Når Helene Albinus Søgaard tager togrejsen fra hovedstaden for at besøge sine forældre og sit barndomshjem i Ribe, sker der to ting: »Når jeg fra toget ser domkirketårnet, der har stået der i umindelige tider som en søjle af stabilitet, og når jeg ser Vadehavet med de grønne flader og den høje himmel, så falder jeg helt til ro,« fortæller hun. »Men nede på Skibbroen ved Ribe Å møder jeg en anden søjle. Stormflodssøjlen.«
Søjlen med den forgyldte top vidner med sine kobberringe om, hvor højt vandet har stået i Ribe, når havet før digernes tid er skyllet ind over land og by. Allerhøjst i år 1634 med godt seks meter over dagligt vande og over 10.000 druknede i Ribe og omegn.
»Når jeg kigger på Stormflodssøjlen, kommer jeg til at tænke over, hvordan det vil gå med det område, jeg er født og opvokset i, hvis havene kommer til at stige,« siger Helene Albinus Søgaard.
Hun er 25 år og statskundskabstuderende på Københavns Universitet og en af de unge, der har fået klimaproblematikken ind under huden. En af de 65 pct. af den danske ungdom, der ifølge en ny undersøgelse lavet af sociologerne Peter Gundelach, Bettina Hauge og Esther Nørregård-Nielsen er »meget eller noget bekymret over konsekvenserne ved klimaforandringerne«. Og samtidig del af den aktive undergruppe, som undersøgelsen betegner ’de klimabevidste’, og som udgør 19 pct. af de unge. Helene er faktisk ’klimaambassadør’, én blandt 220 unge der siden 2009 har været igennem et kursus hos den grønne tænketank Concito for at blive medlem af Klimaambassaden og blive rustet til at holde oplæg og lave projekter i folkeskolens ældste klasser.
Hjernerystelse som udslag
Den direkte anledning til engagementet var en hjernerystelse. Efter et uheld sidste efterår blev Helene Albinus Søgaard nødt til at udskyde sin planlagte bachelor-opgave.
»Jeg tænkte, at så måtte jeg lave noget frivilligt arbejde i stedet, noget grønt, og så meldte jeg mig hos Concito. Og når først man kommer ind i sagen og bliver konfronteret med de voldsomme konsekvenser af klimaforandringerne og de udfordringer, samfundet står over for i dag, så vokser videbegæret og engagementet. Man kan næsten ikke lade være at handle. Sådan har jeg det i hvert fald,« fortæller hun.
Den sociologiske undersøgelse Klimaets sociale tilstand, der som den første af sin art har spurgt godt 2.500 unge danskere om klimasagen, gør en lignende iagttagelse.
»De unge er ikke passive og forholder sig ikke udelukkende til nutiden. De bekymrer sig faktisk om det fremtidige klima, og de vil også gerne handle klimavenligt,« hedder det i undersøgelsen. Som så tilføjer:
»Men de er i tvivl om, hvad man skal gøre, og i hvilken grad det er den enkelte eller samfundet, der skal handle.«
Tvivlen handler – som Helene Albinus Søgaard ser det – om bl.a. den aktuelle udfordrings kompleksitet, hvor flere krisefænomener hænger sammen.
»Frygten for hvad der kommer til at ske, handler også om hele det økonomiske problem. Om f.eks. den arbejdsløshed vi ser i Sydeuropa, og hvad der sker, hvis euroen bryder sammen. Men den politiske debat er endt med kun at handle om, hvordan man kan fremme væksten. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det er for en virkelighed, vi får skabt til vores børn, hvis vi bliver ved at fortsætte som hidtil med at øge forbruget? Dagens overflodssamfund har ikke gjort os lykkeligere,« siger hun.
»Politikernes evne og vilje til at se denne situation i øjnene er til at græde over, det synes jeg virkelig. Det politiske system er overhovedet ikke gearet til så stor en udfordring. Man tænker endimensionelt og kun fire år frem. Man står med et globalt problem, men tænker nationalt. Der er en assymmetri mellem alt det, vi ved fra f.eks. Det Internationale Klimapanels rapporter og fra grønne økonomer, og så realpolitikken. Det hænger ikke sammen,« mener Helene Albinus Søgaard.
Af undersøgelsen fra Gundelach, Hauge og Nørregård-Nielsen fremgår det, at 62 pct. af de unge har ’stor’ eller ’meget stor’ tillid til Folketinget, men værdien falder til under halvdelen – 46 pct. – når spørgsmålet er om tillid til, at Folketinget arbejder for at bekæmpe klimaforandringer.
