Læsetid: 4 min.

Grønlændere lades i stikken af deres danske statsborgerskab

Da grønlændere via Rigsfællesskabet allerede er danske statsborgere, får de ingen hjælp til integration, når de flytter til Danmark. Det kan være forklaringen på den store marginalisering, mener eksperter
Mange grønlændere, der kommer til Danmark, har problemer i forvejen. Her bliver problemerne ofte forstærket. Arkiv

Mange grønlændere, der kommer til Danmark, har problemer i forvejen. Her bliver problemerne ofte forstærket. Arkiv

Thomas Sjørup

13. august 2012

Hvert år flytter et stort antal grønlændere fra Grønland til Danmark. Da de er danske statsborgere, har de krav på de samme sociale ydelser, som danskere har, men ligesom danskere skal de selv opsøge dem.

Hvor andre udlændinge, der kommer til Danmark bliver tilbudt hjælp til for eksempel at forstå og få indføring i den danske kultur og det danske sundhedsvæsen og til at lære sproget, så skal grønlandske tilflyttere selv lære at begå sig i Danmark.

Men både kulturelt og geografisk er der langt mellem Danmark og Grønland, og mange har svært ved at etablere et liv her. Ifølge antropolog, medlem af Rådet for Socialt Udsatte og projektleder ved Det Grønlandske Hus i København, Mille Schiermacher, har omkring en femtedel af de grønlændere, der flytter til Danmark en eller anden form for sociale problemer

»Cirka 80 procent klarer sig godt, så det er heldigvis ret højt, men 20 procent er stadig meget. Der er for eksempel mange grønlændere, der bliver hjemløse i forhold til andre etniske grupper. Der har de altid befundet sig i den tunge ende,« siger hun.

Da grønlændere i kraft af Rigsfællesskabet har danske CPR-numre og ikke bliver registreret, når de flytter til Danmark, er der stor usikkerhed om, hvor mange grønlændere, der allerede bor her, hvor mange, der flytter hertil og hvor m ange, der falder igennem det sociale sikkerhedsnet.

Men ifølge en rapport, som Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget udgav i 2010, boede der dengang over 18.000 grønlændere i Danmark.

Ikke danskere eller udlændinge

Netop det danske statsborgerskab fanger grønlænderne i et limbo, hvor de hverken er danskere eller udlændinge, og det er et velkendt problem. Allerede i 2003 udgav Socialministeriet en hvidbog om udsatte grønlændere i Danmark. Her skrev de blandt andet:

»I og med, at der er tale om danske statsborgere, får de ikke tilbudt den samme integrationshjælp som flygtninge og indvandrere. På den måde bliver det danske statsborgerskab snarere en hæmsko end en hjælp for integration i det danske samfund, og dermed for en reel indflydelse for vilkårene for grønlændernes egen dagligdag.«

Ifølge Mille Schiermacher skyldes den manglende integrationsindsats angiveligt en form for misforstået ligestilling, at man vil behandle grønlænderne som danske statsborgere og give dem samme rettigheder.

Men den grønlandske kultur er markant anderledes end den danske, og mange grønlændere ender derfor med at få problemer, når de kommer hertil. Else Christensen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for velfærd, SFI, har forsket i grønlandske børnefamilier, der flytter til Danmark, og hun kom frem til, at ensomhed er en af de største udfordringer, som grønlændere, der flytter til Danmark, oplever.

»Det er vigtigt at skelne mellem dem, der flytter herned. Langt de fleste, flytter hertil sammen med en dansk partner og har derfor ikke de samme problemer med at forstå den danske kultur,« siger hun.

»Men for dem, der kommer hertil uden et netværk, er det rigtig svært. For det første er der meget store forskelle på, hvordan man omgås hinanden i Grønland og i Danmark. Når danskere laver aftaler, sidder vi med kalenderen i hånden og planlægger flere uger frem. I Grønland dumper man bare ind. Når de så kommer til Danmark, og der ikke bare er nogen, der dumper ind, så bliver de hurtigt ensomme.« Men selv om ensomheden er den udfordring, som flest grønlændere støder på, så er det langtfra den værste konsekvens af den manglende integration.

»En stor del af de grønlændere, der kommer herned har problemer i forvejen og kunne i virkeligheden have brug for en mere støttende indsats og en længerevarende kontakt. Et konkret eksempel kunne være en af de kvinder, jeg interviewede, der var flyttet herned for at komme væk fra en voldelig ægtemand. Ligesom danske kvinder i den samme situation, så havde hun brug for hjælp til at få lagt volden bag sig og komme videre, og den hjælp skal hun selv ud og opsøge, men hun ved jo ikke, hvor og hvordan hun skal opsøge den.«

De stærkeste af de svage

Alle de Grønlandske Huse, som ligger i landets fire største byer, har for nylig fået afslag på satspuljemidler til sociale projekter, og derfor ser det ud, som om mange af projekterne må lukke, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq, som samtidig oplyser, at socialminister Karen Hækkerup (S) dog er i dialog med et af de grønlandske folketingsmedlemmer, Sara Olsvig (IA, grønlandsk venstrefløjsparti, red.), om at finde en løsning på problemet efter sommerferien.

Mille Schiermacher er i øjeblikket selv ved at starte et integrationsprogram op under det Grønlandske Hus København, som er finansieret af private midler, og som skal nå ud til grønlændere, når de ankommer til landet.

»Det er tænkt til den gruppe, som skal have lidt hjælp, når de kommer hertil, men som ikke allerede er socialt udsatte. De stærkeste af de svage. Meningen er, at de får tilknyttet en kontaktperson, som skal hjælpe med de praktiske ting, at lære byen at kende, at lære samfundet at kende, at introducere dem for et velfungerende grønlandsk netværk, så de ikke i stedet går ned til dem på gaden. På den måde kan man nå den gruppe, der hele tiden er på vippen og nedbringe antallet af dem, der ender med at få sociale problemer,« siger hun, og understreger, at et andet løsningsforslag kunne være at lave en oplysningskampagne på Grønland, som fortæller, hvordan livet i Danmark reelt er.

»Det er desværre sådan, at der i Grønland er et helt forkert billede af, hvordan Danmark er; at der er job til alle og bolig til alle, men når de så kommer herned, bliver det billede smadret, og så har man måske ikke penge til at rejse hjem igen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Regional socialdumpning er vel rette ord for grønlandske Selvstyres eksport af borgere til Danmark.

Det er bedrøveligt at konstatere gang på gang at Hjemmestyret og siden Selvstyret er så dårlig integreret i Rigsfællesskabet.

Folketing samt regering burde precisere hvilke standarder og realiteter vi opererer med overfor lokalstyret deroppe eller alternativt at rulle en del af Selvstyreloven tilbage til Danmark !