Læsetid: 6 min.

Holger K: Det er en fejl, at man ikke har gjort mere ideologisk op med Anders Fogh

Velfærdsdebatten er blevet teknokratiseret i ekstrem grad, og der er brug for en idémæssig kulturdebat om, hvad det er, vi vil med vores liv og vores samfund, mener Holger K. Nielsen. Kultur spiller her en afgørende rolle
SF’s tidligere formand Holger K. Nielsen ser f.eks. gerne, at den nuværende regering kaster sig ud i kulturkampen 2.0. Målet skal være at få gjort om med markedsgørelsen i samfundet og sat nyt indhold på begreber som ’danskhed’ og ’værdikamp’.

SF’s tidligere formand Holger K. Nielsen ser f.eks. gerne, at den nuværende regering kaster sig ud i kulturkampen 2.0. Målet skal være at få gjort om med markedsgørelsen i samfundet og sat nyt indhold på begreber som ’danskhed’ og ’værdikamp’.

20. august 2012

De politikere, der efter Anden Verdenskrig lagde fundamentet for den danske velfærdsstat, havde blik for kulturpolitikkens afgørende betydning i cementblandingen til et samfund, hvor »få har for meget og færre for lidt«. Og det gjorde de ganske ret i. Kulturens betydning for almindelige menneskers frigørelse, tankesæt og handlemønstre kan nemlig ikke undervurderes ifølge Holger K. Nielsen, tidligere formand i Socialistisk Folkeparti.

Information møder 62-årige Holger K. Nielsen, der sidder i Folketingets præsidium og i en årrække har siddet i Folketingets kulturudvalg, til en samtale om kultur.

Vi sidder i Bibliotekshaven mellem Det Kongelige Bibliotek, Finansministeriet og Christiansborg, mens Søren Kirkegaard i statue-format eftertænksomt betragter frokostspisende embedsmænd og ivrige turister omkring os.

Bænken mellem kulturens, magtens og økonomiens institutioner viser sig at være passende for Holger K. Nielsens fortolkning af temaet.

»Kulturpolitik har aldrig kunnet adskille sig fra de økonomiske forhold i et samfund. Kulturpolitik spillede en central rolle i velfærdsstatens fødsel, men er i dag blevet et nicheområde. Det er ærgerligt,« siger han.

Holger K. Nielsen ser f.eks. gerne, at den nuværende regering kaster sig ud i kulturkampen 2.0. Målet skal være at få gjort om med markedsgørelsen i samfundet og sat nyt indhold på begreber som »danskhed« og »værdikamp«.

»Vores liv og vores samfund bliver i højere grad underlagt markedets kræfter. Der er også en tendens til, at det kommer ind i kulturlivet: Kultur skal betale sig. Men jeg mener også, at der skal være plads til ting, der ikke kan betale sig. Måske endda ting, hvor meningen er, at der ikke er en mening,« siger Holger K. Nielsen, der mener, at der er brug for en »anden halvleg« af den kulturkamp, som Anders Fogh Rasmussen indledte i begyndelsen af årtusindeskiftet.

»Jeg tror, det er en fejl, at man ikke har gjort mere ideologisk op med Anders Fogh. Man har gjort det lidt på retspolitik, asylpolitik og starthjælp. Men jeg kunne godt tænke mig en mere sammenhængende vision for, hvor samfundet skal bevæge sig hen,« siger Holger K. Nielsen, der mener, at sådan en vision skal indeholde en erkendelse af, at der på den ene side er stramme økonomiske rammer, som alle accepterer:

»Men at man så på den anden side folder velfærdsbegrebet mere ud og siger: Velfærd er ikke udelukkende velfærdsstatens institutioner, men også fællesskab, kulturel mangfoldighed og livskvalitet i bredere forstand.«

Ren voodoo

Holger K. Nielsen erklærer sig enig med en anden af regeringspartiernes tidligere formænd, nemlig Mogens Lykketoft, der før sommerferien kom galt af sted på et møde, han troede var lukket for offentligheden.