De hverdagsbekvemme
»Fordi problemet er så ekstremt komplekst, kan det være nemmest bare at lukke øjnene for det,« bemærker Helene Albinus Søgaard.
»Det er også en holdning, jeg kan møde i min omgangskreds: ’Nu forbruger jeg, og så må vi se, hvad der sker sidenhen. Jeg er jo nok død, når klimaforandringerne viser sig’, siger nogle.«
Det bekræftes af den sociologiske undersøgelse. Den taler om gruppen af ’hverdagsbekvemme’, som man på basis af spørgeundersøgelsen opgør som langt den største: 75 pct. af de interviewede unge.
»Der er tale om en type, som måske nok kender til klimaproblematikken, og som også kan finde på at gøre en indsats for at handle klimavenligt i dagligdagen, men som ikke gør en særlig indsats for at handle klimavenligt,« hedder det.
»For mange personer i denne gruppe opleves emnet uoverskueligt og diffust, hvilket gør det svært at tage stilling til. Den manglende stillingtagen resulterer som oftest i en magtesløshed, hvor man hellere end at ændre på sine vaner holder sig til sine faste rutiner i hverdagen.«
Ud over gruppen af ’de klimabevidste’ og så denne store gruppe af ’hverdagsbekvemme’, som egentlig gerne ville gøre noget, hvis ikke det var så besværligt, er der ifølge undersøgelsen en lille restgruppe på seks pct. kaldet ’de ligeglade’. De ved meget lidt om klimaproblemet, er ikke interesseret i at søge viden, er ofte direkte skeptiske og er i almindelighed mest optaget af økonomiske værdier. Denne gruppe – altså blot seks pct. – må »forventes at være rigtig svær at påvirke,« mener sociologerne.
Opvæksten
Hvad afgør, hvordan man som ung forholder sig til klimaudfordringen, til den såkaldte systemkrise, til behovet for ’den store omstilling’? Opvæksten, mener Helene Albinus Søgaard.
»Min mor har altid holdt fast i, at vi skal passe på Jorden. Samtidig har det for mig været enormt betydningsfuldt, at vi har diskuteret meget i min familie. Der har altid været plads til, at man havde sine holdninger og forholdt sig kritisk til, hvad der blev sagt,« siger hun.
»Samtidig har naturen været tæt på. Når jeg har cyklet til og fra skole, har jeg været i den og forholdt mig til den.«
For Helene Albinus Søgaard har det ligget i baghovedet, »at vi som mennesker er forpligtede på at finde ud af, hvor vi skal hen, eksistentielt, kulturelt osv.«
»Hver tid har sine kampe og sit at slås med – jeg har været interesseret i at finde ud af, hvad der er min generations kamp. Og jeg tror, vi er nødt til at se på, om den levestandard, vi har i dag, virkelig er holdbar i forhold til biosfæren, bæredygtigheden og ligheden mellem mennesker.«
Motivationen voksede efter et ophold som MS-frivillig i Tanzania i 2008, hvor Helene oplevede et overskud, en generøsitet og en glæde blandt de fattige mennesker, som hun ikke mødte hjemme i Danmark.
»Efter hjemkomsten skulle jeg med Oslo-båden på ferie i Norge. Over bildækket med masser af plads til bilerne var restauranter og cafeer med alt for lidt plads. Der oplevede jeg folk kæmpe indædt med hinanden om at kapre et bord – manglen på overskud var meget langt fra smilene og gæstfriheden i Afrika. Det fik mig til at tænke over, om det er den materielle levestandard, der gør tilværelsen rig. Og over den ulighed, der består i, at vores høje levestandard er hovedårsag til de klimaændringer, som rammer hårdest i Den Tredje Verden, hvor midlerne til at beskytte sig mod dem er færrest.«
Det er svært
I den sociologiske undersøgelse betones det, at mange unge finder det svært at afgøre, hvordan man gør det rigtige i klimasammenhæng.
»Det, der kan se ud som en klimamæssig passivitet eller et manglende engagement, kan ikke nødvendigvis forklares med manglende motivation, men snarere med en oplevelse af, at det er svært at ændre sit handlingsmønster af mange praktiske grunde (...) De (unge, red.) beretter, hvordan de føler, at individuelle handlinger alligevel ikke har nogen betydning, og hvor svært det føles som enkeltindivid at tage klimaproblemerne seriøst, når store nationer ikke ser ud til at gøre det,« skriver sociologerne.
