Læsetid: 4 min.

Krav om at få ’den danske model’ på skemaet

Unge ved ikke nok om arbejdsmarkedets spilleregler. 3F-ungdom foreslår timefastsat undervisning i den danske model i folkeskolen. Enhedslisten og eksperter bakker op om ideen
span class="photo-credit">Foto: Mads Jensen/ScanpixEleverne i folkeskolen skal lære om arbejdsmarkedet og den danske model for, hvordan der indgås aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Sådan lyder et forslag fra 3F-ungdom, som bakkes op af eksperter og Enhedslisten.

span class="photo-credit">Foto: Mads Jensen/ScanpixEleverne i folkeskolen skal lære om arbejdsmarkedet og den danske model for, hvordan der indgås aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Sådan lyder et forslag fra 3F-ungdom, som bakkes op af eksperter og Enhedslisten.

Mads Jensen

27. august 2012

Flere undersøgelser har vist, at danske lønmodtagere ved alt for lidt om arbejdsmarkedets spilleregler i Danmark. Det har fået 3F-ungdom til at kræve, at undervisning i arbejdsmarkedskundskab bliver timefastsat folkeskolepensum.

»Ligesom man heller ikke trækker et kørekort i en automat, kræver det også viden at agere på det danske arbejdsmarked,« siger Tanja Fynbo, næstformand for 3F-ungdom.

Tanja Fynbo har med 3F-ungdom lavet frivillige workshopper på nogle udvalgte folkeskoler og undervist i trepartsforhandlinger og den danske model. Men initiativerne er hver gang kommet på anmodning fra historie- og samfundsfagslærerne selv, og der er ikke bevilget nogen penge til projektet.

»Vi har som mål at sikre bedre oplysning om den danske model. Men vores frivillige engagement på folkeskolerne er ikke nok. Derfor har vi også som politisk mål at få sat den danske model på skoleskemaet,« siger Tanja Fynbo.

Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, er meget begejstret for forslaget.

»Det er vigtigt, at unge kender deres rettigheder på arbejdsmarkedet, og at de kender til de forhold, som er organiseret af arbejdsmarkedets parter. Før de unge træder ind på arbejdsmarkedet, bør de vide, hvordan f.eks. løndannelse og pension aftales igennem en overenskomst,« siger Rosa Lund.

Et demokratisk problem

Sidste år viste en undersøgelse udarbejdet af LO, at 72 procent af danske lønmodtagere troede, at mindstelønnen blev forhandlet i Folketinget. Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen er tallene alarmerende og vidner om et skræmmende problem.

»Næsten alle emner, der bliver diskuteret af politikere og i medierne, omhandler arbejdsmarkedet. Så det er et kæmpe demokratisk problem, at folk ikke kender til de grundlæggende mekanismer for arbejdsmarkedet,« siger Henning Jørgensen.

Han mener, at uddannelsessystemet er det første, man skal kigge på, når der er en udbredt uvidenhed om så vigtigt et emne.

»Der er al mulig grund til at støtte et forslag om undervisning i arbejdsmarkedskundskab. Og det bør følges op på flere niveauer under uddannelsen,« siger Henning Jørgensen.

Hos Danmarks Lærerforening (DLF) mener man også, at den danske model er en så væsentlig del af den danske historie, at man bør undervise på området. Men kommunikationsmedarbejder for Danmarks Lærerforening Niels De Voss mener ikke, at skolerne skal bære hele ansvaret. Han bifalder i stedet den model, hvor fagbevægelsen selv tilbyder sig.

»Vi har rigtig god erfaring med gæstelærere inden for mange forskellige områder. Udfordringen ligger i at gøre et emne som den danske model spændende. Og det bliver mere interessant, når folk af kød og blod, der har emnet inde på livet, underviser eleverne,« siger han.

’En fiks idé’

Ideen om at timefastsætte undervisningen i den danske model bryder DLF sig umiddelbart ikke om. Den type kontrol hører den tidlige industrialder til, mener Niels De Voss, der sammenligner forslaget med »østbloklignende tilstande«.

Børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S) vil ikke afvise, at timefastsat undervisning i den danske model kan komme på tale. Liberal Alliance er derimod ikke videre begejstret og kalder forslaget en fiks idé, der vil blot vil »skyde fagligheden i sænk«.

»Det er efterhånden en klassiker, at hver gang en politiker får en lys idé, så skal det på skoleskemaet. Så er der lige pludselig ikke tid til at undervise i dansk og matematik længere,« siger undervisningsordfører Merete Riisager (LA).

Hun medgiver, at den danske model er vigtig. Men ifølge Merete Riisager er det ikke et område, politikerne skal sidde fra Folketinget og detailregulere i.

Rosa Lund (EL) afviser, at der skulle være tale om detailregulering.

»Vi vil gerne afskaffe den detailregulering, der er på elevplaner og nationale tests. Men når vi vil sikre, at eleverne får undervisning i deres rettigheder inden for arbejdsmarkedet, er det, fordi den undervisning mange steder ikke foregår. Det er ikke en fiks idé, vi lige har fundet på, men et historisk grundlag, der har eksisteret siden hovedaftalen i 1899,« siger Rosa Lund.

Misforstået debat

Under stormvejret om Vejlegården, blev ord som »mafiametoder« brugt om lovlige blokader. Ifølge Rosa Lund blev sagen kørt ud på et sidespor, hvilket hovedsagelig skyldes en stor misforståelse.

»Der er mange, der ikke tænker over, at de rettigheder, vi har, er nogle, vores oldeforældre har tilkæmpet sig. Det er jo ikke noget, der er kommet ud af den blå luft. Mange tager de rettigheder, vi har, for givet,« forklarer hun.

Den vurdering er Henning Jørgensen enig i. Han mener, at sagen om Vejlegården, der kørte i sommer, vidner om, at »selv politikerne ikke aner, hvad de snakker om«. Og ifølge Henning Jørgensen er denne uvidenhed om arbejdsmarkedet et nyt problem, der ikke hidtil har været så omfattende.

»Mange har i medierne på det seneste forklaret, at det skyldes en stigende individualisering hos de unge. Men det mener jeg, er noget vrøvl. De unge er jo hverken blevet usolidariske eller egoister. Det handler udelukkende om uvidenhed,« fastslår Henning Jørgensen.

Ifølge forskeren er en del af forklaringen den skarpe konkurrence om opmærksomhed, der udspiller sig blandt andet i medierne.

»Det kapløb kan fagbevægelsen ikke være med i. Men før i tiden tog myndighederne også et ansvar for at oplyse folket om den danske model. Det gør de ikke længere. Måske både fordi de ikke vil anklages for at vælge side, og fordi arbejdsmarkedsorganisationerne er blevet sendt ud på sidelinjen. Men spillereglerne på arbejdsmarkedet bør folk imidlertid kende til,« siger Henning Jørgensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Jeg har siden balladen om Vejlegården spøgt med at der var ret mange - fx på Facebook - der ikke havde fulgt ordentligt med i samfundsfag.

Men mere alvorligt er det nok, at skolen også på dette felt svigter, og det er næsten lige så slemt som når de unge mennesker går ni eller ti år i skole uden at lære at læse, skrive eller regne ordentligt.

Det er nok at gå over gevind at kræve timetal på, men lærerne skal altså til at vågne op. Langt de fleste af de børn de har ansvar for skal ud at arbejde i almindelige jobs, og så skal de altså vide lidt om hvad der foregår.