På mødet blev Lykketoft bl.a. citeret for at sætte spørgsmålstegn ved regeringens forudsætninger om, at lavere skat får flere i arbejde.

»Jeg er enig med ham. Antagelsen om at lavere skat skaffer flere i arbejde baserer sig på en økonomisk teori. Godt nok også på nogle erfaringer, ja, men jeg mener alligevel, at man skal tage den sammenhæng med et meget stort gran salt. For meget er af det er altså ren voodoo,«

Hvorfor?

»Der er ingen tvivl om, at der er nogle, der vil arbejde mere, hvis de skal betale mindre i skat. Men der er også nogle, der vil arbejde mindre, fordi de prioriterer fritid højere og kan få det samme ved at arbejde mindre, end de gjorde før. Derfor hænger kultur og økonomi også sammen. For hvordan de økonomiske modeller fungerer, afhænger jo meget af den kulturelle sammenhæng, de indgår i,« siger Holger K. Nielsen og uddyber:

»Hvis skatterne falder, hvordan reagerer du så? Jamen, hvis du hellere vil sidde og spille guitar med din tid for de samme penge, så kan det være, du gør det. Det handler jo om, hvad der er vigtigt for den enkelte og hvad den enkelte vil.«

Er du også kritisk over for Finansministeriets regnemodeller?

»Der skal jo være modeller. Men jeg synes bare, at man kan kigge på, hvilke kriterier, man putter ind i dem. Det skal man gøre i den politiske kamp, og her synes jeg måske også, at den nuværende regering er lidt for teknokratisk og for meget har indtaget den markedsorienterede tænkning i sit projekt.«

Hvordan det?

»Jeg mener: Hvis en centrumvenstreregerings hovedmål er at få strukturel balance i 2020, så er det lidt fattigt. Derfor synes jeg også, at man trænger til en diskussion af, hvordan man får ført markedsgørelsen tilbage til nogle andre værdier, som kan være menneskelige værdier.«

Hvordan gør man det?

»Man kan lægge andre værdier ind omkring ressourceforbrug, menneskelige omkostninger og betydningen for vækst. Jeg synes, man skal tage den økonomisk- politiske diskussion op. Vi skal have vendt det om. Velfærd er ikke bare, at du kan producere sygehuse og daginstitutioner. Velfærd er måske også, at du lever et liv, som du er tilfreds med. Hele velfærdsdebatten bør i virkeligheden have en bredere dimension, som handler meget om kulturpolitik og dermed livskvalitet i bredere forstand. Vi siger, at vi skal arbejde mere for at have råd til velfærd. Men hvad hvis velfærd er, at vi ikke arbejder så meget?«

Regeringen overtog jo den borgerlige regerings økonomiske forudsætninger. Skulle den ikke have gjort det?

»Nå, men det vil jeg ikke ind i. Det har den gjort, og det er det ...«

Men det var jo noget af det, som Lykketoft stillede sig kritisk over for ...

»Ja, men sådan er det.«

Holger K. Nielsen voksede op på en efterskole i Vestjylland – »altså lidt lavere nede i hierarkiet end Bertel Haarder, der er vokset op på en højskole,« som Holger K. Nielsen formulerer det med et smil.

»Men jeg har altid været optaget af at skabe sammenhæng mellem de gode ting i den bevægelse, jeg selv voksede op i – nemlig frisind og tolerance – og så at give de små mennesker i samfundet mæle og plads.«

En typisk borgerlig kritik af venstrefløjens kultursyn er, at »alt bliver lige godt«. Kan kritikerne ikke have en pointe i, at det er væsentligt at holde fast i kvalitet?

»Det er rigtigt, at der var nogle tendenser til det, f.eks. omkring arbejderlitteraturen. Bare der var en proletar, der skrev et eller andet, så var det godt. Men selvfølgelig er der god og dårlig litteratur.«

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig?