Helene Albinus Søgaard genkender dilemmaet. I det daglige gør hun, hvad hun kan, ved så vidt muligt at handle økologisk og købe det meste af sit tøj som genbrug.
»Vi sad nytårsaften og diskuterede højlydt om flyvning, og jeg blev lidt ophidset over, at det skulle være en ret, man har. Så var der én, der spurgte, hvem i selskabet der fløj allermest, og det viste sig at være mig. Der gik det op for mig, at det ikke holder, så nu flyver jeg højst én gang om året.«
»Men det er svært at ændre vaner og adfærdsmønstre. Man kan spørge, om de skal dikteres politisk? Jeg tror, det må komme fra politisk hånd i form af bl.a. økonomiske incitamenter. Men det forudsætter nok et oprør, der på en eller anden måde kommer fra befolkningen.«
I den sociologiske undersøgelse erklærer 84 pct. af de unge sig enige i, at den enkelte borger gennem den daglige adfærd har et ansvar for at modvirke klimaforandringerne. Samtidig siger 78 pct., at virksomhederne har et ansvar, og 63 pct., at Folketinget har et ansvar.
Fællesskab afgørende
I Klimaets sociale tilstand er den overordnede konklusion, at »klimaforandringerne og deres konsekvenser ikke står så stærkt i de unges bevidsthed«.
»Alle har ganske vist hørt om klimaforandringer, og mange har også en holdning til, hvilke handlinger, der er gavnlige i forhold til klimaet. Men det er meget få, som er virkelig optaget af dette emne,« hedder det.
Helene kommer til at bruge ordet Sisyfos-arbejde om sin klimaaktivitet. Fordi det kan være op ad bakke, når folk f.eks. ikke vil anerkende realiteter og faglighed i diskussioner, men er fast forankrede i stærke meninger baseret på ren tro. I takt med at summen af kriser spidser til, forventer hun øget polarisering i samfundene. På den ene side dem, der vil slås for forandring, på den anden side dem, der vender ryggen til i angst og fornægtelse.
Selv stråler hun af engagement, Sisyfos-byrder til trods.
»Der er en glæde ved at opleve de små fremskridt, og det at være del af kampen er virkelig spændende. I Klimaambassaden mærker man, at energien og engagementet også eksisterer hos andre unge. Vi har de samme tanker og spekulationer, men forskellig baggrund, og derfor kan der virkelig skabes noget, når vi bringes sammen og diskuterer ideer og løsninger og formulerer projekter. Det er svært at skabe visioner, men jeg synes, det bevæger sig, og at der er ved at vokse noget frem. Fællesskabet om dét er det allervigtigste for mig.«
jsn@infomration.dk
Peter Gundelach, Bettina Hauge og Ester Nørregård-Nielsen: ’Klimaets sociale tilstand’. Aarhus Universitetsforlag, juli 2012. Støttet af Rockwool Fonden
Opgøret er med en kultur, der ikke er vant til at forstå naturressourcernes egentlige værdi
Derfor er den opgave, vi står med, en grundlæggende omstilling af (verdens)økonomien
Men, som Preben Wilhjelm siger, første skridt er den rette diagnose
Når den står klokkeklar og derfor uimodsigelig, er man bedre rustet i argumentationen for hvordan og hvorfor den ´Store Omstilling´ er nødvendig
Jeg synes det er komisk, at vi nu står med en global katastrofe, og ikke har råd til at gøre noget ved det, fordi grådigheden blev for stor.
De ville ikke høre.
A.S. - Det er tragisk og midlerne er der - de skal blot tilbageeksproprieres fra dem, der har stjålet dem
Noget I unge kan er at arangere nogle enorme og samtidige globale demonstrationer imod de ældre gennerationers fråds , for det er os ældre end de 25 år der virkeligt brænder jeres fremtid af I stedet for at købe små miljørigtige biler, og udelukkende bygge nul Energihuse. Og rejse med toget , så brænder de ældre genneration al deres opsparring af på forbrug og chaRterferier op til 5 gange om året ! Giv dem fingeren, som de reelt giver jer og jeres børn den !
"Jeg synes det er komisk, at vi nu står med en global katastrofe, og ikke har råd til at gøre noget ved det, fordi grådigheden blev for stor. De ville ikke høre"
Allan .... Du ved godt at din kommentar her på Information belaster klimaet ikke?
men helt så belastende som du er, er den nu alligevel ikke !
Jeg prøver bare at give folk en mulighed for bidrage med andet end at pege fingre. Det var ikke engang i sjov jeg skrev det
http://www.guardian.co.uk/environment/2010/aug/12/carbon-footprint-internet
Sluk computeren bare en dag om ugen f.eks.
