Det ligner et godt og tiltrængt initiativ, når Konservative ønsker at indføre et nyt statsligt organ til at føre tilsyn med de udskældte kommuner i anbringelsessager, som Benedikte Kiær foreslog i starten af ugen og fik bred politisk opbakning til.
Tilkendegivelserne fra landets førende eksperter på området har da også været tilsvarende positive.
Nu peger flere dog på, at de dårlige socialsager rundt omkring i landets kommuner, der har foranlediget forslaget, er resultatet af Kommunalreformen fra 2007. En reform indført af den tidligere regering, som fjernede amternes tilsyn med kommunerne og efterlod ansvaret for landets sværeste børn hos kommunerne alene.
»Det må da forhåbentligt mane til selvransagelse hos Konservative og Venstre – for hvem var det lige, der stod for den udvikling, der gør, at vi står her i dag med alle de katastrofale sager i kommunerne?« siger Lisbeth Zornig Andersen, der er tidligere formand i Børnerådet.
Ræven vogter gæs
»Der er brug for at hanke op i tilsynet. De seneste års sager viser tydeligt, at en række tilsyn ikke er blevet foretaget godt nok,« sagde tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) til Berlingske tidligere på ugen.
Det var ellers med Kommunalreformen i 2007, at kommunerne fik det endegyldige ansvar pådraget, da amterne blev nedlagt og deres tilsynsorgan derfor afskaffet.
Det har ifølge forsker på anbringelsesområdet Inge Marie Bryderup ført til store ekspertisetab, og området er endt i en situation, hvor »ræven vogter gæs«:
»Det var med kommunalreformen, at man afskaffede tilsynsforpligtelsen fra amterne, og endnu tidligere i 70’erne afskaffede man det statslige tilsyn. Med det her forslag er der derfor tale om en tilbagevenden til tidligere tiders måder at håndtere området på,« siger Inge Bryderup og fortsætter: »Det er et skridt i den rigtige retning, for kommunalreformen satte jo ræven til at vogte gæs.«
Ideen om et statsligt tilsynsorgan er ikke opstået for nyligt, allerede inden kommunalreformen advarede flere interesseorganisationer og eksperter om konsekvenserne ved at fjerne det amtslige tilsyn, forklarer Lisbeth Zornig Andersen:
»Børnerådet advarede og andre med, men politikerne valgte at overhøre advarslerne. Nu håber jeg, at der bliver gået ind i de sager, der er opstået omkring 2007-2009, så vi kan få belyst, hvilken sammenhæng de mange frygtelige sager har med reformen,« siger hun.
Utrolig fejltagelse
Ligesom Børnerådet har Geert Jørgensen, formand for Børnesagens Fællesråd og direktør i Landsforeningen af opholdssteder, længe efterlyst et lignende tiltag.
»Det lader til, at de er blevet klogere. Vi har jo i årevis plæderet for at indføre et statsligt tilsynsorgan til at sikre sig, at kommunerne ikke skal føre tilsyn med dem selv, som de har skullet siden kommunalreformen,« siger Geert Jørgensen.
Også forbundsformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen påpeger sammenhængen mellem kommunalreformens tiltag og kommunernes svigt:
»Det var en utrolig fejltagelse, da man med kommunalreformen i 2007 flyttede ansvaret ud på 98 kommuner og derfor udsultede amterne for den ekspertise, de havde opnået på området. Det er da til dels også derfor, vi har set så mange slemme sager om manglende tilsyn og kommunalt svigt,« siger Benny Andersen.
Det bakker Lisbeth Zornig Andersen op om. Hun har fået indsigt i journalerne i en andel af de mange sager, der har været i mediernes søgelys:
»Mernsagen fra Skanderborg er bare et eksempel på, hvordan kommunalreformen, der fjernede amtstilsynet, medvirkede til, at sagen eskalerede,« siger Zornig Andersen og fortæller, hvordan kommunen, der fik ansvaret efter reformen, overhørte de advarsler, amtet havde givet og i stedet gav det udskældte opholdssted en chance mere.
Det er frygteligt at tænke på de børn, som har tabt på de konservastives forsøg på at spare på et område, der allerede var udsultet før 2007.
Hvornår begynder staten/kommunerne at føre tilsyn med psykisk syge, der får børn?
Hvornår begynder staten/kommunerne at føre tilsyn med misbrugere, der får børn?
Hvornår begynder staten/kommunerne at udføre konsekvenser overfor disse uegnede forældre, som flertallet af ovenstående udgør, kontra at ødelægge de børn der er sat i verden?
Men hellere undre sig over, hvor vi bliver flere og flere med psykisk sårbarhed. Der er ikke noget at undre sig over. Psykisk sygdom avler psykisk sygdom. Kom i sving og red børnene før de bliver syge!
Kristina Jensen
Det minder lidt for meget om en tankegang der var lovlig dominerende syd for grænsen før jeg blev født.
Hvem er så perfekte at de kan opstille regler for hvem der må få børn og hvem der ikke må. Skal de vælges og i så fald, af hvem skal de vælges?
Hvilke kriterier skal tages i anvendelse og ud fra hvilket grundlag?
Racehygiejne er umanerlig grimt, også når det er pakket in i humanisme. Jeg får helt ondt i maven af sådan tankegang, der er ikke meget, jeg er ok og du er ok over det!