»Uha. Der er mange. Men en bog som Arthur Koestlers Mørke midt på dagen, som handler om Moskvaprocesserne gjorde et meget stort indtryk på mig.

Hvorfor?

»Det er 40 år siden, jeg læste den, men jeg kan stadig huske den. Den gav en beskrivelse af stalinismens brutalitet på den ene side og på den anden side beskrev den, hvorfor mennesker blev fascineret af den. Det er ikke bare stalinisme, den handler om, men alle de situationer, hvor mennesker underlægger sig totalitære ideologier. Det er også en af grundene til, at jeg altid på venstrefløjen har været frastødt af de meget totalitære tankegange og dem, der mente, at de havde sandheden.«

Hvem tænker du specifikt på?

»Jeg kan slet ikke tage alvorligt, at de mennesker, som jeg kan huske var de mest fanatiske på venstrefløjen nu er blevet de mest fantastiske på højrefløjen. Folk som Karen Jespersen og Ralf Pittelkow.«

»De holdninger har frastødt mig, og derfor blev jeg heller aldrig VS’er. Jeg var – nok også på grund af min opvækst – vaccineret mod evige sandheder,« siger Holger K. Nielsen og fortæller om et »kolossalt skænderi«, han engang havde med Dansk Folkepartis Søren Krarup.

»Jeg sagde til han, at han mindede mig om de gamle marxistiske kapitallogikere. Det flippede han helt ud over.«

»Men de, der vil forklare alting ud fra en enkelt ideologi, har jeg altid haft en animositet imod.«

De vil nok på begge sider sige, at det er udtryk for en holdningsløsning eller en manglende stillingtagen i afgørende vigtige spørgsmål?

»Ja. Det vil de muligvis. Men jeg synes tværtimod, at der er tale om seriøsitet. Jeg er enig i, at alle værdier ikke er lige gode. Men det betyder ikke, at de ikke har ret til at leve ved siden af hinanden,« siger Holger K. Nielsen.

Serie

Mig & kulturen

Hvert år i august indvarsler partiernes sommergruppemøder en ny politisk sæson. Informations politiske redaktion sætter i år sideløbende med den almindelige politiske debat fokus på politikeres forhold til kultur. Det sker i en serie med en række folketingsmedlemmer, der fortæller om kulturens betydning i deres liv.

Seneste artikler

  • Til kamp for den danske kultur

    24. august 2012
    For Enhedslistens Nikolaj Villumsen er kulturen den røde tråd i hans politik. For kultur er også arbejderkultur. Og arbejderkulturen er en dansk kultur, som er under pres
  • Uden kulturel bevidsthed ville jorden være flad

    16. august 2012
    Danskerne ville være fattigere uden ’Jeppe på Bjerget’, Kim Leine og filmen om Hvidstens-gruppen, mener tidligere kulturminister Per Stig Møller. Al kultur er ikke lige godt, og derfor må kvaliteten fremhæves og dyrkes
  • 'Europa er meget mere end et flag og en hymne'

    15. august 2012
    Dansk kultur er også europæisk kultur, når man spørger Sofie Carsten Nielsen, EU-ordfører for Radikale Venstre. Vi skal huske på, at vi er en del af en større kulturel helhed, som ikke kan defineres af EU-systemet, mener hun
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Ja, men sådan er det.« siger også Holger K.

Er det nu ved at blive regeringsparternes valgsprog?

...Nå, men skulle Hoger K. ikke se at få afklaret om "velfærd er, at vi ikke arbejder så meget."

Vi venter spændt på en rapport...

Michael Kongstad Nielsen

Jamen, så se da at få gang i den kulturdebat.
Det er jo den vi mangler.
I har kun set på regneark og 2020-planer og finansloves tilpasning til finanspagten, samt nedskæringer for de svage.
Lad os få gang i kulturdebatten, der kunne blive et opgør med Fogh Rasmussen tidens kultur.

Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen,
det er rigtig nok, men sådan tænkes der ikke endnu. Problemet er, efter min mening, at velfærd koster penge, hvilket kræver at der arbejdes. Altså en stor produktion giver overskud til velfærd.

Man kunne i stedet tænke: - velfærd er billig, da den går ud på at arbejde mindre, så der er tid til egen velfærd. Man kan selv passe sine gamle, og behøver ikke sosu-assistenter, som bliver fri for at arbejde så meget, så de selv kan gå derhjemme.

Buschaufførerne behøver ikke køre så meget med bus, men kan få fri til at være mennesker, det tjener de ingen penge på, men det behøver de heller ikke, for hvad skal de bruge dem til?

Eller hvordan er det nu?

Helbredsmæssigt for den enkelte, vil det i mange tilfælde være positivt med mindre arbejde. Så alene der, er der meget velfærd at hente, i forebyggelse på stress m.m.

Torben Nielsen

"Der skal jo være modeller".

Så længe man bevarer modellerne, bevarer man teknokratiet.

Et "kulturopgør" sætter menneskeværd og fornuft i stedet.

Gad vide om det er sommerens sidste agurkebøvs?

Michael Kongstad Nielsen

Hvad er det for noget metalfnilderfnalder, der er bag Holger K. på billedet? Har det en mening - det har det nok. Sådan nogle fotografier er altid gennemtænkte.

Steffen Gliese

Michael Kongstad Nielsen, det koster i realiteten ikke det mindste! Det koster penge, fordi vi allokerer forbrugsmuligheder i bytte for arbejde, men det betyder, at man panisk jagter noget at bytte med - i stedet for at gøre ting, fordi de er nødvendige eller lystfyldte og tjener til opretholdelse af det fælles samfund. Det kunne vi bedre dengang, da en husholdning kunne finansieres for én indtægt.

Claus Sønderkøge

Jeg ved ikke hvad det er der ikke koster noget Peter Hansen. Men jeg ved helt præcis at der kommer hverken lys eller varme i de små hjem hvis valutakassen ikke er fyldt op.

Og så kan du vist selv finde ud af resten ik'

Mascha Madsen

Jeg kan godt lige at han ikke er faldet en rille. Mens vil have friheden at være udogmatisk, en værdi debat om hvor vi vil hen med samfundet, jeg troede lige han ville argumentere for en 30 timers arbejdsuge... For alle og garanteret job til alle,der kan magte det..

Steffen Gliese

Jamen, Claus Sønderkøge, det er jo netop pga den stupiditet, der kun regner det, der kan tillægges en pris. Hvis formålstjenligheden var konge, ville vi forlængst have den gratis energi fra de fire elementer.

Kristian Rikard

Michael Kongstad,
Måske er det er hans ligusterhæk, der er ved at vokse ham over hovedet?
Og sjovt nok, så gjorde Mørke midt på dagen også et kolossalt indtryk på mig.

Fint. Måske "velfærd" slet ikke er velfærd
EL snakker om en lykkedebat, miljøfolk snakker om en debat om klimasituationen, alt ialt en menneske og naturdebat.

For hvad er mennesket for en størrelse.
Hvad er målet for menneskelig stræben.
Og går målet for den nuværende stræben ud over os selv og hele naturen.

Det kunne være at politikerne skulle udskifte halvdelen af djøfferne med kunstnere og andre kreative mennesker.

En ting er sikkert. Det danske politikere beskæftiger sig med og meddeler sig til borgerne om, er kulturløst, snæversynet og udannet.
Småkævlerier er dagen orden.

I ministerherakiet stå energi,- miljø,- sundheds - og kulturministeren lavest !