...og så voksede de op og blev gode middelklasseborgere, og så var dén spirende kamp væk.
Tillad mig at skære ind til benet:
Der skal ikke købes biler. Punktum!
Det er hverken særligt økonomisk endsige fornuftigt at bruge et sofaarrangement og 500+ kg. metal for at transportere en måske to personer.
Pålæg enhver privatbilist, der kører over 2000km om året en miljøafgift på 10.000 plus 10kr pr.brugt liter benzin ! ;-) så ender folk med at købe et hus I nærheden af deres job, og det giver god mening miljømæssigt, måske virksomhederne også begynder at anlægge sportsanlæg og parker og cykelbaner omkring sig også og endda vikar-beboelser, så der er lidt mere fleksible muligheder for at kalde folk til sig... Og så kunne man beplante alle kanter langs åer og vandløb med bambus der optager så meget CO2 I sig, og derfor også vil være velegnet til at modvirke Sibiriens enorme frigivelse af methangasser I nærmeste fremtid, skynd jer at få Putin til at fatte meningen og lad verden som helhed overplante sibiriens sumpe med bambus ... Måske som ungdomsprojekter , der kan samle alverdens ungdom om projektet... !
@Søren
Jeg tror ikke løsningen ligger i forbud på nuværende tidspunkt, så snarere noget i denne retning
http://asiancorrespondent.com/77816/tata-megapixel-not-a-camera-but-a-ca...
Og indtægterne på folks køreglæde skal bruges ubeskåret til at bygge diger og vindkraft rundt omkring I det ganske sanske land !
Det er ikke svært at forstå hvad der skal til i tilfælde af, at du gerne vil gøre noget:
Sæt dit forbrug ned til det absolut nødvendige og lad være med at avle mere end et barn.
Er du ikke villig til disse to hensyn, skal du ikke påstå at du er parat til at gøre en forskel, for det gør du ikke. Så simpelt er det.
Hanton:
Hvad nytter det, når politikerne så i næste opsving panisk snakker om for lidt arbejdskraft og lukker op for øget indvandring?
Det er ikke før vi gør op med vækst (og dermed kapitalismen som vi kender den), at noget som helst ændres.
Danmarks befolkningstal går faktisk ganske svagt tilbage, så jeg ser ikke Danmark (og europa, hvor befolkningen gennemsnitligt går endnu hurtigere tilbage) som det umiddelbare problem befolkningstalsmæssigt.
Klimapolitik uden et opgør med kapitalismen er umuligt.
Helt rigtigt, Søren!
Man kunne have fjernet den 'store udfordring' og have reddet klimaet for 50 år siden hvis det skulle være. Bare byg vindmøller og solcelleanlæg overalt hvor det ville gavne afsindigt meget. Overvej Saudi-arabien fyldt med solcelleanlæg, forestill jer platforme fyldt med vindmøller ude i havene i stedet for olieplatforme.
Man KAN sagtens hvis man VIL. Men dem som tjener store summer penge, er på den ene eller anden måde også dem som mister deres store summer, eller ikke engang mister, men mister noget af deres store indtjening, hvis interessen for olie falder.
En socialistisk global verdensdrejning er det eneste som kan redde frygten omkring atomkrig og den miljøkatastrofe.
Fuld opbakning til Helene Albinus Søgaard. Go on, please.
Hvorfor skulle man afskaffe kapitalisme for at "redde" klimaet?
Det kræver ikke den store fantasi at se hvor mange penge der vil kunne tjenes på at komme med løsningen på klimaproblemet.
Det ville være decideret dumt at fjerne det økonomiske incitament til at redde klimaet.
Soren:
Du foreslår at vi løser problemet med dét som bragte det på os?
Forbrugerkapitalisme bygget på planlagt forældelse og eksponentielt stigende vækst er selve problemets rod, uden at løse det problem, bliver ingen andre løst.
Dennis:
Jeg foreslår innovation drevet af bl.a. økonomiske incitamenter. Det har historisk vist sig at være en meget stærk drivkraft.
"Min generations kamp...".
Det må man sige.
Og kampen er næsten forbi:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/optoet-permafrost-en-langt-stor...
Soren:
Der har været kendskab til dette problem i næsten et århundrede nu, og der er intet sket. Jeg kan ikke se, at det skulle ske nu, og slet ikke på problemskaberens præmisser.
