som noget forkert og noget man er I opposition. Jeg siger dette ud fra et mangeårigt jendskab til Palæstnensiske familier, og med en viden om HVOR kønsopdelte gennemsnitsfamilierne er ! Og hvor store problemer det rent faktisk gir børnene, og hvor drengene typisk opdrager sig selv ude blandt blokkene og stort set aldrig er hjemme, udetagen til måltiderne, hvilket nærmest også gælder fædrene, hjemmet er kvindernes domæne, og de må ikke omgåes andre mænd, end den umiddelbare familie, heslt heller ikke storebrors kamerater !
og jo mht. Gennerel gruppe-eufori, blodrus kendes fra mange tilfælde I historien , men paratheden til at bruge volg ligger ikke lige dybt begravet i den ene kultur sammenlignet med en anden...og min vurdering er at viljen til vold som middel ligger lige under overfladen I den palæstienesiske kultur/gennemsnitsbefolkning/i den mandlige del af befolkningen, også I opdragelsen af både kone og børn.

Mascha Madsen

Det ville nok også være mærkeligt om ikke en opdragelseskultur tager farve af at have levet I krig I 3-4 gennerationer, det har jo været næsten hverdag for rigtigt mange af forældrene at opleve drab på venner og bekendte og samtalen om hvordan man slår fjenden ihjel eller kan komme til at gøre det har skkert også præget en hel del hjem...!

Morten Andersen

Vrøvl. Jeg giver ikke fem flade øre for teorien om krigstraumer, eller den socioøkonomiske ditto. Mig bekendt findes der ikke eksempler på lign. adfærd blandt borgere fra f.eks. eks-jugoslavien, eller grønlændere. Sidstnævnte hører endda til den mest forarmede, oversete gruppe i et samfund, overfor hvilken den åbenlyse racisme af uvisse årsager er socialt accepteret ("grønlænderfuld"). Hvad med alle flygtningene som kom herop efter Vietnamkrigen? De må om nogen have seriøse krigstraumer. Dog lever herboende vietnamesere tilsyneladende i fred og fordragelighed. Den ockhamske ragekniv tilsiger, at forklaringen naturligvis er kulturel. Det handler hverken om Islam eller arabisk kultur. Derimod om en patriarkalsk livsform, der har vanskelige kår i et samfund som det danske: det mandlige familieoverhoved som traditionelt kontrollerer, overvåger og straffer, mister al legitimitet som arbejdsløs eller førtidspensionist, og må ydmygt underordne sig (primært) kvindelige sagsbehandlere, pædagoger, lærere m.v., hvilket cementerer hans fallit. Sønnerne finder så en maskulin rollemodel i det barske bandemiljø.

Mascha Madsen

Jo det handler også om Islam på den måde forstået at Islam er en stor forhindring for udvikling til lighed mellem kønnene og fuldt og helhjertet kendskab og respekt for hinanden og Islam forherliger patriakalsk diktatorisk adfærd og kvinden underkastelse I forhold til ægtefællen og segregation fra alle andre af hankøn det er en syg kultur I en moderne verden, hvor mændene ikke skal være krigere med forældre på lige fod med kvinderne og samarbejde jævnbyrdigt og ikke hierakisk ! IDEELT SET SKULLE ALLE imamerne sendes ud af landet....

Jens Andersen

@ Morten Andersen:
Og Bandidos-rockere kommer også fra patriarkalske livsformer? Og fodboldbøller? Og autonome? Og højreekstremister?

Morten Andersen

Jeg har selvsagt ingen sympati for nævnte grupper. Tror dog ikke, at sammenligningen er meningsfuld. Tvært i mod er det en skadelig forfladigelse, hvis der skal findes en forklaring. Alle der kender en smule til arabisk børneopdragelse ved, at kravet om respektfuld opførsel, høflighed og ærlighed er helt centralt. Enhver afvigelse straffes, ofte korporligt af familiefaderen. Udbredt praksis er bl.a. slag under fodsålerne (hvor påmindelsen, og ubehaget selvfølgeligt varer længere, end smæk i bagdelen). Det er lige præcis her, at ellers sandhedselskende fritænkere, kulturradikale m.v. står helt af, og ikke vil se tingene i øjnene. I stedet for at indse, at den stærke og dominerende fader er den vigtigste garant, hvadenten vi snakker multikulturalisme eller integration, vælger man så at relativere problemet. Typisk med eksempler på "kulturkristne", der opfører sig sammenligneligt (rockere af alle mennesker). Jeg vil påstå, at den største hindring for at vi kan leve fordrageligt med hinanden, er de skyklapper, som kulturradikalister (vel nærmere PC i dag) påfører sig selv, i erkendelsen af, at visse kulturer desværre bare passer pissedårligt ind i forestillingen om lighed mellem kønnene.

