En ny rapport udarbejdet af Socialpædagogernes Landsforbund viser, at anbragte unge ikke fårdenne lovpligtig handleplan,ligesom en tredjedel af de unge ikke får efterværn, efter de er fyldt 18. I værste fald kan det betyde, at man spilder årevis af vigtig – og omkostningsfuld – behandling af de unge, påpeger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen:
»Det er frustrerende og tragisk. Der er ingen børn, der kan klare sig selv 100 procent, når de er 18, men de har til gengæld netværket og forældre til at hjælpe dem igennem. Her har vi at gøre med ekstra sårbare unge, og efterværnet er den skulder, vi simpelthen skal stille til rådighed. Det undlader kommunerne, og i værste fald er anbringelsen fuldkommen spildt,« siger Lisbeth Zornig Andersen og påpeger, at hun møder samme billede, når hun besøger opholdssteder rundt omkring i landet.
Landsforbundet har spurgt en række opholdssteder og døgninstitutioner om, hvorvidt kommunen har foretaget de foranstaltninger, der skal til, før at den unge kan få en blid overgang ind i en udfordrende voksen tilværelse. 44 procent af de 242 opholdssteder svarer, at kommunerne »i ingen« eller »i nogen tilfælde« har udarbejdet den nødvendige og lovpligtige handleplan for den unge, et halvt år inden han eller hun fylder 18 år. Ligesom 29 procent af dem svarer, at »de færreste« eller »ingen« af de unge får efterværn, efter de er fyldt 18 år.
Står alene
Der var ellers bred enighed blandt politikerne om, at efterværnet skulle styrkes i forbindelse med Barnets Reform, hvor både V, S og SF lagde op til, at der skulle øget fokus på den vigtige sociale instans. Ønsket var at sikre, at den unge ikke oplevede fra den ene dag til den anden at skulle stå alene i sit liv – for det kan føre til tilbagefald til dårlige vaner, påpeger Socialpædagogernes Landsforbund.
»Når den unge efter et liv i anbringelse oplever at skulle klare alting selv – uden hjælp fra kommunen – kan det resultere i, at han eller hun falder tilbage i gamle mønstre. Det kan være misbrug, eller også genoptager den unge kriminelle miljøer, fordi den ikke har andre at trække på,« siger Benny Andersen der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
Hos Børns Vilkår er man ligeledes bekendt med udviklingen. Helle Tilburg Johnsen, der er afdelingschef i interesseorganisationen har ofte oplevet, at de ansatte i Børns Vilkår støder på samme problem, når de sidder som bisiddere i sager om anbringelse og efterværn.
»De unge ringer til os og ønsker en bisidder, fordi de ikke får det efterværn, de har krav på. Det er en utaknemmelig situation for de unge, at de selv skal sørge for at få den hjælp, de både har behov for og krav på. Der er en fare for, at vi taber de mest sårbare af de unge i denne sammenhæng, hvis de ikke bliver hjulpet videre. Inddrag dog de unge noget mere i deres egen sag. Det er jo deres fremtid, som er på spil,« siger Helle Tilburg Johnsen.
Socialpædagogernes Landsforbund mener, at loven skal skærpes for at sikre, at kommunerne lever op til deres ansvar. Det skal ikke kun være lovpligtigt at udføre en handleplan – efterværnet skal også være lovpligtigt.
»Loven er for slap, som den ser ud nu. For hvis det er op til kommunerne at vurdere nødvendigheden af efterværn i den enkelte sag, så lader det til, at der alt for ofte ikke sker nok. Derfor skal loven skærpes, så vi ikke svigter de her unge, der allerede er blevet svigtet så meget i forvejen,« siger Benny Andersen fra Socialpædagogernes Landsforbund.
Hos Børns Vilkår mener man ikke, at en stramning af loven er nødvendig.
»Loven er tydelig nok, det er simpelthen kommunerne, der skal i gang med at efterleve den,« lyder det fra Helle Tilburg Johnsen, der er afdelingschef i Børns Vilkår.
Hos Kommunernes Landsforening er man bekendt med problematikken og arbejder for øjeblikket på flere løsninger, heriblandt et it-system, der skal sikre, at kommunerne overholder de handleplaner, der er udført. Det løser dog ikke problemet med, at handleplanerne slet ikke bliver udført, og det ved Jane Findahl (SF) godt:
»Én handleplan, der ikke er udført er én for meget. Men det er kommunerne godt klar over, de har erfaret det efter Ankestyrelsens praksisrapport påpegede problemet,« siger Jane Findahl, der er formand for Unge og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.Hun påpeger dog også, at rapporten i hendes øjne ikke kan bruges til noget:
»Jeg mener ikke, man kan bruge en rapport til noget, hvor man har spurgt en række ledere og mellemledere på opholdssteder, hvad de mener. Jeg så gerne, man også havde spurgt kommunerne, i så fald havde det givet et helt billede i stedet for at ligne et partsindlæg.«