Søren:
Et forbrugersamfund http://www.information.dk/telegram/308757, hvor kapitalen og virksomhederne styrer alt, får de blot mere og mere magt og flere og flere penge.
Man bruger så mange resurser på at fange bander som snyder for et par millioner i skat. Så har vi virksomhederne som snyder for milliarder i skat. Men hvorfor bliver der ikke sat ind? Fordi de har magt. Tager vi et land som USA, som forestiller at repræsentere det største demokrati i verden, de hakker ned på dem som ikke makker ret. Men love som høj mulighed for betaling af kaution samt lobbyisme. Det er jo hvad de kalder korruption og magtmisbrug i andre lande. I den vestlige verden, især i USA, bliver der bare gjort så indirekte at vi ikke lægger mærke til det fordi vi bare passer vores egen hverdag. Libyen glemte vi hurtigt, nu er Syrien under pres. Men vestens tætteste allierede i mellemøsten, Saudierne, bruger med deres enorme investeringer i USA ( de ejer 6-7% af USA) til sammen med de ørige våben- og oliegarker at gennemtvinge en politik som ser bort fra klimapolitik og ser lysere på retten til at bære våben og lade så mange fattige amerikanere i stikken og samtidig bruge så mange billioner på Irak og Afghanistan. Alene med de penge som er brugt i Irakkrigen ville man være i stand til at udrydde alt fattigdom i verden!
Penge er magt, vil mange sige. Penge er kun magt hvis man lader pengene tage magten.
Nu er vi ved at komme ind i en tid hvor klimaforandringerne vil ændre verden. På hvilken måde ved jeg ikke, kunne forestille mig en lille, måske voksende revolution når det virkelig tager fat.
fri værdi?
Dennis:
Fordi vi ikke står med et problem vi for alvor kan mærke og fordi vi ikke har en løsning der for alvor gør en forskel. De klodsede løsninger vi har idag er ikke gode nok - jo måske på de Kanariske øer som har sol året rundt og ligger midt i nordøstpassaten.
Så er det også direkte fjollet at påstå at kapitalismen er problemskaberen. Denne her er vi fælles om - alene det faktum, at du bor i Danmark gør dig til en forbrugsfestabe i global sammenhæng.
Aleksander:
Du er lige en tand for langt væk fra emnet efter min smag
Økofascisme, inhuman eugenik og Agenda 21 har i kvalmende grad overtaget folks sunde fornuft, logiske tankegang, og skaber frygt. Frygt er et genialt politisk redskab.
“The most brilliant propagandist technique will yield no success unless one fundamental principle is borne in mind constantly - it must confine itself to a few points and repeat them over and over” ~ J. Göbbels
Vores skolebørn bliver ikke uddannede til selvstændig tankegang, men bliver skolet til at være repeatere af hvad end myndighederne godkender.
Dét... er en katastrofe. Ikke de småudsving i klimaet som altid har fundet sted, inkl. den nedkølning vi har set de sidste godt ti år.
Søren: Det ser måske sådan ud, men alt i samfundet hænger sammen.
Lad mig sige det kort sagt, i et kapitalistisk system er det udelukkende pengene som styrer. Hvem har penge? Dem som har interesse i at der ikke bliver gjort noget ved klimaforandringerne punktum
@ Soren Andersen
Det var ikke et forbud, jeg havde i tankerne men nærmere en opfordring til ikke at købe ny bil.
Og det er da en sød lille sag, du har fundet der, men hvor langt skal man køre i den, før den energi, der er brugt til produktionen af bilen, er sparet, og man reelt skåner miljøet?
Alt andet lige er det sundere, billigere og mindre forurenende at cykle.....
Dennis;
som udgangspunkt skal du stoppe med at lytte til hvad politikere siger, det er alt sammen løgne og propaganda.
Og, ja, vækst er roden til alt ondt. Jeg taler ofte i mine kommentarer om de 8 milliarder, hvis antal skal reduceres hvis vi skal have blot et vagt håb.
Det er derfor vi i al tid fremover udelukkende vil opleve negativ udvikling: Hverken vi som samfund, eller de, der styrer os, er parate til at ofre vores "her og nu-komfort"/falske tryghedsfornemmelse. Ikke engang når gevinsten hedder artens mulighed for overlevelse..!
Lav en forening kun for unge under 25 år og kald den "vores fremtid " og lad den primært arbejde med propaganda for en bæredygtig fremtid ! Lav nedbrydelige klistermærker sådan som greenpeace gjorde det I 1980'erne
og sælg dem og sæt dem op overalt I samfundet og badges som kan signalere hvad jeres holdninger er, tiden er til det igen ... I kunne også kalde jer "the WAWE" bølgen for at referere til den kommende oversvømmelse.... !