Mihail Larsen

Kapitallogik

Måske skulle Holger til at lytte lidt mere efter, hvad kapitallogikerne siger og skriver. F.eks. at der er forskel på bytte- og brugsværdi, eller for nu at skære det ud i pap: en forskel mellem velstand og velfærd.

Når den økonomiske tænkning er blevet total, kommer det netop til udtryk i en sammenblanding.

Mihail Larsen

Undervurderes eller overvurderes?

"Kulturens betydning for almindelige menneskers frigørelse, tankesæt og handlemønstre kan nemlig ikke undervurderes ifølge Holger K. Nielsen, tidligere formand i Socialistisk Folkeparti."

Peter Nielsen

"Selvfølgelig er velfærd, at vi ikke arbejder så meget, det behøver man ikke engang at undersøge."

~Peter Hansen.

Totalt enig. Og udmærket formuleret. Frihed er velfærd. Men af een eller anden grund, har vore statsledere fået os til at tro, det modsatte er tilfældet. Er det vores gode ven, hr. Bilderberg, der er på spil igen?

Peter Nielsen

Bhutan opererer ikke med BNP, men med BLP - brutoolykkeprodukt. Hér, i Danmark, måles lykke i penge, dér måles lykke i lykke.

Peter Nielsen

Holger K. Nielsens budskab: der er gået for meget penge i alting. Vi må nu til at fokusere livet, dét at leve.

Hvem kan være uenig i, at der er gået al for megen økonomi i alting, efterhånden?

Jesper Hansen

Hvis vi vil overveje hvad velfærd er skal vi da ikke undlade at tage et smut tilbage til bronce-alderen.

Dengang levede man fedt med både komposit-flidsbuer, nålebundne strømper og hver mand sin båd.

Det mærkværdige er at alt hvad broncealder-manden brugte en hel dag på at fremstille, kan vi idag producere på lige under tre minutter.

Kan nogen så forklarer hvorfor man arbejder mere idag end broncemanden gjorde for 3000 år siden?

Jesper Hansen

Der var engang hvor vi kun arbejdede to dage om ugen. Det var de to såkaldte "offdays" som man rev af i kalenderen fordi man skulle på arbejde.

Det fik magthaverne selvfølgelig vendt om, da det omsider lykkedes dem at bilde arbejderslaverne ind, at de to "offdays" er dem arbejderen har til sig selv.

Det er jo noget ulogisk sludder.

"Off-days" må være de to ugedage man går på arbejde. Det ligger ligesom i ordet.

Lennart Kampmann

Der er mere i livet end at ligge foran skærmen og have velfærd.

Arbejde, eller selvdrevne fritidssysler er ofte langt mere interessant end blot at holde fri. Måske er venstrefløjen stadig låst fast i en ide om at arbejde er grumt slaveri, der forhindrer mennesket i at udfolde sig frit?

Holger K har ingen ide om økonomi. Men han har drømme.

Med venlig hilsen
Lennart

Mascha Madsen

Man kunne jo ændre lidt på Bob Marleys berømte nummer og synge ;" Emancipate youreselves from materiel slavey, no one but ourselves kan free our frame... !"

Må jeg foreslå en eller anden at skrive miljømunkens håndborg om at leve materielt minimalistisk og dog lykkeligt og ubesværet i nutidens kringlede verden...

hvad er cool (ing) og hvad er ikke...!

ja man kunne ligefrem for at demonstrere mod materialismen indføre en håndvævet og ufarvet hørKjortel... !

Mascha Madsen

Må sige at selv om jeg ikke er Københavner så kan jeg se at det er det kgl. BIBLIOTEKS VEDBEND-VÆG. Holger står foran, men er den virkelig SÅ vissen , så er det et trist symbol for Danmark...

