Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Vi kommer ikke til at se opskriften på en ny detaljeret samfundsmodel’

Danmark får ny nationalbankdirektør. Statsministeren mener, at ATP’s direktør, Lars Rohde, er ’meget egnet’ til at løse de opgaver, Nationalbanken står overfor. Spørgsmålet er, hvilke opgaver det egentlig er
Danmarks nye nationalbankdirektør Lars Rohde bliver spøgende kaldt for Fleks-Lars, fordi han opfandt flekslånene, da han i sin tid var ansat i Realkredit Danmark

Danmarks nye nationalbankdirektør Lars Rohde bliver spøgende kaldt for Fleks-Lars, fordi han opfandt flekslånene, da han i sin tid var ansat i Realkredit Danmark

Nicolai Howalt

Indland
22. august 2012

Det var det forventelig valg, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag satte navn på den kommende direktør for Nationalbanken.

Siden spekulationerne tidligere på året begyndte at tage til om, hvem som skulle afløse Nils Bernstein, når denne falder for nationalbanklovens aldersgrænse på 70 år, er ét navn blevet nævnt igen og igen: ATP’s 58-årige direktør og økonom Lars Rohde.

Godt nok blev den jævnaldrende departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet, Michael Dithmer, også nævnt som en bud. Men da SRSF-regeringens såkaldte udnævnelses- og organisationsudvalg traf valget, blev Lars Rohdes erfaringer fra ikke blot ATP, men tidligere også Realkredit Danmark udslagsgivende.

»Lars Rohde er meget egnet til at løse de opgaver, som Nationalbanken står overfor,« som Helle Thorning-Schmidt formulerer det.

Selv om Dansk Folkepartis gruppeformand og medlem af Nationalbankens bestyrelse, Kristian Thulesen Dahl, af samme årsag helst havde set, at statsministeren havde valgt en bankdirektør, så erkender han, at det nok ikke var realistisk. Ikke hvis vedkommende skulle undslippe en dissekering af sin rolle under finanskrisen.

»Finanskrisen har afsløret, at der er brug for større detailkendskab til den private finansielle sektor. Krisen skyldes blandt andet, at finansmarkedets produkter efterhånden er så komplekse, at ingen kan overskue deres omfang. Men når der går noget galt et sted i økonomien, har det jo i dag en langt større indvirkning andre steder end tidligere. Og har man arbejdet med det selv, så er det jo den nemmeste vej til at få den viden,« siger Dansk Folkepartis kommende formand.

Selv om Lars Rohde roses for at have gjort ATP til en af Europas bedste pensionskasser, kritiseres han dog også for – i sin tid i Realkredit Danmark – netop at have opfundet et af disse finansielle produkter med uoverskuelige konsekvenser. Fleks-Lars, som Lars Rohde spøgende kaldes, fik ideen til flekslånene.

En kritik Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet (RUC), mener skyldes »bagklogskab«

»Da Lars Rohde fandt på disse lån, var det et utroligt stift og oldnordisk lånesystem. Der så Lars Rohde nogle muligheder – i hvert fald hvis lånene blev anvendt på en fornuftig måde – i at frugtbargøre rentespændet. Der var Lars Rohde en fornyer og i stand til at tænke uden for boksen,« siger Jesper Jespersen.

Selv ønsker Lars Rohde foreløbig ikke at løfte sløret for, hvordan han vil håndtere jobbet – udover at henvise til, at ATP har været kendt for sin åbenhed, og at »transparens er en god ting«.

Men for de fleste af os vil den mest mærkbare ændring være, at det fremover bliver Lars Rohdes – og ikke Nils Bernsteins – underskrift som kommer til at stå på pengesedlerne foruden hovedkassereren.

Den såkaldte fastkurs har bestemt pengepolitikken siden 1982. Og derfor skal vi ikke forvente nogen pengepolitisk revolution, fordi det tidligere medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) nu bliver direktør for Nationalbanken, forsikrer tidligere skatteminister Carsten Koch (S). Carsten Koch boede i 1980’er og 90’erne i hvad han kalder et venstresnoet bofællesskab med Lars Rohde i Birkerød, nord for København.

»Danmark forlader ikke kronens fastlåsning til euroen, fordi Lars Rohde bliver nationalbankdirektør. Men Lars Rohde er en god kommunikator, så vi vil se ham optræde som den lidt bekymrede nationalbankdirektør. Lars Rohde vil i højere grad end Nils Bernstein – på grund af sine kommunikative evner – sige, hvad som er i orden og ikke i orden. Det bliver nok det største skift,« siger Carsten Koch og fortsætter:

»Men Lars Rohde vil holde sig til det makroøkonomiske niveau og tale om renteniveauet og nu må vi have reformer – uden at sige hvilke. Vi kommer ikke til at se opskriften på en ny detailleret samfundsmodel«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Relevant undervisning, som TV ikke må vise, og som selv økonomer og andre i finansverdenen ikke engang ved:

Money As Debt:
http://video.google.com/videoplay?docid=-2550156453790090544

Money Masters:
http://video.google.com/videoplay?docid=-515319560256183936

Niels-Holger Nielsen

Næste farce: Fondskapitalismen. Spørg naturen om det er noget den ser frem til?

Niels-Holger Nielsen

Hvis det hele er så upolitisk, kunne vi så ikke give stillingen til et computerprogram? Det skulle KK have skrevet om, i stedet for denne ritzau-sag.

Dorte Sørensen

et lille PS til artiklen. Lars Rohde har været ansat i Nationalbanken i nogle år.
Derudover er pengepolitiken mest i dag bestyret af EU og den danske regering. Så et kritisk kender øje på den finansielle sektor vil vel alt andet lige være en fordel.

Køb en kæmpe computer og etabler algoritme handel med derivater, obtioner og andet finnansielt krimskrams så skal det nok gå altsammen.

Leif Højgaard

...fremover bliver Lars Rohdes – og ikke Nils Bernsteins – underskrift som kommer til at stå på pengesedlerne foruden hovedkassereren... - bare de ikke får stress inden de går på pension.

Leif Højgaard

Vorherre bevares for et postyr - bare fordi der er blevet ansat en kontormand.

Leif Højgaard

Man kan nu sige hvad man vil men slipset matcher til sofaen (som ser ud til at være god til en morfar hen under eftermiddagen).

Who cares - når det vigtigste kriterie åbenbart er en nydelig underskrift og evnen til at sidde på hænderne.

Vi er åbenbart kommet til det sted i danmarkshistorien, hvor folk indkasserer eksorbitante gager for at okkupere en kontorstol og ikke gynge med båden.

Steffen Gliese

Bemærk venligst, at karrierevejen er gået gennem "bevægelsen" og derfor langt mere progressivt gearet, end vi har set det siden Hoffmeyer.

Søren Blaabjerg

Man skal vel ikke forvente politik af en nationalbankdirektør, og det ville heller ikke være godt hvis det var sådan. I øvrigt er is i maven vel nok en af de vigtigste kvilifikationer i forbindelse med penge- og valutapolitik. Rablende inflation er det meget få - om nogen - der har særlig fornøjelse af f.eks..

Brian Pietersen

jeg føler mig aldrig tryg med en borgerlig ansat på en tillidspost..og slet ik hvis det virkeligt handler om ansvar.