@Søren
Det var bare ment som et illustrativt eksempel, for vi er der jo slet ikke endnu. Min pointe er bare, at jeg er sikker på at løsningen findes i fremskridt snarere end tilbagegang.
@Aleksander
At ting hænger sammen er jeg med på tak, men det kan blive lidt vanskeligt at få en meningsfuld samtale igang hvis vi skal tale om alt på en gang
@Soren Andersen
Har jeg nævnt tilbagegang? Og er der i øvrigt kun fremskridt eller tilbagegang?
Er det ikke netop fremskridt, der er årsagen til problemet? Og så skal fremskridt også være løsningen?
I mine øjne er løsningen, at den enkelte reflekterer over egne handlinger og indser, hvilke der er fornuftige, og hvilke der ikke er.
"I mine øjne er løsningen, at den enkelte reflekterer over egne handlinger og indser, hvilke der er fornuftige, og hvilke der ikke er."
Det er bare ikke nok for der er så mange eksempler på, at folk ikke kan reflektere over egne handlinger uden at inddrage andres handlinger.
I Kina står de sikkert og tænker om vesten "glem jeres krav om reduktion så længe i selv udleder markant mere end vi gør". Det er også symptomatisk for diskussionen herinde, at man starter med at identificere en skurk i kapitalismen som man kan pege fingre ad og så ellers føle sig frelst fordi man køber køber økologisk og synes vindmøller er "vildt fede". Der er f.eks. en der har nævnt "nedebrydelige klistermærker" - det er altså ikke der slaget bliver vundet.
Det er ikke for at være sarkastisk, men for at understrege at folk er ekstremt træge til at påtage sig ansvar når de selv skal til at lave noget om der rækker videre end symbolske handlinger.
Jojo men de unge kan I HØJ GRAD VÆRE MED TIL AT MOTIVERE DERES FORÆLDRES GENNERATION OG DERES BEDSTEFORÆLDRES... Ved at protestere over tingenes tilstand/stilstand som de ser ud nu, ved at være dem der resjer det røde flag og vifter de ældre om næsen med det .og viser at de foragter dem der vil ødelægge deres egne efterkommeres livsvilkår og muligheder for at opfylde deres livsdrømme !
god kamp til I unge og gør det NU ! Det er ikke spor for tidligt !
@Soren Andersen
Du svarede ikke på mine spørgsmål og forstår tilsyneladende ikke den sætning, du vælger at problematisere. Der er da intet til hinder for at indse, hvilke handlinger, der er fornuftige, selvom man inddrager andres handlinger.
Og jeg betvivler i den grad, at du (eller jeg for den sag) ved, hvor "slaget bliver vundet".
Men jeg er til gengæld helt enig med dig i folk(et)s træghed til at påtage sig ansvar, og jeg er sikker på, at det er et udtryk for en naturlig trang til nemme løsninger. Netop derfor er "nedbrydelige klistermærker" et glimrende initiativ, hvis signalværdi har betydning, selvom de næppe ændrer udviklingen.
Der er ingen af os der ved hvor slaget bliver vundet, men jeg har flere gang nævnt at mit bud er "teknologisk udvikling"
Jeg forstår alle de påstulerede sammenhænge vedrørende kapitalismen (hvis det er det du henviser til), men jeg har lidt svært ved/orker ikke at diskutere det stort set lige meget hvilket emne der tales om. Der er 10.000 andre vinkler på emnerne end "det er den ene procents skyld"
Fordeling, fordeling! Og overvejelser om fremskridt i velstand kan kun ses som mere fritid uden en oplevelse af forarmelse!
Der er imidlertid også her tankegange, vi skal overveje - f.eks. vil manglende råd til at have en bil føles negativt og uretfærdigt, mens reale barrierer for at have en bil, f.eks. fordi den forurener, ikke kan blive parkeret, ender i en bilkø fører til krav om andre løsninger, f.eks. arbejde lokalt/hjemme eller bedre offentlige transportmuligheder.
Vi er opdraget til at betragte fattigdom, også blot relativt set, som diskvalificerende; men fattigdommen som styringsredskab er noget andet, den eksisterer som et bolværk mod forskelsløshed, som for nogen ses som en stor fare, især for deres egen følelse af overlegenhed.