Henrik Rude Hvid

Søren ville have været ked af, at blive kaldt for en kirkegaard, selvom han ligger på en. Det er Søren Kierkegaard. Hvad sker der lige for den litterære kulturarv. ;-)

Mihail Larsen

Kapitallogik 2

@ Lennart Kampmann

Der er forskel på fri tid og fritid. Det er ikke arbejdsaktiviteten som sådan, der er problemet, men dens indordning under lønarbejdets tvang.

Forestillingen om, at paradis er identisk med inaktivitet er et ideologisk affaldsprodukt og i virkeligheden et udtryk for, hvor totalt værdilogikken er behersket af kapitalen. Man kan slet ikke forestille sig et andet alternativ til lønslaveriet end ledighed.

Steffen Gliese

Det er sjovt, at der synes at være sket et så mentalt forfald, at pengene fylder alt - selvom de alene har den betydning, vi tillægger dem!
Vi skal jo ikke mere end et par årtier tilbage, dér så man ned på ham, der "kender prisen på alt, men intet ved om værdi", hvilket er Oscar Wilde's definition på en kyniker.

"Vi siger, at vi skal arbejde mere for at have råd til velfærd. Men hvad hvis velfærd er, at vi ikke arbejder så meget?"

Det kunne være interessant at høre hvordan Holger K forholder sig til sådan noget som borgerløn.

Netop med borgerlønnen kan vi gå et kæmpe skridt op at velfærds-stigen. At folk ikke skal stresse (for meget) over økonomisk ruin hvis de mister deres job vil betyde rigtigt meget for mange og det vil tvinge arbjedspladserne til at skabe bedre arbejdsforhold (det er i øvrigt nok derfor højrefløjen er imod det!).

Steffen Gliese

Jo mere man kan undlade at tænke på det pekuniære formål med arbejdet og udføre det i frihed og lyst, jo bedre.
Optagethed af noget, man kan godt, gerne i samarbejde med andre, fører til stærkt lysbetonet aktivitet, som giver energi og mentalt overskud, også hvis det er fysisk, hvis blot målet er anerkendt og klart. Alle vil gerne yde deres bedste, og intet er formodentlig mere stressende end overvejelser om 'lønsomt' og 'tilstrækkeligt'.

Claus Sønderkøge

Befolkningen accepterede engang de bilfrie søndage.

Tvivlsomt om de også vil accepterede de varmefrie vintre.

Er det virkeligt så underholdende på internet at kunne fylde en hel web-side med skvalder fra tossehovedernes overdrev?

Per Torbensen

I 70erne og 80erne var Holgers mantra,ligemeget hvad han blev spurgt om:vi skal presse socialdemokratiet til venstre og fastholde dem på en socialistisk politik til gavn for arbejderklassen.
Hvor er det lige Holger dig og dit parti er gået hen,ja til højre-flot.
Holger er blevet fotograferet foran en bunke metalskrot på en genbrugsstation,det er det tætteste han nogensinde har været på "arbejderklassen".
Levebrødspolitiker.

John Vedsegaard

Jeg er da glad for at en kendt politiker stiller den slags spørgsmål.
De fleste lever vel ikke for at arbejde, men arbejder for at leve.
Jeg tror heller ikke ret mange arbejder for at fylde milliardærens lommer, eller i hvert fald ikke med egen viden.
Arbejdede vi alle, ville 20 timer om ugen nok være mere end behovet.
Ligesom vi kan arbejde mindre ved at afskaffe overflødig offentlig administration, her taler jeg selvfølgelig ikke om livsnødvendige funktioner som hospitaler, plejehjem og lignende, kun papirnusseri som ingen har reel gavn af.

Lise Lotte Rahbek

John Vedsegaard

Det hedder visnok ikke længere papirnusseri. Det hedder 'at føre kontrol med og måle medarbejderindsatsen'.

Lars Poulsen - "......kæmpe skridt op at velfærds-stigen. ". Så skal du jo også spørge dig selv : Hvad er velfærd. ? - Nogen vil mene det er skridt nedad !