Jens Andersen

Der er mange faktorer blandet sammen.
Artiklens tema er gruppedynamik, og her er der i høj grad grund til at inddrage rockere, hooligans, demonstranter osv. Her er der netop tale om gruppedynamik. Ingen af de nævnte grupper er præget af hverken mellemøstlig baggrund eller mellemøstlig opdragelse. Altså er der noget andet i spil.
Opdragelse er sikkert en faktor, men så er der vel netop tale om, at de unge er FOR LIDT mellemøstlige, da de ikke opfører sig efter deres fædres regler og love. Med andre ord er de måske for danske... De ballademagere, der render rundt i Vollsmose er sgu ikke ret religiøse, og det ved de fleste sikkert godt, hvis de tænker sig om. De søger andre fællesskaber end familien - ligesom vi 'kulturkristne' gør, og det giver formentlig problemer internt i familierne. Og hvilke fællesskaber findes der i en ghetto for rodløse unge drenge? Hvilke muligheder har de?
Det er nok ikke jazzballet eller croquis-tegning, der trækker, og de kan ikke alle komme på førsteholdet i B1909... Men der er andre fællesskaber, hvor de kan finde en plads og et formål. Det samme ser man i Harlem, i Mexico City, i Hong Kong, i Buenos Aires, i Johannesburg, i Moskva og alle andre steder, hvor der er rodløse unge og tvivlsomme fællesskaber. Disse rodløse unge kommer ikke fra Mellemøsten eller har en krigsbaggrund fra Balkan.
Måske er det et tilfælde, at lige præcis de unge i lige præcis Danmark er anderledes end i resten af verden, men ærligt talt tvivler jeg på det...

Mascha Madsen

En del danske drengebørn bliver også omnipotente og selvovervurderende og megalomane ,når de vokser op alene med en meget ung mor , hvor opdragelsen veksler imellem at "være mors partner" og sove ved siden af og at være udstødt og perifær ,når mor har ny kæreste... Det giver unde mænd, med jvinde foragt og storhedsvanvis på samme tid ,akkurat som nogle muslimske drengebørn oplever at mor er nederst I hakkeordenen og at de skal være mand I huset, når far ikke er hjemme og samtidigt øverste autoritet, det giver labile og braldrende unge mænd med selvovervurdering og tævedåre-hjerner !

Hold da op hvor er vi kloge,og hvor ville jeg ønske sat dem vi her dissekerer og kloger os på selv ville forklare hvordan og hvorfor de tror de handler som de gør. Vollsmose er et forsøg som har kostet penge ikke mindst til de kloge rene danskere som lever og har levet fedt af at være frelsere for de fortabte muslimer.

Temperament og reaktion på bestemte problemstillinger er sikkert anderledes end hos de fleste af os,men prøv alligevel at tænke Brøndby mod FCK eller når en eller anden mandfolk går over stregen seksuelt mod mindreårige, Hvis vi gjorde det som vi har i munden så det sgu ikke godt ud.
Men situationen her kom ud af kontrol og der er ingen undskyldning for hverken at forsøge selvtægt på et sygehus eller at køre ind til en Eid fest og så skyde. Det skulle gerne opklares og straffes efter sædvanlig lov,hverken mere eller mindre. Hvordan Vollsmose så ellers skal udvikles kan vi så stadig skændes om,måske beboerne selv skulle have lov til at bestemme.

Benjamin Bach

»Andre gange går det godt, som vi så det med Det Arabiske Forår.«

?????????????????????????

Vor herre til hest. Der er så mange ting galt her... nej, jeg dropper det... videre i livet...

Jacob Knudsen

»Folkemængder er irrationelle,«

aaaaah, så det er det der galt på christiansborg.... Det hele giver meget mere mening nu....

Aleksander Laursen

Godt spørgsmål Jens, jeg giver dig ret. Det er blot min fornemmelse, for at være helt ærlig er procenterne på de fredelige muslimer også højere.

Grunden til jeg satte tallet så lavt er at jeg blev irriteret over den måde tallet blev sat så højt :-)

"»De pæne danskere, der læser Information og Politiken, skal lære at skelne mellem racisme og bekymring over muslimer og andre nydanskere. Der kan jo være god grund til bekymring, og det gør ikke nydanskerne til ofre for racisme.« Selv tænker Mehmet Ümit Necef, at de unge nydanskere, der raserede skadestuen, var drevet af en slags kollektiv rus.

»Jeg mener ikke, de er ofre for nogen diskrimination eller racisme, og derfor skal vi gentænke teorien om, at det er så synd for dem.«"

Hvilken teori? Forestillingen om at en socioøkonomisk forståelse af særligt socialt marginaliserede indvandreres vilkår går ud på at det er 'synd' for dem, er en (små)borgerlig idiosynkrasi. Det burde ikke være så vanskeligt for nogenlunde oplyste mennesker at sondre mellem forklaring og forsvar, forståelse og undskyldning samt indlevelse og offergørelse. Problemet lader imidlertid til at være at alt, alt for få mennesker er oplyste her i landet - eller også må det være en idelogisk faciliteret, diskriminerende agenda som driver værket (hvilket vel på sæt og vis er det samme).