Den praktiske udførelse af forskellene i samfundet, hierarkiseringen, er imidlertid noget af det mest irrationelle, man har! Den får folk til at efterspørge symboler frem for behovsdrevne produkter, selvfølgelig fordi behovsdrevne produkter hurtigt udtømmer ønskelisten. Men det nytter jo ikke: man kan ikke bede folk om at lave noget, blot for at dem, der gør noget vigtigt, kan føle, at de ikke er til grin for deres egne penge! Det er kun, hvis man laver noget vigtigt, at arbejdet bærer lønnen i sig selv.
@Soren Andersen
Teknologisk udvikling vil der være hele tiden, men den vil ikke nødvendigvis gå i en fornuftig retning, så det vil være nødvendigt at styre den, hvis den skal løse globale problemer overhovedet.
Jeg henviser slet ikke til kapitalismen. Det tør jeg slet ikke i dette forum, for jeg har aldrig læst Marx, men jeg har dog en smule viden om økonomi.
Så når nu det er på det rene, kan du så ikke komme med nogle bud på, hvilke teknologiske udviklinger du mener, der vil være gavnlige, og hvilke der ikke vil?
Økonomi er blot et paradigme, og vi har i dén grad brug for et paradigmeskift.
Økonomi er i hvert fald ikke videnskab.
Peter og Søren I hygger jer meget bedre uden mig
Over and out ;-)
HOVSA!! Hvor blev DET GODE LIV lige af?? ;o)
Pisk, pisk, pisk... Alle ser ud til at glemme at det gode liv, altså det virkelig gode liv, netop også er det naturlige, det klimavenlige, i pagt med naturen, i værdig respekt for andre ligeværdige skabninger. Meningen med livet er livet i sig selv og derfor skal vi selvfølgelig behandle livet godt, opføre os livskloge.
Lidt men godt, askese i perioder, less is more, det enkle liv, simple living, vi ved det godt og vi skal bare lige minde hinanden om det. Jævnligt! I et moderne samfund leves livet hurtigt for de fleste, ingen taler om at fordele det arbejde vi har så også de ledige kan få sin part og få lov til at yde sit, men i al travlheden glemmer vi hvad det egentlig drejer sig om. Forbruget, og de drømme, der følger med, lokker os alle vegne og her og nu løsninger ligger lige for i en travl hverdag.
Prøv at bliv rigtig sulten, at rigtig glæde sig til noget, at kede sig, at fordybe sig, at være afholdende på flere områder og oplev så den fantastisk store oplevelse selv 'små' ting pludselig kan give. Hvornår har du sidst set en lille blåfugl? En lille nuttet sommerfugl i den skønneste blå farve? Men det skal opleves, ikke bare læses om her, så kommer det hurtigt til at virke banalt. Eller prøv at så noget i jorden og vær med til at se det spire og vokse op. Måske bare lidt karse på lidt vat i vindueskarmen. Hvor er det egentlig fantastisk og helt ufatteligt at så lille et frø har så store kræfter, så mange muligheder, så meget liv. Det er jo bare en plante?
Det gode liv handler om at skrue ned, skrue ned, skrue for en helt masse og genopdage livet i al sin enkelthed ;o)
http://www.information.dk/files/fakta/uploads/PW%2…
Læs nu her hvorfor markedsmekanismen som styringsinstrument kun styrer ud i kaos
prøver lige igen
http://www.information.dk/files/fakta/uploads/PW%20-%20tekst%20til%20net...
Jeg hader at sige noget dårligt om unge mennesker. De står ved starten af en rejse gennem livet, hvor deres entusiasme og livsmod endnu er ubrudt. De vil gerne gøre en forskel og gøre det godt. Jeg husker det.
Derfor hader jeg at sige, at den grønne fascisme nu hyrer de unge bigtime.
Der sendes stormtropper ud i 1000-vis for tiden. Det er meningen, at de skal snakke os alle øre af om klima. Al miljødebat forstummer derefter, for det er jo klimaet, og der er vores allesammens SKYLD. Hvem kan modstå en ung, indigneret persons anklagende øjne?
De unge er derfor fuldstændig perfekte 'ambassadører'. De tror på det som en religion, og det er lige nøjagtig, hvad den globale elites klima-svindelnummer er. Sindelagskontrollen og den sociale ingeniørkunst er nu i sin afgørende totalitære fase. Den har for så vidt altid været totalitær i sin agenda, men omfanget af projektet er så omfattende og raffineret i dag, at selv når man gennemskuer det, må man et eller andet sted fascineres af dets gennemtænkthed og stilsikkerhed.