Borgerlønnenssamfundets største skridt opad er den enkeltes frihed (efter min mening), ved at ALT det kendte forsvinder, med alt hvad det indebærer.

Man skal endelig ikke tro at borgerlønsbeløbets størrelse er trin opad for alle i økomomisk forstand.
For de fleste måske modsat.

Det vil sikkert være sådan, at kun forringet helbred og alderdomssvækkelse kan udløse ydeligere hjælp fra fællesskabet gennem sundhedssystemet.

Holger Madsen

Hvad nu, hvis velfærd er, at vi ikke arbejder så meget.?
Det er jo lige vand på Paul Lafarques mølle, der i 1883 skrev klassikeren "Retten til dovenskab."

Det er ikke kun det, der kan defineres som overflødig, der skal fjernes.
Det er det overflødige regelsæt, som giver "papirnusseriet", der skal fjernes.
Præcis det, jeg er inde på ovenfor.

Esben Maaløe

Da nogen ville sætte et teaterstykke op om Breivik fik vi utilsigtet lov at lodde dybden af den folkesocialistiske kulturforståelse som den ser ud i SFs top.

Pernille Vigsø-Bakke blev bedt om en kommentar til ideen om et Breivik stykke. Jeg husker ikke hvad hun synes, men jeg husker tydeligt hvordan hun indledte:

"Jeg synes teater er mange ting, men det er først og fremmest underholdning"

Leif Højgaard

Peter - ...stressende end overvejelser om ‘lønsomt’ og ‘tilstrækkeligt’... - der ligge mere visdom i disse ord end du forestiller dig. Ufattelig megen arbejdstid spildes på vildledende og nyttesløse økonomiske kalkulationer med urealistiske og overflødige økonomimodeller uden hensyn til belastning af resourcer.

Til supplering af bl.a. Mikael L.s ovenstående indlæg:
På den ene side siger Holger K. N., der mener sig ”vaccineret mod evige sandheder”, at han altid har haft en animositet imod ”de, der vil forklare alting ud fra en enkelt ideologi” og anfører i den forbindelse ”... de gamle marxistiske kapitallogikere”, mens det tidligere i interviewet er blevet anført, at ”målet skal være at få gjort om med markedsgørelsen i samfundet” fordi, som Holger K. refereres for, ”vores liv og vores samfund bliver i højere grad underlagt markedets kræfter.”

Men altså, kære Holger K., - det er udelukkende den alene monetærøkonomiske forståelse af den samfundsmæssige ’husholdning’, der udgør den af Marx indledte analyse af ’kapitallogikken’, hvorved denne, altså ’kapitallogikken’, kan betegnes som en ’kapitalistisk ideologi’, her i landet i dag ’inkarnerende sig’ i f.eks. Cepos-’tænketankens’ kalkulationer.

Ved at reducere alt og alle til abstrakte, lige gyldige kvantitetsstørrelser, der, som fysiske pengesymboler formidler mere og mere af det menneskelige sociale samkvem og derved, for at parafrasere dig, c’’,), i ’højere og højere grad underlægger vores liv og vores samfund markedets kræfter’, prøver denne ’kapitallogiske ideologi’ netop at ’forklare’ og tvinge alt og alle ind under sit monetærøkonomisk abstrakte, profitmaksimerende ”vækst”-begreb.

Med venlig hilsen

Inger Sundsvald

Det er da en glimrende idé at folk ikke skal arbejde så meget.

De der får skattelettelser, kan jo selv bestemme.

De der får kontanthjælp eller intet, ville gerne arbejde, og ville være lykkeligere ved at kunne forsørge sig selv. Men de har jo de gratis glæder i kulturen – f.eks. når solen skinner.

Den der sammenhængende vision for samfundet, har Vestager jo udstukket:
»Arbejd, arbejd!«

Og den ”vision” har resten af regeringen underordnet sig – og deraf afhænger det hele.
»Ja, men sådan er det.«

Brian Pietersen

Jesper Hansen
***Kan nogen så forklarer hvorfor man arbejder mere idag end broncemanden gjorde for 3000 år siden?***

ja, vi er gået fra jægere til agerbrugere.... så børnefødslerne gik op....det er grunden til det lort vi sidder i nu.

Som man bør ha` friheden til ikke at arbejde, forstået som lønarbejde, og arbejde med andet, male billeder, rejse eller passe oldemor, bør man også ha` friheden til at arbejde så meget, man vil.
Sådan er det faktisk idag. Men ingen fast oven fra styret ugentlig arbejdstid generelt, men aftalt lokalt.
Går man ned i tid, går man ned i løn.
Det skal fagbevægelsen arbejde for, hvis medlemmerne vil.

Philip B. Johnsen

Verdensbefolkningen vil være, 10,5 milliarder mellem 2040 og 2050. der er ingen vej udenom, vi må finde en anden måde at leve på, hvis ikke vi finder en ny samfundsmodel nu, så bliver vi tvungne når alle skal have køl, frys og bil mm.

Materialisme skal vi finde en anden tilgang til, jeg vil foreslår vi begynder at beskrive hvordan nu!

Bæredygtighed!
http://da.wikipedia.org/wiki/Overbefolkning

Hanne Gregersen

Velfærd er jo ikke nogen autoritativ størrelse, hvorfor det bliver noget udvandet at diskutere, hvad det er.
Forskellige mennesker forder noget forskellig af livet også ift velfærd --- lige netop det stimulerer mangfodligheden og udfordrer konformitetens grimme udtryk.

Jeg er overbevist om, at min definition af velfærd er en helt anden end flere her, men det er vel også ok !?

Leif Højgaard

Interessant at det er gået op for Holger K at vi lever i knaphedssamfundet med dets paradokser. F.eks at der anvendes krig til at skabe nye former for knaphed aller begrænse overflod af magt over beslutningsprocesser og hvad deraf følger andre steder i verden. Steen Ole Rasmussen er slet ikke så tosset når han taler om de misforståede politikere, økonomer og teknikere. At begrænse hver enkelts udbud af arbejde er en vældig god idé - ligeledes at fokusere lidt mere på de smalle tidsvinduer i livet hvor hver enkelt er i stand til at producere værditilvækst for samfundet. Tiden er trods alt menneskets mest begrænsede resource selv om den er gratis.

Gorm Petersen

Tøger Seidenfaden (æret være hans minde) forsøgte i en kortere periode at få Politiken til at agere "regeringskritisk journalistik".

Forsøget måtte opgives. Den blå presse havde - under ledelse af TV2 - opnået kritisk masse.

Hans forsøg virkede utroværdige - der var på mystisk vis "ikke noget at komme efter".

Begrebet "kritisk masse" så jeg første gang omtalt efter en vælgerundersøgelse i USA's Midtvesten, hvor "Fox news" har en markedsandel på over 2/3.

Ethvert forsøg på - fra andre mediers side - at stille spørgsmålstegn ved Fox news's verdenssyn - kommer rent faktisk til at virke useriøst .

I dag er pressen ikke længere den fjerde statsmagt. Det er den eneste statsmagt. Ikke kun venstre side men også centrum, er i sat skak i Danmark.

Er det skak-mat ? Ligesom i Midtvesten ?

Mihail Larsen

Hvad er velfærd

Thomas Dalager lokker til modsigelse, når han formoder, at hans opfattelse af velfærd nok er forskellig fra mange af bloggens øvrige deltagere. Men hvorfor egentlig?

Det, der mere end noget andet tvinger os alle til at være ENS, er økonomien (den almene ækvivalent, som alting måles i forhold til i det kapitalistiske samfund). At frigøre sig fra dette greb er ikke opskriften på en ny ensartning, men netop en realisering af utopien om "enhver efter evne, enhver efter behov".

Sider