Eliten har øvet sig på disse stunts i meget lang tid, og deres informationsteknologi har nået et sublimt højdepunkt. Men det bygger stadigvæk på det samme lavpandede princip, som man kendte og udviklede for over 2000 år siden: uvidenhed, frygt og skyld.
Uvidenheden er slående. Ingen af de unge, der sendes ud, ved noget om videnskaben - eller rettere den manglende videnskab - bag. De kender ikke historien, de kender ikke de strukturer, der har formidlet budskabet. De har fx. aldrig hørt om 'The Club of Rome', som er den tænketank, der har undfanget klimasvindlen.
Frygten i indlysende. Det er nemt at gøre folk bange for fremtiden. Især de unge, for det er jo dem, der skal bebo den fremtid, som deres forældre og bedsteforældre på forhånd har fucked up grundet DERES uvidenhed og frygt. Og det er ikke nemt at sige 'buh en tiger' til en usynlig gasart, som er blevet solgt som et dødeligt giftstof - selvom det er en livsskabende, livsnødvendig luftart.
Skylden er ganske slående. Når det jo er DIN skyld, at klimaet på denne planet, i dette solsystem i denne galakse er styret - det kan du jo sagtens forstå! - er styret af DIG, så er det jo et kæmpe ansvar, du hermed pådrager dig. Det er nærmest i et omfang, som forventes af GUD.
Global opvarmning er en realitet. Ligesom global nedkøling. Det har de altid været. Hvad de velorganiserede klimasvindlere og deres religiøse menigheder ikke fortæller dig er, at disse fænomener har eksisteret i ganske bestemte og for de indviede forudsigelige cykliske forløb, så længe planeten Jorden har eksisteret som selvstændig klump i solsystemet - ja endnu længere. Vi får intet at vide om, at fænomenet lige nu det kan observeres på andre planeter i vores solsystem.
Ejheller dette fortæller klimasvindlerne os. Nogle af dem, fordi de simpelthen ikke aner en hujende fis om det. Andre, fordi de ved, at der tjenes kassen på det for tiden, og at en del af kassen løber ned i deres egen lomme. Klimasvindelen er en milliard-industri.
Jeg kan godt have lidt ondt af unge forførte mennesker, der om nogle år opdager, hvad det var, de ud af god vilje og idealisme var medvirkende til. For den globale elite har taget og forvredet ALLE vore ægte følelser og håb og slået plat på det.
morten hansen - interessante teorier. Hvilke kilder kan du henvise til ?
Mener du ikke, at menneskelig adfærd har betydning for planetens naturgrundlag og dermed vores overlevelse ?
Selvfølgelig bør der i ´Den Store Omstilling´ indgå en anden fordelingsnøgle end den herskende.
Fællesskabets ressourcer tilhører fællesskabet og bør ikke udsættes for privatkapitalisering eller indbyrdes konkurrence. En overordnet model må samordne indsatsen - i administrationen af verdenssamfundet er modsatrettede indsatser naturligvis ikke hensigtsmæssige.
PRØV NU OG HØR EFTER !
DET ER KUN DENNE PLANET SOM MENNESKER KAN LEVE I !
Vil i gerne have, at jeres barnebarn skal leve under dårlige omstændigheder? Dette er nemlig hvad der kommer til at ske hvis hele verden ikke ændre deres adfærdsmønstre.
Om cirka 30 år hvis vi fortsætter med at have de samme vaner, så vil alle os der sidder her og debatterer ikke få lov at smage på kød længere. Det er sgu alvor !
F.eks. er jeg stoppet med at spise kød og meget andet. Det skal lige siges at jeg er 18 år gammel og er 3g'er. Det eneste jeg spiser om dagen er et æble og to små gulerødder.
Dette medfører ikke bare at jeg spare på verdens ressourcer til den næste generation kommer. Dette medfører også, at man forbliver slank. Man kan selvfølgelig også finde på andre kombinationer end den jeg benytter mig af.
På denne måde slår man to fluer med ét smæk !
Jeg håber virkelig at folk læser dette og tager det til efterretning.
Denne verden har ikke flere ressourcer end den har. VI BLIVER NØDTIL AT OMSTILLE OS !
Jeg har tænkt mig at komme i kontakt med både Putin og USA's næste præsident for at diskuter dette emne. Folk er forblindet at den virkelige sandhed.
Oscar Ibrahim - hør nu, hvis det virkelig er sandt, at du kun spiser så lidt, så skal du være af en helt særlig støbning for ikke at blive underernæret. Jeg har hørt om mennesker, der kan leve af lys alene - men, pas nu på
Sider